GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
|
|
- Harald Groth
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
2 Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste kvalitet inden for instituttets samlede portefølje af aktiviteter. Institutterne er det faglige omdrejningspunkt for Aalborg Universitet, hvilket betyder, at god institutledelse har afgørende betydning for hele organisationen. Hvordan institutlederen konkret kan udøve sin ledelse afhænger af flere forhold, herunder den til enhver tid gældende delegationsinstruks fra rektor, institutstørrelse, organisering og personlighed. Institutlederen refererer til dekanen, og det er afgørende, at institutlederen kender sit ledelsesrum, som fremgår af universitetets vedtægter og etableres sammen med dekanen. Institutlederens evne til at lede opad, kommunikationen med dekanatet er vigtig i forhold til at få opbakning og frihed til at lede. Institutledelse er en del af universitetets samlede ledelse, og institutlederen skal derfor udøve sin ledelse med udgangspunkt i universitetets og fakultetets strategi. Den gode institutleder baserer sin ledelse på Aalborg Universitets ledelsesgrundlag, der gælder som referenceramme for alle universitetets ledere. I nærværende dokument er ledelsesgrundlaget relateret til institutlederens konkrete opgaver. 2
3 3
4 1. Institutlederskabets indhold Institutlederens opgave kan opdeles i følgende former for ledelse: 1.1 strategisk ledelse Sætte retning og mål for instituttet og tage ansvar i forhold til fakultetets og AAU s samlede ambitioner Formulere og udmønte strategier for instituttets samlede virke og sikre, at målene nås Udmønte tværgående strategier vedtaget af fakultetet eller direktionen Være proaktiv og opsøgende i forhold til forandringsog fornyelsesbehov Indgå i fakultetsledelsen og tage aktiv del i ledelsen af og ansvaret for eksempelvis budgetmæssige beslutninger Udvikle og vedligeholde instituttets ledelses- og beslutningsstrukturer samt organer, der er skal sikre medinddragelse af medarbejdere og studerende. 1.2 faglig ledelse Uddannelser og undervisning Udmønte fakultetets strategi for uddannelsesporteføljen i samarbejde med prodekan for uddannelse Sikre den højeste kvalitet i uddannelse og undervisning i samarbejde med prodekan for uddannelse, studieleder og studienævn Sikre relevant forskningsbaseret undervisning på instituttets og eventuelle andre institutters uddannelser Sikre den bedst mulige tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelse, undervisning og eksamen i samarbejde med studienævn og studieleder inden for de til enhver tid gældende regler på området Sikre løbende udvikling af uddannelserne, således at uddannelserne er robuste og matcher samfundets og erhvervslivets behov. 4
5 Forskning Udmønte fakultetets forskningsstrategi i samarbejde med prodekan for forskning Sikre den højeste forskningskvalitet, -integritet og etik Skabe attraktive forskningsmiljøer for både medarbejdere og studerende Sikre den højeste kvalitet af forskeruddannelser. Vidensamarbejde Skabe og udnytte nye muligheder for formidling og udveksling af viden med eksterne partnere for at sikre finansieringskilder og nye forskningsområder og uddannelser Skabe og udnytte nye muligheder for formidling og udveksling af viden med eksterne partnere for at sikre, at forskning og uddannelse vekselvirker med samfundet og gør en forskel. 5
6 1.3 administrativ ledelse Skabe attraktive og robuste administrative miljøer i samarbejde med sekretariatschefen Sikre at alle faglige aktiviteter udføres med den bedst mulige ressourceudnyttelse Sikre at instituttets administration servicerer instituttets medarbejdere og studerende samt øvrige administrative afdelinger på højt niveau og i dialog Sikre at administrationen udføres iht. universitetets administrative principper og med den bedst mulige ressourceudnyttelse Sikre at budgetter og reglerne på økonomiområdet overholdes Sikre at nødvendigt udstyr og fysiske rammer etableres og vedligeholdes. 