God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!"

Transkript

1 Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for venner og fællesskaber eller sundhed. Det er aktiv og deltagende sundhedsundervisning, hvor eleverne gennem dialogbaserede øvelser får mulighed for at reflektere over, hvad venskaber og fællesskaber har af betydning for egen og andres sundhed. Materialet fra Styr på Sundheden skal ses som en håndsrækning og inspirationskilde til de mange undervisere, der oplever det udfordrende at kaste sig over sundhedsundervisningen. Samtidig kan det være et godt supplement til allerede eksisterende materialer. På kan du få mere inspiration og downloade flere undervisningsforløb og plakater til sundhedsundervisningen. Det er et inspirationsmateriale så lad dig inspirere og få dine egne ideer. Materialets vigtigste budskab er at lære eleverne, at sundhed skal forstås bredt, og at der er mange forskellige faktorer, der påvirker vores sundhed. Materialet opfylder kompetencemålet Sundhed og trivsel inden for det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Titel Styr på Sundheden Venner og fællesskaber Udgiver Dansk Skoleidræt, 2. udgave 2018 Redaktion/forfatter Mikael Hansen og Anebine Danielsen Salg Online på eller hos Dansk Skoleidræt, tlf Mekanisk, fotografisk, elektronisk, kopiering eller anden gengivelse fra dette materiale må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 0

2 - I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at sundhed ikke er en fast defineret størrelse, men et relativt begreb. Det er altså eleven selv, der er med til at definere, hvad der er sundt. Eleverne kan derudover have arbejdet med forløbene Leg, bevægelse og motion, Mad og måltider samt Følelser og selvværd. Forhåbentlig begynder eleverne at få en forståelse af, at sundhed handler om mange aspekter af livet. At eleverne reflekterer over, at venskaber og deltagelse i positive fællesskaber har indflydelse på deres trivsel og sundhed. Eleverne skal bl.a. reflektere over, hvad et godt venskab og fællesskab er. Eleverne kommer nærmere en forståelse af, at venner og fællesskaber er vigtige for at trives og være sund, men at det også er individuelt, hvor meget og på hvilken måde man har brug for at være sammen med sine venner eller være sammen med andre. En rundtur i Sundhedsstjernen // 30 minutter (kan evt. springes over). Aktiv brainstorm // 30 minutter. Ord til skulptur // 45 minutter. Ærtepose Formel 1 // 20 minutter. Sundhedsaftalen // 45 minutter. Terning-evaluering // 25 minutter. 1

3 Formål Denne øvelse lavede eleverne også i introforløbet. Det kan være en god ide at lave øvelsen igen, fordi eleverne bliver mindet om, at sundhedsbegrebet skal forstås bredt og positivt, og at levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker hinanden. Det er vigtigt med denne refleksion og forståelse, før eleverne går i dybden med en specifik livsstilsfaktor. Hvis eleverne lavede øvelsen i introforløbet, kan du vurdere, om det er tilstrækkeligt at tage Sundhedsstjernen frem og snakke med eleverne om, hvordan levevilkår og livsstilsfaktorer påvirker mulighederne for at føle sig og være sund. Læringsmål Eleverne får en dybere forståelse for sammenhængen mellem levevilkår og livsstilsfaktorer og kan reflektere over deres sundhed i relation til venner og fællesskaber. Sundhedsstjernen se Sundhedskassen eller Lærervejledning 2 se Sundhedsmappen eller Kridt kan anvendes til at tegne Sundhedsstjernen frem for de fem ark fra Lærervejledning 2. Forberedelse og organisering Underviseren beslutter, om de fem ark fra Lærervejledning 2 skal anvendes, eller om Sundhedsstjernen skal tegnes op med kridt. Hvis de fem ark anvendes, skal de placeres i en stor cirkel. Hvis der er tid, kan underviseren få det til at ligne en stjerne. På den måde bliver det nemmere for eleverne at overføre Sundhedsstjernen på tavlen til figuren på gulvet. Øvelsen kan fx laves i en aula, sal eller udenfor, da den kræver plads til, at eleverne kan bevæge sig rundt mellem arkene på gulvet. Fremgangsmåde Alle elever placerer sig uden for Sundhedsstjernen (eller arkene, der danner en cirkel). Underviseren forklarer, at de nu står i det, der hedder levevilkår, og at det kan være svært at ændre på ens levevilkår. Eleverne går sammen to og to og fortæller hver især om deres levevilkår. Underviseren kan benytte følgende hjælpespørgsmål: o Hvordan bor du? Bor du i lejlighed, hus eller andet? o Har du nogle muligheder for at gå til sport i din fritid? 2

