Singlerne vinder mest på skatteudspillet!
|
|
- Thor Karl Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen Lise Nytoft Bergman Jakob Kongsgaard Olsson Ansvarshavende Cheføkonom Elisabeth Toftmann Asmussen I starten af februar offentliggjorde Skattekommissionen deres meget omtalte forslag til en reform af det danske skattesystem. Hensigten med udspillet var at komme med forslag til, hvordan en fuldt finansieret sænkning af marginalskatten på arbejde kunne strikkes sammen. Skattekommissionen foreslår, at en stor del af finansieringen skal komme fra, at værdien af rentefradraget reduceres fra de nuværende 33 % til 25 %. Reduktionen foreslås indført med 2 pct-point om året fra 2012 til Vi har denne gang valgt at kigge på en befolkningsgruppe i vækst singler og dermed se på, hvordan skattekommissionens forslag vil påvirke den gruppe placeret i forskellige indkomstgrupper. I analysen er vi blandt andet kommet frem til, at stort set alle singler vil få en økonomisk gevinst, såfremt Skattekommissionens udspil vedtages den umiddelbare effekt for en single med en meget høj gæld i forhold til indkomst, kan være et lille minus, men i takt med, at singlen får afdraget på sit lån og lønnen stiger, så vil minusset gradvist blive vendt til et plus singler med en høj løn på fx kroner om måneden vinder mere på udspillet end en familie med to indkomster på hver kroner. singler, der betaler topskat og har en lille gæld, vinder mest i nogle tilfælde helt op til flere tusinde kroner om måneden efter skat Figur 1: Singlernes gevinst ved skatteudspillet ved en gæld på 3 gange deres årsindkomst Gevinst ved skatteudspillet Årsindkomst Anm.: Gevinst/tab ved skatteudspillet for en single ved forskelligt indkomstniveau under antagelse af, at singlen har en boliggæld svarende til 3 gange årsindkomsten før skat side 1
2 Hvilken økonomisk betydning har skattekommissionens forslag for singlerne? Figur 1 viser, at særligt singler med en årsindkomst på svarende til kroner om måneden eller derover får en mærkbar gevinst ved Skattekommissionens udspil, mens singler med en indkomst under dette niveau enten får en begrænset gevinst eller et ganske lille tab, såfremt de har lånt 3 gange deres årsindkomst. Årsagen er, at en sænkning af skatten på arbejde får større effekt, jo højere indkomst personen har. Den konklusion går godt i tråd med, at et af de bærende elementer i Skattekommissionens forslag er, at gøre det mere attraktivt at arbejde ved blandt andet at sænke skatten på den sidst tjente krone. De faktorer, der har størst betydning for, hvor stor gevinst en single får ved Skattekommissionens udspil, er for det første gældsfaktoren (der angiver forholdet mellem singlens samlede gæld og indkomst) og for det andet singlens samlede indkomstniveau (der afgør hvor stor skattelettelsen på den sidst tjente krone bliver). Vi har i første omgang valgt at kigge på singler med forskellige indkomster, som har det til fælles, at de har valgt at låne tre gange deres årsindkomst før skat til at finansiere deres boligkøb. I beregningerne er ikke taget hensyn til de finansieringselementer, som ligger uden for indkomstskattesystemet. Da eksempelvis højere grønne afgifter eller øget erhvervsbeskatning også vil ramme boligejerne eksempelvis i form af dyrere varer, så bliver de økonomiske gevinster ved skattereformen mindre end angivet nedenfor - og langt flere vil netto opleve tab. Det er imidlertid ikke fuldt ud muligt at sige, hvor stor effekten for den enkelte familie vil blive, hvorfor at det er undladt af beregningerne. Yderligere har vi valgt at antage, at singlerne hverken har befordringsfradrag eller betaler fagforeningskontingent og a-kasse. Det skyldes igen, at vi ønsker, at beregningerne viser den rene effekt af ændringerne i indkomstskattesystemet og i rentefradraget. Boks 1: Hovedpunkterne i Skattekommissionens udspil 35 mia. kroner til lavere skat på arbejde, så det bedre kan betale sig at gøre en ekstra indsats. Det er essensen af det forslag til skattereform, som skattekommissionen har præsenteret. Forslaget er fuldt finansieret af grønne afgifter, erhvervslivet og bredere skattegrundlag. Blandt de