Stillings- og personprofil. Institutionsleder. Forberedende Grunduddannelse FGU Vendsyssel

Transkript

1 Stillings- og personprofil Institutionsleder Forberedende Grunduddannelse FGU Vendsyssel November 2018

2 Opdragsgiver Bestyrelsen for FGU Vendsyssel Adresse Sct. Knuds Park Hjørring Stilling Institutionsleder Refererer til Bestyrelsen Ansættelsesforhold Ansættelse på individuel kontrakt, som forhandles med bestyrelsen på baggrund af kvalifikationer og erfaringer. Forventet tiltrædelse 1. februar 2019 Yderligere oplysninger Bestyrelsesformand Eskild Sloth Andersen Telefon Chefkonsulent i MUUSMANN Mette Lybeck Telefon Ansøgningsfrist Mandag den 3. december 2018 kl Søg stillingen på Samtaler og test Der er planlagt følgende forløb for rekrutteringen, som ansøgere bedes notere, idet der ikke kan påregnes afvigelser herfra. 1. samtaler: Torsdag den 6. december 2018 Test: Onsdag den 12. december samtaler: Mandag den 17. december

3 Om FGU Forberedende Grunduddannelse (FGU) er en helt ny uddannelse for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Udgangspunktet for etableringen af FGU er de anbefalinger, som blev offentliggjort i ekspertrapporten om Bedre veje til en ungdomsuddannelse i februar 2017, og som dannede grundlag for Folketingets beslutning om at etablere en ny statslig institution kaldet FGU. I rapporten fremgik det, at der er behov for et bredt og fleksibelt uddannelsestilbud og beskæftigelsesmuligheder, der i højere grad imødekommer diversiteten og de forskellige behov hos unge op til 25 år. FGU tilbyder derfor en bred vifte af uddannelsesmuligheder, der kan sættes fleksibelt sammen og justeres undervejs for at sikre progressionen i den enkelte unges forløb, og som samtidig giver tilhørsforhold til et fast hold og dermed et stabilt forløb med progressionsmål for den unge. FGU erstatter de hidtidige tilbud på det forberedende område: Kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsuddannelse (EGU), almen voksenuddannelse (VUC), ordblindeundervisning for voksne (OBU) samt forberedende voksenundervisning (FVU). Der oprettes 27 nye FGU-institutioner og i alt 88 skoler (udbudssteder) rundt om i Danmark, der alle fungerer som selvstændige selvejende statslige institutioner, hvor der udvikles en stærk ny profession. FGU Vendsyssel FGU Vendsyssel er betegnelsen for det nye forberedende tilbud til unge under 25 år i de fire kommuner Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Læsø kommuner, der tilsammen udgør det geografiske dækningsområde for institutionen. Institutionens hjemsted bliver i Hjørring by. FGU Vendsyssel samler aktiviteter og medarbejdere fra de tre eksisterende produktionsskoler i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev og fra dele af VUC & HF Nordjylland. Det anslås, at institutionen får omkring 70 medarbejdere og elevgrundlaget for den nye institution forventes at blive ca. 450 årselever. FGU Vendsyssel har ved opstart af undervisningen i august 2019 undervisningssteder i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev, der hver udbyder alle tre faglige spor i den nye FGU. Hjørring Skolen vil indeholde aktivitet fra: Hjørring Produktionsskole inkl. EGU Den kombinerede ungdomsuddannelse VUC & HF Nordjylland 3

4 Frederikshavn Skolen vil indeholde aktivitet fra: Frederikshavn Produktionsskole inkl. EGU VUC & HF Nordjylland Frederikshavn Handelsskole (KUU) Brønderslev Skolen vil indeholde aktivitet fra: Brønderslev Produktionsskole inkl. EGU VUC & HF Nordjylland Brønderslev Skolen vil ved opstart af FGU være én skole, men fysisk placeret på to matrikler: en matrikel i Brønderslev på den nuværende produktionsskole og en i Dronninglund på den nuværende produktionsskole der. For Læsø Kommune vil der for personer i målgruppen sandsynligvis blive etableret en skolehjems-løsning med indkvartering ved skolen. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er kendetegnet ved en undervisningsform, som adskiller sig fra traditionel skoleundervisning, idet praksis, produktion og praktik er de centrale omdrejningspunkter for undervisningen. FGU er inddelt i tre spor og tilbyder undervisning i 12 forskellige faglige temaer. De almene fag kan give adgang til erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, 4

