Projekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse

Transkript

1 Projekt Fælles Indsats - projektbeskrivelse Gældende for

2 Fælles Indsats tværfaglig, tidlig forebyggende indsats Baggrund for projektet I projektets baseline (marts 2016) fremgår det, at Rebild Kommune modtager flest underretninger på børn over 9 år. Målet med Fælles Indsats er, at sikre en tidligere indsats således at disse og andre børn kan støttes i at opnå god trivsel tidligere i livet. Projekt Fælles Indsats i Rebild Kommune er inspireret af Sverigesmodellen, hvor den tidlige tværfaglige indsats er central for at støtte barnet bedst muligt ift. trivselsudfordringer. Grundet de gode erfaringer har flere af landets kommuner ligeledes organiseret deres tidligt forebyggende indsats som en tværfaglig team-indsats med deltagelse af sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere. Det har vist sig at være en særdeles effektiv måde at håndtere børn og familiers problematikker, inden de vokser sig store 1. Grundtankerne i Fælles Indsats Rebild Kommunes arbejde med Fælles Indsats tager afsæt i følgende grundtanker: Vi opfatter børns problemer, som noget der opstår og udspiller sig i relation til deres omgivelser, og vi bruger det tværfaglige samarbejde til nuanceret at afdække sammenhænge og ressourcer. Vi ved, at problemer bedst løses inden de vokser sig store, og vi anvender og deler vores viden i det tværfaglige samarbejde, for at kunne give familie og barn en tidlig og effektfuld indsats. Vi søger altid efter tegn på styrker, præstationer og kompetencer, og vi arbejder sammen for at finde og aktivere ressourcerne hos barnet og i familien. Vi ved, at familien udgør de vigtigste samarbejdspartnere, og vi samarbejder tværfagligt for at give familie og barn oplevelsen af at være blevet set og hørt i kontakten med én sammenhængende kommune. Formål med projekt Fælles Indsats Det overordnede formål med projekt Fælles Indsats er at understøtte det tværfaglige arbejde om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i Rebild Kommune. Ambitionen med projekt Fælles Indsats er, at der på sigt skal være en fælles tilgang i alle faglige indsatser for børn og unge i Rebild Kommune. Den fælles indsats hvor barnet / den unge er i centrum, skal være ledetråd i både tilgang og den konkrete opgaveløsning. Vi griber mindst muligt ind med størst effekt! Vi følger, reagerer hurtigt og handler hele tiden, så vi sikrer at barnet / den unge udvikler sig i en positiv retning. Projektets målgruppe Projektet er målrettet børn og unge i alderen 0-16 år. I projektets første år har indsatsen dog været fokuseret på de 0-5 årige. Grunden hertil er, at vi rent erfaringsmæssigt ved, at den helt tidlige indsats 1 Ønskes der mere viden om Sverigesmodellen i praksis, så har VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd evalueret Herning Kommunes indsats med Sverigesmodellen, og slutevalueringen kan læses her: Herning-Kommunes-Sverigesprogram Side 2 af 16

