Inspirationsguide til arbejdet med pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet i Næstved kommune

Transkript

1 Inspirationsguide til arbejdet med pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet i Næstved kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 Pædagogisk arbejdsgrundlag Næstved kommune Beskrivelse af de 6 læreplanstemaer 2 Guide til planlægning af læreplansforløb Planlægning af læreplansforløb Pædagogisk læreplan 3 Mål i forhold til de enkelte aldersgrupper For og efterundersøgelse Ugeplansskema Indsats for et enkelt barn Inspiration til læsning 4 Høj pædagogisk kvalitet Didaktikkens 4 funktioner Planlægning for en kortere periode Læringspilen Nærværsskema Observation af pædagogisk praksis Logbøger eksempler Videoanalyse Overgange mellemrum 5 Forskellig inspiration til refleksion, vurdering og evaluering Hjælpespørgsmål til videndeling Spørgsmål til refleksion på 3 niveauer Spørgsmål til refleksion og evaluering Refleksioner evaluering skema Evalueringsspørgsmål Evaluering og vurdering af hvad vi har lært Positiv feedback spørgsmål basisanalyse didaktik Evaluering efter forløb

3 Tværgående mål ift læreplanstemaerne Læringsmiljøet understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Temabeskrivelse alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, hvilket børn i særlig grad udvikler gennem leg. Børn skal have erfaringer med, at de selv kan påvirke deres livsbetingelser inden for rammerne af et fællesskab. Dermed opnår børnene gode forudsætninger for at navigere trygt, nysgerrigt og udforskende i det nære miljø, hvilket ruster dem til at håndtere fremtidige uddannelses- og livsarenaer. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn - alsidig personlig udvikling Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Læringsmiljøet understøtter samspil præget af tryghed og nysgerrighed, således at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Temabeskrivelse kommunikation og sprog Et komplekst og nuanceret sprog er afgørende for børns udvikling og dannelse, idet sprog giver børn mulighed for at ytre sig om tanker, følelser, behov og viden om verden. Sprog er adgang til at begrebsliggøre og forstå sig selv, og det er et væsentligt grundlag for, at barnet gradvist kan udvikle refleksionsevne, kognitive og analytiske kompetencer. Kropssprog, talesprog, skriftsprog og billedsprog er en forudsætning for at udveksle viden og erfaringer med andre. Kommunikation og sprog er derfor af stor betydning for børns mulighed for at deltage, ikke kun i nære børnefællesskaber, men også som en forudsætning for deltagelse i skolelivet, i demokratiske processer og i samfundet. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn sprog Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber. Temabeskrivelse krop, sanser og bevægelse Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre,

4 eksperimentere, mærke og passe på kroppen, - gennem ro og bevægelse - lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn krop og bevægelse Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. Temabeskrivelse kultur, æstetik og fællesskab Kultur er både en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, og det er de kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivets arenaer. Det er gennem kultur, at børn møder nye sider af dem selv, får mulighed for at udtrykke sig på mangfoldige måder og forstå deres omverden. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn indgår i et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mangfoldige kulturelle oplevelser både som tilskuere og aktive deltagere, så deres engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed stimuleres, og at de får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Temabeskrivelse natur, udeliv og science Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Legen er en væsentlig indgang, både med hensyn til børnenes oplevelse af naturen og sig selv i naturen. Naturen er også et eksperimentarium, hvor børn gør de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder ved at foretage undersøgelser, udforske sammenhænge og anvende forskellige analoge og digitale redskaber til fastholdelse af erfaringer og oplevelser og til at søge ny viden. Samt en begyndende forståelse for teknologi. Men også som et grundlag for at arbejde med fokus på bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Som et handle-kompetent, kritisk demokratisk menneske. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som stimulerer og udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturtyper, naturfænomener og levende organismer, samt en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, og således får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

5 Temabeskrivelse sociale kompetencer Sociale kompetencer er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, der bidrager til demokratisk dannelse. Derfor skal læringsmiljøet understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj mm. Legen spiller en central rolle for børns sociale læring og udvikling. Derfor er det afgørende, at alle børn får mulighed for at indgå i legefællesskaber. Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en resurse. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse.