5 mens de faglige temaer introducerer til erhvervsuddannelsesområder og kan afsluttes med et uddannelsesbevis. I den almene grunduddannelse (1. spor) arbejder eleven med forskellige praksisser og almene fag. Praksisserne består i forskellige undervisningsformer, der gør det teoretiske eller abstrakte håndgribeligt og virkelighedsnært. I produktionsgrunduddannelse (2. spor) arbejder eleven med forskellige produktioner og håndværk. Produktionsgrunduddannelsen gennemføres inden for et fagligt tema og på et værksted med reel produktion. I erhvervsgrunduddannelse (3. spor) er eleven i virksomhedspraktik. Hertil kommer skoleforløb, hvor eleven deltager i undervisning, der er relevant for praktikforløbet. Organisationen FGU Vendsyssel er etableret i september 2018 og skal med medarbejdere fra VUCcentre og produktionsskoler udvikle en ny fælles profession og et fagligt felt, som har et indbyrdes fællesskab om at udvikle rammer og metodiske tilgange, som kan løfte målgruppen. Med etablering af FGU får det forberedende område en selvstændig institutionsform og et selvstændigt uddannelsesområde, der kan medvirke til en styrket professionalisering centreret omkring målgruppen og med udelt dedikeret ledelsesmæssig opmærksomhed. Der er nedsat en engageret bestyrelse for FGU Vendsyssel, som varetager den øverste strategiske ledelse af uddannelsesinstitutionen. Lederne for de eksisterende skoler og tilbud inden for området vil varetage den daglige ledelse af hver af skolens eksisterende matrikler. Den endelige ledelsesorganisering af FGU Vendsyssel er endnu ikke fastlagt og vil være en af den nye leders væsentlige opgaver i samspil med bestyrelsen. Bestyrelsens sammensætning: Eskild Sloth Andersen (formand) Kathrine Jensen (næstformand) Neil Jacobsen (næstformand) Thomas Klimek John Karlsson Lone Broe Christiansen Claus Mørkbak Højrup Ole Andersen Carsten Andersen Kim Kanstrup Larsen Lykke Reffeldt Rikke Haugaard Belcher. 5

6 Udfordringer og muligheder i stillingen Der er stort politisk fokus på ungeområdet i de fire kommuner, der samarbejder om FGU Vendsyssel, og mange gode initiativer er allerede sat i værk for at sikre en stærk næste generation af borgere i et geografisk dækningsområde med nogle særlige udfordringer og muligheder. Mange ressourcestærke unge søger mod Aalborg og større byer i andre dele af landet for at videreuddanne sig, mens andre unge af forskellige årsager har brug for en hånd for at komme videre i uddannelsessystemet og beskæftigelse. Bestyrelsen ser positivt på opgaven med at skabe et helt nyt uddannelsestilbud, der står på et fundament af værkstedspædagogikken fra produktionsskolerne og den almene undervisning fra VUC erne, og som udnytter de særlige muligheder, der er i Vendsyssel, i form af nærhed og tradition for tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. I medarbejdergruppen er stemningen ligeledes positiv over for opgaven og engagementet stort i forhold til at gøre en positiv forskel for målgruppen af unge mennesker med meget forskellige behov og forudsætninger. Den kommende leder for FGU Vendsyssel skal brænde for at ruste unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme godt i gang på arbejdsmarkedet og kunne se spændende muligheder i etableringen af den nye FGU-institution Vendsyssel. Det fordrer stor interesse og forståelse for de særlige forhold, der gælder for det forberedende uddannelsesområde i Vendsyssel. Lederen skal formå at identificere og etablere et godt samspil med interessenter og samarbejdspartnere, være lydhør over for behov og ønsker og fleksibelt formå at omsætte efterspørgsel til konkret handling. Institutionslederen får således ansvaret for en særdeles spændende og omfattende etableringsog forandringsproces, der spænder vidt fra udviklingen af FGU-institutionens strategi og målsætninger til etablering af en helt ny institutions daglige drift, lærerkollegium, ledelse, administrationen, bygninger mv. og for at udvikle skolens tre uddannelsesspor og det pædagogiske didaktiske grundlag. Dette består blandt andet af: Udvikling og etablering af den gode faglige og pædagogiske praksis Udarbejdelse af undervisningsplaner Udvikling af prøver Udvikling af den gode kollegiale praksis omkring fælles forberedelse af undervisningen og nye arbejdsformer samt videndeling Etablering og drift af værksteder efter de faglige temaer Planlægning af basisforløbene Udvikling og fastlæggelse af procedurer for optagelse af elever, herunder forløbsplaner. En række af disse opgaver vil være forankret i lærergruppen, men det vil være institutionslederen, der sammen med ledergruppen sikrer, at der etableres fælles kvalitetsstandarder og ensar- 6