3 kan skabe den største forskel for barnet og dets positive udvikling fremadrettet. Projektet vil i 2018 og 2019 også omfatte skolebørnene altså de 6-16 årige. FI på småbørnsområdet 0-5 år Der er tre FI-teams, som opererer i hvert sit distrikt i Rebild Kommune, hvilket svarer til de distrikter, som de tre fagpersoner (socialrådgiver, psykolog og sundhedsplejerske) ellers arbejder i. På nuværende tidspunkt afholder de tre teams FI-møder med kommunens dagtilbud i deres respektive distrikter hver tirsdag, hvor det primært er kommunale dagtilbud og dagplejere der deltager. De private dagplejere i kommunen er dog også omfattet af det tilbud, som projekt Fælles Indsats er. På møderne i distrikterne indgår pædagoger eller dagplejere, FI-teamet og barnets forældre, hvor de i fællesskab drøfter, hvordan barnets udfordringer håndteres bedst muligt, således barnets trivsel kan forbedres. Hvis forældrene vælger ikke at deltage på møderne, har pædagog eller dagplejer mulighed for at modtage anonym sparring med henblik på at kunne håndtere og støtte børn i deres dagtilbud med det formål at skabe bedre trivsel for børnene. Produktion Siden projektets opstart i sensommeren 2016 anslås det, at der har været afholdt 140 Fælles Indsats møder med deltagelse af barnets forældre samt 45 anonymiserede drøftelser mellem børns dagtilbud / dagplejer og det tværfaglige team. Signs of Safety uddannelse I løbet af 2017 har 60 af kommunens fagpersoner, der arbejder med børn op til 5 år, modtaget grunduddannelsen i dialogredskabet Signs of Safety (SoS). Det er et dialogredskab, der understøtter den tværfaglige dialog, som udgør rygraden i projekt Fælles Indsats. Alle FI-møder er bygget op omkring Signs of Safety metoden, hvor barnets ressourcer danner udgangspunkt for dialogen. I løbet af 2018 og 2019 vil yderligere 60 af kommunens fagpersoner modtage grunduddannelsen i Signs of Safety, og der vil blive uddannet 4 superbrugere i kommunen til udbredelse og understøttelse af metoden. Midtvejsevaluering HR og Udvikling i Rebild Kommune udarbejdede i marts/april 2017 en midtvejsevaluering af projekt Fælles Indsats på 0-5 års området. Resultaterne af evalueringen var særdeles positive, med en temperaturstigning fra 4 til 7 fra før projektets start: De 3 udvalgte succeskriterier var: Organisation: Det er hurtigt at få fat i de relevante samarbejdspartnere jeg ved hvem der sidder med hvad, og det er meget nemmere at navigere. Man kan mærke, at vi føler et fælles ansvar Kompetencer, kendskab og kultur: Det er mit klare indtryk, at familierne oplever et flow en sammenhæng i systemet. At de føler sig hørt Tilbud og Indsatser: Man kan tydeligt mærke, at vi arbejder på en anden måde vi gør hinanden bedre, taler hinanden op. Vi snakker om VI i stedet for DEM og OS Side 3 af 16

4 Evalueringen viste, at der er enighed om, at projektet har skabt et fælles ejerskab på opgaven i organisationen, og at der er skabt en styrket tværgående teamstruktur. Som en del af evalueringen deltog også 10 forældre, som alle havde deltaget i FI møder. Forældrene indgav deres evalueringssvarsvar på et tilfredshedsskema, og resultatet var en generel stor tilfredshed blandt de 10 forældre: - På spørgsmålet om hvor tilfredse forældrene havde været med samarbejdet og dialogen med FIteamet, var de 5 forældre meget tilfreds, 3 var tilfreds og 2 var middel tilfreds. - På spørgsmålet om hvor tilfredse forældrene havde været, med den hjælp de har fået, var 4 af forældrene meget tilfreds, 5 af forældrene tilfreds og 1 var middel tilfreds De adspurgte forældre placerede sig mellem meget tilfreds og tilfreds, og ingen forældre angav vurderingen utilfreds eller meget utilfreds. Der har dermed været udbredt tilfredshed blandt forældrene ift. de FI-samarbejder der er blevet evalueret. Tilbagemeldinger fra dagtilbud I projekt Fælles Indsats har vi siden projektets opstart løbende været i dialog med dagtilbuddene, for at sikre at indsatsen er meningsfuld og tilpasset de oplevede behov. Tilbagemeldingerne fra både dagtilbud og dagplejere har været klare både børn, familier og medarbejdere profiterer af den tværfaglige og tidligt forebyggende indsats, og det tværfaglige samarbejde opleves som yderst værdifuldt og formålstjenligt for de mennesker, der støtter op om de udsatte børns hverdag og trivsel. Fælles Indsats i privat regi Fælles Indsats er et tilbud til kommunens børn og forældre, uanset om børnene er tilknyttet et kommunalt eller privat dagtilbud. I projektets to første leveår er der blevet arbejdet for en tættere dialog med de private dagtilbud om Fælles Indsats. Dette arbejde fortsætter, da det er ønskeligt, at flere børn i det private regi kan få glæde af det tilbud Fælles Indsats er. FI på skoleområdet 6-16 år I lighed med småbørnsområdet etableres der distriktsopdelte FI-teams svarende til ØST, MIDT og VEST. Hvert FI-team består af en socialrådgiver, en psykolog/pædagogfaglig konsulent samt en skolesundhedsplejerske. Der er tale om faste samarbejdspartnere for den enkelte skole: Socialrådgiverne dækker alle skoler i hhv. hvert sit distrikt, mens psykologer og skolesundhedsplejersker dækker de skoler, som de i forvejen er tilknyttet. Der etableres faste FI-møder på hver skole i et rul på max 6 uger under hensyn til den enkelte skoles størrelse og sammensætning. På møderne deltager, udover FI-teamet, barnets forældre, skoleleder samt relevant fagpersonale fra skolen. Formålet med møderne er at sikre en tværfaglig og tidligt forebyggende drøftelse af børn, hvor et eller flere af følgende kriterier har givet anledning til særlig opmærksomhed: - Barnets udvikling er forsinket - Forældrene har personlige udfordringer - Forældrene har udfordringer ift. grænsesætning af barnet - Barnet viser lav frustrationstærskel og/eller kravafvisende adfærd Side 4 af 16

