Resultatrapport 3/2012

Transkript

1 Resultatrapport 3/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er opdelt i følgende kapitler Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Afrapportering på overordnede målsætninger og samlet overblik over resultaterne på området. Udvalgt fokusområde: Resultatrapporten har denne gang fokus på medfinansieringsudgifterne til sundhedsydelser. Bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) Oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter, jf. forandringsteorien. 1

2 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den kommende ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Øget selvhjulpenhed Sundhed Færre indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Tryghed hjælp når behovet opstår Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Minimere ventetid Indikatorer Effekt af træning til hverdagen Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Ventedage efter færdigbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 2

3 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning til hverdagen. Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye hjemmehjælpsydelser, tilbydes et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er overstået, vurderer en terapeut borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Nedenfor vises effekten af træning til hverdagen for de ældre, som har afsluttet et træningsforløb. Figur 1.1 Effekt: Effekter af træning til hverdagen, antal borgere, perioden fra projektets start og frem til 29. oktober 2012 Effekt af gennemført træning Udpegede målgruppe Selvhenvendte Selvhjulpen Delvis selvhjulpen Ingen bedring Kilde: Care samt egne beregninger Anm: Selvhjulpenhed betyder, at borgeren ikke har haft behov for hjemmehjælp ved vurdering efter endt træningsforløb. Delvis selvhjulpenhed betyder, at borgeren efter endt træning er vurderet at kunne klare sig med mindre hjælp end oprindeligt forudsat. Figuren viser, at størstedelen af de borgere som gennemfører et træningsforløb fortsat opnår en øget selvhjulpenhed. 23 pct. af de borgere, som har gennemført et træningsforløb har således opnået fuld selvhjulpenhed, mens 50 pct. har opnået delvis selvhjulpenhed. Pr. 29. oktober 2012 har knap 600 borgere været i berøring med Træning til Hverdagen (TTH) siden initiativets start. En del af disse borgere har selv ønsket at deltaget i et træningsforløb, oftest efter dialog med hjemmehjælperen om muligheden. Denne interesse tyder på, at der er basis for at udvide målgruppen for visitation til TTH, sådan at træningstilbuddet i højere grad integreres som en del af forløbet omkring tildeling af hjemmepleje. 3

4 Det bemærkes dog, at det høje antal selvhenvendte borgere formentlig skyldes en stor tilgang i projektets opstart, som følge af de oplysningsaktiviteter, der blev gennemført. Fremadrettet forventes det således, at selvhenvendte borgere vil udgøre en mindre del af brugerne. Det vil fortsat være muligt for borgerne i hjemmeplejen selv at henvende sig med ønske om træning. Ca. 30 pct. af de borgere, der har været i berøring med TTH har gennemført et fuldt træningsforløb, mens ca. 50 pct. er ophørt før afslutning af den planlagte træning. Når en borger ophører træning før tid kan det bl.a. skyldes at borgere er blevet indlagt, at borgerens funktionsevne som følge af f.eks. sygdom er forringet væsentligt eller at borgeren alligevel ikke har ønsket at deltage i træning. Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Figur 1.2 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især for september måned 2012, er lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Dog betyder det, at faldet fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2012 højst sandsynligt ikke er så stort som det umiddelbart ser ud til. Det samlede antal indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre er. I perioden januar til august 2012 er der i gennemsnittet blevet indlagt årige borgere i Frederiksberg Kommune hver dag; heraf har 19 af indlæggelserne været akutte. Grafen viser, at Frederiksberg Kommune stadig har flere indlæggelser pr årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Denne forskel er dog reduceret til 9 % i 3. kvartal 2012 i forhold til 12 % i 1. kvartal Grafen viser dog også, at der i 3. kvartal 2012 ses flere indlæggelser pr ældre for Frederiksberg Kommune end det tilsvarende kvartal året før. Kigges der på 1-3. kvartal 2012 i forhold til 4

5 samme periode 2011, har Frederiksberg Kommune oplevet en stigning på 0,8 % mens Region Hovedstaden under ét har oplevet en stigning på 1,9 %. Figur 1.3 Resultat: Forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især for september måned 2012, er lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Dog betyder det, at faldet fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2012 højst sandsynligt ikke er så stort som det umiddelbart ser ud til. Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Antallet af forebyggelige indlæggelser pr ældre i Frederiksberg Kommune ses umiddelbart at være faldet med 19 % i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal Dette betyder, at forskellen til gennemsnittet i region Hovedstaden nu er reduceret til at Frederiksberg Kommune ligger 8 % højere imod 20 % i 2. kvartal. Kigges der på udviklingen fra 1-3. kvartal 2011, er antallet af forebyggelige indlæggelser faldet med 7 % i Frederiksberg Kommune og 2 % i Region Hovedstaden. Det bemærkes dog, at det fortsat er muligt for hospitalerne at efterregistrere, hvorfor billedet kan ændre sig. 5

