kg for at opnå det samme plantetal. De små kerner betyder også, at du skal være ekstra opmærksom på ikke at så for dybt.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR september 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Bugsprængte/afskallede kerner i vårbyg Kålskimmel i vinterraps Autorisation til indkøb, salg eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Vigtige datoer Aktuelt i marken Så kom sommeren. De meget varme dagtemperaturer og jordtemperaturer på 18 C gør, at du skal passe på ikke at så for meget i, når du sår vintersæd. Vi anbefaler, at du bruger udsædsmængden fra såtabellen for ugen inden den aktuelle dato. Vær opmærksom på, at meget udsæd af vintersæd har en lav TKV. Det betyder, at der skal udsås færre kg for at opnå det samme plantetal. De små kerner betyder også, at du skal være ekstra opmærksom på ikke at så for dybt. Vi har allerede set mange bladlus på spildkornet i vinterrapsmarkerne. I det varme vejr forventer vi, at de kan udvikle sig voldsomt. Du skal derfor holde godt øje med din vintersæd, eller eventuelt lade os gøre det, ved at tilmelde dig Lusetjek. Vores generelle anbefaling er, at hvis der er bladlus, så skal de bekæmpes, når vintersæden har 3-4 blade. Hvis vi bruger graddage, så forventer vi, at vintersæd sået omkring d. 1. september vil have 3-4 blade ca. 21. september. Er kornet sået omkring d. 7. september, forventer vi, at det har 3-4 blade ca. 30. september. OBS! Hvis ikke du har modtaget AfgrødeNyt med posten torsdag, så giv os besked Post Danmark har ændret deres udsendelse af breve, så A-post ikke længere eksisterer. I stedet kan AfgrødeNyt nu sendes som Quickbrev. Post Danmark lover, at Quickbrevet er fremme dagen efter afsendelse. Det vil vi gerne være sikker på. Derfor beder vi dig om at ringe på tlf og give besked i receptionen, hvis du IKKE har modtaget AfgrødeNyt torsdag.

2 Det varme vejr giver også problemer i forhold til brugen af Boxer. I de tidligst såede vintersædsmarker, hvor det allerede er tid til ukrudtsbekæmpelse, bør du udsætte brugen af Boxer til lige inden, der forhåbentlig kommer regn og lidt køligere temperaturer. Hvis det er absolut nødvendigt at køre med Boxer, mens vi stadig har varmt vejr, så anbefaler vi at køre om aftenen før duggen falder. Kør gerne med l vand pr. ha og stor dråbestørrelse. De tidligt såede vinterrapsmarker er vokset godt til, og vi får mange spørgsmål til vækstregulering. Generelt anbefaler vi ikke vækstregulering, men hvis din raps nu har 4-5 blade, det er en sort, der strækker sig i efteråret, og der er en tæt plantebestand, så er vækstregulering en forsikringssprøjtning. De rapsmarker, der er store og kraftige nu og i gang med at strække sig, vil ikke udvintre, men hvis vinteren bliver hård, kan hovedskuddet fryse tilbage, så der i foråret skal dannes nye sideskud. I nogle rapsmarker ses hvide larver, der suger på rødderne. Det er kålfluelarver. De kan ikke bekæmpes, men heldigvis er skaden ofte begrænset, da planterne sætter nye siderødder. Bugsprængte/afskallede kerner i vårbyg Flere har i år oplevet at få kasseret maltbyg pga. en for høj andel af afskallede kerner. Hvis mere end 1/3 af skallen mangler på en bygkerne, defineres den som afskallet. I grovvarerselskabernes høstinformation er grænseværdien for bugsprængte/afskallede kerner typisk max 2% for maltbyg. Grænsen er dog åbenbart lidt flexibel, og grovvareselskaberne tolerere typisk i år lidt mere, men der sagtens kan være forskel mellem selskaberne. Det grundlæggende problem ved afskallede kerner er, at når malteriet støber byggen, optager kernerne for meget vand og er i bedste tilfælde værdiløse. Grunden til, at vi i år oplever mange afskallede kerne, er, at vi har haft meget skiftende vejr med tørke og pludselig store mængder nedbør. De vejrforhold gør ligninforbindelserne i skallen skør. Det samme har vi også kunnet se med halmen i år, som også let er blevet slået i stykker. Det næste er, at de nye sorter generelt set også er lidt mere tyndskallede end tidligere, dog uden at vi kan sætte specifikke sorter på. Kålskimmel i vinterraps Der ses nu angreb af kålskimmel på kimbladene og de nedre blade i mange, især sentsåede, vinterrapsmarker. Kimbladene gulner og visner, og angrebene kan brede sig til løvbladene. Skimmelbelægningen ses altid på bladundersiderne (Se foto på forside). Ingen af de godkendte svampemidler har effekt mod kålskimmel. Angreb tillægges mindre betydning i marker i god vækst, men kan hæmme planterne i sentsåede marker eller marker med svag vækst. Der findes bejdsemidler med effekt mod kålskimmel, men disse er ikke anvendt i Danmark. I tidligere år har bejdsemidler med effekt mod kålskimmel været anvendt i mindre omfang i visse år. I tyske forsøg med bejdsning mod kålskimmel i vinterraps er opnået mindre og sikre merudbytter ved bejdsning af frø i sentsåede marker, mens der ikke blev opnået merudbytter ved bejdsning i tidligere såede marker. Der angives at være sortsforskelle i modtagelighed, men der er ingen data herom på nogen sortslister. Kålskimmel trives bedst ved C og fugtige forhold. 2