4 Underviseren gør opmærksom på, at eleverne kan vise interesse ved at spørge nysgerrigt ind til hinandens levevilkår. Når eleverne har snakket færdigt, går de i makkerpar videre ud til et af livsstilsområderne (Sundhedsstjernens spidser). Her skal de fortælle om hinandens liv ud fra livsstilsfaktorerne. Eksempler på, hvad eleverne kan snakke om ved de forskellige områder: o Hvis et makkerpar står i feltet Andet, kan de fx fortælle hinanden, hvor mange timer de sover om natten, hvornår de sidst har været syge, eller om de vasker hænder, før de spiser osv. o Hvis et makkerpar står i feltet Følelser og selvværd, kan de fx fortælle hinanden, hvad de gør, når de synes, at noget er svært enten i skolen eller derhjemme, eller om de glade, når de skal i skole. o Hvis et makkerpar står i feltet Venner og fællesskaber, kan de fx fortælle, hvem de er sammen med, enten i skolen eller derhjemme. Eller om de fx har et godt fællesskab på gymnastik- eller fodboldholdet. o Hvis et makkerpar står i feltet Leg, bevægelse og motion, kan de fx fortælle om deres fritidsinteresser, eller om de går eller cykler til skole. o Hvis et makkerpar står i feltet Mad og måltider, kan de fx fortælle om, hvad de får at spise til aftensmad derhjemme, hvad de godt kan lide at have med i madpakken, om de godt kan lide at spise sammen med andre eller alene. På underviserens signal går alle elever ind i midten af Sundhedsstjernen. Her finder de en ny makker og går ud til et nyt livsstilsområde. Dette fortsætter, indtil alle elever har været omkring alle fem livsstilsområder. Variation Underviseren kan vælge, at eleverne ikke skifter makker undervejs. På den måde bliver det nemmere at holde styr på, at alle elever når ud til alle livsstilsområder. Læringsmål Eleverne reflekterer over og får indsigt i, hvad der kendetegner et godt venskab og et godt fællesskab. To A3 ark til hver gruppe. Det ene A3 ark skal have overskriften venskab og det andet fællesskab. 3

5 Forberedelse og organisering Hæng begge A3 ark op på væggene, eller læg dem på et bord, således at der er mulighed for, at hver gruppe kan stå på en række foran papiret. Det kan være en god idé at organisere øvelsen sådan, at alle elever står på rækker inde midt i klasselokalet og løber ud fra midten. Fremgangsmåde Elevgrupperne, bestående af fire-fem elever, stiller sig i hver en række et par meter fra deres ark, der hænger på væggen eller ligger på et bord. Den forreste elev i rækken holder en blyant i hånden. Underviseren fortæller: På mit signal skal I skrive, hvad, I synes, der kendetegner et venskab, fx god at snakke med, eller en man kan stole på. På underviserens signal løber den første elev op til arket og skriver sit ord eller sin sætning. Eleven løber tilbage og giver den næste elev i rækken blyanten. Den næste elev i rækken løber op til arket og skriver sin sætning. Underviseren vurderer, hvor lang tid aktiviteten skal fortsætte, men regn med ca. 5-7 minutter. Når tiden er gået, går gruppen op til deres ark. Hvis alle i gruppen er enige om, at sætningen eller ordet siger noget om, hvad der kendetegner en god ven eller et godt venskab, skal de sætte ring om sætningen eller ordet. Nu skal eleverne lave den samme øvelse, men med fokus på fællesskab. Underviseren fortæller: Øvelsen er den samme som før, men denne gang skal I skrive, hvad der kendetegner et godt fællesskab. Et godt fællesskab kan man have mange steder, fx i klassen eller på håndboldholdet. I må meget gerne lade jer inspirere af mange forskellige fællesskaber. Når tiden er gået, går gruppen op til deres ark. Hvis alle i gruppen er enige om, at sætningen eller ordet siger noget om, hvad der kendetegner et godt fællesskab, skal de sætte ring om sætningen eller ordet. Arkene gemmes, så de kan bruges i den næste øvelse ord til skulptur. Opsamling Spørg eleverne, hvad de mener forskellene og lighederne på et fællesskab og et venskab er. 4

