Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
|
|
- Andrea Else Ebbesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
2 Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål og svar om Forbløffende praksisser...6 Videre læsning... 7 Observationsskema Forbløffende praksis...8 Forslag til punkter på et personalemøde efter en Forbløffende praksis...9 Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 2018 Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, faglig konsulent ved Nationalt Videncenter for Læsning, og Kristiane Hauer, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og Københavns Professionshøjskole. Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen findes i elektronisk form på: Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 2
3 Forord Vi kan lære meget af hinanden hvis vi får tid, rum og mulighed for at gøre det. Denne udgivelse introducerer til Forbløffende praksisser. En etnografisk inspireret metode, der kort fortalt handler om at tage på observation i andres praksis, lade sig overraske over, at noget her var anderledes, end man forventede samt efterfølgende at reflektere over det oplevede og anvende det til at udvikle egen praksis. Centeret har brugt Forbløffende praksisser som metode i flere projekter og anbefaler den til lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle som en måde, hvorpå man kan få inspiration til at udvikle egen praksis. Derfor introducerer vi her i kort og håndgribelig form til metoden. God læse- og arbejdslyst På stuerne i det børnehus, vi besøgte, lagde vi mærke til nogle meget fine opslag, der markerede børnenes fødselsdage. De var lette at læse for børnene og opsat efter årets gang, så børnene tydeligt kunne se, om de er født om vinteren eller om sommeren. Det er ikke noget, vi har arbejdet med hos os. Pædagog, deltager i projekt Pædagoger på Sprogvisit og i Forbløffende praksis ved en naboinstitution Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 3
4 Hvad er Forbløffende praksisser? Forbløffende praksisser er udviklet på baggrund af etnografisk felt-forskningsmetoder. Det er en metode til observation og refleksion, som egner sig særligt godt til kompetenceudviklingsforløb. Gennem besøg i andres praksis spejler man sin egen praksis, og man får et nyt perspektiv på denne samt inspiration og ideer til at forandre og udvikle den. Når man tager i Forbløffende praksisser, besøger man en anden verden end den verden, man dagligt færdes i, for at få nye erkendelser. Den verden kan både ligge lige rundt om hjørnet og være længere væk. Man kan besøge sine kolleger eller en fagfælle, og man kan besøge en verden, der er helt ukendt for en. Lærere kan observere i andre klasser og klasserum samt på andre skoler, pædagoger kan observere på nabostuen eller i et andet dagtilbud. Eller man kan tage på visit på en helt anden arbejdsplads. Det handler om at komme ud af sine kendte rammer, være nysgerrig og få øje Vi lagde mærke til, at man ikke havde på, hvad andre gør. samling i institutionen, men i stedet brugte tiden på at gå på legepladsen sammen. Det var Det vigtige er, at man forbløffes under besøget. Man skal lade sig overraske over, at noget, der virkelig gav stof til eftertanke, for i vores Børnehus vægter vi samlingen meget højt. noget i andres praksis var anderledes end, hvad man forventede. Forventninger formes Pædagog, deltager i projekt Pædagoger på Sprogvisit og i Forbløffende praksis ved en naboin- af erfaringer og rutiner, der ofte er så stor en del af hverdagen, at man ikke ser dem. Men når stitution man forbløffes, så er det, fordi forventningen blev brudt. Man tænker: Hov hvad var det? Og reflekterer: Hvorfor gør de det? Hvordan gjorde de det? Hvad er meningen med det? Hvad kan jeg lære af det? Via forbløffelsen får man både øje på, hvordan man selv arbejder og inspiration til, hvordan man, sammen med sine kolleger, kan udvikle egen praksis. Sådan gør man Inden besøget Formuler formålet med at tage i Forbløffende praksis Lav en aftale med den institution og de kolleger/fagfæller, som man skal besøge Beslut, hvad der skal være fokus på i observationen. Er det indretning, formidling og samtale, anvendte materialer eller andet, man vil fokusere på? Lav et skema til observationerne eller brug det, som ligger bagest i denne udgivelse Skriv det, du forventer at opleve ned, så vil dine forbløffelser bruddene på det forventede fremstå tydeligt. Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 4