5 Listen skal ikke forstås som udtømmende, men der er tale om børn, hvor der foreligger en ny bekymring, og et tidligt tværfagligt samarbejde tænkes, at kunne bidrage til, at barnet kan fastholde eller returnere til trivsel og udvikling. I modsætning til småbørnsområdet er det ikke en hindring, at der foreligger en underretning vedr. barnet, men børn der har en igangværende sag i PPR eller en indsats i CFH (fx kontaktperson el. aflastning) kan ikke drøftes på FI-møder. Disse børn kan fortsat drøftes på netværksmøder. Der afsættes 1½ time til at drøfte et nyt barn på FI-møder og 1 time til opfølgningsmøder. Skolelederen inviterer barnets forældre, og sørger for at der er udfyldt samtykkeerklæring forud for mødet. Møder med forældredeltagelse prioriteres højest, men i de tilfælde, hvor der ikke er sat et tilstrækkeligt antal børn på til at dække tidsrammen, er det muligt at tage børn op til drøftelse i anonymiseret form. På mødet giver forældre og fagpersoner en kort introduktion, til barnets situation og de udfordringer der ses, og med afsæt i det overordnede mindset og en fælles metodisk tilgang (Signs of Safety) drøftes barnet, og der indgås aftaler omkring det videre forløb. I nogle tilfælde vil FI-mødet være tilstrækkelig løsning i sig selv, i andre tilfælde vil FI-teamet tilbyde opfølgning, samtaler eller anden forebyggende løsning. Indikationer på fremgang Herunder er opstillet 3 indikationer som vi fremadrettet vil måle på ift. projektets udvikling. 1. Indikator - Underretninger og børnefaglige undersøgelser I projekt Fælles indsats er det et udtrykt mål, at kurven for underretninger forskyder sig, således at der kommer flere underretninger på småbørnsområdet, som en afledt effekt af at arbejde med en forebyggende tidlig indsats. Indikation: Kurven for underretninger flytter sig, så der kommer flere underretninger på småbørnsområdet. Det er her vigtigt at understrege, at målet i sig selv ikke er at få flere underretninger, men at kunne give indsatsen på rette tidspunkt, så der gribes mindst muligt ind med størst effekt. Grafen nedenfor viser en status over underretninger fordelt på alder indkommet i 2015 altså året før Fælles Indsats blev søsat. På grafen kan aflæses tidligere omtalte stigning i antal underretninger på børn fra det 10. leveår. Grafen nedenfor viser underretninger fordelt på alder i henholdsvis 2015 og Vi kan her aflæse hvilken udvikling der siden Fælles Indsats opstart er sket i indkomne underretninger på de enkelte aldersgrupper. Målgruppen for Fælles Indsats har i 2016 og 2017 har været de 0-5 årige, og her ser vi en markant stigning i antallet af underretninger særligt på børn på under 1 år. Der er på de 0-5 årige sket en tilgang i underretninger fra 99 til 117. Denne stigning kan være en indikator for at indsatsen omkring de mindste børn er styrket, og at flere personer omkring børnene derfor har været særligt opmærksomme på eventuel mistrivsel. Side 5 af 16

6 Side 6 af 16

7 En anden indikator på en øget indsats og tidlig opmærksomhed på trivselsudfordringer, er de børnefaglige undersøgelser som myndighed producerer. Når en underretning indgår hos myndighed, vil det altid blive vurderet hvorvidt omfanget af bekymringer er så anseeligt, at en børnefaglig undersøgelse bør iværksættes. Indikation: Der produceres et øget antal børnefaglige undersøgelser, for afklaring af den rette hjælp til børn i mistrivsel. Herunder ses et overblik over antal børnefaglige undersøgelser fordelt på alder i henholdsvis 2015, 2016 og Aldersfordeling i børnefaglige undersøgelser Ufødt Børn i alt Unge i alt BFU'er i alt I oversigten ses en øgning i producerede børnefaglige undersøgelser særligt på de 0-5 årige som indtil videre har været omdrejningspunktet i projekt Fælles Indsats. Vi ser dermed indikatorer for, at der med Fælles Indsats iværksættes en øget mængde børnefaglige undersøgelser for afklaring af, hvorvidt barnets støttebehov er tilstrækkeligt dækket, eller om der er brug for en øget indsats. Det bør derudover også bemærkes, at på trods af en stigning i underretninger på de årige så giver denne stigning ikke udslag i en øget mængde børnefaglige undersøgelser indenfor den alderskategori. Det er den tidlige forebyggende indsats, der er i fokus. Side 7 af 16

