STATISTIK. Udgiftsstatistik 2017

Transkript

1 STATISTIK Udgiftsstatistik 2017

2 Forord Udgiftsstatistikken for den almene boligsektor 2017 opgør de almene boligafdelingers faktiske afholdte udgifter i 2016 og budgetterede udgifter for 2017 baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers regnskabsindberetninger til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase. kens første del ser på de almene boligafdelingers faktiske udgifter og fordelingen heraf på hovedkonti i regnskabsåret Desuden fremgår udviklingen i udgifterne i de seneste fem år. Anden del af statistikken er baseret på de almene afdelingers budgetterede udgifter for Afsnittet fokuserer bl.a. på udviklingen i afdelingernes budgetterede udgifter i de seneste to budgetår. Idet huslejen i den almene sektor fastsættes på baggrund af de almene afdelingers budgetter, giver afsnittet et indblik i huslejedannelsen i sektoren. Udgifterne opgøres som den årlige gennemsnitsudgift pr. m² boligareal. Bagerst indgår et særligt tema om effektiviteten i den almene boligsektor baseret på Effektiviseringsaftalen mellem KL, BL Danmarks Almene Boliger og Regeringen. Ifølge aftalen skal sektoren effektivisere driften med 1,5 mia. kr. fra 2014 til Desuden indgår et afsnit om udviklingen i priser og satser med betydning for den almene boligsektor. Udgiftsstatistikken blev frem til 2016 udgivet i en publikation, som også indeholdt Landsbyggefondens Huslejestatistik. Fremover udkommer de to statistikker særskilt. Udgiftsstatistikken er en fast årlig udgivelse, som bl.a. har til hensigt at hjælpe boligorganisationerne i budgetlægningen, udbygge referencerammen for forvaltningsrevisionen, herunder sammenligning, benchmarking og effektiviseringsopfølgning samt bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner. LANDSBYGGEFONDEN Januar

3 Indhold og tabeloversigt 1. Regnskab Tabel 1: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m² for familieboliger... 9 Tabel 2: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner Tabel 3: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår Tabel 4: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Tabel 5A: Udgifter regnskab i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti Tabel 5B: Udgifter regnskab indekseret (2012=100) for familieboliger fordelt på udvalgte konti Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne for familieboliger fordelt på udvalgte konti Budget Tabel 6: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger Tabel 7: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på regioner Tabel 8: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår Tabel 9: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Udviklingen i priser og satser: Tema: Effektivitet Datagrundlag Kontooversigt

4 1. Regnskab 2016 I 2016 udgør de gennemsnitlige udgifter 834 kr. pr. m 2 i boligafdelinger med almene familieboliger, jævnfør tabel 1 side 8. For en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2 svarer det til årlige udgifter på kr. Det modsvares af indtægter på 865 kr. pr. m 2, hvoraf de 767 kr. pr. m 2 stammer fra huslejeopkrævninger fra beboerne. Det resulterer i et gennemsnitligt overskud i afdelingerne på 31 kr. pr. m 2 i regnskabsåret I det følgende gennemgås afdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveau fordelt på hovedkonti og individuelle konti. Gennemgangen fokuserer på afdelinger med familieboliger, hvor ikke andet er angivet. Faste og offentlige udgifter udgør 27 % af afdelingernes udgifter De almene boligafdelingers største udgiftspost er offentlige og andre faste udgifter (konto 106 til 113). I 2016 udgør disse 221 kr. pr. m 2 eller 27 % af de samlede udgifter. Heraf er udgifterne til ejendomsskatter (konto 106) og administration (konto 112.1) de største udgiftsposter begge udgør 6 % af de samlede udgifter. Vandafgifter mv. (konto 107 og 108), renovation (konto 109), forsikringer (konto 110), energiforbrug (konto 111) og bidraget til Landsbyggefonden (konto 113) udgør hver især 2-3 % af de samlede udgifter. Figur 1: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 og procent af alle udgifter for familieboliger fordelt på hovedkonti, 2016 I alt 834 kr. pr. m 2 fordelt på: Ekstraordinære udgifter: 132 kr. pr. m 2 16% Nettokapitaludgifter: 166 kr. pr. m 2 20% Henlæggelser: 183 kr. pr. m 2 22% Variable udgifter: 131 kr. pr. m 2 16% Offentlige og andre faste udgifter: 221 kr. pr. m 2 27% Udgifterne til henlæggelser (konto 120 til 124) udgør 183 kr. pr. m 2 eller 22 % af de samlede udgifter. Heraf er størstedelen, 144 kr. pr. m 2 eller 17 % af de samlede udgifter, planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse (konto 120). Nettokapitaludgifterne (konto 105.9) udgør i gennemsnit 166 kr. pr. m 2 i 2016, hvilket er 20 % af de samlede udgifter. Variable udgifter (konto 114 til 119) og ekstraordinære udgifter (konto 125 til 136) udgør henholdsvis 131 og 132 kr. pr. m 2. Det svarer til 16 % af det samlede udgiftsniveau. De største udgiftsposter blandt disse konti er renholdelse (konto 114), som udgør 81 kr. pr. m 2 eller 10 % af de samlede udgifter samt forbedringsarbejder og afskrivninger (konto 125 og 126), som udgør 89 kr. pr. m 2 eller 11 %. 3