konkrete ændringer i skattesystemet er: - mellemskatten afskaffes - bundskatten sænkes med 1,5 %-point - topskatten sænkes fra 15 pct. til 13,5 %-point - grænsen for topskat hæves med kr. - Bundfradraget hæves med kroner. - højere beskæftigelsesfradrag - øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere - nye grønne afgifter, kompenseret via grøn check på 700 kr. og forhøjet personfradrag - sanering i særordninger for erhvervslivet og flere grønne afgifter - mindre skattefryns - bredere skattegrundlag; eksempelvis reduceres værdi af fradrag med 8 %-point fra omkring 33 % til omkring 25 %. Én indkomst på kr. om måneden er bedre end to på kr. om måneden Vi har i RD Analysen Skatteudspillets betydning for boligejerne fra den 6. februar konkluderet, at familier med høj indkomst får mest ud af skatteudspillet. Den samme konklusion gør sig gældende på singlernes vegne. Ser man fx på en single med et boliglån på 1 mio. kroner, så vil singlen med en høj månedsløn få en større umiddelbar gevinst end singlen med en lavere månedsløn jf. tabel 1. Man kan altså sige, at jo højere gældsfaktor, desto mere af skattelettelserne går til at kompensere for det lavere rentefradrag. Det er altså både forholdet mellem gæld og indkomst samt det samlede indkomstniveau, der er afgørende for effekten på singlens (eller familiens) økonomi. side 2
3 Tabel 1: Konsekvenser for singlen Årsindkomst før skat, kr. Månedsløn før skat, kr. Gevinst/tab pr. måned, kr Anm.: Effekten af skatteudspillet for singler med gæld på 1 mio. kroner. Lånet er finansieret med 6 % i fast rente. Når vi sammenligner skatteudspillet konsekvenser for singlerne og familierne, er konklusionen, at singlen, der tjener fx kroner om måneden, vil være bedre stillet end en familie, hvor begge parter tjener kroner hver. I førstnævnte tilfælde vil gevinsten ved skattekommissionen udkast være på kroner om måneden, mens gevinsten for familien med de to indkomster på kroner vil være på 190 kroner om måneden jf. tabel 1 og 2. På tilsvarende vis er skatteudspillets fordelagtighed også større for familier, hvor den ene part har en høj løn på fx kroner og den anden part har en lav løn på fx kroner, end for familier hvor begge parter ligger i en mellemindkomstgruppe og tjener fx kroner hver. Forklaringen er, en af de altafgørende faktorer, for hvordan skatteudspillet påvirker familiens bundlinje, er hvorvidt en person betaler topskat eller ikke. Det gør en vellønnet single, mens et par med samme bruttoindkomst ikke får en tilsvarende lettelse, da deres lønniveau ligger grænsen for topskat. Tabel 2: Konsekvenser for familien Årsindkomst før skat, kr. Månedsløn pr. person før skat, kr. Gevinst/tab pr. måned, kr Anm.: Effekten af skatteudspillet for en familie med en gæld på 1 mio. kroner. Lånet er finansieret med 6 % i fast rente. Der er taget udgangspunkt i, at begge parter tjener det samme. De økonomiske konsekvenser for en single eller familie med ejerbolig, som vi har beregnet i tabel 1 og 2, tager udgangspunkt i, at singler/familier med høje indkomster og singler/familier med lavere indkomster vælger at bo i den samme bolig og har lige meget gæld. Men i virkeligheden har højtlønnede singler og familien ofte købt et dyrere hus end dem med en lavere indkomst. Faktisk er det typisk sådan, at jo højere indkomst, jo større en andel af indkomsten bruger man på at bo i hvert fald når man er ung. For etablerede singler eller familier, der ikke længere har gæld i boligen, gælder denne tommelfingerregel imidlertid ikke. De etablerede kan nemlig have en høj indkomst og lille eller ingen gæld. Og så er der selvfølgelig de singler eller familier, der vælger at bo til leje, og som derfor typisk ikke har så meget gæld. Vi har derfor i følgende afsnit valgt at regne på, hvordan forskelligt lønnede singler bliver påvirket af skattekommissionens forslag, alt efter hvor meget gæld de har. Højere rådighedsbeløb til stort set alle I tabel 3 har vi beregnet effekten på en singles rådighedsbeløb per måned efter skat ved forskellige indkomstniveauer og gældsfaktorer. Tabellen viser, at for en single med en månedsløn kroner og en gæld på 2 gange årsindkomsten før skat (svarende til kroner), vil rådighedsbe- side 3