8 2. Indikator - flere forebyggende og færre anbringende sager I projekt Fælles indsats er det hensigten, at vi griber mindst muligt ind med størst effekt. Med henvisning til nedenstående indsatstrappe, betyder det blandt andet, at der hele tiden er fokus på, at barnet skal have det rette tilbud, og at der samtidig er konstant opmærksomhed på, om barnet kan gå bare ét skridt ned af indsatstrappen - stadig med barnets positive udvikling for øje. Indikation: Vi får flere forebyggende sager og færre anbringende sager. Forebyggende og anbringende foranstaltninger i nøgletal Data til nedenstående indsatstrappe er udledt af regnskabstal for år 2014, 2015 og , og omfatter indsatser, hvor udgifterne er afholdt af Center Familie og Handicap. Indsatserne er både leveret af egne og eksterne leverandører. Antallet af forebyggende indsatser i åben anonym rådgivning, team tidlig indsats, sundhedsplejen, PPR (konsultativ og psykologbehandling) indgår ikke i tallene. Følgende indsatser indgår i de enkelte grupper: Forebyggende indsats: Omfatter indsatser efter 11. Forebyggende indsats i hjemmet: Omfatter indsatser til forebyggelse efter 52 inkl. økonomisk støtte til efterskoleophold. Øvrige tilskud til økonomisk støtte i henhold til 52a er ikke medregnet. Anbringelse: Omfatter anbringelser efter også handicapsager. 2 Data fra 2017 er endnu ikke tilgængelige Side 8 af 16

9 Indsatstrappe Rebild Kommune Forebyggende indsatser - almen Åben Anonym Rådgivning Observation Forebyggende indsatser Konsulentbistand ( 11) Ungesamtaler ( 11) Familievejledning ( 11) Forebyggende indsatser i familie/hjem Familiebehandling Praktisk Pædagogisk Støtte (PPS) Aflastning Efterskole Anbringelse slægt/netværk Slægts- eller netværksfamilie Anbringelse plejefamilie Plejefamilie Anbringelse institution Børnecenter Himmerland Eksterne institutioner og opholdssteder Fast kontaktperson Ungesamtaler ( 52) far/mor og barn midlertidigt på institution/plejefamilie Antal sager 2014 x handicap på døgninstitution Udgifter 2014 x 0,6 mio. kr. 12,6 mio. kr. 0,4 mio. kr. 10,2 mio. kr. 12,9 mio. kr. Antal sager 2015 x handicap på døgninstitution Udgifter 2015 x 1,0 mio. kr. 11,9 mio. kr. 0,3 mio. kr. 12,1 mio. kr. 12,9 mio. kr. Antal sager 2016 x handicap på døgninstitution Udgifter 2016 x 0,9 mio. kr. 13,1 mio. kr. 0,3 mio. kr. 12,7 mio. kr. 13,7 mio. kr. Der ses en stigning i antallet af de forebyggende indsatser; både forebyggende indsatser jf. 11, samt en stigning i antallet af forebyggende indsatser i hjemmet. Vi ved fra FI-teamene, at projekt Fælles Indsats genererer en øget mængde forebyggende indsatser 11 og 52, så at 2016-sagstallene for de forebyggende indsatser er stigende, kan sandsynligvis i en vis udstrækning tilskrives projekt Fælles Indsats. Der er siden 2014 sket et fald i anbringelse i slægt- og netværksplejefamilie, hvorimod der ses en stigning i anbringelse i plejefamilie. På indsatstrappen er det forventeligt, at vil ske en øgning af de forebyggende indsatser, som på sigt vil medføre et fald i antallet af anbringelser altså en bevægelse hvor vægten flytter sig i retning af de mindre indgribende indsatser. 3. Indikator - Hvad oplever personer omkring barnet? En tredje indikator på styrket trivsel blandt de børn og familier der har været en del af Fælles Indsats, er disses udsagn og oplevelse af indsatsen. Indikation: Hvis forældre og fagpersoner omkring barnet oplever, at Fælles Indsats har gjort en forskel i barnets liv, så er barnet med al sandsynlighed i bedre trivsel. Side 9 af 16