6 Læringsmål Eleverne kan samarbejde om at udtrykke ord eller sætninger om venskab og fællesskab gennem en fælles kropslig skulptur. Eleverne kan forklare, hvorfor deres skulptur ser ud, som den gør. Gruppernes A3 ark fra øvelsen Aktiv brainstorm. Forberedelse og organisering Eleverne skal være i de samme grupper, som da de lavede aktiv brainstorm og have deres udfyldte A3 ark klar. Underviseren sørger for, at der er cirka lige mange grupper, der arbejder med hhv. venskab og fællesskab. Fremgangsmåde Underviseren forklarer: I skal vælge et ord eller en sætning fra jeres ark med venskab eller fællesskab, som der er ring om. Ordet eller sætningen skal I omforme til tre sammenhængende skulpturer, hvor I bruger jeres krop. Når I viser det, skal I stå i skulpturen i fem sekunder, inden I hurtigt går videre til de to næste skulpturer, som I igen holder i fem sekunder hver. I skal gøre jer så meget umage, at de andre grupper kan gætte, hvilket ord eller hvilken sætning, I viser gennem skulpturen. Alle i gruppen skal være en del af skulpturen, og eleverne må ikke sige noget. Grupperne får først to minutter til at vælge et ord eller en sætning, hvorefter de får fem minutter til at lave de tre skulpturer. Underviseren vælger en gruppe, der skal starte med at vise deres skulpturer. Sørg for, at der er fokus på gruppen, og at alle kan se. Lad gerne gruppen lave de tre sammenhængende skulpturer et par gange, uden at der bliver kommenteret på det. Underviseren stopper gruppen i et af billederne og lader de andre elever gætte på, hvilket ord eller hvilken sætning, gruppen viser. Underviseren skal spørge ind til skulpturen, fx fokusere på detaljer som ansigtsudtrykkene eller hvorvidt kroppene vender mod hinanden eller væk fra hinanden. Spørgsmålene kan både stilles til gruppen, der har lavet skulpturen, men det er også vigtigt at inddrage resten af klassen. Eksempler på hjælpespørgsmål: o Hvad tror I, skulpturen viser? o Hvad lægger I mærke til ved skulpturen? o Hvordan kan man se, at skulpturen viser noget om venner eller fællesskab? 5

7 o Hvad betyder det, at du har lagt hånden på skulderen? o Hvad viser det om fællesskabet, at alle på nær én smiler? o Hvis I skulle vise et fællesskab, der ikke fungerede, hvordan ville I så stille jer? o Hvis I skulle udtrykke nogle elever, der var sure på hinanden, hvordan ville I så stille jer? Alle grupper viser deres skulpturer, og underviseren sørger ved hjælp af spørgsmålene for at få trukket de vigtige pointer om venner og fællesskaber frem. Variationer Når en gruppe fremviser deres skulptur, kan en anden elev træde ind og være en del af skulpturen, hvis eleven har noget, han/hun gerne vil vise. De andre elever kan også ændre på skulpturen for at få et andet udtryk frem. I stedet for at lave skulpturer, kan grupperne lave små rollespil med eller uden lyd. Opsamling I fællesskab laves en opsamling på, hvad hhv. et godt venskab og fællesskab betyder for eleverne. Lav to cirkler på tavlen, der går lidt ind over hinanden, som vist nedenunder. Venskab Fællesskab Lad eleverne byde ind med, hvad der er vigtigt i hhv. et godt fællesskab og et godt venskab. Fx i et venskab kan man sige fortrolige ting til hinanden og i et fællesskab sikrer man sig, at alle føler sig godt tilpas. Hvad er vigtigt i både venskaber og fællesskaber? Hvad er de tydelige forskelle mellem et venskab og et fællesskab? Retningslinjerne gemmes, så de kan tages frem, når eleverne skal lave øvelsen med Klassens Sundhedsaftale. 6