5 Stigende henlæggelser og ekstraordinære udgifter Det gennemsnitlige udgiftsniveau i almene boligafdelinger med familieboliger er steget 21 kr. pr. m 2 fra 2015 til Det er en stigning på 2,5 %. Til sammenligning er det gennemsnitlige prisniveau i Danmark steget 0,3 % i samme periode. Det stigende udgiftsniveau kan især henføres til stigninger på mellem 6 og 7 % i de almene afdelingers henlæggelser og ekstraordinære udgifter, svarende til henholdsvis 11 og 8 kr. pr. m 2. Mere end 85 % af den samlede udgiftsstigning i den almene boligsektors driftsudgifter kan henføres til de to hovedkonti. Udgifterne på de øvrige hovedkonti er steget mindre end 1 % fra 2015 til Stigningen i de offentlige og andre faste udgifter reflekterer at udgifterne til ejendomsskatter er steget 3 % svarende til 2 kr. pr. m 2. Udgifterne på de øvrige konti under offentlige og andre faste udgifter, dvs. konto 107 til 113, er samlet set faldet. Figur 2: Gennemsnitlig ændring i procent i udgifterne til familieboliger fordelt på hovedkonti, % 6% 6,6% 6,2% 5% 4% 3% 2,5% 2% 1% 0,4% 0,3% 0,2% 0% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Højere udgiftsniveau øst for Storebælt De almene boligafdelinger i Region Hovedstaden har det højeste udgiftsniveau, i gennemsnit 927 kr. pr. m 2 i 2016, mens afdelingerne i Region Syddanmark har det laveste, 730 kr. pr. m 2. Blandt afdelingerne i Region Sjælland er udgifterne 871 kr. pr. m 2, mens afdelingernes udgifter i regionerne Midt- og Nordjylland er henholdsvis 770 og 750 kr. pr. m 2. Det højere udgiftsniveau i Region Hovedstaden kan bl.a. tilskrives, at afdelingerne i regionen har de højeste udgifter til fire af de fem hovedkonti, hvor nettokapitaludgifterne er undtagelsen. Boligafdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveauer afhænger bl.a. af afdelingernes ibrugtagelsestidspunkt og lokale forhold. For afdelingerne i Region Hovedstaden, som i gennemsnit er ca. 6 år ældre end i resten af landet, kommer det til udtryk ved, at de gennemsnitlige nettokapitaludgifter er lavest, 141 kr. pr. m 2. Til gengæld er udgifterne til alle øvrige hovedkonti højere end i resten af landet. Det inkluderer offentlige og andre faste udgifter, der i gennemsnit er 74 til 103 kr. pr. m 2 højere end i landets øvrige regioner. Heraf udgør højere ejendomsskatter i Hovedstaden ca. 40 kr. pr. m2. Ligesom at henlæggelserne er mindst 24 kr. pr. m 2 højere i Region Hovedstaden end i resten af landet. 4

6 Figur 3: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på region og hovedkonti, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter De almene boligafdelingers offentlige og andre faste udgifter er højest i Region Hovedstaden, 279 kr. pr. m 2, og lavest i de tre regioner vest for Storebælt, hvor udgifterne varierer fra 176 kr. pr. m 2 i Region Syddanmark til 182 kr. pr. m 2 i Region Midtjylland. Endeligt udgør udgifterne 205 kr. pr. m 2 blandt afdelingerne i Region Sjælland. De højere offentlige og andre faste udgifter i Region Hovedstaden skyldes bl.a., at udgifterne til ejendomsskatter er ca. dobbelt så høje som i de øvrige regioner, 79 kr. pr. m 2 sammenlignet med kr. pr. m 2. Desuden er udgifterne til vandafgifter mv. (konto 107 og 108) højere i Region Hovedstaden, 38 kr. pr. m 2 sammenlignet med kr. pr. m 2. Det skyldes, at kollektiv vandafregning er mere udbredt blandt afdelingerne i regionen end i resten af landet 1. De variable udgifter spænder fra 106 kr. pr. m 2 i Region Syddanmark til 150 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden. I de tre øvrige regioner ligger det gennemsnitlige udgiftsniveau på kr. pr. m 2. Forskellene skyldes især varierende renholdelsesudgifter (konto 114). Afdelingernes henlæggelser varierer fra 140 kr. pr. m 2 i Region Syddanmark til 218 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland er udgifterne ligeledes relativt lave, 149 kr. pr. m 2, mens afdelingerne i Region Midtjylland og Sjælland har udgifter på henholdsvis 169 og 194 kr. pr. m 2. Endelig er udgiftsniveauerne for de ekstraordinære udgifter relativt ens på tværs af regioner, varierende fra 122 kr. pr. m 2 i Region Midtjylland til 139 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden. Boligafdelingerne i Region Sjælland har oplevet den største stigning i udgifterne fra 2015 til 2016, idet udgifterne er steget 3,7 % i perioden, mens udgiftsniveauet er steget 2,0 til 2,6 % i resten af landet. Det skyldes især større stigninger i henlæggelser, 14 % sammenlignet med 4-6 % i de øvrige regioner, samt ekstraordinære udgifter, 8 % sammenlignet med 5-7 %. 1 Landsbyggefondens temastatstik 2017:8 Vandafgifter i den almene boligsektor