5 Under besøget Udfyld observationsskemaet. Det kan være en god ide at tage fotografier undervejs, da de hjælper hukommelsen siden hen. Efter besøget Læs observationerne igennem og tilføj de kommentarer, spørgsmål og nye tanker, der melder sig Fortæl om observationerne og diskuter dem med kollegerne. Eksempelvis på et personalemøde (se forslag til punkter sidst udgivelsen) På det bibliotek, vi besøgte, var der små uforstyrrede læsehjørner med letlæsning a la magasiner og tegneserier. Det viser, at det er okay ikke kun at vælge tunge bøger. Lettilgængelige materialer tæller også. Børnebibliotekar, deltager i projekt Greb til Læselyst og i Forbløffende praksis ved et andet bibliotek i Find sammen frem til, hvad I finder særligt inspirerende, og som I vil udvikle jeres praksis ud fra. Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser Et forbløffende praksisforløb kræver ressourcer. Eksempelvis vikardækning under besøget, tid til forberedelse og til at diskutere det observerede på et møde samt mulighed for efterfølgende at udvikle egen praksis ved for eksempel at integrere en ændring eller et nyt tiltag i hverdagen. Som observatør kommer man som en venlig og nysgerrig gæst. Det er vigtigt at være tydelig omkring dette over for dem, man besøger. Man er ikke kritiker, rådgivnings- eller sparringspartner. Man kommer for selv at blive inspireret og lære nyt, som senere skal transformeres ind i egen praksis. Tiltaget, man igangsætter efterfølgende, skal give mening for alle kolleger i egen institution. Der skal være enighed om, hvorfor det igangsættes, og hvad man vil med det. En lille forandring kan rumme store erkendelser og sagtens være nok til, at man begynder at tænke og arbejde på nye måder. I Forbløffende praksisser kan man sagtens opleve noget, som man ikke ønsker at omsætte til egen praksis. Men også sådanne forbløffelser vækker inspiration og erkendelser, og måske får man øje på, at det, man selv gør, er særlig godt. Forbløffelsen fører dermed til en bekræftelse af egen praksis. Jeg blev inspireret, da jeg besøgte et andet bibliotek og så, hvordan de lægger op til læselyst hos de årige - uden nødvendigvis at gå amok i underkategorier. Her var skønlitteraturen til børn og unge bare sat op i skønlitteratur, fantasy og genren Young Adult. Det gjorde, at målgruppen ukritisk gik og browsede og lod sig friste af bøgerne og ikke kategorierne. Børnebibliotekar, deltager i projekt Greb til Læselyst og i Forbløffende praksis ved et andet bibliotek Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 5
6 Spørgsmål og svar om Forbløffende praksisser Hvornår fungerer Forbløffende Praksisser bedst? Kvaliteten af en Forbløffende praksis afhænger af, hvor grundig man er med at forberede sig, lave fyldige observationer, reflektere over det sete og skabe en samtale med kollegerne. Og kvaliteten af forandringerne hjemme i egen institution afhænger af, hvor villig og interesseret man selv er i at forbedre egen praksis. Hvem skal tage på besøg? Det aftales i personalegruppen, hvem der ønsker at tage på besøg. Den besøgende er drivkraft både for besøget og den efterfølgende proces, hvor observationerne diskuteres, og et nyt tiltag igangsættes. Hvor mange personer kan tage på besøg? Såvel en som flere personer kan tage på besøg. De kan gøre det sammen, og de kan gøre det hver for sig. Ofte vil de personer, der tager på besøg, opleve noget forskelligt. Det danner et bredere grundlag for den efterfølgende refleksion over egen praksis. Hvor lang tid tager et besøg? Man bestemmer selv rammen for besøget, men en grundregel er, at det er godt at være det samme sted et par timer for rigtig at opleve, hvad der sker i rummet. Hvad sker der efter tiltaget er igangsat? Det er vigtig, at det oplevede fortolkes og reflekteres blandt kolleger på arbejdspladsen, således at det er kollektive beslutninger, der ligger til grund for de nye tiltag, man sætter i værk. Derfor skal man sammen definere den forandring, der sættes i gang og løbende diskutere, hvordan den virker. Hvilken ny praksis har den afstedkommet? Skal den justeres? Man Det er ikke kun lærerigt at tage ud, men kan eventuelt tage på nye besøg for at hente også at have gæster. Her fortæller vi, hvad vi gør, ny inspiration. og det skaber refleksion over, hvorfor vi gør, som vi gør i praksis. Børnebibliotekar, deltager i projekt Greb til Læselyst og i Forbløffende praksis ved et andet bibliotek Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 6
7 Videre læsning Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser. Samfundslitteratur. Hasse, C., Brok, L. S., Bjerg, H., Kamstrup, A. K., Fossdal, W., & Rosenbæk, P. (2013). Forbløffende praksisser. Et interventionslaboratorium. Aarhus Universitetsforlag. Brobygning/pub1tilhjemmesideEND.pdf. Udgivet i forbindelse med afslutningskonference 7. maj 2013 på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Emdrup, København NV. Nationalt Videncenter for Læsning (2018). En generation af stærke læsere greb til læselyst. Nationalt Videncenter for Læsning (2018). Pædagoger på Sprogvisit. projekter/paedagoger-paa-sprogvisit/ Staunæs, D., Adriansen, H. K., Dupret, K., Høyrup, S., & Nickelsen, N. C. M. (2014): Læringslaboratorier og -eksperimenter. Aarhus Universitetsforlag. Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 7
