Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park

Transkript

1 Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer adresserer den? Lys over Bydelen Værebro Park Den blev der gennemført en tryghedsvandring, der bl.a. pegede på, at der var behov for at arbejde med lyset i Værebro Parkområdet. Dette blev bekræftet ved en lysvandring , hvor både beboere, institutioner, lysteknikere andre interessenter deltog. På lysvandringen kom der mange ideer til, hvordan arbejdet med lys i området kan være med til at skabe bl.a. tryghed, en mere attraktiv bydel, invitere til leg og ophold samt være med til at involvere beboerne i deres boligområde. Vi har siden arbejdet videre med, hvordan lys kan bruges som et virkemiddel og et strategisk greb i forhold til at give Værebro Parkområdet et løft. De første overvejelser om arbejdet med lys er tidligere blevet forelagt i et notat til styregruppen. Nu er der behov for at vi præciserer, hvordan vi vil arbejde med lys og udpeger indsatsområder. Til det har vi brug for en form for strategi, der kan hjælpe os med at sætte ind der, hvor der er de største gevinster at hente. Vi er ved at gennemføre første etape af vores arbejde med lys: Her drejer det sig om at gennemføre mindre men markante pilotprojekter i Vi er ved at udvikle en lampe til skolestien som åbner , vi arbejder på at udvikle en lampe til opgange, og vi er ved at gøre os de første overvejelser om midlertidigt lys på Forpladsen (sommer 2014) og på det kommende Loop (2015). Vi har indledt et samarbejde med DOLL (nationalt Green Lab og testcenter for belysning), som støtter os i arbejdet. 3. Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke af projektets Formål: At give Værebro Parkområdet et løft og en ny identitet. Vores vision er, at belysningen i bydelen Værebro Park skal blive en markant del af identiteten, som forbinder og associerer området J. nr P20 1

2 målsætninger er den rettet imod? 4. Målgruppe Hvem er målgruppen for indsatsen? 5. Beskrivelse af indsatsen Hvad går indsatsen ud på? Hvilke aktiviteter indebærer den? med lys, glæde, tryghed og fællesskab samt moderne design, viden og innovativ teknologi. Retter sig mod følgende målsætning i projektet: Værebro Park tiltrækker og fastholder ressourcestærke borgere Beboere, institutioner og erhverv i Værebro Park i første omgang. På sigt testlab tiltrække interesserede og folk med kendskab til lys udefra At gennemføre anden etape, som er formulering af en samlet lysstrategi. Lysstrategien skal sikre, at arbejdet med lys er koblet til vores øvrige indsatser i området og til den langsigtede vision for Værebro Park. Strategien peger på de indsatsområder, som giver os mest værdi. Indenfor hvert indsatsområde udpeger vi i samarbejde med beboerne konkrete pilotprojekter, som vi kan gå i gang med på den korte bane og vi peger på, hvordan projektet kan forme sig på sigt når vi kender visionen for Værebro Park og har mulighed for at foretage større og mere permanente investeringer. Oplagte indsatsområder er: Stiforbindelser (gang og cykel), Ude-rum, lys på bygninger, Forpladsen. Lysstrategien kan vi også bruge til at gøre investorer interesseret i området samt hjælpe os med, at vi får dokumenteret og samlet op på erfaringer og effekter af det, vi sætter i gang. Et oplagt pilotprojekt i nærmeste fremtid: - Midlertidig lys på Forpladsen sommer Her prøver vi af, hvordan lys kan gøre pladsen levende, smuk og tryg og indbyde til aktivitet (sker i forbindelse med projektet Skabe liv, værdi og ny identitet på Forpladsen ) Hverken Gladsaxe Kommune eller DAB har kompetencer i forhold til at arbejde strategisk med lys eller konkret lysfaglighed. Vi har taget kontakt til ÅF Hansen og Henneberg, som er kommet med et første bud på, hvordan vi kan arbejde med en belysningsstrategi for Værebro Park området. Deres oplæg skal selvfølgelig kvalificeres ved et møde med projektgruppen og koordineres med visionsarbejdet for Værebro Park samt de konkrete initiativer vi allerede er i gang med. 6. Organisatorisk forankring Hvem er ansvarlige leder/chef til gennemførelse af indsatsen? Projektet er forankret i Det fysiske spor men udføres i tæt samarbejde med naboskabsporet. Projektansvarlig: Maj Green (BMF) og Peter Nellemann (DAB) Projektleder: Anette Otto (BMF) Projektgruppe: Dina Schroll (DAB/naboskabsporet), Flemming Madsen (DOLL), Astrid Viskum (BMF) og efter maj Britt Vorgod Pedersen (BMF), repræsentant for Vej- og parkafdelingen, medlem af afdelingsbestyrelsen samt ekstern konsulent. Og evt. Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter. J. nr P20 2