8 Formål Øvelsen skal udfordre fællesskabet. Læreren skal påpege og diskutere evt. konflikter og uenigheder, når de opstår. Fx hvis der er elever, der ikke taler pænt til hinanden eller ikke overholder reglerne. Læringsmål Eleverne træner deres evne til at være i et fællesskab og samarbejde i en konkurrencesituation. To ærteposer (der ligger to i Sundhedskassen) eller andre lignende genstande. Forberedelse og organisering Der skal være plads til, at hele klassen kan stå i en stor cirkel. Fremgangsmåde Eleverne stiller sig skulder ved skulder og danner en stor rundkreds. Herefter inddeles de på skift i 1 ere og 2 ere, så der opstår to hold hele vejen rundt. Underviseren giver nu de to ærteposer til henholdsvis en 1 er og 2 er, som står over for hinanden i rundkredsen. På et startsignal sættes Ærtepose Formel 1 opvarmningen i gang. De to ærteposer sendes nu på holdene rundt i samme retning med uret i rundkredsen. 1 ere afleverer til 1 ere og 2 ere til 2 ere. Eleverne bestemmer selv, hvordan de sender ærteposen rundt. Tabes ærteposen, skal den samles op af personen, der tabte den, inden den sendes videre. Ingen må røre eller bevidst genere modstanderholdets deltagere eller ærtepose. Opvarmningen stoppes efter et par runder, når ærteposen når frem til den 1 er og 2 er, der først startede med ærteposen. Det er vigtigt, at afleveringsrækken holdes, så alle på holdet modtager og sender ærteposen videre. Nu gælder det: Ærtepose Formel 1 sættes i gang. På startsignalet sendes ærteposerne igen rundt med uret på holdene. Det hold, der først får deres ærtepose til at overhale den anden, er vinder af runden. Variationer Efter at have dystet et par runder med uret rundt, sendes ærteposen den modsatte vej rundt. Efterhånden som holdene får fart på omgangene, kan man 7

9 indføre, at ærteposen på et signal fra læreren skifter retning og sendes modsatte vej rundt. Lav cirklen større, så der kommer større afstand mellem eleverne. Det gør øvelsen sværere, fordi eleverne så bliver nødt til at kaste ærteposerne til hinanden. Opsamling Tag en snak med eleverne, hvor du fx kan spørge: Gjorde øvelsen noget godt for fællesskabet? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan fungerede samarbejdet? Hvordan kan man bedst hjælpe hinanden på holdet? Formål Eleverne har nu arbejdet en del med emnet venner og fællesskaber. De har undervejs gjort sig tanker, erfaringer og lavet notater, som de kan trække på i denne øvelse, hvor de skal blive enige om en fælles aftale for klassen. Måske trænger de til at få genopfrisket, hvad de er kommet frem til tidligere. I så fald kan deres ark fra Aktiv brainstorm eller stikordene fra Ord til skulptur bruges. Læringsmål Eleverne kan være med til at lave en eller flere sundhedsaftaler omkring, hvad der skal kendetegne fællesskabet i klassen. Klassens Sundhedsaftale se Sundhedskassen eller Lærervejledning 3 se Sundhedsmappen eller Retningslinjerne om et godt venskab og fællesskab fra øvelsen Ord til skulptur. Papir til stemmesedler. Forberedelse og organisering Underviseren læser lærervejledning 3 til Klassens Sundhedsaftale. Underviseren finder en god plads til Klassens Sundhedsaftale. Fremgangsmåde Underviseren forklarer: Vi har fået mere viden om venner, fællesskaber og sundhed i vores klasse. Vores viden skal vi bruge til også at få nogle sunde vaner for fællesskabet i klassen. Nu skal vi på demokratisk vis blive enige om en sundhedsaftale for klassen, som handler om, hvordan vi sikrer et godt fælleskab i klassen. 8