3 Autorisation til indkøb, salg eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Der er kommet en bekendtgørelse 1. juli 2016 med nye regler for overdragelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Af bekendtgørelsen fremgår det, at professionel anvendelse af plantebeskyttelsesmidler fremover kun må foretages af personer, der er autoriseret til dette af Miljøstyrelsen. Der er lavet en indfasningsordning med forskellige frister som betyder, at de forskellige autorisationstyper kan erhverves fra ca. 1. oktober 2016 og senest d. 1. juli 2020 for S1- og S2-autorisationer. Se autorisationstyper i den første tabel. Autorisationer hentes i Miljøstyrelsens autorisationssystem MAB, hvor autorisationer udstedes på baggrund af relevante kursuscertifikater, eller Miljøstyrelsens anerkendelse af relevante kompetencer. Der er dog også mulighed for, indtil 1. juli 2020, at benytte en tro og love erklæring for autorisationstype S1 og S2, som er de autorisationstyper, landmænd normalt skal have. Se mere længere nede i teksten. Typer af autorisation Personer som i dag har et sprøjtecertifikat og deltager i opfølgningskurser skal have en S1-autorisation som giver ret til at købe, overdrage og udbringe planteværnsmidler godkendt til professionel anvendelse. S2-autorisationen er fortrinsvis til køb og anvendelse af planteværnsmidler til professionel anvendelse, der udbringes med rygsprøjte eller ved håndkraft. S3-autorisationen er påkrævet for personer, som arbejder med bejdsning af såsæd m. m. G1 og G2-autorisationer giver tilladelse til anvendelse af meget giftige midler til gasning af henholdsvis muldvarpe/mosegrise og bekæmpelse af skadedyr i kornlagre og lignende. Opfyldelse af uddannelseskrav og godkendelse af kompetencer Ansøgerne om autorisation skal som udgangspunkt have fulgt de kompetencegivende kurser og opfølgningskurser, der er beskrevet i tabellerne, for at kunne opnå autorisation. Kurserne kan udbydes af AMU-centre, erhvervsskoler med jordbrugsafdeling, landbrugsskoler, Skovskolen og andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner. Krav til kurser og opfølgningskurser fremgår af de relevante bekendtgørelser. Personer, der mener at besidde de nødvendige kompetencer til at opnå en S1- autorisation via f.eks. længerevarende universitetsuddannelser eller beslægtede faglige uddannelser, kan anmode uddannelsesinstitutionerne om at få mulighed for direkte prøveaflæggelse uden forudgående deltagelse i uddannelsesinstitutionernes kurser, og på tilsvarende måde er det muligt for uddannelsesstedet at vurdere, om det for enkeltpersoner er relevant at afkorte varigheden af uddannelsen på baggrund af en individuel kompetencevurdering. Certifikatet erhverves, hvis prøverne bestås. Elever der som led i deres uddannelse anvender plantebeskyttelsesmidler under en arbejdsgivers instruktion eller under instruktion på et uddannelsessted er undtaget fra reglerne om autorisation, dog ikke de midler eller opgaver som er omfattet af en G1 eller G2 autorisation. Udenlandske borger fra EU og EØS lande kan også få ret til at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt i Danmark ved at søge om godkendelse af kompetencer hos Miljøstyrelsen. 3