7 tede koncepter for udviklingen af den nye uddannelse og faglig-pædagogisk praksis på institutionen. Institutionslederens opgaver og ansvarsområder Indledningsvist bliver det centralt for den nye leder at håndtere den særlige ledelses- og styringsopgave, som den aktuelle fusionsproces skaber. Det betyder, at opgaverne i institutionslederens portefølje vil gøre sig gældende i to tempi: I første omgang at lede den forandringsproces, som fusionen udgør. Dette indebærer at sikre stabilitet i fusionsprocessen for medarbejderne samt bringe de forskellige organisationskulturer sammen, som i dag eksisterer på de forskellige uddannelser og skoler. Det er fra første færd vigtigt for institutionslederen at få samspillet med bestyrelsen og samspillet og organiseringen i ledergruppen til at fungere hensigtsmæssigt og konstruktivt. Institutionslederens rolle i et større og længere perspektiv indebærer et overordnet ansvar for ledelse, drift og strategisk udvikling af den nye skole med reference til bestyrelsen og bestyrelsesformanden. Som en vigtig, ongoing opgave skal institutionslederen derfor sætte retning og implementere på de strategiske fokusområder og indsatser i tæt samspil med bestyrelsen og den øvrige ledelsesgruppe, således at skolens mål realiseres. Som visionær og aktiv drivkraft i organisationens liv og udvikling skal institutionslederen med et strategisk sigte have blik for de nye vilkår på det ungdomsuddannelsespolitiske område. Fokusering på kvalitet og faglighed i hele organisationen bliver en forudsætning for uddannelsesinstitutionens eksistens, hvorfor kvalitetssikring og kompetenceudvikling udgør en vigtig implementeringsopgave for institutionslederen. Med en aktuel fusion skal institutionslederen engagere sig selv og ledelsen i organisationen for at identificere og løbende indfri de udviklingspotentialer, som fusionen skaber. Her skal institutionslederen inspirere til og iværksætte indsatser, der samler den fusionerede organisation, øger sammenhængskraften og udvikler en fælles kultur præget af blandt andet faglige fællesskaber og videndeling. Dette forudsætter, at institutionslederen formår at involvere medarbejderne i processerne og motivere til følgeskab. Institutionslederen skal samtidigt sikre en effektiv organisering og styring af institutionen og får ansvar for at etablere den ledelsesmæssige og administrative organisation og for den overordnede økonomiske styring og prioritering af FGU-institutionens samlede ressourcer. Endvidere får lederen ansvar for i tæt samspil med bestyrelse og relevante medarbejdere at sikre det langsigtede økonomiske grundlag for institutionens virke, herunder identificere og udnytte forskellige relevante muligheder for økonomisk indtjening. Som et ledelsesmæssigt og toneangivende samlingspunkt skal institutionslederen løbende lede og vurdere ledergruppens arbejde og herunder tage ansvar for, at de nødvendige kompetencer 7