7 Højere udgifter i nyere afdelinger Udgiftsniveauet er som udgangspunkt højere i nyere boligafdelinger end i ældre afdelinger. De gennemsnitlige udgifter blandt afdelinger ibrugtaget i perioden er 780 kr. pr. m 2 og 793 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget før 1958, mens de tilsvarende udgifter er 946 kr. pr. m 2 blandt afdelinger ibrugtaget efter Der er to modsatrettede forhold som medvirker til det højere udgiftsniveau i nyere afdelinger. Nettokapitaludgifterne er højere i nyere boligafdelinger, fra 22 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget før 1958 til 570 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget efter Modsat er udgifterne til en række andre konti bl.a. planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt forbedringsarbejder og afskrivninger, lavere i nyere afdelinger. Det samme er tilfældet for offentlige og andre faste udgifter, som følge af lavere ejendomsskatter og bidrag til Landsbyggefonden (konto 113). De højere ejendomsskatter blandt afdelingerne ibrugtaget før 1968 skal ses i lyset af, at ca. halvdelen af alle almene boliger ibrugtaget før 1968 ligger i Region Hovedstaden. Figur 4: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på ibrugtagelsesår og hovedkonti, Før Efter 2000 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter De variable udgifter er ligeledes lavest i nyere afdelinger varierende fra 100 kr. pr. m 2 i afdelinger ibrugtaget efter 2000 til 138 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget i perioden 1958 til Blandt de øvrige afdelinger ibrugtaget før 1983 er de variable udgifter også relativt høje, henholdsvis 137 og 132 kr. pr. m 2. En større del af den almene boligmasse ibrugtaget efter 1983 er tæt/lavt byggeri, hvor både renholdelses- og almindelige vedligeholdelsesudgifter i gennemsnit er lavere end i etagebyggeri. Derudover er der en relativt større del af de almene boliger ibrugtaget efter 2000, som ikke har renholdelses- eller almindelige vedligeholdelsesudgifter, da disse opgaver i overvejende grad varetages af beboerne i afdelingen. Udgifterne til henlæggelser varierer fra 212 kr. pr. m 2 i afdelinger med ibrugtagelse før 1958 til 113 kr. pr. m 2 i afdelinger efter Det er især forskelle i udgifterne til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse (konto 120) som driver denne forskel. Blandt afdelinger med ibrugtagelse i perioden udgør udgifterne til øvrige henlæggelser (konto 124) 22 kr. pr. m 2 sammenlignet med kr. pr. m 2 i ældre afdelinger og under 5 kr. pr. m 2 i nyere afdelinger. Det skyldes, at det i højere grad er afdelinger med ibrugtagelsestidspunkt i denne periode, som har renoveringsstøttesager. 6

8 Boligafdelinger ibrugtaget efter 2000 har de laveste ekstraordinære udgifter, 19 kr. pr. m 2. Modsat er udgifterne højest blandt afdelinger ibrugtaget i perioden , 175 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Det er især de høje udgifter til bygningsrenovering og ombygning, som er årsag til dette. Blandt afdelinger ibrugtaget før 1968 er den gennemsnitlige udgift mellem kr. pr. m 2. Højere nettokapitaludgifter i ældre- og ungdomsboliger De samlede gennemsnitlige udgifter er højere i boligafdelinger med ældreboliger eller ungdomsboliger end i familieboliger, henholdsvis og kr. pr. m 2 sammenlignet med 834 kr. pr. m 2 i familieboliger. Forskellen i udgiftsniveauet skyldes især højere nettokapitaludgifterne, hhv. 397 og 196 kr. pr. m 2 i gennemsnit i boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger end i afdelinger med familieboliger. Bemærk, at afdelinger med familieboliger typisk er ældre end afdelinger med de øvrige boligtyper, hvilket er årsag til variationen i nettokapitaludgifterne. Figur 5: Gennemsnitlige udgifter i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstype og hovedkonti, Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter Udgifterne til offentlige og andre faste udgifter er højere i ungdomsboliger end i familieboliger, 253 kr. pr. m 2, sammenlignet med 221 kr. pr. m 2. Det skyldes bl.a. et højere administrationsbidrag (konto 112.1) samt udgifter til vand og energiforsyning, dvs. konto 107, 108 og 111. Det skal bemærkes, at de højere udgifter til administrationsbidrag i ungdomsboliger skyldes, at boligorganisationerne fastsætter bidraget ud fra antallet af boliger i afdelingen, uden hensyn til boligtype. Idet ungdomsboliger er mindre end de øvrige boligtyper, 39 m 2 sammenlignet med 79 og 67 m 2 i familie- og ældreboliger, fremstår udgiften dermed højere i kr. pr. m 2. Udgifterne til ejendomsskatter er mindre i afdelinger med ungdomsboliger, 11 kr. pr. m 2 sammenlignet med 53 og 39 kr. pr. m 2 i familie- og ældreboliger. Endeligt skal det bemærkes, at de ekstraordinære udgifter er lavere i ældre- og ungdomsboliger, henholdsvis 32 og 66 kr. pr. m 2, sammenlignet med 132 kr. pr. m 2 i familieboliger. Det skyldes, bl.a., at afdelinger med familieboliger oftere er ældre og derfor har højere udgifter til renoveringer mm. De variable udgifter er højest i afdelinger med ungdomsboliger, hvilket bl.a. forårsages af, at udgifter til særlige aktiviteter (konto 118) under andre variable udgifter (konti ) er 4 kr. pr. m 2 højere i ungdomsboliger 2. 2 Landsbyggefondens temastatistik: 2017:7 De almene boligafdelingers udgifter til særlige aktiviteter

9 I både ældre- og ungdomsboliger har der været en mere begrænset stigning i udgifterne fra 2015 til Det indebærer en stigning i de samlede udgifter på henholdsvis 1,8 og 1,9 %. I afdelinger med familieboliger har stigningen været 2,5 %. Den forskelligartede udvikling skyldes et fald i de variable udgifter og ekstraordinære udgifter i både ældre og ungdomsboliger samt i de offentlige og andre faste udgifter for afdelinger med ungdomsboliger. Stigende henlæggelser i de seneste 5 år Fra 2012 til 2016 er de gennemsnitlige udgifter i almene familieboliger steget fra 757 kr. pr. m 2 til 834 kr. pr. m 2. Det svarer til en stigning på 77 kr. pr. m 2 eller ca. 10 %. I samme periode er det generelle prisniveau steget 2,2 %. Det er især stigende henlæggelser og ekstraordinære udgifter, som er årsag til, at udgifterne i de almene boligafdelinger med familieboliger er steget mere end prisudviklingen. Henlæggelserne er således steget 39 kr. pr. m 2 eller 27 % fra 2012 til Det svarer til halvdelen af den samlede stigning i udgiftsniveauet i perioden. De ekstraordinære udgifter er i samme periode steget fra 116 kr. pr. m 2 til 132 kr. pr. m 2, dvs. 16 kr. pr. m 2. Det svarer til en stigning på 14 % eller 21 % af den samlede stigning udgifterne i perioden. Det bemærkes, at stigningen i øvrige indtægter og tilskud (herunder stigningen i den løbende særlige driftsstøtte) udgør et tilsvarende beløb. Nettokapitaludgifterne samt de offentlige og andre faste udgifter er begge steget 6 % fra 2012 til 2016, svarende til henholdsvis 10 og 12 kr. pr. m 2. Stigningen i offentlige og andre faste udgifter skyldes især stigende ejendomsskatter men også et stigende administrationsbidrag. Endeligt har de variable udgifter været konstante over perioden. Udgifterne hertil har i alle fem år ligget fast på kr. pr. m 2. 8