6 Guide til planlægning af læreplansforløb. De mørkeste blå punkter skal formuleres skriftligt de lyse punkter kan foregå mundtligt. Situationsanalyse: Der er forskellige måder at starte planlægningen op på. Det kan være en brainstorm over hvad man ser børnegruppen interesserer sig for, en særlig udfordring man ser i sin børnegruppe eller noget man ud fra institutionens målsætning vurderer at ens børnegruppe har brug for at lære. På baggrund af dette vælges et emne der arbejdes med emnet kan være både projektrettet f.eks sørøvere eller være et emne fra hverdagspædagogikken f.eks garderoben. Formål/dannelse: Der tænkes i metaperspektiv hvilke værdier får børnene med sig og hvorfor er det vigtigt at børnene præsenteres for pågældende emne hvad får de med sig ift dannelse, som de kan bruge videre i livet. Mål: Der formuleres konkrete mål ift børnegruppen, inden for det valgte læreplanstema. Det er dette/disse mål, der skal dokumenteres og evalueres på. Det beskrives hvordan de øvrige læreplanstemaer tænkes med ind, så der bliver sammenhæng mellem temaerne og de forskellige temaer bevidst bringes i spil i løbet af perioden. Her behøver der ikke at blive formuleret konkret mål, men det kan være en god ide at udvælge om der er noget man vil have særligt fokus på det kan f.eks være børnenes samarbejde ifm sørøverprojektet, ellers børnenes opmærksomhed på at hjælpe hinanden i garderoben. For og efterundersøgelse: Der laves en status på børnegruppen hvor de er ift målene, før man går i gang og igen efter forløbet, og evt. undervejs. Således at man kan se om børnene har progression i deres læring. Det skal ikke være store undersøgelser men kan f.eks være matrix, observationer, interview (se inspirationsmateriale). Det behøver ikke at være på alle børn, men man skal have en fornemmelse af om man rammer rigtigt ift børnegruppen, så de bliver tilpas udfordret. Tegn: Tegn skal formuleres meget konkret ud fra målene, så de kan vinges af de skal kunne ses! Tegn er indikatorer på om man nærmer sig målet. Der kan naturligvis også dukke andre tegn op undervejs, som man skal være opmærksom på og som man måske ikke havde tænkt på. De kan så noteres ved siden af. Læringsmiljø: Her drøfter I, hvordan I vil nå målet. Hvilke metoder vil I bruge, hvordan vil I opdele børnene, hvordan vil I starte op på forløbet, hvordan vil I udnytte rummene, hvilken stemning skal skabes, hvilke materialer skal anvendes, hvilke aktiviteter osv. I drøfter også hvad i vil være særlig opmærksomme på ift egen praksis. Det kan f.eks være at undersøge hvilken effekt det har at lave en opstart som teaterstykke, ellers anvende bestemte rekvisitter/materialer, eller hvad det kan betyde at sende en fast medarbejder med i garderoben med børn i mindre grupper. Altså undersøge noget af det man ønsker at blive klogere på i egen praksis, if at opnå målet og øge kvaliteten i udførelsen. Særlige indsatser for enkelte børn:

7 Her drøftes hvordan alle børn kan komme til at deltage i forløbet. Hvilke børn man skal have særligt i fokus for at få dem inddraget i processen, og hvad man konkret vil gøre for at de oplever sig som en del af fællesskabet. Forskningsinformeret viden/erfaringer: Alt efter hvilket emne I vælger, kan der være brug for at drøfte om der er brug for at indhente enten ekstern eller intern viden. Måske findes viden i huset eller hos naboen, som I kan lade jer inspirere af. Eller måske skal I læse noget. Husk at det er godt at inddrage forskningsinformeret viden, så det ikke bliver synsninger man handler ud fra. Forældreinvolvering: Forældre er vigtige for børnenes læring. Det er vigtigt at tænke i, hvordan I får forældrene til at være konkrete medspillere ift det I arbejder med i læreplanerne. Det kan være små generelle/og individuelle opgaver I opfordrer forældrene til f.eks. dialoger med børnene om det I arbejder med, ellers læse en bog hjemme. Det vigtigste er at forældrene forstår at den indsats de gør som forældre, er en rigtig vigtig del af børnenes læring. Dokumentation: Dokumentationen skal knytte sig direkte til målene den skal være med til at underbygge, at der arbejdes målrettet, og indgå i evalueringen. Dokumentation er både observationer, børnenes udsagn, refleksioner, fotos mm. En del af dokumentation bør være naturligt rettet mod jer som pædagogisk personale til refleksioner over hvad lærer børnene og hvad er det vi gør/skal gøre for at de nærmer sig målet. Der kan også laves dokumentation med henblik på at informere forældre om hvad deres barn lærer og oplever, og dokumentation målrettet børnene til at fastholde og genkalde oplevelser. Handleplan: I handleplanen beskrives hvem gør hvad, både ift forløbet med børnene, herunder opdeling, aktiviteter mm, og de voksenrettede ting, som materialer, refleksioner, dokumentation og evaluering. Flere har gavn af at anvende et ugeskema, hvor der planlægges mere i detaljer. (se inspirationsmateriale) Refleksioner/evaluering: Der reflekteres over forløbet ud fra målene. Brug dokumentationen og de mundtlige refleksioner I har haft undervejs. der evalueres på samspillet mellem Hvad har børnene lært har de lært det vi ønskede. Hvad har vi lært og erfaret om vores metodevalg og det læringsmiljø, vi har skabt for børnene. Fremtid: Ud fra refleksionerne findes frem til, hvad vi kan gøre mere af/gentage næste gang hvad virkede - og hvad skal vi justere. Her tænkes ikke kun på praktiske justeringer, men i højere grad på hvilke pædagogiske refleksioner vi har fået ift den måde vi har arbejdet på. Det er en god ide at highlighte gode ahaoplevelser, og videndele med kollegaer.

8 Hvilke erfaringer/læring tager vi med videre, og hvad skal vi justere Hvordan deler vi gode erfaringer med hinanden (fremtid) Hvad har børnene lært/udviklet i forhold til målene Hvad har vi lært/erfaret om vores metodevalg og læringsmiljø. (refleksioner/evaluering) Hvem gør hvad hvornår (handleplan, herunder refleksioner undervejs) Hvilke overvejelser har vi i forhold til dokumentation. Hvilke mål skal dokumenteres, hvordan og til hvem Hvordan indsamler vi dokumentation undervejs til brug for pædagogisk refleksion.(dokumentation) Hvordan involveres forældrene og hvordan kan læringen understøttes hjemme (forældreinvolvering) Planlægning af læreplansforløb Didaktisk planlægningsmodel Hvilken intern/ ekstern viden har vi brug for (forskningsinformeret viden/ erfaringer) Hvordan arbejder vi med at alle børn kan deltage aktivt i forløbet (særlige indsatser for enkelte børn) Baggrund for valg af emne Hvad rører sig i børnegruppen, hvad har de brug for og hvad er de optaget af? (situationsanalyse) Hvilket emne vælger vi og hvorfor er det vigtigt for børnenes dannelse at der arbejdes med dette emne (formål/dannelse) Hvad vil vi gerne have børnene konkret skal lære/udvikle inden for det valgte tema og hvordan involveres de øvrige læreplanstemaer (mål) Hvordan vil vi finde ud af hvad børnene kan og ved ift emnet før vi går i gang, og efter forløbet (for- og efterundersøgelse) Hvad vil vi se efter hos børnene, som kan indikere om vi nærmer os målet (tegn) Hvilke metoder skal vi bruge og hvilket læringsmiljø skal vi skabe for at børnene kan få den bedste læring ift emnet. (indhold, aktiviteter, stemning, magisk begyndelse, fysisk rum mm) Hvad vil vi have særlig fokus på at observere på ift vores praksis. (læringsmiljø)