4 løbet stige med 170 kroner per måned. Til sammenligning vil en single med en månedsløn, der er kroner højere, dvs. på kroner, få en gevinst på kroner om måneden, såfremt gældsfaktoren holdes konstant og skattekommissionens forslag vedtages. Havde gældsfaktoren for de samme personer været 4 i stedet for 2, så var de oprindelige rådighedsbeløb blevet ændret med henholdsvis -50 kroner og 940 kroner. Overordnet er konklusionen altså, at Skattekommissionens forslag om en lavere marginalskat og rentefradrag rammer singler med lille indkomst og stor gæld mest på samme måde, som familien med lav indkomst og stor gæld rammes mest. Heldigvis kræver en stor gæld som hovedregel også en stor indkomst i hvert fald når pengene skal lånes. Og eftersom det bærende element i udspillet er lavere skat på arbejde, vil en sænkning af rentefradraget (som tabel 3 også viser) for de fleste singlers vedkommende blive fuldt ud opvejet af den lavere skat på arbejde her og nu. Tabel 3: Skatteudspillets betydning for singlerne med forskellig indkomst og gæld Singlens månedsløn før skat Årsindkomst kroner Gevinst eller tab ved Skattekommissionens udspil for forskellige gældsfaktorer = gæld/årsindkomst før skat Gevinst eller tab er vist som kroner per måned Anm.: Effekterne af Skattekommissionens udspil ved forskellige månedslønninger og forskellige gældsfaktorer for en single. Der er taget udgangspunkt i, at singlen har finansieret sit lån ved et 6 % fastforrentet lån. Førstegangskøberne bliver ramt nu men tjener på sigt En del yngre singler kan dog risikere både at have en høj gældsfaktor, fordi de har købt hus eller lejlighed indenfor de senere år, hvor priserne har været meget høje, og en forholdsvis lav indkomst, fordi de stadig ikke er nået at stige så meget i løn. Her kan den umiddelbare effekt af skatteudspillet vise sig at give et mindre minus på bundlinjen. I takt med at singlen får forhandlet nogle lønstigninger hjem og får afdraget på sit boliglån, så øges de positive effekter af en lavere marginalskat, mens den negative effekt af et lavere rentefradrag mindskes. Det betyder, at singlen langsomt men sikkert flytter kategori i tabel 3 og bevæger sig fra de øverste højre hjørner i tabellen ned mod de nederste venstre hjørner. Og hermed vil det lille minus, som skatteudspillet kan indeholde her og nu, gradvist blive vendt til et plus og i nogle tilfælde et ganske betydeligt et af slagsen! Kigger man tabel 3 efter i sømmene, ser man, at det er singler uden gæld fx fordi de har valgt at bo til leje og med høj løn, som får den største gevinst. Gevinsten svinger mellem en flad 50 er og helt op til godt kroner om måneden. Det skyldes, at singlerne får glæde af hele lettelsen på arbejdsindkomst uden at skulle betale noget af regningen gennem et beskåret rentefradrag. Vores udregninger viser altså, at der er umiddelbare gevinster uanset indkomstniveau og boligform at hente ved en skattereform for stort set alle singler. Kun meget få singler vil få en ekstraregning ud af skattekommissionen udspil og regningen være af så lille, at en enkelt 100- kroneseddel om måneden er nok til at dække tabet. Lægger man hertil, at den fulde regning (som vores beregninger tager udgangspunkt i) først kommer i 2015, hvor skatteværdien af rentefradraget er fuldt implementeret, så er vores vurdering, at der er god tid til at justere privatøkonomien. side 4
5 Realkredit Danmark har udarbejdet publikationen alene til orientering. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe eller sælge obligationer eller i øvrigt optage realkreditlån. Publikationens informationer, beregninger, vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens egen vurdering af, hvorledes der skal disponeres. Efter Realkredit Danmarks opfattelse er publikationen korrekt og retvisende. Realkredit Danmark påtager sig dog ikke noget ansvar for publikationens nøjagtighed og fuldkommenhed eller for eventuelle tab, der følger af dispositioner foretaget på baggrund af publikationen. side 5
Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mereEr det nu du skal konvertere dit FlexLån?