10 Tabel 1: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m² for familieboliger Udgifter i kr. pr. m 2 Udgifter Årlig udgift Ændring Fordeling pr. m 2 for 79 m Nettokapitaludgifter % 0,4% Offentlige og andre faste udgifter % 0,3% Ejendomsskatter % 3,1% Vandafgifter % -1,5% Renovation % 0,4% Forsikringer % -2,0% Energiforbrug % -2,7% Bidrag til Landsbyggefonden % -0,4% Administrationsbidrag % 0,6% Andet % -1,9% Variable udgifter % 0,2% Renholdelse % 2,2% Almindelig vedligeholdelse % -2,5% Andet % -3,0% Henlæggelser % 6,6% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % 7,6% Istandsættelse ved fraflytning % 0,0% Tab ved lejeledighed og fraflytning % -2,4% Andet % 10,7% Ekstraordinære udgifter % 6,2% Forbedringsarbejder og afskrivning % 4,5% Bygningsrenovering og ombygning % 9,6% Andet % 10,3% Udgifter i alt % 2,5% Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje % 2,0% Øvrige indtægter og tilskud % 17,8% Indtægter i alt % 3,6% Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt % 2,5% Årets resultat % 42,4% Udgifter og evt. overskud i alt % 3,6% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger Idet en gennemsnitlig familiebolig er 79 m 2, er dette valgt som reference for de årlige udgifter 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 9

11 Tabel 2: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m² for familieboliger fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Gennemsnitlig alder Gennemsnitlig størrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 10

12 Tabel 3: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m 2 for familieboliger opgjort efter ibrugtagelsesår Før Efter 2000 Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Gennemsnitlig størrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 11

13 Tabel 4: Udgifter regnskab 2016 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Øvrige indtægter Indtægter i alt Resultat i kr. pr. m 2 Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Boligforhold Gennemsnitlig alder Gennemsnitlig størrelse i m Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital 12

14 Tabel 5A: Udgifter regnskab i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på udvalgte konti Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt Note: Kun udvalgte konti indgår hvorfor, at tabellen ikke summer 13

15 Tabel 5B: Udgifter regnskab indekseret (2012=100) for familieboliger fordelt på udvalgte konti Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Udgifter i alt Årets resultat Udgifter og evt. overskud i alt

16 Tabel 5C: Årlige ændring i procent i udgifterne for familieboliger fordelt på udvalgte konti Gns. årlig Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter 1,8% 2,4% 1,5% 0,4% 1,5% Offentlige og andre faste udgifter 2,6% 1,5% 1,1% 0,3% 1,4% Ejendomsskatter 4,9% 4,0% 4,3% 3,1% 4,1% Vandafgifter 0,0% -4,9% -4,0% -1,5% -2,6% Renovation 1,6% -1,9% -0,4% 0,4% -0,1% Forsikringer 5,8% 2,8% 0,7% -2,0% 1,8% Energiforbrug 0,5% -1,6% -0,5% -2,7% -1,1% Bidrag til Landsbyggefonden 1,2% 0,4% 0,0% -0,4% 0,3% Administrationsbidrag 2,4% 1,4% 1,6% 0,6% 1,5% Variable udgifter 0,0% -0,8% 0,7% 0,2% 0,0% Renholdelse 2,0% -0,4% 2,9% 2,2% 1,6% Almindelig vedligeholdelse -4,9% -1,2% -3,4% -2,5% -3,0% Henlæggelser 6,9% 7,4% 4,1% 6,6% 6,2% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse 6,0% 7,6% 6,2% 7,6% 6,8% Istandsættelse ved fraflytning 2,4% 6,0% -3,5% 0,0% 1,2% Ekstraordinære udgifter 3,5% 1,4% 2,1% 6,2% 3,3% Forbedringsarbejder og afskrivning 4,8% 2,6% 2,9% 4,5% 3,7% Udgifter i alt 2,9% 2,5% 1,9% 2,5% 2,5% Årets resultat -11,8% 34,4% -17,2% 42,4% 8,7% Udgifter og evt. overskud i alt 2,5% 3,2% 1,3% 3,6% 2,7% 15