1.4 personaleledelse Repræsentere og drive udviklingen af den ønskede kultur i eget område og bidrage aktivt til udviklingen af en fælles AAU-kultur Sikre et sundt og positivt arbejdsmiljø, fysisk, organisatorisk og socialt, for alle Sikre at universitetets personalepolitik efterleves og regler på området implementeres og overholdes, herunder reglerne vedr. ligestilling og diversitet Sikre ledelse af medarbejderne, herunder at opgaver fordeles og løses hensigtsmæssigt Sikre ledelse gennem andre ledere og skabe resultater gennem andre ledere (f.eks. studieledere, viceinstitutledere, forskningsledere, sekretariatschef m.fl.) Sætte mål for og give feedback til individer og teams, så der både tages individuelle hensyn og skabes en meningsfuld sammenhæng i helheden Sikre at medarbejdernes ressourcer udnyttes effektivt, blandt andet ved at søge samarbejde og fælles løsninger, også uden for instituttet Bane vejen for gode faglige og personlige relationer med interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter Identificere og udvikle ledelsestalenter. 6
7 7
8 2. Forudsætninger for institutlederskabet 2.1 ledelsesret Institutlederen skal ligesom andre ledere lede og fordele arbejdet. Det sker i det ledelsesrum, der i henhold til den til enhver tid gældende delegationsinstruks, er uddelegeret til institutlederen fra rektor gennem dekanen i form af en delegationserklæring. 2.2 medinddragelse Medinddragelse medvirker til, at der træffes gode beslutninger, fordi den styrker beslutningsgrundlaget og skaber medejerskab, der igen styrker arbejdsglæden og kvaliteten i arbejdet. Institutlederen skal derfor sikre inddragelse af VIP er, TAP er og studerende for at løfte instituttets samlede opgaver. Dette sker blandt andet ved hjælp af de fora, der er nedsat som følge af lovgivning og vedtægter, for eksempel institutråd, studienævn, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Samarbejdsudvalg Medarbejderindflydelse kan være et vigtigt bidrag til at opnå høj kvalitet i beslutninger og til at sikre de ansattes medvirken ved organisatoriske og teknologiske forandringer og kan samtidig bidrage til et godt arbejdsmiljø. SU er et naturligt forum for drøftelser mellem ledelse og ansatte om arbejdspladsens udvikling og fremtid. Emner som vedrører arbejdets organisering, arbejdsforhold, kompetenceudvikling og personalepolitik drøftes i SU. Derudover lægges der stor vægt på at drøfte det psykiske arbejdsmiljø i SU. SU s opgaver falder dermed også inden for emner, der traditionelt hører under ledelsesretten. SU på institutniveau vil typisk have institutlederen som formand. 8
9 Arbejdsmiljøudvalg Alle virksomheder med ansatte skal udføre et sikkerheds- og sundhedsarbejde. Institutlederen skal organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og skal medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere. Institutlederen skal sørge for at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejdet om sikkerhed og sundhed og dermed give arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at løse sine opgaver på tilfredsstillende måde. Arbejdsmiljøudvalget er blandt andet ansvarlig for det fysiske arbejdsmiljø. Det fysiske arbejdsmiljø er vigtigt for at sikre trivsel på arbejdspladsen og kan desuden bidrage til lavere sygefravær og godt renomme. Et godt fysisk arbejdsmiljø øger desuden sikkerheden på arbejdspladsen. I praksis vil det ofte være institutlederen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget. I praksis kan arbejdsmiljøudvalget og samarbejdsudvalget slås sammen. 2.3 medarbejderudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler skal sikre en tydelig og meningsfuld sammenhæng mellem den enkelte, dennes område og organisationen som helhed. Det sker gennem løbende dialog om og fokus på gennemførelse af medarbejdernes udviklingsplaner, men også i den årlige MUS. Formålet er også at sikre en høj medarbejdertrivsel og engagement. Institutlederen har pligt til at sikre, at der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler med alle medarbejdere én gang om året. Det vil ofte ikke være praktisk muligt for en institutleder at afholde MUS med alle ansatte, særligt ikke hvis der er tale om et stort institut. Det er derfor muligt for institutledere at uddelegere MUS. Ved at lade den nærmeste leder afholde MUS, sikrer man, at der er tale om en person, der har den nødvendige faglige indsigt, og som kan relatere sig til det arbejde, som den ansatte varetager. Det vil sige, at det som oftest vil være mest hensigtsmæssigt, at forskningsgruppeledere/faggruppeledere holder MUS med videnskabelige medarbejdere, og administrative ledere holder MUS med administrative medarbejdere. Det er efterfølgende vigtigt, at institutlederen bliver orienteret om udfordringer og behov for kompetenceudvikling. 9