27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation
Læs mereKonverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner
6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal
Læs mereSpar 27 % på boligudgiften med forældrekøb
5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed
Læs mereSkattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi
Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes
Læs mereRentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale
5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.
Læs mereEksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån
19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst
Læs mereFriværdiernes fordeling status primo 2009
14. februar 2009 Friværdiernes fordeling status primo 2009 Friværdierne i Danmark er nu faldet med næsten 400 milliarder kroner siden de toppede i 3. kvartal 2006. Det svarer til et fald på 20 %, og betyder
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereAndelslån via realkreditten kan koste foreningen livet
19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereAttraktive omlægningsmuligheder for boligejerne
10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere
Læs mere. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere
25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for
Læs merePriser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder
6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL
27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,
Læs mereFlexLån har sparet dig for kroner eller 11 år
2. november 2009 FlexLån har sparet dig for 150.000 kroner eller 11 år Så er det endnu engang ved at være tid til at mere end ½ mio. danske boligejere og virksomheder skal have en ny rente. Langt de fleste
Læs mereStadig sund fornuft i at købe andelsboliger
14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt
Læs mereUdgiver. 5. december 2012. Redaktion Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring
5. december 2012. FlexLån og afdragsfrihed drives af høj indkomst Vi hører det så tit alt for mange danskere har FlexLån i forhold til deres risikoprofil. Derudover er der rigtig mange låntagere, der benytter
Læs mereStigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til?
1.kvt.1998 1.kvt.2000 1.kvt.2002 1.kvt.2004 1.kvt.2006 1.kvt.2008 1.kvt.2010 1. kvt.2012 1. kvt.2014 1. kvt.2016 1. kvt.2018 3. september 2018 Stigende friværdier men hvad vil vi bruge dem til? Boligejernes
Læs mereAt de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone
Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:
Læs mereBoligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud
4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG
20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereStuderendes økonomi afhænger af studieby
23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereStørst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0
7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst
Læs mereForældrekøb kan give plus på kontoen
5. maj 2009 Forældrekøb kan give plus på kontoen Priserne på ejerlejligheder falder, renterne har taget sig et dyk de seneste måneder og bunden synes endnu ikke at være nået for hverken boligpriser eller
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereDanskernes boligpris i bedre match med indkomsten
30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,
Læs mereFlexlånere sparer fortsat penge
7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereSkattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier
i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen
Læs mereNye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån
25. januar 2018 Nye retningslinjer betyder nye tider for afdragsfrie lån Nye retningslinjer for boliglån i husstande med høj gæld er trådt i kraft fra årsskiftet. De nye retningslinjer ændrer på boligejernes
Læs mereAnsvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering
25. marts 2019 Ansvarlige eller uansvarlige boligejere? Afdragsfrihed er langt fra ensbetydende med en afdragsfri boligfinansiering Lidt over halvdelen af realkreditudlånet til boligejere i alderen op
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereHøj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg
19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereRegeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.
Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken
Læs mere. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?
22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder
Læs mereForældrekøb markant billigere end for ét år siden
11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.
Læs mereAfdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse
23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere
Læs mereUdgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling
30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse er:
19. april 2017. Lave belåninger og høj grad af afdragsbetaling kendetegner andelsboligforeninger bedst Der har på de senere år været skrevet en del i medierne om gældstyngede andelsboligforeninger, hvilket
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereHver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
30. januar 2018. Ulven kommer eller hvad? Kan indlåsningseffekt blive en realitet? Hver gang en ny obligation bliver åbnet og tilbudt til vores låntagere, dukker den samme advarsel op: Pas på indlåsningseffekt!
Læs mereVores anbefaling: Udnyt den lave rente
11. oktober 2017. Rentetilpasning af FlexLån : Har du stadig det rette lån? Nu er det atter tid til rentetilpasning af dit FlexLån. Meget kan være sket i dit liv siden, du optog lånet eller sidst rentetilpassede
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mere. Sommerhuset købes tæt på bopælen
20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data
Læs mereMarkant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion
8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.
Læs mereRegional boligprisprognose historisk prisfald i 2009
23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,
Læs mereKUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE
10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereProgressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde
Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv
Læs mereVi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet
14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereKonverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger
29. maj 2019 Konverteringsoverblik overvejelser og anbefalinger Selv efter en historisk stor konverteringsbølge i slutningen af april på mere end 100 mia. kroner synes der at være en god sandsynlighed
Læs mere3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere
16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereHovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:
25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin
Læs mereDen danske sommerhusejer
11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereSyv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter
15. december 2016 2016:27 Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter Af Niels Madsen Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mere6. juni 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
6. juni 2016. To ud af tre boligejere overvejer forbedringer i boligen 66 % af alle boligejere overvejer at lave forbedringer i deres bolig indenfor de kommende 12 måneder. Ser vi på fordelingen imellem
Læs mereEKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER
15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et
Læs mereBoligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?
31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mereÆndring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken
i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks
Læs mereHar danskerne vendt ryggen til FlexLån?
14. august 12 Har danskerne vendt ryggen til FlexLån? Det kontante svar på ovenstående overskrift er nej. FlexLån er i dag mere populært end tidligere, og det samme kan siges om F1-lånet, der netop nu
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereLave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet
12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens
Læs mereAldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus
8. august 2014 Aldrig har du fået så få kvadratmeter ejerlejlighed sammenlignet med parcelhus I dag koster 80 kvadratmeter ejerlejlighed på landsplan omtrent det samme som 140 kvadratmeter parcelhus. Aldrig
Læs mereForældrekøb er økonomisk attraktivt.
1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre
Læs mereF3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?
1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske
Læs mereØkonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune
6. november 2007 Økonomiske konsekvenser af en skattestigning i Furesø Kommune Med vedtagelsen af budget 2008 besluttede byrådet at skatten i Furesø Kommune i 2008 bliver forhøjet med 0,5 procent. Følgende
Læs mereDe rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010
De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereAnalyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks
Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mere29. mar. 2016. Redaktion Økonom Sonia Khan soah@rd.dk. Udgiver Realkredit Danmark Lersø Parkalle 100 2100 København Ø Risikostyring
29. mar. 2016. Sommerhusejere er ældre og vælger mere risiko på realkreditlånet Påsken har netop passeret, og traditionen tro er påsken sæsonåbner for årets bolighandler, da de fleste boliger handles fra
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereFlere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet
.april 20 Flere boligejere opgiver salg det er ikke nødvendigvis dårligt nyt for boligmarkedet Vi har set nærmere på den bagvedliggende årsag til det markante fald i boligudbuddet på 8.750 boliger til
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereDe konservative og personskatten
i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere
Læs mere