6 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved ventetid efter endt hospitalsbehandling, kontakter til det udgående sygeplejerske team samt Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser. Figur 1.4 Resultat: Ventedage efter endt hospitalsbehandling Kilde: esundhed. Antal ventedage er for alle borgere, da data på kun +65-årige ikke kan fås på regionsniveau. I Frederiksberg Kommune er 90% af de ventende +65 år, og det skønnes at billedet er det samme i Region Hovedstaden. Udviklingen i ventedage efter endt behandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til ældre, der har været indlagt. Tallene kan bruges til at belyse den ældres bevægelse igennem det regionale og det kommunale sundheds- og omsorgssystem. Figuren viser, at der i Frederiksberg Kommune for første gang er færre ventedage efter endt behandling end i Region Hovedstaden som helhed. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med Region Hovedstaden i 2012 havde Frederiksberg Kommune 87 pct. flere ventedage pr ældre end Region Hovedstaden i 1. kvartal. I 2. kvartal var dette tal faldet til 48 pct. og i 3. kvartal ligger Frederiksberg Kommune 17 pct. under regions gennemsnittet. I 1. kvartal 2012 betalte Frederiksberg Kommune 1,9 mio. kr. i udgifter til de færdigbehandlede, mens tallet i 3. kvartal kun var knap 0,7 mio. kr. En reducering på 65 %. Den positive udvikling kan blandt andet skyldes, at der er taget en række skridt til at forbedre situationen. Det gælder bl.a. beslutningen om at indføre accelererede genoptræningsforløb (Hurtigere på Højkant) samt bedre samarbejde med Frederiksberg Hospital. Derudover er der oprettet fleksible pladser på Akaciegården, og der er blevet ansat en visitator, der skal være til stede på Frederiksberg Hospital for at skabe bedre samarbejde. Disse tiltag har været medvirkende til, at den positive udvikling der var i 2. kvartal 2012 er fortsat og forbedret i 3. kvartal Nedenfor vises aktuel status for udnyttelsen af kapaciteten af de ni pladser, som blev oprettet i foråret

7 Procent Figur 1.5 Resultat: Fleksible døgnpladser kapacitetsudnyttelse Kapacitetsudnyttelse Juni Juli August September Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de ni oprettede fleksible døgnboliger. Figuren viser, at der især i juli måned var stor efterspørgsel efter pladserne. Erfaringsmæssigt vides det, at udskrivningen fra hospitalet er størst i forbindelser med ferier og højtider. Det forventes derfor, at belægningsprocenten igen vil stige i forbindelse med julen. Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Figur 1.6 Ventedage A n t a l d a g e 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 2. kvartal 3. kvartal Kilde:Care Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Data på ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag (2-3 personer), hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. 7

8 Grafen ovenfor viser, at ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, sådan at for de mest akutte tilbud som døgnrehabilitering og genoptræning har de korteste ventetider, mens et mere permanent tilbud om plejebolig har længere ventetid. For så vidt angår plejeboligventetiden bemærkes det, at såfremt borgeren ikke accepterer det første boligtilbud kommunen foreslår, kan ventetiden for den enkelte borger være længere. Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som står til at blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgeres tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Figur 1.7 Resultat: Kontakter til udgående sygeplejerske team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team er fordoblet siden 2011, og figuren viser, at der i 3. kvartal 2012 har været 495 kontakter mod 200 i 3. kvartal Det øgede antal kontakter i 2. og 3. kvartal 2012 skyldes en udvidelse af åbningstiden, samt at ordningen er efterspurgt og er blevet mere kendt. Formodentlig har det udgående sygeplejerske team således også bidraget til den reduktion i antallet af forebyggelige indlæggelser som ses i figur 1.3 8

9 Fokusområde: Medfinansieringsudgifter og audit af ventedage Nedenfor illustreres udviklingen i medfinansieringsudgifterne for regionale sundhedsydelser i Figur 2.1 Medfinansieringsudgifter forhold til budget (somatik, psykiatri og sygesikring) Kilde: Esundhed, Budget 2012 Grafen viser, at de samlede medfinansieringsudgifter pt. ligger under det budgetlagte med ca. 8 mio. kr. Jf. grafen nedenfor ses denne tendens dog ikke at være gældende isoleret set for medfinansieringsudgifterne til ældre, som derimod ses at ligge over det budgetterede. 9

10 2.2 Medfinansieringsudgifter Kilde: Esundhed, budget Anm.: Andelen af medfinansieringsbudgettet der vedrører ældre er skønnet til at udgøre 38 pct. af det samlede medfinansieringsbudget, jf. budgetudmeldingen for Grafen viser således, at der isoleret for de ældre ikke kan konstateres et fald i udgifterne til medfinansiering. Årsagerne hertil kan bl.a. være en øget aktivitet på hospitalerne eller en ændret sygdomsprofil. 10