9 Emne: Hvilke børn: Alder: Periode: Voksne: Før Baggrund for valg af emne. Hvad rører sig i børnegruppen, hvad har de brug for og hvad er de optaget af? (situationsanalyse) Hvilket emne vælger vi og hvorfor er det vigtigt for børnene at der arbejdes med dette emne (formål/dannelse) Hvilket læreplanstema skal vi tage udgangspunkt i og evaluere på f.eks Natur, udeliv og science (læreplanstema) Hvad vil vi gerne have børnene konkret skal lære/udvikle inden for det konkrete tema (mål) Hvordan involveres de øvrige 5 læreplanstemaer f.eks. Krop, sanser og bevægelse Alsidig personlig udvikling

10 Er der noget vi vil have særligt fokus på at arbejde med i perioden Sociale kompetencer Kommunikation og sprog Kultur, æstestik og fællesskab Hvordan vil vi finde ud af hvad børnene kan og ved i forhold til emnet før vi går i gang og efter forløbet (for- og efterundersøgelse) Hvad vil vi se efter hos børnene, som kan indikere om vi nærmer os målet (tegn) Hvilke metoder skal vi bruge og hvilket læringsmiljø skal vi skabe for at børnene kan få den bedste læring ift emnet. (struktur, organisering, indhold, aktiviteter, stemning, magisk begyndelse, fysisk rum mm) Hvad vil vi have særlig fokus på at observere på ift vores praksis. (læringsmiljø) Hvordan arbejder vi med at alle børn kan deltage aktivt i forløbet (særlige indsatser for enkelte børn)

11 Hvilken ekstern/intern viden har vi brug for (forskningsinformeret viden/erfaringer) Hvordan involveres forældrene og hvordan kan læringen understøttes hjemme (hjemmelæringsmiljø) Hvilke overvejelser har vi i forhold til dokumentation. Hvilke mål skal dokumenteres, hvordan og til hvem Hvordan indsamler vi dokumentation undervejs til brug for pædagogisk refleksion. (dokumentation) Hvem gør hvad hvornår (handleplan, herunder refleksioner undervejs)

12 Efter Hvad har børnene lært/udviklet ift målene Hvad har vi lært/erfaret om vores metodevalg og læringsmiljø. (refleksioner/evaluering) Hvilke erfaringer/læring tager vi med videre, og hvad skal vi justere Hvordan deler vi gode erfaringer med hinanden (fremtid)