4 Autorisationstyper og uddannelseskrav for at opnå autorisation. Autorisationer og rettigheder S1-autorisation Køb, overdragelse* og brug af alle plantebeskyttelsesmidler, bortset fra meget giftige bekæmpelsesmidler Udbringning med alle almindelige udbringningsmetoder En S1-autorisation giver tillige de rettigheder der følger af autorisation S2, S3 og F1 S2-autorisation Køb af alle typer sprøjtemidler undtagen meget giftige sprøjtemidler. Udbringning af alle sprøjtemidler til håndsprøjte, rygsprøjte, med hånden, granulat spredere eller via påsmøring Overdragelse* af ikke-professionelle sprøjtemidler En S2-autorisation giver tillige de rettigheder der følger af autorisation F1 S3-autorisation Køb af alle typer af plantebeskyttelsesmidler bortset fra meget giftige bekæmpelsesmidler. Brug af sprøjtemidler til bejdsning af udsæd, dvs. korn, frø, kartofler mv. G1-autorisation Brug af meget giftige gasningsmidler, der er godkendt til at bekæmpe mosegrise og muldvarpe. Køb og overdragelse* af alle giftige gasningsmidler jf. bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse G2-autorisation Brug af meget giftige gasningsmidler, der er godkendt til at bekæmpe skadedyr i lagre af korn, frø og lignende Køb og overdragelse* af bekæmpelsesmidler til gasning af skadedyr i lagre af korn, frø og lignende F1-autorisation Overdragelse* af planteværnsmidler godkendt til ikkeprofessionel anvendelse Uddannelse, beviser og kompetencer, der giver adgang til autorisation Sprøjtecertifikat. (Kursus, 74 timer) Sprøjtebevis (det er da et krav, at man har været etableret i egen bedrift før 1991) Forelæggelse af dokumentation for at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Hånd- og rygsprøjtecertifikat (nyt kursus, 14,8 timer) Sprøjtebevis. (Kursus til opnåelse af sprøjtebevis udbydes ikke længere. Det erstattes af et nyt kursus i hånd- og rygsprøjtecertifikat) Forelæggelse af dokumentation for at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler Forelæggelse af dokumentation for at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler ved bejdsning Forelæggelse af dokumentation for uddannelse i brugen af gasningsmidler som angivet i bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse (Muldvarpe/mosegrise gascertifkat) Forelæggelse af dokumentation for uddannelse i brugen af gasningsmidler som angivet i bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. (gasningsbevis). Kurset tages i Tyskland eller Sverige Forhandlercertifikat, (Kursus, 7,4 timer) *Overdragelse: Enhver overdragelse af et plantebeskyttelsesmiddel, herunder forhandling, uanset om overdragelsen sker mod eller uden betaling. 4