8 Observationsskema Forbløffende praksisser Introduktion Observationsskemaet består af et tredelt dokument, som man skriver i: 1. Forforståelser. Skrives, inden man tager på besøg. Beskriv, hvad du forventer at opleve, samt hvorfor du forventer dette. 2. Observationer. Beslut inden besøget, hvilke aspekter du skal observere på. Det kan være indretning, dialog eller særligt igangsatte aktiviteter. Skriv dine observationer ned, mens du er på besøg. Du skal skrive registrerende og ikke kommentere på det sete og hørte. 3. Bearbejdning. Skrives efter endt observationsforløb. Her formulerer du dine egne tanker, overraskelser og refleksioner over den praksis, du har observeret. Etiske forhold Alle navne på personer anonymiseres. Det er en god ide at tage fotografier. De kan være en hjælp til at huske det observerede. Hvis der indgår personer på billederne, skal disse give deres samtykke. Forforståelser Skriv de tanker, du gør dig, om den institution og den praksis, du skal besøge. Det kan være tanker om: Rum og indretning? Hvem der kommer i institutionen? Hvad institutionen sætter fokus på? Skriv her: Observationer Angiv dato og tidspunkt for observationen Skriv institutionens navn Skriv observerende og registrerende om de aspekter, du skal observere på. Skriv her: Bearbejdning Skriv dine tanker og refleksioner samt dine forbløffelser bruddene på dine forforståelser og forventninger. Indkreds det, du gerne vil lære af og blive klogere på. Skriv her: Observationsskemaet kan hentes i wordformat på Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 8
9 Forslag til punkter på et personalemøde efter en Forbløffende praksis Efter at have været i Forbløffende praksis, skal man hjem i egen praksis og dele sin viden med kollegerne. Det kan eksempelvis foregå på et personalemøde, et særligt møde eller under andre aftalte rammer. Dagsorden kan se ud som følgende: 1. Observationerne fremlægges på minutter for kollegerne. Her må man gerne gå i detaljer og give eksempler, så kollegerne kan se situationerne for sig. 2. Besøget og observationerne diskuteres, og I finder sammen frem til et par tiltag, som er relevante at sætte særligt fokus på eller igangsætte i institutionen. Ud fra disse vælges et enkelt tiltag, som der fokuseres på eller konkret igangsættes. 3. I beslutter, hvordan I ønsker at arbejde med tiltaget. 4. I aftaler, hvornår tiltaget skal diskuteres og evalueres. Det kan eksempelvis være på et kommende personalemøde. Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser 9
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDanske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning
Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereHvordan kan skolerne implementere
Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereDrejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob )
Drejebog for pædagogiske lederes deltagelse i tilsyn ( lederswob ) Baggrund og formål Som et nyt initiativ er det efter drøftelse med distriktsledergruppen besluttet, at det nuværende tilsynskoncept (pædagogisk
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...
ICDP i forældrepartnerskabet Instituttet i samarbejde med... Projektet Hvorfor Kvaliteten af det enkelte dagtilbud og forældreinddragelse er afgørende elementer i arbejdet med at skabe lige mulighed for
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mere#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Hvorfor tage i innovationspraktik? Bliv vært eller praktikant og lær noget nyt om din egen og andres arbejdsplads
Hvorfor tage i innovationspraktik? #ipraktik Innovationspraktik er en genvej til innovation, for når offentlige arbejdspladser bytter medarbejdere, vil værdifuld viden vandre fra ét sted til et andet.
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereKommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle
Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereBMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole
BMV Sådan! Børnemiljøvurdering for Børnehaven Mellegård, Dus med Naturen, Grindsted skole Dato: D. 1. juni 2010. Denne børnemiljøvurdering, BMV, er gyldig frem til: Skoleåret 2012 BMV en indeholder de
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereProjektarbejde med børn i daginstitutionen
Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
Læs mereOm observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO
Om observation og feedback Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereUDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015
UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT 2014 2015 OCN sløjfemodellen Butterfly Aktiviteter Øvebaner (robusthed) Robusthedsforløb øvebaner Coachende tilgang samtaler Med udgangspunkt i sløjfemodellen vil vi I de
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jespersen. Billede
1 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2014... 5 Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Mellemgruppen... 6 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skibbyssens Børnehave Dato for tilsyn: Onsdag, den 12. oktober 2011 Deltagere ved tilsynet: Forældrebestyrelsesmedlem:
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereForklaring af PLP rapporten
Project Leadership Profile rapport læsevejledning Kære Deltager Som aftalt har du modtaget din PLP-rapport, som forhåbentlig kan være med til at inspirere dig til din fortsatte udvikling som projektleder.