13 Indsæt sider med mål for de enkelte aldersgrupper Fra PDF-fil

14 For- efterundersøgelse. Man kan bruge flere forskellige metoder, for eksempel: Matrix Praksisfortællinger Observationer Fokuserede samtaler Spørgsmål/Interviews Foto og video Tegninger før- og efter Målrettede opgaver /lege før og efter Nedskrivning af samtaler mellem børn (kun fantasien sætter grænser) Undervejs skal der så også registreres ift målene eks. logbog, fotos, børnenes værker, og reflekteres, for til sidst at kunne evaluere! Eksempler fra praksis. Mål: at lære farven brun: læse i bog spørge hvilke ting der er brune eller lade børnene tegne med udvalgte farver, og bede dem finde farven brun.(før efter) Mål: at lære cirkel og trekant at kende: Lade børnene prøve at finde cirkler og trekanter i en kasse, huset eller på legepladsen (førefter) eller lave en plakat med forskellige former, lade en lille gruppe børn finde figurerne på skift (før-efter) Mål: at turde stå frem. Lave lille scene til samling eller i mindre grp. hvor børnene på skift er på (før efter) Mål: at lære om sommerfugle: En før - og efter tegning og se forskel på detaljerne eller Interview med specifikke spørgsmål Mål : at føre/følge Lave samme leg før og efter og observere ud fra specifikke punkter. Mål: at Koncentrere sig ift at lytte til bog Video før - efter. Mål: At lære ord/begreber ifm tøj/garderobe Finde forskellige tøjstykker som kan benævnes før og efter eller planche med tøj fra ugeblade børnene benævner før og efter. Observation: flere børn har svært ved at røre insekter. Der arbejdes med aktiviteter der udfordrer dem i at røre insekter der observeres igen efter. At få vuggestuebørn til at udfordre naturen i nærmiljøet ud fra deres trygge base. - observere eller video før og efter. Mål: at opbygge fællesskab gennem teater registrere tegn på fællesskab før, under og efter. Mål: at kende begreber vedr. cirkus.matrix på udvalgte ord før og efter. Mål: at lære om æbler, navne: Genkende billeder og kunne sætte navne på før, efter. Mål : at være en god kammerat. Lade børnene tale med fri for mobberi hunden før og efter. Mål: at hjælpe hinanden ifm frokost og garderobe. Observere børnenes ordvalg før/efter. Mål: at få vuggestuebørn til at bruge og forstå babytegn. Observation før efter, evt. udvælge 1-2 børn. Mål: at øge de sociale kompetencer hos de 5 årige. Kompetencehjul før-efter.

15 Eksempel på matrix (fokus på sociale kompetencer) Mål Kan ikke Kan med hjælp Kan helt selv Bemærkninger Vente på tur Kan være stille/lytte mens andre taler Tager initiativ til at hjælpe x x x Kan med mundtlig opfordring Er næsten altid god til at lytte Behøver et lille signal for at huske det Eksempel på spørgsmål før og efter (kan også laves med f.eks tegninger) Før: Hvor tror du ægget kommer fra: Eks: Min mor køber dem En fugl der siger rap Hvad tror du en ko spiser Eks: Måske noget korn Mad måske nogle små dyr Hvor mange ben tror I en gris har Eks: Fire Øhm, ikke så mange Efter: Hvor tror du ægget kommer fra: Hønen Hvad tror du en ko spiser Korn og frøgræshalm Hvor mange ben tror I en gris har. Fire

16 Ugeplan Læreplan: Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Aktivitet Hvilke børn Hvem er ansvarlig Hvor og hvordan Hvem er flyver Praktiske opgaver i huset. Aktiviteter ud af huset. Eller ferie m.m.

17 Barnets navn: Barnets alder: Tidsperiode: Baggrund for indsatsen og prioritering Hvad skal barnet lære Hvad vil vi gerne have at barnet oplever Hvilke ressourcer eller gode historier kan vi bringe ind i indsatsen Handleplan Hvad vil vi voksne konkret gøre: I hverdagen: Ifm projekter: Hvilke tegn skal vi se efter for at se om der er sket en udvikling Hvordan inddrages forældrene og hvordan kan de bakke op om barnet Hvilke for- og efterundersøgelser vil vi benytte Refleksion og vurdering dels af barnets læring og udvikling dels af den pædagogiske proces