17 2. Budget 2017 I 2017 budgetterer de almene boligafdelinger med udgifter for 851 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Det svarer til årlige udgifter på kr. for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2, se tabel 6 på side 19. Afdelingernes budgetterede udgifter for 2017 er dermed tilsvarende som afdelingernes udgifter inklusiv årets resultat i Idet de almene boligafdelingers budgetter ikke afviger væsentligt fra det foregående års regnskaber, er hovedparten af konklusionerne fra statistikkens første del om regnskaberne fortsat aktuelle. Fremstillingen vil derfor i højere grad fokusere på udviklingen i afdelingernes budgetter over de seneste to år. 27 % af udgifterne, svarende til 228 kr. pr. m 2, budgetteres at gå til offentlige og andre faste udgifter. Yderligere 21 % eller 181 kr. pr. m 2 går til henlæggelser, nettokapitaludgifterne udgør 20 % eller 168 kr. pr. m 2, mens variable udgifter udgør 16 %, 138 kr. pr. m 2. Endeligt udgør ekstraordinære udgifter de sidste 16 %, 136 kr. pr. m 2. Figur 6: Gennemsnitlige budgetterede udgifter og indtægter i kr. pr. m 2 og procent af alle udgifter for familieboliger fordelt på hovedkonti, 2017 Udgifter: I alt 851 kr. pr. m 2 fordelt på: Indtægter: I alt 851 kr. pr. m 2 fordelt på: Ekstraordinære udgifter: 136 kr. pr. m 2 Henlæggelser: 181 kr. pr. m 2 21% 16% Variable udgifter: 138 kr. pr. m 2 16% Nettokapitaludgifter: 168 kr. pr. m 2 20% Offentlige og andre faste udgifter: 228 kr. pr. m 2 27% Husleje: 778 kr. pr. m 2 91% Leje erhverv/inst: 12 kr. pr. m 2 / 1% Driftssikring mm: 26 kr. pr. m 2 / 3% Øvrige indtægter: 32 kr. pr. m 2 / 4% Renteindtægter: 4 kr. pr. m 2 / 0% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger Afdelingerne budgetterer med, at 91 % af udgifterne i gennemsnit finansieres via huslejeopkrævning (konto til 201.3). Det svarer til 778 kr. pr. m 2 eller kr. pr. år for en gennemsnitlig familiebolig på 79 m 2. De resterende udgifter finansieres bl.a. via erhvervs- og institutionslejemål (konto og 201.5), renteindtægter (konto 202), driftssikring (konto 204) samt især øvrige indtægter, som bl.a. dækker over indtægter fra vaskeri (konto 203.2), fællesfaciliteter (konto og 203.4), garager (konto 201.7) med flere. I 2016 budgetterede de almene familieboligafdelinger med udgifter for 835 kr. pr. m 2. Dermed er afdelingernes gennemsnitlige udgiftsniveauer steget 16 kr. pr. m 2 fra budget 2016 til budget Det svarer til en stigning på 2,0 %. Til sammenligning er det generelle prisniveau steget 1,1 % i 2017 i forhold til Stigningen i det budgetterede udgiftsniveau skyldes især henlæggelser, som er steget 4,1 % i forhold til budget 2016, samt højere ekstraordinære udgifter, hvor der budgetteres med 7,8 % højere udgifter. For de øvrige udgiftsposter budgetterer afdelingerne med ændringer på -0,4 til 0,4 % i udgifterne i forhold til budget

18 -0,8-1,1-0,1-0,8-1,2-0,9-0,2 0,3 0,5 0,4 0,9 0,2 0,2 1,4 1,1 1,7 1,7 1,2 2,1 1,8 1,2 2,3 2,1 3,9 5,2 6,2 6,8 9,7 9,8 11,3 Udgiftsstatistik 2017 Figur 7: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter til familieboliger fordelt på hovedkonti, % 8% 7,8% 7% 6% 5% 4% 4,1% 3% 2% 2,0% 1% 0% 0,0% 0,4% -1% Nettokapitaludgifter -0,4% Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Lavere stigning i Region Syddanmark Afdelingerne i Østdanmark og især Region Hovedstaden budgetterer med de højeste udgifter i 2017, henholdsvis 951 kr. pr. m 2 i Region Hovedstaden og 875 kr. pr. m 2 i Region Sjælland. Det laveste budgetterede udgiftsniveau er blandt afdelingerne i Region Syddanmark, 735 kr. pr. m 2. I regionerne Midt- og Nordjylland er afdelingernes budgetterede udgifter på samme niveau, henholdsvis 791 og 786 kr. pr. m 2 i gennemsnit. Figur 8: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på regioner, 2016 til % 10% 8% 6% 4% 2% 0% -2% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 17

19 -1,7-1,2-1,2-1,3-0,3-0,2-0,7-0,1 0,2 0,1 0,8 0,3 0,0 0,8 0,3 0,0 0,1 1,4 0,8 1,7 2,8 2,4 2,7 3,2 3,6 4,6 4,8 6,4 10,1 10,5 Udgiftsstatistik 2017 I Region Syddanmark budgetterer afdelingerne med den mindste udgiftsstigning fra på 1,2 %, mens afdelingerne i de øvrige fire regioner budgetterer med stigninger på 1,8-2,3 %. I alle fem regioner drives det stigende (budgetterede) udgiftsniveau af stigende henlæggelser og ekstraordinære udgifter, mens udgifterne til de øvrige tre hovedkonti er relativt konstante. Den relativt begrænsede stigning i udgiftsniveauet i Region Syddanmark kan tilskrives en relativt mindre stigning i de budgetterede udgifter på de to konti. Endelig skal det bemærkes, at i regionerne Sjælland, Midt- og Nordjylland budgetterer afdelingerne med stigninger i de ekstraordinære udgifter på omtrent 10 % fra 2016 til Udgifterne er steget mindst i afdelinger fra 1983 til 1999 De almene boligafdelinger budgetterer med udgifter i 2017, varierende fra 799 kr. pr. m 2 for afdelinger ibrugtaget i perioden til 956 kr. pr. m 2 for boliger ibrugtaget efter Blandt boligafdelinger med øvrige ibrugtagelsestidspunkter er de gennemsnitlige budgetterede udgifter fra 815 til 892 kr. pr. m 2. Figur 9: Gennemsnitlig ændring i procent i budgetterede udgifter for familieboliger fordelt på ibrugtagelsestidspunkt, 2016 til % 9% 7% 5% 3% 1% -1% -3% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Før Efter 2000 Note: Af typografiske grunde er dele af den vertikale akse beskåret Den største stigning i budgetterede udgifter findes i boligafdelingerne ibrugtaget med 2,7 %, hvilket svarer til godt 23 kr. pr. m 2. I de øvrige boligafdelinger er udgifterne i gennemsnit steget mellem 0,1 % og 2,4 %. Fra 2015 til 2016 er de budgetterede nettokapitaludgifter faldet for afdelinger ibrugtaget før 2000, med mellem 0,3 % og 1,7 %. De budgetterede variable udgifter er steget med under 1 % for alle typer boligafdelinger. For de øvrige hovedkonti er udgifterne steget mindst i afdelinger ibrugtaget efter Særligt er de budgetterede offentlige og andre faste udgifter faldet 1,3 % i afdelinger ibrugtaget efter Det svarer til et fald på knap 2 kr. pr. m 2. De budgetterede ekstraordinære udgifter er steget mest i afdelinger ibrugtaget mellem 1958 og Stigningen udgør her 10,1-10,5 %, svarende til mellem 14 og 18 kr. pr. m 2. 18