10 På plakaten Klassens Sundhedsaftale er der et eksempel på en aftale. Et andet eksempel kunne være: I vores klasse giver vi altid hinanden en high five, når vi møder om morgenen. Processen frem mod en aftale kunne eksempelvis være: o Eleverne går sammen i grupper på fire til seks personer og bliver enige om én aftale (10 minutter). o To grupper går sammen og vælger den ene eller den andens gruppes aftale eller laver en kombination (ca.10 minutter). o Underviseren modtager buddene på sundhedsaftaler på skrift og læser dem op. Hvis der er spørgsmål til aftalerne, diskuteres det i klassen. Hver af sundhedsaftalerne får et nummer, som eleverne kan stemme på. Der foretages nu en anonym afstemning i klassen. Hver elev afgiver en stemme til læreren, som tæller dem op. Den sundhedsaftale, der har fået flest stemmer, skrives på plakaten med Klassens Sundhedsaftale af en elev. Underviseren tager en snak med eleverne om, hvordan de vil opfylde deres nye sundhedsaftale. For at sundhedsaftalen skal få en effekt, er det afgørende, at underviserne dagligt/ ugentligt følger op på aftalen og er gode rollemodeller. Fx ved at give high fives til alle om morgenen, hvis det er aftalen. Formål Øvelsen er en opsamling og evaluering på forløbet om venner og fællesskaber. Læringsmål Eleverne kan evaluere forløbet og italesætte deres viden om venner og fællesskaber. De tre 12-sidede terninger fra Sundhedskassen. Tre kopier/print af nedenstående spørgsmål. Forberedelse og organisering Der skal være plads til, at eleverne kan stå i tre cirkler. 9

11 Fremgangsmåde Eleverne inddeles i grupper, der placerer sig i tre cirkler og får en terning hver. Underviseren udvælger en elev fra hver cirkel, som skal læse op af arket med spørgsmålene op under øvelsen. Den elev, som underviseren har valgt til at læse spørgsmålene op, starter med terningen. Eleven kaster terningen stille og roligt ud til en tilfældig elev i sin egen cirkel. Det tal, som tommelfingeren lander på, når terningen gribes, siges højt, fx tallet 5. Oplæseren læser spørgsmål 5 højt. Eleven, der greb terningen, svarer så godt han/hun kan og kaster terningen videre til en ny elev, som svarer på det spørgsmål, som tommelfingeren lander på. Øvelsen fortsætter på denne måde. Eleverne skal sørge for, at alle får terningen og svarer på et af spørgsmålene. Variationer Underviseren og eventuelt eleverne laver deres egne spørgsmål. Hvis der er flere elever, der gerne vil læse spørgsmålene højt, kan der indlægges byt undervejs. Spørgsmål til terning-evaluering 1. Hvad har du lært? 2. Hvad var sjovt? 3. Hvad var svært? 4. Er der noget, du gerne vil lære mere om? 5. Hvad kan du huske fra forløbet? 6. Hvad vil du fortælle dine forældre om? 7. Hvornår er du en god ven? 8. Hvad betyder et godt venskab for dig? 9. Hvad synes du er det bedste ved klassens fællesskab? 10. Hvad vil du gøre for, at klassens fællesskab bliver endnu bedre? 11. Hvad kan dine klassekammerater gøre for, at klassefælleskabet bliver bedre? 12. Hvad er forskellen på et fællesskab og et venskab? 10

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

FØLELSER OG SELVVÆRD

FØLELSER OG SELVVÆRD FØLELSER OG SELVVÆRD Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED?

INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? INTROFORLØB: HVAD ER SUNDHED? Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for følelser og selvværd eller sundhed. Det er

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om venner og fællesskaber er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange

Læs mere

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed. Forløbet har til formål at arbejde med kompetenceområdet sundhed og trivsel. Øvelserne i forløbet tager udgangspunkt i kompetencemålet Eleven kan fremme egen og andres sundhed med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Forløbet om følelser og selvværd er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet Ud i naturen er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om mad og måltider er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke

Læs mere

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering

Materialer. Plakat med Sundhedsstjernen. Bilag 3 (se Sundhedsmappen under introforløbet kl.). Forberedelse og organisering I introforløbet arbejdede eleverne med, at begrebet sundhed kan være mange ting jf. Sundhedsstjernen. I forløbet om leg og bevægelse legede eleverne bevægelseslege og lavede bevægelseshistorier for at

Læs mere

Overordnet. Læringsmål

Overordnet. Læringsmål I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb:

Sundhedsmapperne er en del af Sundhedskassen. Mapperne er grundstenen i materialet. Sundhedsmapperne indeholder følgende forløb: Formålet med dette materiale er at bidrage og inspirere til en kvalificeret sundhedsundervisning, der tager udgangspunkt i de enkelte færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne inden for

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Historien bliver til virkelighed

Historien bliver til virkelighed Historien bliver til virkelighed Eleverne går sammen to og to og skriver en lille historie på max. 10 linjer. Der skal indgå en række udsagnsord, som læreren evt. skriver på tavlen. Når eleverne har skrevet

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl. Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Filtmåtter med de 120 hyppige ord

Filtmåtter med de 120 hyppige ord VEJLEDNING TIL Fodspor Filtmåtter med de 120 hyppige ord Med bogen På sporet af ordet fang tyven, opgaveæsken og app en På sporet af ordet, Turbo-ord, sækkekort, Læs Lydret bøgerne, gulvtæppet og filtmåtterne

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning Lærervejledning 1. LÆRERVEJLEDNING Hvad er mobning? Mobning - det handler om udstødelse Mobning er et dårligt mønster i en gruppe, hvor nogen bliver udstødt fra fællesskabet. Det opstår typisk i grupper,

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere

OM GRÆNSER TIL KLASSE

OM GRÆNSER TIL KLASSE UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL 0. 3. KLASSE 2 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen

Lærervejledning. På akkord med familien Sørensen Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

FællesskabsDiagrammer

FællesskabsDiagrammer 1a - Drejebog - Fællesskabsdiagrammer - s1 FællesskabsDiagrammer Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Fællesskabsdiagrammer Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække handler om fællesskaber og deres

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Fabulous Fiction gennemførelsen

Fabulous Fiction gennemførelsen Fabulous Fiction gennemførelsen Lektionsplan Lektion 1-2 Start: Læreren introducerer læringsmålene for undervisningsforløbet og sikrer sig elevernes forståelse af disse måske skal nogle af dem yderligere

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Aktive strukturer, motivation og samarbejde

Aktive strukturer, motivation og samarbejde Aktive strukturer, motivation og samarbejde 2016 2017 På skoleglæde.nu finder I materiale, ideer og inspiration: Artikler & forskning Motion & bevægelse Leths klassefitness Tips til motivation Aktiv undervisning

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes

Læs mere

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik

Læs mere

Snik og Snak Hulahop rundkreds

Snik og Snak Hulahop rundkreds Snik og Snak Eleverne går sammen i par. Hvert par bliver derefter enige om hvem der er Snik, og hvem der er Snak. Det er nu lærerens opgave at give forskellige kommandoer, der bestemmer hvad Snik og Snakskal

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

RELATIONER TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse DRILLE MED NAVNE Målgruppe Nye elevhold, hvor eleverne ikke kender hinandens navne endnu. Ikke alt for store grupper. Mål - At lære hinanden at kende - At opnå en høj grad af koncentration Varighed Varigheden

Læs mere

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb

Modul 1. Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler. Introduktion Giv en kort introduktion til orienteringsløb Modul 1 Intro til orienteringsløb & kortets farver og symboler Program for modulet 1. Introduktion - 15 min. 2. Aktivitet 1-25 min. Stjerneløb i makkerpar 3. Aktivitet 2-25 min. Farvebaner 4. Elevopgave

Læs mere