18 Inspiration til læsning.

19

20 Didaktikkens 4 funktioner Modellen over de fire funktioner viser hvordan didaktikken indeholder nogle indre spændinger. Didaktikeren må forholde sig til alle fire dimensioner, og stræbe efter en art balance mellem dimensionerne. Mht. barnet bevæger didaktikken sig mellem frigørelse og tilpasning. På den ene side skal dagplejeren og pædagogen være åbne overfor barnets initiativer, og således bidrage til barnets dannelsesproces, som den voksne pr. definition ikke kan gennemplanlægge på forhånd og styre i praksis. På den anden side må den voksne ikke være bange for også at arbejde med planlagte dimensioner af barnets læring og udvikling. Frigørelse Frigørende dannelse er en åben og altid delvist ukendt proces, som vi voksne aldrig kan eller bør håndtere som fuldstændigt planlagt på forhånd - men vi kan og skal planlægge rammerne! Barnet overrasker os, vi lader os inspirere af barnet, reagerer på barnets begyndelser og følger barnets spor. På denne vis er dannelse også fællesskabelse; noget relationelt (Jensen, 2014). Tilpasning Didaktikken opstiller mål for barnets læreprocesser, og den bestemmer hvilke færdigheder og kompetencer der er relevante og rimelige at barnet lærer sig i vuggestuen og dagplejen. Barnets alsidige personlige udvikling handler også om opdragelse, værdier og indkulturering Didaktikken formulerer og gennemfører tiltag med henblik på at tilpasse barnet til de målsatte normer mht. værdier og kompetencer. Mht. indholdet bevæger didaktikken sig mellem refleksion og organisering. På den ene side er det vigtigt at reflektere over grundlæggende, og somme tider abstrakte, spørgsmål. På den anden side kalder hverdagen og børnene på dagplejeren og pædagogen. Noget skal ske, og det skal organiseres.

21 Didaktikkens 4 funktioner Refleksion Didaktikeren reflekterer over de ultimative spørgsmål: Hvad kunne det næste være? og Hvorfor gør vi som vi gør? Didaktikeren må reflektere over, vælge ud og begrunde arbejdsmåder og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, såvel som eksperimentere med såvel den fysiske som den psykiske indretning af hverdagen (Jensen, 2014). Didaktikeren er netop ikke en tekniker, som bare følger andres manualer, men er mere en udvikler, som er nysgerrig på egen praksis og eksperimenterende med indholdet i/rammerne om denne praksis. Organisering Didaktikeren bruger dagbøger, ugeplaner, årshjul og lignende skemaer til at organisere arbejdet. Didaktikeren laver, og arbejder efter, en dagsorden - et program. Organisering handler om svaret på spørgsmålet: Hvad sker der på tirsdag kl. 9.00?

22 Planlægningsredskab for en kortere periode Hvilke mål har jeg i fokus i perioden Hvad skal der ske på børneniveau: for barnet i fokus Hvad skal De voksne gøre

23 Indsæt Læringspil fra PowerPoint-fil

24 Læringspil situation aktion effekt Læringspilen er opdelt i 3 faser. Faserne hjælper jer med at gå konkret til værks gennem situation (hvor hvornår), aktion (hvad/hvordan) og effekt (hvorfor). Det vi gerne vil arbejde med er: Eksempel 1. Situation/undring: uro og støj i garderoben kan vi i højere grad skabe nærvær og rum for dialoger i garderoben og gribe barnets initiativ. 2. Aktion: observere konkret hvad gør vi hos os optage video - beskrive konkret hvad vi vil ændre føre logbog over arbejdet. Medinddrage forældrene ift vores fokus. 3. Effekt: mindre støj, større fokus på garderoben som læringsrum.

25 Nærværsskema Dato: Navn: Hvornår var jeg mest nærværende i dag? Beskriv kort en situation eller en god oplevelse hvor du har været særligt nærværende: Hvornår har jeg set en kollega være nærværende i dag? Beskriv kort situationen hvad skete der, hvad gjorde hun/han, hvor var det henne? Hvad har hjulpet mig til at være nærværende i dag: Hvornår har det været sværest for mig at være nærværende i dag?