3 7. Strategiske interessenter Hvilke andre aktører involverer ideen? Hvordan skal de involveres? Det sociale spor Skovbrynets skole, klubben, institutioner i området Gladsaxe Kommunes Ejendomscenter DAB s ejendomsansvarlige Doll som er vores samarbejdspartner Lysrådgivere Investorer og producenter Aktører der skal udarbejde visionsplan for Værebro Park området 8. Tidsplan Hvornår forventes indsatsen udviklet, implementeret (igangsat og evt. afsluttet) og evt. i drift? Evt. milepæle? 9. Effekter Hvad er den/de væsentligste effekter af indsatsen, set i forhold til de fire målsætninger for projektet? Planen er, at lysstrategien skal udarbejdes i andet halvår af Allerede nu er der dog igangsat fysiske projekter, hvor også lys indgår. Tanken er, at der med lysstrategien i hånden efter 2014 udstikkes en retning for al arbejde med lys i Værebro Park, og at projekter fremover skal tale ind i den samlede strategi. Og være koblet til den overordnede vision. Effekt på kort sigt (inden for to år): De første lysprojekter skaber hurtige og klare signaler om positive forandringer i Værebro Park. Forhåbentlig bliver de meget utrygge steder gjort mere trygge og smukkere. Effekt på mellemlangt sigt (inden for otte år): Her begynder vi på nogle mere permanente sammenhængende løsninger. Vi gør brug af vores første erfaringer. Strategien er implementeret. Lys indgår som en naturlig overvejelse i alle fysiske projekter. Effekt på langt sigt (inden for 15 år): - Testlab innovationscenter smart city. Værebro Park som det gode internationale eksempel på, hvordan lys kan bruges som et strategisk greb i et udsat boligområde 10. Vidensgrundlag Er vurderingen af indsatsens effekt baseret på viden / erfaringer / evidens? I så fald hvilken? Der findes allerede en del viden om, hvad lys kan betyde fx: Lys er tryghedsskabende Lys gør fysiske omgivelser mere indbydende Lys kan invitere til brug af rummet Lys påvirker vores humør, sindstilstand Lys kan bruges til at skabe sammenhænge i de fysiske omgivelser. Lyset kan hjælpe med at binde Værebro Park området bedre sammen Andre projekter som Gadehavegård i Høje Taastrup arbejder med at indsamle viden om, hvad lys kan gøre for et udsat boligområde. De J. nr P20 3

4 11. Ressourcer Hvilke personaleressourcer og i hvor stort omfang involverer indsatsen? regner med at have de første konkrete erfaringer i december. Vi deltager i en ekstern følgegruppe for projektet og har fået lov til at deltage i en beboerworkshop om lys. Lysprojektet vil primært trække ressourcer fra By- og Miljøforvaltningen samt Naboskabssporet. Men også Ejendomscentret, Børneog Kulturforvaltningen og institutioner kan blive inddraget. 12. Økonomi Hvilke omkostninger er der forbundet med udvikling, implementering og drift? Hvordan finansieres omkostningerne? 13. Kobling til andre indsatser / projekter Er der andre udviklingsprojekter eller indsatser som tiltaget har en kobling til? 14. Risici Hvilke risici er der ved at vælge denne indsats? 15. Fravalg af andre indsatser Hvilke andre initiativer udelukker denne indsats? Vi etablerer en fælles pulje på i alt kr. Det foreslås at beløbet fordeles 50/50 mellem Gladsaxe Kommune og DAB. Ud af puljen afsættes ca kr. til at udarbejde en lysstrategi i samarbejde med en ekstern konsulent. Det resterende beløb afsættes til at sætte konkrete pilot-projekter i gang og til at formulere projekter, som kan få gjort investorer interesseret i at samarbejde med os og investerer i Værebro Park Indsatsen er koblet til følgende andre indsatser: - Aktiviteter på forpladsen - Sommerferieaktiviteter - Realdaniaprojektet Loopet i Værebro Park - Skolestien - Værebrolampen - Lys i trappeopgange - Social helhedsplan for Værebro Park - Visionsplan - At vi mangler finansiering til at gennemføre konkrete lysprojekter, herunder at beboerdemokratiet ikke ønsker at prioritere lys som indsatsområde. - Risiko for at de første midlertidige lysinstallationer ikke modsvarer de forventninger, som er skabt i forhold til en større fysisk omdannelse af hele Værebro Park området. - At vi mangler viden på området og derfor ikke får fat i de rigtige rådgivere og eksperter - At vores projekter bliver for almindelige og vi derfor ikke kan indfri vores forventninger til at blive et testlab for lys og den smarte by og derfor heller ikke kan fastholde investorer interesse i at være med til at udvikle konkret projekter Indsatsen udelukker ikke andre indsatser. Der skal tænkes en tæt sammenkobling mellem lysstrategi og kommende visionsplan for Værebro Park. J. nr P20 4

5 16. Forudsætninger Hvilke forudsætninger er nødvendige for at indsatsen kan realiseres? 17. Arealanvendelse Stiller indsatsen særlige krav til arealanvendelsen i området? 18. Evaluering Hvordan og hvornår vil der ske en evaluering af indsatsen? Udarbejdelsen af større konkrete lysprojekter og gennemførelse af disse afventer finansiering. Der stilles som udgangspunkt ingen særlige krav til arealanvendelsen. Dog vil lysprojekterne ofte ske koordineret med fysiske tiltag i Værebro Park. Indsatsen evalueres løbende og vi tager højde for vores erfaringer i kommende projekter J. nr P20 5