10 Vi vil derfor spørge både forældre og fagpersoner omkring barnet hvad deres oplevelser har været med Fælles Indsats, for at søge svar på: - Er barnet bedre hjulpet nu end før Fælles Indsats? - Oplever forældre, at barnets problematikker er lettere at håndtere med Fælles Indsats? - Oplever fagpersoner omkring barnet, at Fælles Indsats er en nyttig indsats til øget trivsel? Svar på spørgsmålene vil blive indhentet fra både forældre og fagpersoner via anonyme elektroniske spørgeskemaer Evaluering Med afsæt i projektets succeskriterier, vil der i foråret 2019 af HR og Udvikling blive udarbejdet en midtvejsevaluering af Fælles Indsats på både småbørns- og skoleområdet. Evalueringen vil tage udgangspunkt i de førnævnte indikatorer samt et udpluk af de organisatoriske succeskriterier som fra projektets start blev defineret: - Man kan tydeligt mærke, at vi arbejder på en anden måde vi gør hinanden bedre, taler hinanden op. Vi snakker om VI i stedet for DEM og OS. - Politikerne går rundt og praler af de gode indsatser som borgerne får, og de løsninger vi skaber. - Det er dejligt at arbejde i en kommune hvor det tværfaglige samarbejde lykkes i alle teams ikke kun dem jeg er med i. - I vores team har vi udviklet på de traditionelle indsatser. Mange af de løsninger vi er kommet op med, bruger vi bredt i organisationen nu. - Centerchefen bruger tid på at få os ledere til at samarbejde og lykkes på tværs, og derfor er jeg også meget opmærksom på at få mine medarbejdere til at lykkes med deres tværfaglige opgaver. - Nu sker der noget vi rykker på den samme opgave og vi gør det hurtigt. Der er fokus på det forebyggende. - Det er hurtigt at få fat i de relevante samarbejdspartnere jeg ved hvem der sidder med hvad, og det er meget nemmere at navigere. Man kan mærke, at vi føler et fælles ansvar. - Vi arbejder med barnet i centrum, og skeler ikke til hvis kasse der skal betale. - Det er mit klare indtryk, at familierne oplever et flow en sammenhæng i systemet. At de føler sig hørt og set. Derudover vil evalueringen også indeholde en tilfredshedsundersøgelse, blandt forældre der har haft deres barn med i Fælles Indsats. Side 10 af 16

11 Overordnet proces og tidsplan 2018 og 2019 Aktivitet 2018 Udvikling og afprøvning af tilbud ICDP ICDP tilbud for forældre Udvikling og iværksættelse af 11 tilbud Organisering af nye FI-teams og arbejdsgange Udarbejdelse af informationsmateriale Udvikling af registreringsværktøj Kick-off skoleområdet Udrul af FI på skoleområdet Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x SoS uddannelse x x Status til politiske udvalg x Aktivitet 2019 SoS uddannelse SoS Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Superbruger uddannelse Evaluering - skoleområdet x x x Side 11 af 16

12 ICDP tilbud for forældre 11 tilbud til forældre x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Status til politiske udvalg x x Registrering For løbende at følge aktiviteten i Fælles Indsats registrerer FI-teamene efter hvert møde: - Sted for mødet - Henvendelsesårsag - Opfølgende eller nyt møde - Kommunalt eller privat regi - Drøftelse med forældre eller anonym drøftelse med fagpersonale - Hvad der er aftale med forældre / dagtilbud Ved udrul på skoleområdet vil der derudover også ske en registrering af hvilket klassetrin barnet befinder sig på. Registreringen er i anonymiseret form, og barnets eller forældrenes navne eller andre let genkendelige data indgår derfor ikke. Projektets styregruppe gives jævnligt en status på FI-teamenes registreringer, og vil således kunne træffe beslutning om justeringer i fald der er behov for det. Side 12 af 16