20 -0,4-0,1 0,0 0,6 0,1-2,1 0,4 0,2 0,2-6,6 0,3 1,2 1,2 2,0 4,2 4,1 5,4 7,8 Udgiftsstatistik 2017 Mindre stigninger i de budgetterede udgifter i ældre- og ungdomsboliger Boligafdelinger med ældre- og ungdomsboliger budgetterer med udgifter for henholdsvis kr. pr. m 2 og kr. pr. m 2 i gennemsnit i 2017 sammenholdt med 851 kr. pr. m 2 i afdelinger med familieboliger. Til gengæld budgetterer afdelinger med ældre- og ungdomsboliger med mindre stigninger i udgifterne fra 2016 til 2017 end afdelinger med familieboliger, 0,3 % i afdelinger med ældreboliger og 1,2 % i afdelinger med ungdomsboliger sammenlignet med 2,0 % i afdelinger med familieboliger. Figur 10: Gennemsnitlig ændring i budgetterede udgifter i procent fordelt på boligtyper, 2016 til % 8% 6% 4% 2% 0% -2% Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Variable udgifter Henlæggelser Ekstraordinære udgifter I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Note: Af typografiske grunde er den negative del af den vertikale akse beskåret I afdelinger med ældreboliger stiger de budgetterede nettokapitaludgifter 3 kr. pr. m 2, svarende til 0,6 %. Det svarer til over halvdelen af den samlede stigning i de budgetterede udgifter i ældreboligafdelinger, som er knap 4 kr. pr. m 2. Den resterende stigning stammer fra de budgetterede udgifter til henlæggelser. Omvendt er de budgetterede ekstraordinære udgifter ca. 7 % lavere, svarende til en reduktion på 2 kr. pr. m 2. Størstedelen af den samlede stigning i budgetterede udgifter fra 2016 til 2017 i afdelinger med ungdomsboliger skyldes stigende nettokapitaludgifter på 4,2 % eller 15 kr. pr. m 2. Det skyldes, at der er ibrugtaget 14 nye afdelinger med ungdomsboliger i 2015, hvor nettokapitaludgifterne er højere end i de eksisterende afdelinger. Derudover bidrager stigende budgetterede variable udgifter, henlæggelser og ekstraordinære udgifter til det stigende udgiftsniveau. 19

21 Tabel 6: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger Udgifter Årlig udgift Ændring Fordeling pr. m 2 for 79 m Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter % 0,0% Offentlige og andre faste udgifter % -0,4% Ejendomsskatter % 2,8% Vandafgifter % -4,0% Renovation % -0,8% Forsikringer % -3,1% Energiforbrug % -1,5% Bidrag til Landsbyggefonden % -0,4% Administrationsbidrag % 0,2% Andet % -7,4% Variable udgifter % 0,4% Renholdelse % 1,5% Almindelig vedligeholdelse % -1,8% Andet % -0,4% Henlæggelser % 4,1% Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse % 5,6% Istandsættelse ved fraflytning % -5,9% Tab ved lejeledighed og fraflytning % -14,0% Andet % 19,2% Ekstraordinære udgifter % 7,8% Forbedringsarbejder og afskrivning % 6,1% Bygningsrenovering og ombygning % 13,3% Andet % 10,6% Udgifter i alt % 2,0% Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje % 1,8% Lejeindtægter erhverv mv % 0,8% Renteindtægter % -37,3% Driftssikring % 23,0% Øvrige indtægter % -0,3% Indtægter i alt % 2,0% Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 20

22 Tabel 7: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv mv Renteindtægter Driftssikring Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 21

23 Tabel 8: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 for familieboliger fordelt på ibrugtagelsesår Før Efter 2000 Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv mv Renteindtægter Driftssikring Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 22

24 Tabel 9: Udgifter budget 2017 i kr. pr. m 2 fordelt på afdelingstyper Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Udgifter i kr. pr. m 2 Nettokapitaludgifter Offentlige og andre faste udgifter Ejendomsskatter Vandafgifter Renovation Forsikringer Energiforbrug Bidrag til Landsbyggefonden Administrationsbidrag Andet Variable udgifter Renholdelse Almindelig vedligeholdelse Andet Henlæggelser Planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse Istandsættelse ved fraflytning Tab ved lejeledighed og fraflytning Andet Ekstraordinære udgifter Forbedringsarbejder og afskrivning Bygningsrenovering og ombygning Andet Udgifter i alt Indtægter i kr. pr. m 2 Husleje Lejeindtægter erhverv mv Renteindtægter Driftssikring Øvrige indtægter Indtægter i alt Note: Summerne kan afvige pga. afrundinger 1 Herunder bidrag til dispositionsfonden og arbejdskapital. 23