8 er tilstede og bringes bedst muligt i spil. Institutionslederen skal samle den nye ledelse som et velfungerende team, der understøtter uddannelsens kvalitet og det tværfaglige samspil, blandt andet ved at gå forrest i skabelsen af en fælles kultur præget af videndeling og samarbejde. Der skal etableres et tæt og dynamisk samspil med skolens strategiske parter, herunder den kommunale ungeindsats og det lokale arbejdsmarked og andre uddannelsesinstitutioner, hvor institutionslederen skal bidrage til en koordineret og sammenhængende indsats for målgruppen. Det vil indebære, at institutionslederen formår at blive en aktiv og markant del af det lokale liv og dermed sikre skolens forankring i den lokale bevidsthed i Vendsyssel. Samarbejdet med bestyrelsen er en vigtig opgave i institutionslederens opgaveportefølje, hvor forventningen er, at institutionslederen med politisk tæft formår at etablere et tæt og dynamisk samspil. Institutionslederen forventes løbende at kaste bolde op til bestyrelsen og bringe strategiske muligheder op til drøftelse og beslutning i bestyrelsen. Det uddannelsespolitiske farvand er præget af skiftende vinde, hvilket sætter krav til, at institutionslederen formår at fastholde et helhedsblik på organisationen og dens strategiske prioriteringer samt bidrage med robusthed og kurssikkerhed i forhold til organisationens kerneopgave: At bedrive forberedende grunduddannelse med høj faglighed og trivsel hos elever og medarbejdere. Ledelsesmæssige kompetencer og kvalifikationer Institutionslederen for FGU Vendsyssel skal fungere som skolens samlende figur, der ønsker at sætte uddannelse på dagsordenen gennem stærkt internt og eksternt samarbejde. Institutionslederen skal være tydelig og nærværende og gå foran og kommunikere skolens værdier og ambitioner. Med blik for skolens helhed skal institutionslederen sætte mål og retning for skolen som en samlet og integreret uddannelsesinstitution. Dialogbaseret og involverende ledelse skal være en naturlig funktionsmåde for den nye institutionsleder, der med en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesform opnår respekt og legitimitet i hele organisationen. Institutionslederens involvering i beslutnings- og udviklingsprocesser samt uddelegering af ansvar og kompetence skal gå i spænd med evnen til at kommunikere rammer og forventninger, sætte guidelines, coache og give feedback. Institutionslederen skal opsøge samarbejdet og åben dialog og have respekt og nysgerrighed for den enkelte medarbejders, leders og elevs synspunkter, muligheder og behov. En moderne uddannelsesinstitution skal præges af trivsel og udviklingsmuligheder for medarbejdere og elever, hvilket institutionslederen skal sætte højt på sin prioriterede dagsorden, ligesom institutionslederen skal være i stand til at rumme den forskellighed, som både medarbejdernes fagligheder og elevernes interesser og baggrunde repræsenterer. Ligeledes skal institutionslede- 8

9 ren forstå, at det vigtigste redskab til at løse sine opgaver er at lede gennem andre ledere og medarbejdere. Den nye skole er først og sidst sat i verden for at bedrive forberedende grunduddannelse til unge mellem 16 og 25 år med en bred vifte af uddannelsesmuligheder, som er tilpasset de unges behov og interesser, og med høj elev- og medarbejdertrivsel. Institutionslederen skal derfor have interesse og grundig forståelse for økonomi som forudsætning for organisationens eksistens, men ikke som organisationens endepunkt. Institutionslederen skal besidde politisk tæft, hvilket indebærer, at institutionslederen skal have forståelse for det politiske system og beslutningsprocesser og skal kunne begå sig i disse sammenhænge. Samme gør sig gældende for institutionslederens evne til at indgå i samarbejder med erhvervslivet og dets organisationer. Institutionslederen skal have en forandringsorienteret tilgang og forståelse for løbende udvikling af organisationer, men også kunne prioritere og balancere mængden af udviklingsprojekter, så der ikke bliver sat flere både i vandet, end organisationen kan få i havn igen. Uddannelse og erfaring Institutionslederen skal have relevant ledelsesmæssig erfaring, gerne fra det forberedende uddannelsesområde. Institutionslederen skal meget gerne have erfaring med forandringsledelse og været deltager i kulturprocesser, hvor flere kulturer er blevet samlet. Det er en fordel med en lederuddannelse. Det forventes, at institutionslederen har en pædagogisk baggrund og indsigt i uddannelsesområdet og undervisning, herunder forståelse for læring gennem praksis. Det er en fordel med viden om og forståelse for lovgivningen samt bevillings- og styringsprincipper på FGU-området, herunder vilkårene for statsligt selvejende institutioner. Erfaring med økonomi- og ressourcestyring inden for uddannelsesområdet er ligeledes at foretrække. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå et testforløb hos MUUSMANN. 9