13 Projektorganisering Organisering af projektet ser ud som følger: Styregruppens rolle: er at sikre de nødvendige ressourcer til projektet samt træffe nødvendige beslutninger for at sikre projektets fremdrift og retning. Styregruppen bidrager med koordinering og forankring på tværs i organisationen. Projektejeren er formand for styregruppen, og fungerer som projektkoordinatorens primære sparringspartner, hvad angår de mange beslutninger i dagligdagen, som kræver hurtigt svar. Styregruppen består af: Direktør Børn og Unge Centerchef Børn og Unge Centerchef Familie og Handicap Centerchef Sundhed Projektgruppeformand Projektkoordinator Styregruppen har ansvar for, at: Formulere og løbende justere projektets formål og metoder Godkende projektbeskrivelsen samt evt. efterfølgende ændringer Godkende og følge op på projektplaner Varetage den overordnede styring og beslutte evt. kursændringer Sikre at projektet gennemføres i henhold til projektbeskrivelsen Sikre kvalificeret bemanding af projektet ift. projektgruppe og eventuelle arbejdsgrupper Informere organisationen løbende om projektets tiltag og fremgang Beslutte målepunkter for vurdering af processen og resultater Sikre at evalueringen sker i henhold til gældende normer Sikre at projektets koordinatorer og medarbejdere får konstruktiv feedback på deres indsats Sikre at projektets resultater formidles og implementeres i organisationen Godkende og indstille sagsfremstillinger til udvalgene Side 13 af 16

14 Projektgruppen: Projektgruppens rolle er at koordinere de indsatser, som styregruppen igangsætter, og at komme med input til projektets indhold. Projektgruppen skal ligeledes gøre styregruppen opmærksom på, hvis de ser særlige udfordringer, eller andet som styregruppen skal være opmærksom på i det videre arbejde. Projektgruppens formand deltager i styregruppemøder, og øvrige medlemmer kan deltage ad hoc når. Projektgruppen består af: Formand Funktionsleder, udsatte børn og unge Projektkoordinator Koordinator for FI-teams Leder af sundhedsplejen Leder af PPR Projektgruppen har ansvar for, at: Løse opgaver i henhold til aftale med styregruppen Arbejde for at opnå projektets målsætninger Kvalificere oplæg til styregruppen fra projektmedarbejdere og eventuelle arbejdsgrupper Rapportere fremdrift og status til styregruppen Være ambassadører for projektet Påpege forbedringer og udfordringer i projektprocessen Foreslå løsninger/kursændring hvis projektet er nødt til at afvige fra aftalte rammer Skaffe og fastholde de nødvendige personaleressourcer Sikre ejerskab af mål og planer blandt centrenes medarbejdere Herunder har projektkoordinator ansvar for, at: Være bindeled mellem styregruppe og projektgruppe Koordinere projektarbejdet Informere og kommunikere vedr. projektforhold Indkalde til og dokumentere projektgruppemøder og styregruppemøder Udarbejde sagsfremstillinger til udvalgene Udarbejde og justere projektbeskrivelse Arkivere projektets dokumenter (projektbeskrivelse, projektrapporter, statusrapporter, mødereferater etc.) i SBSys Side 14 af 16

15 Referencegruppe (Ledernetværk): Medlemmer af referencegruppe: Kontraktholdere Dagtilbud Kontraktholdere Skole Funktionsledere Mellemledere Afdelingsledere Referencegruppen rolle er, at Rådgive og orientere projektgruppe og styregruppe Deltage i forpligtende møder og gennemgange af materialer, analyser og lignende Løbende informere medarbejdere om projektet Være opsøgende overfor sine ledelseskollegaer ift. Fælles Indsats og den tidlige indsats Sikre at projektets resultater formidles og implementeres hos sine medarbejdere Ressourcer/økonomi Der er afsat 1 mio. årligt til Projekt Fælles Indsats i 2018 og 2019, og udgifterne er fordelt således: Aktivitet Årlig udgift i 2018 Udvikling + drift af 11 forløb til familier konkret pædagogisk vejledning Udvikling + drift af ICDP forløb til familier Udvikling + drift af Taskforce team til særligt krævende problematikker Signs of Safety uddannelse for 30 kommunale fagpersoner Uddannelse af SOS-superbrugere 2 x (ex. moms) + transport mm Faglig SOS supervision af FI-teams Projektkoordinering Samlet pr. år Aktivitet Årlig udgift i forløb til familier konkret pædagogisk vejledning ICDP forløb til familier Taskforce team til særligt krævende problematikker Side 15 af 16

16 Signs of Safety uddannelse for 30 kommunale fagpersoner Uddannelse af SOS-superbrugere 2 x (ex. moms) + transport mm Faglig SOS supervision af FI-teams Projektkoordinering Samlet pr. år Centrene stiller selv de fornødne personalemæssige ressourcer til rådighed til de tværfaglige teams, så lønmidler til FI-teamenes fagpersoner indgår ikke i budgettet for Side 16 af 16