25 3. Udviklingen i priser og satser: En almen boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, som er økonomisk uafhængig af boligorganisationen og andre boligafdelinger. Afdelingens husleje er omkostningsbestemt, det vil sige, at udgifter ved drift af afdelingen skal dækkes af tilsvarende indtægter. Nogle af afdelingens udgifter har beboerne indflydelse på. Det drejer sig især om niveauet for renholdelse, vedligeholdelse samt forbedringsarbejder mv., mens beboerne ingen indflydelse har på den generelle prisudvikling i samfundet, skatter og afgifter, eventuelle bidrag til Landsbyggefonden og udgifter i forbindelse med afdelingens finansiering. Nedenfor er forløbet i de nævnte udefra givne udgiftsposter belyst. 3.1 Den generelle prisudvikling i samfundet Priserne på varer og tjenesteydelser er generelt stigende over tid, hvilket har en afsmittende effekt på udgifterne i den almene sektor. Det kan således være hensigtsmæssigt at have den generelle prisudvikling i samfundet in mente, når man betragter udviklingen i den almene sektors udgifter. Stiger forbrugerpriserne kraftigere end en given udgiftspost, er realvæksten i den pågældende udgift negativ. Nedenfor vises den årlige stigningstakt i forbrugerprisindekset; inflationen. 2012: 2,4 % 2013: 0,8 % 2014: 0,6 % 2015: 0,5 % 2016: 0,3 % 2017: 1,1 % Kilde: Danmarks statistikbanken.dk/pris8 og pris Ejendomsskatter Ejendomsskatten (grundskylden) til kommunen beregnes af grundværdien (minus eventuelle fradrag for forbedringer). Det er den enkelte kommune, der fastsætter ejendomsskatten, og derfor kan den variere fra kommune til kommune. Lejere betaler ejendomsskatten via huslejen. Med virkning fra og med 2003 har der været et loft over stigningen i ejendomsskatten (grundskylden), der sætter grænser for, hvor meget den årlige stigning i grundværdien må være. Grænsen bliver fastsat hvert år i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Siden 2011 har den årlige stigning i grundskatteloftsværdien været som følger: 2012: 4,3 % 2013: 7,0 % 2014: 6,3 % 2015: 6,4 % 2016: 6,6 % 2017: 0,0 % 2018: 6,5 % Kilde: Skatteministeriet, Grundværdiregulering reguleringsprocent for Note: I medfør af vedtagelsen af lovforslag nr. L 104 den 2 marts 2017 er reguleringsprocenten for alle ejendomme for 2017 ekstraordinært fastsat til 0,0 % (tidligere 5,5 %). Hvis kommunen har hævet grundskyldspromillen, kan stigningen i ejendomsskatten dog blive større end de angive procenter. 24

26 3.3 Pligtmæssige bidrag I henhold til lov om almene boliger betaler afdelinger, som er ibrugtaget før 1970 bidrag til Landsbyggefonden, de såkaldte A- og G-indskud. A-indskuddene reguleres i modsætning til G-indskuddene ikke. Fra 2012 er G-indskuddene pr. kvadratmeter blevet forhøjet som vist nedenfor: 2012: 3,9 % 2013: 2,6 % 2014: 1,5 % 2015: 1,3 % 2016: 2,4 % 2017: 1,4 % 2018: 0,5 % Kilde: LBF Orienterer. 3.4 Nominallån med rentesikring Afdelinger fra perioden er typisk finansieret med nominallån, hvortil staten har betalt en del af ydelsen i form af rentesikring. Rentesikringen blev almindeligvis givet med et fast beløb de første 4 år af bebyggelsens levetid, hvorefter støtten årligt bliver aftrappet på den måde, at beboernes andel af ydelsen på realkreditlånene (beboerbetalingen) gradvist øges med ¾ af laveste stigning i enten priser eller lønninger. I perioden er beboerbetalingen steget således: 2012: 1,46 % 2013: 1,17 % 2014: 0,63 % 2015: 0,69 % 2016: 0,68 % 2017: 0,37 % 2018: 1,26 % Kilde: BL-informerer - Aftrapning af rentesikring. 3.5 Fleksibel finansiering Ved finansieringsændringen primo 1999 er kapitaludgifterne blevet løsrevet fra det underliggende lån (nominallån) og udgør for byggerier med tilsagn i 1999 det første år 3,6 % af anskaffelsessummen og for byggerier med tilsagn i ,4 % det første år, dog med tillæg af bidrag til reserve og administrationsfond. Indekseringen af kapitaludgifterne er blevet videreført som under rentesikringssystemet. I perioden beboerbetalingen steget således: 2012: 1,31 % 2013: 1,21 % 2014: 0,72 % 2015: 0,63 % 2016: 0,55 % 2017: 0,39 % 2018: 0,55 % Kilde: Udbetaling Danmark, Reguleringsindeks (IR 75) og Landsbyggefondens beregninger. 25

27 Med virkning fra 1. juli 2009 blev finansieringen af det almene byggeri ændret således, at første års beboerbetaling blev nedsat til 2,8 %. Til gengæld hæves den årlige regulering af kapitaludgifterne fra ¾ til fuld regulering i lånets første 20 år. Disse byggerier har derfor haft en justering af beboerbetalingen på: 2012: 1,76 % 2013: 1,58 % 2014: 1,04 % 2015: 0,81 % 2016: 0,73 % 2017: 0,50 % 2018: 0,72 % Kilde: Udbetaling Danmark, Reguleringsindeks (IR 100) og Landsbyggefondens beregninger. 26