Læs mereGuide til feedbackværktøjet. Forbedringsafdelingen. Klar Tale
Guide til feedbackværktøjet Forbedringsafdelingen Klar Tale Fakta om metoden Deltagere: Varighed: Lokale: Materiale: Forberedelse: Personligt udbytte: Fælles udbytte: Fortrinsvis grupper på 3-4 personer,
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GAG MED DE STYRKEDE PDAGE REPA D REPA Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede læreplan
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereGode råd til praktikforløbet
Gode råd til praktikforløbet Dette papir er gode råd fra tidligere studerende som har været i praktik. Papiret er til inspiration for studerende der skal er i praktik. Forslag til vejledning og vejledningens
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE
EVALUERINGSRAPPORT 1 KVALITATIV EVALUERING AF SPROGGAVEN I FREDENSBORG KOMMUNE INDHOLD 3 Anbefalinger 4 Indledning 5 Analyser og anbefalinger 5 Pædagogernes kompetenceudvikling 5 Ledelse 6 Børnenes sproglige
Læs mereEvaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune
Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune INDHOLD Evaluering af omlægning af den pædagogiske dokumentation i Rudersdal Kommune 1 Indledning 4 1.1 Om projektet 4 1.2
Læs mereNationalt Videncenter for Læsning
side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereSammenhænge. Sammenhænge. ll l i ilj. Opretholdende. Opretholdende. Sammenhænge. Observeret adfærd. Sammenhænge. Opretholdende.
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med barnet? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte barnets trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Stikord
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereFra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre
PÆDAGOGISK PRAKSISUDVIKLING Beskrivelse af indsatsen: Fra information til dialog om børns læring og systematik i de små snakke med forældre Udviklet og afprøvet i fem dagtilbud i Assens Kommune Indhold
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Inspirationskatalog
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Inspirationskatalog Inspiration til arbejdet med dokumentation i dagtilbud 3 Skab mening og tydelighed i forhold til en god dokumentationspraksis til forvaltningen
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Målgruppe: Antal børn: 14 Tema: (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle udtryksformer
Læs mereSkema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011
Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereI udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Læs mereSMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.
SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereResearch Light. Programteori til vidensbasering af egen praksis. cand. techn. soc. Pia Bille
Research Light Programteori til vidensbasering af egen praksis Erfaringer fra praksis Beskrivelse af de gode hensigter Vi møder borgeren som det unikke menneske han er Beskrivelse af resultater resultater
Læs mereVidencenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik.
Curriculum Vitae: Lene Cicilie Storgaard Brok Videncenterleder, ph.d. med særlig faglig ekspertise i literacy og projektudvikling, projektforankring og praksisudviklende forskningsmetodik. Uddannelse 2005-2009:
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale
RÅDGIVNING Gode råd om den vanskelige samtale Indhold Hvad er en vanskelig samtale? 3 Hvorfor afholde den vanskelige samtale? 4 Hvorfor bliver samtalen vanskelig? 4 Forberedelse af den vanskelige samtale
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Skolevejens Børnehave Målgruppe: 4-6
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereDelpolitik om Seniorinitiativer
Delpolitik om Seniorinitiativer 1. Formålet med seniorinitiativerne Gentofte Kommune ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle. Vi har brug for ældre medarbejderes erfaring, viden, engagement og
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereDet gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013
En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereUddannelsesplan. for pædagogstuderende i praktik. Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg
Uddannelsesplan for pædagogstuderende i praktik Nørreskovskolens SFO/Klub Skolegade 9 6430 Nordborg Velkommen! Hermed byder vi dig velkommen som pædagogstuderende i Nørreskovskolens SFO. Skolegade 9 6430
Læs mereLæreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Læs mereEn oversigt over, hvornår du arbejder med processkemaet. Opgaveark med spørgsmål til arbejdet med processkemaet
Processkema Processkema Hvorfor og hvordan Processkemaet er gennemgående i kurset og har til hensigt at binde kursets indhold sammen med din dagligdag, så læring omsættes til din daglige praksis og derved
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mere