10 2.4 institutlederens individuelle kompetencer En institutleder skal kunne agere i et krydspres mellem ledelsesmæssige forventninger og eksempelvis medarbejdere, der ønsker maksimal frihed til egen forskning. Derfor er et klart defineret ledelsesrum, gode organisatoriske strukturer og inddragende beslutningsprocesser vigtige. Institutlederens individuelle kompetencer spiller også en stor rolle. Den gode institutleder vil typisk: Have en stærk forsknings- og uddannelsesmæssig baggrund Være god til at indgå i konstruktiv dialog og samarbejde med omgivelserne Være en stærk kommunikator Have diplomatiske evner og være en god ambassadør for AAU, fakultet og institut Evne at kunne håndtere konfliktende forventninger og krav Være god til at uddelegere Være robust og fleksibel Kunne videreudvikle sin kompetencer Have mod til at træffe vanskelige beslutninger Være empatisk og evne at sætte sig ind i andres situation og problemstillinger. Derudover vil den gode institutleder være opmærksom på, i videst muligt omfang, at: Være rollemodel for instituttets øvrige videnskabelige medarbejdere Fortsætte udviklingen af egen forskning, herunder publicering, indhentning af ekstern finansiering m.m. Bevare en tilknytning til undervisningen. 10
11 3. Universitetets understøttelse af institutlederskabet Hele universitetet har en interesse i, at institutlederen udøver godt lederskab. Derfor understøttes institutlederen i sin kontinuerlige udvikling af ledelseskompetencer. Det sker allerede i forbindelse med tiltrædelsen, hvor institutlederen og dekanen sammen med AAU Kompetenceudvikling laver en kompetenceudviklingsplan. Planen tager højde for både de individuelle behov og organisationens. Ledelsesudvikling er udvalgt som universitetets strategiske indsatsområde, og AAU Kompetenceudvikling har særligt fokus på at understøtte institutlederen og dem, institutlederen har uddelegeret ledelseskompetence til. Der er udover et specifikt ledelsesforløb for institutledere en række forskellige lederuddannelser, der tilbydes i samarbejde med Center for Ledelse samt internationale lederuddannelser i samarbejde med andre universiteter. Tilbuddene rækker i øvrigt lige fra Introduktion for nye ledere på AAU over Leder-supervision til værktøjskurser i f.eks. Mødeledelse. For at sikre institutlederens muligheder for at udvikle sig i takt med universitetet gennemføres der desuden lederevalueringer med henblik på at give institutlederen feedback fra medarbejdere, kolleger og dekan. Ud over instituttets egen administration understøtter de administrative funktioner i Fælles Service også institutlederens lederskab, blandt andet ved hjælp af partnere, direkte knyttet til institutlederen. Der eksisterer endelig fællesskaber mellem flere institutledere, på tværs af fakulteterne, der mødes i uformelle rammer og diskuterer relevante emner med henblik på erfaringsudveksling om de fælles udfordringer i institutlederskabet. 11
12
Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereAftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet
1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Center for Epidemiologi og Screening Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.
ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 92% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Biostatistisk afdeling Understedsrapport. Antal besvarelser: 27. Svarprocent: 77%
ab Antal besvarelser: 27 APV 2012 Svarprocent: 77% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Medicinsk Museion Understedsrapport. Antal besvarelser: 18. Svarprocent: 51%
ab Antal besvarelser: 18 APV 2012 Svarprocent: 51% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.
ab Antal besvarelser: 12 APV 2012 Svarprocent: 55% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 45.
ab Antal besvarelser: 45 APV 2012 Svarprocent: 82% RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Understedsrapport. Antal besvarelser: 35.