28 4. Tema: Effektivitet I forbindelse med Folketingets vedtagelse af L 10 Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger - Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v. ultimo 2016, aftalte KL, BL Danmarks Almene Boliger og Regeringen at de almene boligorganisationer skal effektivisere for 1,5 mia. kr. i regnskaberne for Vurderingen af de almene boligafdelingers effektivitet sker ud fra en neutral fremskrivning af afdelingernes udgifter pba. Baselinemodellen, som angiver sektorens forventede udgiftsniveau uden effektiviseringer. Det baseres på beboersammensætningen i sektoren, herunder andelen af erhvervsaktive beboere samt andel beboere med ikke-vestlig baggrund. Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af Baselinemodellen. I dette tema fremgår Landsbyggefondens beregninger af den almene sektors aktuelle status med at realisere dette mål på baggrund af regnskaberne fra Det skal bemærkes, at der kan være små afvigelser i forhold til den officielle opgørelse af aftalemålet for afdelingernes effektivitet, som indgået ved Effektiviseringsaftalen mellem KL, BL Danmarks Almene Boliger og Regeringen. Dette er som følge af små variationer mellem Landsbyggefondens og Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen datagrundlag til beregningerne. Figur 11: Realiserede effektiviseringer i mio. kr. i den almene boligsektor, Kilde: Landbyggefonden pba. Baselinemodellen v. Effektiviseringsaftalen mellem KL, BL Danmarks Almene Boliger og Regeringen. Idet de almene boligafdelinger kun i begrænset omfang kan påvirke nettokapitaludgifter og ejendomsskatter friholdes disse fra opgørelsen. Udgifter til henlæggelser til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse samt ydelser vedr. lån til bygningsrenovering er ligeledes undtaget fra kravet om effektivisering. De resterende udgifter benævnes afgrænsede driftsudgifter. Se kontooversigten bagerst i statistikken for en nærmere beskrivelse af hvilke konti der indgår heri. Udgangspunktet for fremskrivningen er afdelingernes regnskaber for De følgende år måler dermed fremgangen i sektorens arbejde med effektvisering. I 2016 er de afgrænsede driftsudgifter på 432 kr. pr. m 2. Det er 17 kr. pr. m 2 lavere end Baselinemodellen. I 2015 var de almene boligafdelingers afgrænsede driftsudgifter på 427 kr. pr. m 2, hvilket er 10 kr. pr. m 2 lavere end 27

29 Baselinemodellen. Det medfører, at effektiviseringerne i den almene boligsektor er på 405 mio. kr. i 2016, hvor de i 2015 var på 182 mio. kr. Boks 1: Baselinemodellen - neutral fremskrivning af den almene boligsektors udgifter KL, BL Danmarks Almene Boliger og Regeringen har udarbejdet en model, som beskriver de forventede udgifter i den almene boligsektor, på baggrund af beskæftigelsesfrekvensen og andelen af beboere med ikkevestlig baggrund i den almene sektor samt inflationen. Modellen er givet ved følgende udsagn: Udgift pr. m 2 år = e (5,79 0,33 Beskæftigelsesfrekvens år+1,18 Andel ikke vestlige beboere år ) Prisindeks år Hvor e er eksponentielfunktion for den naturlige logaritme og beskæftigelsesfrekvensen er defineret som antallet af beboere i de almene boligafdelinger i beskæftigelse i procent af alle beboere i den almene boligsektor. Det anvendte prisindeks er vægtet gennemsnit af 8 prisindeks, hvor vægtene er 16 grupper af udgifter for afdelingerne i den almene sektor. Det kombinerede prisindeks domineres af tre prisindekser: forbrugerpris-, løn- og byggeomkostningsindeksene fra Danmarks. 28

30 Datagrundlag Landsbyggefondens Udgiftsstatistik 2017 opgør de almene boligafdelingers faktiske udgifter i 2016 samt budgetterede udgifter for ken udarbejdes på baggrund af de almene boligorganisationernes regnskabsindberetning til Landsbyggefonden. For at sikre sammenlignelighed på tværs af boligafdelinger med forskellige størrelse, opgøres udgifterne pr. m 2 boligareal i Landsbyggefondens Stamdata. I forbindelse med Udgiftsstatistik 2017 er Landsbyggefonden overgået til at opgøre de almene boligafdelingers boligareal ved regnskabets afslutning i stedet for pr. 1. januar af det efterfølgende år. Konsekvensen heraf er yderst begrænset. Kun de ca. 1/3 af alle boligafdelinger, som har forskudt regnskabsperiode i forhold til kalenderåret, og hvor der samtidig har været ændringer i afdelingernes stamdata fra regnskabets afslutning til 1. januar af det efterfølgende år, påvirkes heraf. Det nye opgørelsesprincip er desuden anvendt bagudrettet for årene Ændringen skyldes, at Landsbyggefonden fremadrettet anvender samme principper i statistikker og analyser, som anvendes på fondens digitale platforme som fx Tvillingeværktøjet og Regnskabsdatabasen. Udgiftsstatistik 2016 er opgjort på baggrund af regnskaber for almene boliger svarende til ca. 99,8 % af samtlige almene boliger pr. 1. januar 2016, jævnfør tabel A. Det inkluderer regnskaber fra 54 boligafdelinger med ca boliger, hvor regnskabsperioden er forskellig fra ét år 4. Tabel A: Datagrundlag for Udgiftsstatistik 2017 pr. 1. januar 2017 I alt Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Boliger i alt Boliger i huslejestatistikken Dækningsgrad 99,8% 99,7% 99,5% 99,8% Kilde: Landsbyggefondens Stamdatabase og Regnskabsdatabase. De resterende ca. 0,2 % af boligmassen, indgår ikke i statistikken af en af følgende årsager: Manglende indberetninger af regnskabstal til Landsbyggefondens Regnskabsdatabase Regnskabet er mangelfuldt eller fejlbehæftet ift. udvalgte konti 5 Afdelingen er primært et erhvervs- eller institutionslejemål 6 Boligafdelingen var ikke ibrugtaget ved regnskabets påbegyndelsestidspunkt 3 Bemærk, at mindre forskelle i udgiftsniveauerne i forhold til tidligere års udgiftsstatistikker kan forekomme for årene Det skyldes bl.a. små forskelle i det opgjorte boligareal, samt at Landsbyggefonden har modtaget alle manglende regnskaber fra årene til Udgiftsstatistik Disse omregnes til helårsregnskaber med en faktor svarende til forholdet mellem 12 måneder og regnskabsperiodens længde i måneder. Fx fremstår posterne for afdelinger med 9 og 15 måneders regnskaber henholdsvis 33 % højere og 20 % lavere i statistikken end i det aflagte regnskab (12/9=133 % og 12/15=80 %). 5 Regnskaber uden nettokapitaludgifter (konto 105.9), udgifter i alt (konto 139) samt huslejeindtægter for boliger (konto ) frasorteres ved validering. 6 Afdelingen har både færre end 10 boliger og arealet fra erhvervs- og institutionslejemål er større end boligarealet. 29