5 Autorisationstyper og uddannelseskrav for at opnå autorisation. Autorisationer Frist for erhvervelse af autorisation Fornyelse af autorisation i MAB og opdateringskurser S1-autorisation 1.juli 2020 Autorisation fornys hvert 4. år og deltagelse i opfølgningskursus (7,4 timer) mindst hvert. 4. år. S2-autorisation 1.juli 2020 Autorisation fornys hvert 4. år og deltagelse i opfølgningskursus (4 timer) mindst hvert. 4. år. S3-autorisation 1.april 2017* Autorisation fornys mindst hvert 4. år. Miljøstyrelsen oplyser om betingelserne for fornyelse, og kan som en betingelse forlange et opfølgningskursus. G1-autorisation 1.april 2017 Autorisation fornys hvert 5. år, og kan fornys efter retningslinjerne i bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Krav til opfølgning er ikke fastsat endnu G2-autorisation 1.april 2017 Autorisation fornys hvert 5. år, og kan fornys efter retningslinjerne i bekendtgørelse om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Der findes ingen opfølgningskurser. Det fulde kursus skal gennemføres hvert 5. år (4 dage) F1-autorisation 1.april 2017 Autorisation fornys hvert 4. år og deltagelse i opfølgningskursus (4 timer) mindst hvert. 4. år. *Senest d. 1. januar 2017 skal en person der ønsker en S3-autorisation gældende fra 1. april 2017 have forelagt den nødvendige dokumentation til vurdering af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB) I Miljøstyrelsens IT-system MAB på kan man hente autorisationer, når systemet åbnes fra ca.1. oktober Bl.a. vil de der har deltaget i opfølgningskurser til sprøjtecertifikat og har fået et kursusbevis være registret i MAB. Miljøstyrelsen vil i løbet af efteråret udsende mere information om MAB, og SEGES vil løbende informere om brugen af MAB. Der vil på grund af den lange indfasningsordning ikke blive afholdt informationskurser om autorisationsordningen og brug af MAB. Vær især opmærksom på de autorisationer, der er krav om fra 1. april De autorisationer, hvor der er frist frem til 1. juli 2020, kan med fordel indhentes i forbindelse med erhvervelse af kursusbevis efter deltagelse ved opfølgningskurser, eller ved beståelse af prøver. Tro og love erklæring Fra den 1. oktober 2016, eller inden der første gang købes, eller anvendes plantebeskyttelsesmidler efter dette tidspunkt, skal der foreligge en udfyldt tro og love erklæring, som bekræfter at personen opfylder uddannelseskravet på området. På Miljøstyrelsens hjemmeside kan der hentes et skema til udfyldelse af tro og love erklæringen. En tro og love erklæring kan undgås ved at hente autorisation i MAB fra d. 1. oktober Gebyr Den første gang en S1-, S2- eller S3-autorisation udstedes er det gratis, hvis det sker før 1. juli Gebyret for de nævnte autorisationer er herefter på kr. 184 kr. Den første gang er en F1-autorisation gratis, hvis der sker før 1. april Gebyret for en F1-autorisation er herefter på kr. 184 kr. Den første gang en G1- eller en G2-autorisation udstedes er det gratis, hvis det sker før 1. april Gebyret for G1- og G2-autorisationer er herefter på kr. 230 kr. Forhandlerkontrol af autorisation Fra 1. juli 2020 skal forhandlere, ved overdragelse af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug, kontrollere købers autorisationsnummer og dokumentere, at det er kontrolleret. Dog skal forhandlere allerede fra den 1. april 2017 kontrollere købers autorisationsnummer ved salg af giftige og meget giftige midler. Reglone og Pirimor G er eksempler på giftige midler. Oplysninger over autoriserede personer findes i MAB. 5

6 Aktuelle løsninger uge

7 7

8 VIGTIGE DATOER 15. maj 15. september: Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre, at de kan slås eller afgræsses. 1. juni-15. september: græs i omdrift og permanente græsarealer skal slås mindst én gang årligt. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juni-15. september: permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt. 1. august-15. september: brak skal slås mindst én gang i perioden. 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 er datoen 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 30. september: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til overvintrende fodergræs og vinterraps. 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 21. september Med venlig hilsen Planteavlskontoret 8