ab Antal besvarelser: 35 APV 2012 Svarprocent: 78% RESULTATER PÅ 01 HOVEDOMRÅDER Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
FORSLAG TIL BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN DEN INTERNE PROBLEMANALYSE 13. november 2013 tiltrådte bestyrelsen den interne problemanalyse Målet var at få identificeret og håndteret betydende
Læs mereAPV Institut for Folkesundhedsvidenskab Sekretariatet Understedsrapport. Antal besvarelser: 6. Svarprocent: 100%
ab Antal besvarelser: 6 APV 2012 Svarprocent: 10 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 01 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af flere enkeltspørgsmål, som vises
Læs mereLEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET
LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET Forord en hjælp til at navigere For AAU er god ledelse afgørende. Vi skal indfri vores ambitioner i en foranderlig verden og vil skabe sammenhæng mellem den overordnede
Læs merePersonalepolitik. Frederikssund kommune
Personalepolitik Frederikssund kommune Vi har fokus på opgaven I Frederikssund Kommune er vi ca. 4.500 medarbejdere og ledere, der skal samarbejde om at løse opgaverne professionelt og samtidigt arbejde
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43
Institutledelse < Institutledelse Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Telefon: 3395 1200 Fax: 3395 1300 Januar 2009 Publikationen udleveres gratis, så længe lager
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereLEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB
LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereMedarbejder i Glostrup Kommune
Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereKompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereUddannelsesrådet for odontologi og tandpleje
Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereJob- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets
Læs mereHR- afdelingens strategi
HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereKoncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 2019
Koncept for medarbejderudviklingssamtaler ved Klinisk Institut OSK, marts 019 I det nedenstående er det beskrevet, hvem der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler i Klinisk Institut. Alle
Læs mereAkademikernes kommentarer til Epinions undersøgelse. Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse
Opfølgning på ændringerne i universitetsloven i 2011 om medbestemmelse og medinddragelse Den 27. maj 2014 Sag.nr. S-2013-856 Dok.nr. D-2014-10561 bba/ka Universitetsevalueringen i 2009 rettede en berettiget
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereHAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets
HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det
Læs mereIntro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune
Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center
Læs mereJob- og kompetenceprofil. Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest
Job- og kompetenceprofil Botilbuds- og hjemmevejlederleder Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest Hovedopgave : overordnet ansvarlig for at Center Nord-Vest s og SOF`s strategier og politikker udvikles og
Læs mereUdmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets
Fakultetskontoret for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dokument dato: 20-06-2017 Dokumentansvarlig: Christine Hald Nielsen Sagsnr.: 2016-410-00036 Udmøntningsnotat
Læs mereAARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereKodeks for god forskningsledelse
Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereAnbefalinger for God Studieledelse
Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet anbefaling Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt
Læs mereStrategi og ledelsesgrundlag - på vej mod
Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 www.sdu.dk/strategi2020 Jens Oddershede Rektor 7. november 2012 SDU s Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod 2020 INTRO - Hvorfor en fælles fortælling
Læs mereResultater: Institut for Økonomi og Ledelse
Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereAntal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport
beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION
Læs mereResultater: Institut for Fysik
Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen
Læs mereARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN
ARTS INTERNE ORGANISERING PBA. PROBLEMANALYSEN OVERSIGT 1. Diagnosen ekspertgruppens og analysepanelets 2. Uni- og fakultetsledelsens forslag 3. ARTS-strukturens historik 4. Hvilke principper og målsætninger
Læs mereBESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
BESLUTNINGER SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. november 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse December 2013 januar 2014: Analysepanelet og ekspertgruppen
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs mereSCIENCE organisation
SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereMetropols personalepolitik. Metropols personalepolitik
Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs merePERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.
MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereStandardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet
Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for
Læs mereAAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet
AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet 2017-2021 Forord AAU s strategiske handleplan for ligestilling og diversitet tager afsæt i AAU s strategi Viden for verden og understøtter således
Læs mereDelegationsinstruks økonomi, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Revideret 12.06.2013/20.06.2013/17.09.2013/05.10.2013 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Fibigerstræde 5 9220 Aalborg Ø Sagsbehandler: Dorthe Bach/TVA Telefon: 9940 9213 Email: dob@adm.aau.dk Dato: 15.01.2015
Læs mereLedelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereAnsvarsområder for skole og studienævn på TEKNAT, Aalborg Universitet
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Kim Jensen Telefon: 9940 9900 Email: kje@adm.aau.dk Dato: 30-04-2014 Sagsnr.: 2014-409-00021 Ansvarsområder for skole og studienævn
Læs mereGod ledelse på KU. Fælles ledelsesgrundlag for Københavns Universitet
God ledelse på KU Fælles ledelsesgrundlag for Københavns Universitet Indhold Medarbejder om leder: Hun lægger mærke til de mindste detaljer i min dialog med andre. En søndag havde jeg i en mail haft en
Læs mereVejledning til delegationserklæringer
Rektorsekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Dato: 08-05-2017 Sagsnr.: 2016-004-00006 Vejledning til delegationserklæringer Indledning Delegation af rektors kompetence (delegationsinstruksen)
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereLedelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul
Læs mereIntegreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet
Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den
Læs mereBESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN
BESLUTNINGER OG PROCES SOM OPFØLGNING PÅ PROBLEMANALYSEN PRÆSENTATION FOR HEALTH S ANSATTE PROCESSEN INDTIL HØRINGEN 13. nov. 2013: Bestyrelsen tiltrådte den interne problemanalyse Dec. 2013 jan. 2014:
Læs mereAPV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ OG
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 69, den 29. oktober 2013 Pkt. 9B. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 3. OKTOBER 2013 Vedr.: APV 2012 Initiativer på KU-niveau HR ARBEJDSMILJØ
Læs mereAdministration på AU og Arts
7. Administration på AU og Arts Store forandringer mange spørgsmål AARHUS UNIVERSITET Hvorfor? Fagligt: For at sikre universitetets konkurrencedygtighed i fremtiden Kunne skaffe bevillinger, forskere og
Læs mereVÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER. December 2013. Ledelsesgrundlag. - for ledere i Vallensbæk Kommune
VÆRDIER KOMPETENCER ANSVAR ROLLER December 2013 Ledelsesgrundlag - for ledere i Vallensbæk Kommune 1 Indhold 2 Ledelsesgrundlag - værdier, kompetencer, roller og ansvar...3 Grundlæggende om ledelse i Vallensbæk
Læs mereDET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET
DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014 2016 SUPPLEMENT TIL UDVIKLINGSPLAN 2012 2016 DET TEOLOGISKE FAKULTET 2014-2016 Supplement til UDVIKLINGSPLAN 2012-2016 Det Teologiske
Læs mereProjektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument: Standardisering af MUS-koncept ved Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: I december 2009 blev der i henhold til HR-strategien nedsat flere projekt-/arbejdsgrupper
Læs mereBeskrivelse af afdelingslederfunktion. Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke. Afdelingslederen
Beskrivelse af afdelingslederfunktion Målet med den nye afdelingslederfunktion er at styrke den nære personaleledelse og skabe klar ledelse på fjerde niveau medinddragelse af medarbejdere ledelseskommunikationen
Læs mereAftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem
Læs mereAPV-OPFØLGNING PÅ DET HUMANISTISKE FAKULTET FORÅRET 2014
APV-OPFØLGNING PÅ DET HUMANISTISKE FAKULTET FORÅRET 2014 INSPIRATION TIL ARBEJDET MED TRE TRIVSELSFREMMENDE TILTAG: Håndtering af stort arbejdspres Arbejdsvilkår og arbejdsmiljø for D-VIP Styrkelse af
Læs mereLedelse i Egedal Kommune
Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015
Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens
Læs mereJobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv
Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv Center for Plan, Kultur og Erhverv (CPK) har en bred faglig profil, Vi samarbejder med erhvervslivet, borgerne og diverse organisationer
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereREKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010
17. JUNI 2010 REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010 Bestyrelsens beslutning Fire hovedområder: Aarhus Faculty of Arts, Kulturvidenskab Aarhus Faculty of Science and Technology, Naturvidenskab og Teknologi
Læs mereRetningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health
Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereAkademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE
Læs mere