26 Observation af pædagogisk praksis Tema/observationspunkt: Organisering Pædagogisk praksis det mener vi at vi gør Pædagogisk praksisdet ser vi at vi gør Ideer til udvikling Relationer og kommunikation Fysiske rammer

27 - logbøger Eks. 1 Dato: observation af: Foretaget af: Refleksionsområder (ift fokussamarbejde) Hvad skete der i dag ift samarbejde? Er der noget du undrer dig over Er der nogen børn, som tilfører projektet noget nyt ift samarbejde Er der noget du gerne vil diskutere med dine kolleger Eks. 2. der noteres ud fra det valgte fokus. Hvad gjorde vi Hvad skete der Hvad skal vi gøre mere af På voksenniveau På voksenniveau På voksenniveau På børneniveau På børneniveau På børneniveau

28 observation - videoanalyse Hvilke oplevelser og erfaringer gøres mulig for barnet/børnene. Husk - fokus på nærvær, læringsmiljø, åbenhed, justering, organisering mm Udvikling (hvad var din aha-oplevelse, hvad er vigtigt at dele med hinanden, hvad skal vi gøre mere af, hvad kan vi justere) 1. Kompetencer færdigheder 2. Sociale regler/omgangsformer og være del af et fællesskab 3. Barnets identitetsdannelse Hvad gør den voksne

29 Overgange - mellemrum Et mellemrum er den tid, I tilbringer mellem to planlagte aktiviteter. Det er tid, der ofte ikke tillægges værdi, men der er meget potentiale for læring i fx garderoben, puslerummet, afgang - på tur mm. Noter jeres ideer her. Mellemrum Fælles opmærksomhed hvad skal børnene lære/udvikle Hvad skal den voksne gøre

30 Hjælpespørgsmål til videndeling om udvalgt tema. Beskriv hvilket konkret mål, du/i har arbejdet med. Hvordan er det generelt gået med at arbejde med dette mål. Hvordan har du/grebet opgaven an. Hvilke konkrete handlinger har du/i foretaget. Nævn en konkret situation, du synes har haft en særlig betydning ift arbejdet med dit mål. Er der elementer du allerede nu har fået øje på, at det vil være gavnligt at ændre i din/jeres praksis. Hvordan tænker du at du vil arbejde videre med dit mål. Hvordan er dine kolleger/daglig leder inddraget og hvordan tænker du at I kan hjælpe hinanden med at få øje på de små succeser.

31 Spørgsmål til refleksion på 3 niveauer: voksen-, børne- og institutionsperspektiv. Voksenperspektiv: Hvad oplever medarbejderen/medarbejderne i situationen Hvad er medarbejderens/medarbejdernes intention her Hvordan viser den voksne åbenhed for barnets initiativer Hvordan justerer den voksne sig ift barnet/børnene Børneperspektiv: Hvad mon barnet/ børnene føler tænker her Hvad er det mon barnet børnene gerne vil intention Hvilke kompetencer har barnet mulighed for at udvikle her Hvilken identitetsdannelse har barnet mulighed for at få her Institutionsperspektiv: Hvilken betydning har de fysiske rammer her Hvilken betydning har struktur og organisering Hvilke værdier kan ses/udledes af situationen.

32 Spørgsmål til refleksion og evaluering. Kan bruges både til refleksioner over dagen, over forløbet undervejs og til slut. Hvad fungerer for gruppen? Og hvorfor gjorde det det? Hvordan reagerede børnegruppen? Hvordan reagerede det enkelte barn? Hvad kan blive bedre? Hvilke tanker sætter det i gang hos mig? Hvad skal jeg gøre mere af? Hvilke justeringer skal jeg lave?

