Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Transkript

1 Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Trivsel er, når den enkelte elev føler sig tryg og derfor kan udvikle sig og lære i fællesskab med andre. Hvad forstår vi ved mobning? Mobning er, når en eller flere systematisk forfølger eller udelukker en person på et sted, hvor personen skal være. Mobning kan være verbal, fysisk eller digital. Ved mobning er der tale om et overgreb. Hvad forstår vi ved konflikter? Konflikter er uoverensstemmelser, der giver spænding i og mellem mennesker. Der er ikke tale om systematiske overgreb. Side 1 af 7

2 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Vi mener, at vi gennem vores trivselsundersøgelse og vores kendskab til og kommunikation om eleverne har viden om elevernes trivsel på vores skole. Vi mener også, at mobning findes som en mulighed i ethvert fællesskab med en lav tolerancetærskel. Det forventes, at lærere og pædagoger observerer og arbejder med børnenes sociale relationer og dermed opdager og reagerer på eventuelle problematikker. Hvad er status? Vi har i 2009/10 haft kendskab til et tilfælde af mobning på mellemtrinnet. Der blev arbejdet efter Helle Højbys metoder med elevinterview, forældremøder og klassemøder. Den seneste trivselsundersøgelse viste, at eleverne generelt er glade for at gå på Nærum Skole. Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? Vi laver en trivselsundersøgelse hvert år. Det er en anonym undersøgelse, og den laves af AKT vejlederne og ledelsen i fællesskab FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Nærum skole har en række traditioner og tiltag, der alle sigter mod større fællesskab og trivsel for alle. I vores værdigrundlag indgår anerkendelse og respekt som to af vores vigtigste værdier. Skolens ansatte ved, at de er rollemodeller, og alle bestræber sig på at lære eleverne godt at kende, så de trygt tør henvende sig. Lærere/pædagoger ved, at det er belastende for nogle elever at skulle vælges hver dag, derfor tager de ansvaret for, at alle har nogle at arbejde med og være sammen med. Vi afholder hvert år en "Tal pænt kampagne i starten af skoleåret, hvor vi har fokus på, at sprog skaber mennesker, og vi øver eleverne i at være anerkendende over for hinanden. Her gælder det også, at skolens ansatte er rollemodeller og til alle tider forsøger at foregå med et godt eksempel. Side 2 af 7

3 Traditioner og tiltag på Nærum Skole Fælles for alle klasser: Samværsregler formuleres for hver afdeling Samværsregler for den enkelte klasse formuleres i samarbejde mellem lærere og elever Fast punkt om klassens sociale liv på alle forældremøder De enkelte team drøfter jævnligt klassens trivsel Det fremgår såvel af klassens årsplan som af elevplanen, hvilke sociale kompetencer der arbejdes med. Hver klasse afholder hvert år et socialt arrangement. Der aftales en social fødselsdagspolitik i indskolingen og i mellemskolen Trimiade: En sportsdag for eleverne fra kl. på tværs af klasserne Løvspringsstur: Fælles skovtur for hele skolen Julestykke Sommerstykke "Tal pænt kampagne" - trivselsuge Fælles feature Særligt for Indskolingen: Velkommen til 0. klasserne Vennedag Fastelavn Fællessamlinger med sang og optræden Julesamling Særligt for Mellemskolen: Velkommen til 4. klasserne Skolebal Forårskoncert Fælles faglige uger Særligt for Udskolingen: Velkommen til 7. klasserne Gallafest Julebold Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Ud over de nævnte aktiviteter har skolen et Trivselsråd, der arbejder for alle elevers trivsel. Trivselsrådet fungerer også som legepatrulje, I legepatruljen sidder to elever fra hver klasse fra 4. til 9.klasse. Legepatruljen har som Side 3 af 7