11 Antal færdigbehandlede Hvad venter de færdigbehandlede somatiske patienter på? Kommunen laver månedlig audit af de færdigbehandlede somatiske patienter, som kommunen betaler ventedage for. Audittene viser bl.a. hvilke kommunale foranstaltninger de færdigbehandlede somatiske patienter venter på. Nedenstående graf illustrer dette. Figur 2.3 Hvad venter færdigbehandlede somatiske patienter på Kilde: Egen gennemgang Hvad venter de færdigbehandlede på? Anm.: Døgnplads rummer de patienter, hvor afdelingen ansøger om døgnrehabiliteringsplads til patienten, og Visitationsenheden godkender ansøgningen. De fleste patienter bliver anvist mhp. genoptræning eller afklaring/vurdering af deres fremtidige forløb, fx om de stadig vil kunne bo i eget hjem. Der indgår også patienter, som får anvist en døgnrehabiliteringsplads i ventetid på plejebolig. uvist Hjem Døgnplads Terminal Andet/ jan-marts April-juni juli- aug Fra januar til august 2012 ventede 169 ud af 288 færdigbehandlede borgere på en døgnplads, dvs. cirka 59%. Det ses dog, at antallet af borgere, som venter på en døgnplads er svagt faldende. 95 af de øvrige færdigbehandlede patienter, som kommunen har betalt ventedage for, ventede på at blive udskrevet til hjemmet, mens 15 patienter var terminale og døde på hospitalsafdelingen. For de resterende ni borgere har det ikke været muligt at afdække, hvad de ventede på. Grafen viser, at størstedelen af de færdigbehandlede patienter, som kommunen betaler ventedage for udgøres af borgere, som venter på en døgnplads. For at nedbringe antallet af færdigbehandlede borgere, som venter på en døgnplads på hospitalet har kommunen fra 1. maj 2012 åbent ni fleksible døgnpladser på plejehjemmet Akaciegården, som skal bruges til borgere, der venter på en døgnplads. Effekten heraf ses i grafen, idet der ses færre som venter på den døgnplads i juli-august 2012 i forhold til tidligere på året. Figur 1.5 ovenfor vedrørende kapacitetsudnyttelsen af de fleksible pladser viser samme billede. 11

12 Er ventedagene retmæssigt eller uretmæssigt betalt? Figur Fordeling af retmæssige og uretmæssige ventedage Jan-marts 2012 april-juni 2012 jul-12 Retmæssige betalte ventedage Uretmæssige betalte ventedage Kilde: Egen opgørelse. Det bemærkes at antallet af ventedage opgjort her ikke stemmer med antallet af ventedage opgjort i figur 1.4. da der dér ikke er taget højde for efterregistreringer for alle måneder. Den ovenstående graf viser, at Frederiksberg Kommune ifølge audittene har betalt for ventedage i januar til juli 2012 for færdigbehandlede somatiske patienter. Der ses dog en væsentlig nedgang i antallet af betalte ventedage fra 1. kvartal til 2. kvartal. Hvilket indikerer, at kommunen er blevet bedre til at hjemtage borgerne hurtigere til kommunale tilbud. I henhold til varslingsreglerne vurderes det, at 617 af disse ventedage er retmæssigt betalt ventedage vurderes derimod til at være uretmæssigt betalt på grund af forkert varsel eller en fejlregistrering af patientens færdigbehandlings- eller udskrivningsdato i hospitalernes administrative system (Grønt System). De uretmæssige ventedage udgør en udgift på kr., hvilket svarer til 63% af kommunens samlede udgifter til ventedage i de første syv måneder af Varslingsreglerne i Sundhedsaftalen mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden er blevet ændret per den 15. august 2012, hvorefter det ikke er muligt at lave den ovenstående sondering mellem retmæssige og uretmæssige ventedage. 12

13 Hospitalernes fejlregistrering Figur 2.5 Tilbageførte ventedage fra hospitalerne Antal ventedage i alt Antal ventedage hvor kommunen vurderer, at der er sket en fejl Tilbageførte ventedage fra hospitalerne 0 januar februar marts april maj juni Kilde: egen opgørelse I den månedlig audit der udarbejdes, laves der en oversigt over hvilke af de uretmæssigt betalte ventedage, som kommunen mener, at hospitalerne har registreret forkerte færdigbehandlingsog/eller udskrivningsdatoer. Den ovenstående graf viser bl.a. hvor mange ventedage, som hospitalerne har tilbageført fra januar til juni, da de har medgivet, at der har været foretaget fejlregistreringer i nogle af de patientforløb, som kommunen har betalt ventedage for. Hospitalerne har tilbageført i alt 237 ventedage, hvilket svarer til cirka 15 % af det samlede antal betalte ventedage fra januar til juni. 13