33 Refleksioner Evaluering (tag udgangspunkt i for- efterundersøgelse og dokumentation/observationer fra forløbet) Børnenes læring. I hvor høj grad er målene opnået Børnenes samspil Hvordan bidrog børnene til læring i fællesskabet Læringsrum Hvordan understøttede læringsrummet børnenes læring Egen praksis Hvad lærte vi om vores planlægning ift de mål vi gerne ville opnå Hvordan fik vi reflekteret over forløbet undervejs Hvordan justerede vi processen undervejs Hvad skal justeres og hvad tager vi med os til næste forløb

34 Evalueringsspørgsmål. Børnenes trivsel, oplevelse, bidrag og læring Hvad bidrog børnene med Hvad oplevede børnene Hvad lærte børnene Hvordan trivedes børnene Var deltagelsesmulighederne brugbare Hvad oplevede, lærte barn/børnene i udsatte positioner Hvad nyt udspillede sig De voksnes tiltag og læring Hvordan bidrog de voksne Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt Hvad lærte de voksne individuelt Hvad overraskede de voksne Hvad blev de voksne nysgerrige på Hvordan blev læringsmålene inddraget i de daglige pædagogiske aktiviteter

35 Evaluering og vurdering af hvad har vi lært af forløbet i forhold til børnenes læring og medarbejderlæringen. Hvilken betydning har læreplansperioden haft for børnenes individuelle læring, børnenes relationer og samspil, hvad bidrog børnene med til egen og hinandens læring Hvordan fungerede indretningen indendørs/udendørs, understøttede den temaet, oplevede børnene stemning og æstetik Hvordan var børnene anerkendende og inkluderende i børnefællesskaberne, hvor lykkedes det bedst - hvad tænker vi der gjorde, at det lykkedes i netop de situationer Når vi tænker på de børn, vi har haft særlig fokus på, hvordan tror vi, de har oplevet det Hvordan fungerede de planlagte gruppesammensætninger Hvordan fungerede den anerkendende ressourceorienterede kommunikation mellem personalet og mellem børn og personale Var vi fleksible nok i forhold til barnets perspektiv Hvordan lykkedes organiseringen, planlægningen og praksissen I hvor høj grad fik vi informeret forældrene Hvordan fik vi involveret forældrene og hvordan var opbakningen Hvad tager vi med os fremover Hvad lykkedes særdeles godt og hvad kan vi tage med os i forhold til kommende didaktiske overvejelser i vores praktisk pædagogiske arbejde i forhold til læreplaner og det daglige pædagogiske arbejde Hvad lykkedes særdeles godt og hvad kan vi tage med os Var vi fleksible nok i forhold til børnenes perspektiv Hvad skal vi huske at tage højde for næste gang i forhold til børnene, forældrene, kollegaerne Hvad lykkedes i forhold til børn i udsatte positioner Har vi fået nye ideer undervejs Hvad skal vi gøre mere af i de kommende læreplaner og det daglige pædagogiske arbejde

36 Positiv feedback spørgsmål. 1. hvad forsøger vi at opnå 2. hvor godt lykkes vi 3. hvad skal vi yderligere gøre Basisanalyse didaktik Indhold Hvad var vi sammen om? (emne, aktivitet, tema) (formål, mål, struktur) Voksen Hvordan bidrog den voksne til dette indhold? Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt? Hvad lærte den voksne? Hvordan bidrog det enkelte barn? Hvad lærte han/hun? Hvilke sider af det enkelte barn kom til syne? Barn Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe? Udviklede gruppens sig? Hvad skete der mellem børnene? Børnegruppen

37 Evaluering efter forløb 1) Beskriv kort dit/dine mål: 2) Effekt: a) Hvilke ting er lykkedes b) Hvad har I lært/erfaret c) Hvilke redskaber har i haft gavn af undervejs d) Hvilke 1-2 fokuspunkter/erfaringer fra forløbet, ønsker du at implementere i den fremtidige pædagogiske praksis. e) Hvad skal første skridt være ift implementering. 3) Effekt på børneniveau: a) Hvilken betydning har jeres tiltag haft for børnene b) Hvilke konkrete tegn kan I se ift effekten. 4) Effekt på medarbejderniveau: a) Hvilke overvejelser og drøftelser har været særligt betydningsfulde i forløbet ift effekten. b) Hvilke processer og handlinger har haft særlig betydning for effekten. c) Hvilke konkrete tegn kan I se ift effekten.