4 formål at deltage i leg i frikvartererne i indskolingen. De store i legepatruljen iagttager om nogle af de mindre børn har brug for særlig opmærksomhed i frikvartererne. Trivselsrådet deltager også i planlægningen af Trivselsdagen i marts måned. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin På Nærum Skole gør forældrene et stort arbejde for klassens /årgangens trivsel. Hver klasse har to kontaktforældre og et trivselsråd bestående af et antal forældre, der arbejder for klassens og årgangens sammenhold. Mange klasser har endvidere legegrupper, hvor forældrene på skift har grupper af børn med hjemme. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? AKT vejledere der bl.a. udarbejder skolens AKT-kalender med forebyggende tiltag. Klassernes trivselsforældre arbejder for klassernes trivsel. Udadtil samarbejder vi med AMOK konsulenter, SSP folk og Nærum Ungdomsgårds pædagoger. I indskolingen er samarbejdet med pædagogerne en stor del af det forebyggende arbejde. AKT vejlederne opsøger nye elever på skolen og taler med dem om deres oplevelser af skolestarten. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Ved lærernes eller pædagogernes observationer. Ved forældre- eller elevhenvendelser, Gennem gårdvagterne eller via legepatruljen. SFO og Nærum Ungdomsgård spiller også en stor rolle her. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? Ved forældre- eller elevhenvendelser, lærernes eller pædagogernes observationer. INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Ved mistrivsel afdækkes omfanget ved hjælp af samtaler mellem klasselærer og elev/forældre. Om nødvendigt kontaktes AKT vejleder og evt. ledelse. Side 4 af 7

5 Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? 1. Alle klassens lærere/pæd./sfo/klub informeres af klasselærer. 2. Ledelsen informeres af klasselærer. 3. AKT teamet informeres af klasselærer 4. Klasselærer, AKT vejleder samt en ledelsesperson udgør et team, antimobbe-team fremover kaldet AT-team, der er tovholder på arbejdet med den konkrete sag 5. AT-teamet beslutter, hvordan den pågældende sag skal håndteres, og hvordan forældrene skal inddrages. 6. Forældrene til de involverede elever informeres af ledelse eller klasselærer For de direkte involverede? Hurtigst muligt arrangeres samtaler mellem AKT vejleder og klasselærer og de direkte involverede for at få sagen belyst bedst muligt De involverede elevers forældre informeres af klasselærer eller ledelse. For hele klassen eller årgangen? AKT vejlederen samarbejder med klasselærer om information til klassens/klassernes elever. Afhængigt af hvor mange, der enten har deltaget i eller er bekendt med mobningen, besluttes det, om der skal foretages interview af hele klassen eller årgangen for at få afdækket klassekulturen og mobningens omfang. Interviewene foretages af klasselærer og/eller AKT vejleder Resultaterne analyseres og handleplan udfærdiges af AT-teamet Der afholdes klassemøder med klaselærer og AKT vejleder, hvor eleverne inddrages, og der arbejdes på, at eleverne skal føle ejerskab for at forandre en eventuel negativ klassekultur. For forældrene? AKT vejlederen samarbejder med klasselærer om information til klassens/klassernes forældre. Ved interview af hele klasser afholder klasselærer og AKT vejleder et forældremøde, hvor der redegøres for handleplan, og hvor forældrene i vid udstrækning inviteres til samarbejde. SFO og klub inviteres. For lærerteamet omkring klassen/årgangen? Side 5 af 7

6 Klasselæreren informerer lærerteamet om deres opgaver, og rollerne aftales. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? I konkrete sager følges en mobbesag op af AKT vejleder gennem klassemøder. Vi mener ikke, at vi kan sikre at mobning ikke gentager sig. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? I første omgang anbefaler vi, at teamet drøfter eventuelle problemer mellem enkeltelever og lærer(e). AKT vejleder/ledelse kan inddrages, hvis det er nødvendigt. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Lærere, pædagoger, kontaktforældre, AKT vejledere og psykologer. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse samarbejder med AKT vejlederne om den overordnede planlægning af AKT arbejdet. Ledelsen deltager i udarbejdelsen af antimobbestrategien. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Når det vurderes, at der er behov for det. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Medarbejderne har fået et kursus om mobning. Der arbejdes med relationskompetence på skolens udviklingsmøder. Af klassernes årsplan skal det fremgå, hvilke sociale kompetencer, der er særligt fokus på. Side 6 af 7

7 Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? SFO og skole samarbejder tæt om klasserne i indskolingen. AKT vejledere inviterer til møde med Nærum Ungdomsgård. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen på Nærum Skole vægter elevernes trivsel og sundhed højt og bakker op om skolens tiltag. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien bliver præsenteret på et fællesmøde for lærere og pædagoger. Den er tilgængelig på Intranettet, og alle interessenter gøres opmærksom på den reviderede udgave. I tilfælde af mobning anvendes strategien af ledelse, AKT vejleder, lærere og pædagoger. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Vi laver en trivselsundersøgelse hvert år. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Antimobbestrategien evalueres efter en eventuel mobbesag. Mindst hvert andet år. Side 7 af 7