DAGSORDEN. Indledning. Vejens funktion. Vejtekniske parametre. Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker. Målestrategier hvor ligger fokus

Transkript

1 MÅLESTRATEGI I KOMMUNER NIELS DUJARDIN

2 DAGSORDEN Indledning Vejens funktion Vejtekniske parametre Fordele og ulemper ved forskellige måleteknikker Målestrategier hvor ligger fokus

3 INDLEDNING Vejdirektoratet råder over en del målekøretøjer, der kan udføre forskellige målinger på vejene. Samtlige målekøretøjer er anskaffet med det formål at udføre målinger på statens veje. Målekøretøjerne er imidlertid også velegnede til mange måleopgaver på kommuneveje, hvilket med den rigtige strategi, er et stærkt værktøj til at optimere resurser til vedligehold og udbygning af kommunens vejnet.

4 HVAD MØDER VI PÅ VEJEN OG HVORDAN REGISTRERER VI DET?

5 HVILKEN FUNKTION BØR VEJEN HAVE Fremkommelighed Vejen skal være jævn Vejen må ikke være hullet Levetid Vejen skal have tilstrækkelig bæreevne Vejen skal vedligeholdes Sikkerhed Vejen skal have friktion Vand skal løbe af vejen Undgå Gener Støj Forurening

6 MÅLESTRATEGI I KOMMUNEN Målestrategien i kommunerne afhænger af kommunens: Fokus på vejens funktionalitet Sammensætning af veje Vedligeholdelses strategi (Reparationsmetoder og skadestyper ) Befolkningstæthed (Støj, forurening) Budget

7 VEJTEKNISKE PARAMETRE Sporkøring Jævnhed (IRI) Tekstur (MPD) Revner Krakeleringer Billeder

8 JÆVNHED IRI (International Roughness Index) er en beregnet værdi der simulere bilistens lodrette bevægelse ved en fart på 80km/t. IRI tallet bør ikke overskride 3,5 m/km. En vejs jævnhed har direkte indflydelse på bilistens komfort og sikkerhed - En vejs jævnhed kan have indirekte indflydelse på vejens levetid; en forringelse af jævnheden øger den dynamiske belastning på vejen.

9 SPORKØRING Sporkøring er antallet af millimeter, som vejen er blevet trykket ned i køresporene. Stor sporkøring resulterer i at regnvand ikke løber af kørebanen, men i stedet lægger sig i køresporene hvilket øger risikoen for aquaplaning. Stor sporkøring er har en negativ effekt på komfort og sikkerhed ved vognbaneskift.

10 TEKSTUR MDP (mean profile depth) er en simuleret sandplet på vejens overflade. Teksturen benyttes til at udpege strækninger der kan have problemer med friktionen og/eller drænegenskaber. Der forskes intensivt i teksturs indvirkning på parameter som vejstøj og rullemodstand.

11 REVNER OG KRAKELERINGER Revner og krakeleringer kan registreres automatisk. De opstår når et slidlag er begyndt at nedbryde. Når en overflade er ramt af revner og krakeleringer kan der løbe vand ned i belægningen, hvilket kan øge tempoet af den generelle nedbrydning, men også resultere i at slidlaget sprænger og slaghuller opstår. Informationen om revner er vigtig fordi man kan udbedre skaden inden den er til gene for trafikanten.

12 BILLEDER OG UDSTYRS DATABASE Der optages billeder med fremadvendt kamera. Billederne kan benyttes i den daglige administration til at se vejens forløb og omgivelser. Billederne kan også benyttes til at registrere udstyr og samle det i en udstyrsdatabase.

13 FRIKTION Friktion er sammenhængen mellem vandrette og lodrette kræfter. Måleprincipper og tilhørende krav variere fra land til land. Vejdirektoratet råder over en friktionsmåler der, måler efter, og er kalibreret til de danske krav. Friktionen måles for at sikre sig at bilister kan opretholde styring og kontrol af bilen samt undgå udskridning og for lang bremselængde.

14 BÆREEVNE (E-VÆRDIER) Bæreevnen er beskrevet ved en E-værdi, som måles ved at se på asfaltens afbøjning ved bestemte belastninger. En dårlig bærevne kan resulterer i øget sporkøring, lunker/sætninger samt revner og krakeleringer hvor asfalten synker.

15 STØJMÅLINGER Målingerne er fokuseret på dækstøjen. Benyttes især i tættere bebyggede områder med meget trafik. Målingen fortæller hvor mange decibel man kan sænke støjniveauet, hvis man benytter en ny støjdæmpende belægning på en vej, eller opsætter støjskærme.

16 BUMP MÅLINGER For at et vejbump skal opnå den ønskede hastighedsnedsættelse, skal en billist der passere det opleve den korrekte g-påvirkning. Vejdirektoratet råder over et køretøj (og en måler) der er kalibreret til de gældende vejregler, og kan levere resultater der fortæller om et vejbump vil have den ønskede effekt

17 KOMFORT (CYKELSTI) Komfortmålinger bliver lavet på cykelstier, og er den lodrette acceleration en cyklist vil opleve når han/hun kører med en fart på 20 km/t. Komfortmålingerne er en objektiv screeningsmetode der skaber et overblik over stiernes komfort (tilstand). Komfortmålingerne kan benyttes til at prioritere hvor der skal laves vedligeholdelses arbejde. Og kan benyttes som krav til ny anlagte cykelstier.

18 VISUELT HOVEDEFTERSYN Vores målere registrere en lang række skader på vejens overflade ved visuelt at inspicere vejen. Giver et komplet billede af skaderne på vejen, som herefter kan benyttes til at prioritere hvor der skal udbedres skader, men også hvilke reparationsmetoder der skal benyttes på den enkelte vej.

19 MÅLETEKNIKKER Måleteknikker til vurdering af vejes tilstand kan groft inddeles i to kategorier. 1. Målinger med almindelig trafikhastighed: ARAN (Sporkøring, jævnhed, tekstur, revner og billeder) Profilograf (Sporkøring, jævnhed og tekstur) HSD (Bæreevne) Stibil (Komfort på stier) 2. Punkt- eller langsomtgående målinger: Faldlod (Bæreevne) Hovedeftersyn (Visuel Skadesregistrering) ROAR (Friktion)

20 VEJDIREKTORATETS MÅLESTRATEGI I VD er der fokus på at få screenet statsvejnettet med hurtigtgående objektive målinger. Hvis screeningen indikerer der kan være problemer, suppleres der med langsomtgående målinger. Som giver mere detaljerede oplysninger om vejens tilstand. De oplysninger som målingerne frembringer, benyttes til at optimere resurserne til vedligehold af vejnettet.

21 MÅLINGER MED TRAFIKHASTIGHED Målinger med trafikhastighed er hurtige og effektive og måler objektive vejtekniske parametre, som kan sammenholdes på tværs af målestrækninger, -år og -køretøj. Disse målinger er velegnede til en hurtig objektiv screening af et fuldstændigt vejnet.

22 PUNKT- ELLER LANGSOMTGÅENDE MÅLINGER Faldloddet måler stationært i ét punkt af gangen og giver en detaljeret bæreevne måling, hvor styrken af de enkelte bærelag kan adskilles. Hovedeftersynet giver et detaljeret billede af vejens tilstand med 17 forskellige skadestyper. ROAR måler vejens friktion i henhold til gældende vejregler. Disse målinger er velegnede til at give et detaljeret billede af vejens tilstand, samt til at lægge en optimeret vedligeholdelsesstrategi for den enkelte vejstrækning.

23 MÅLESTRATEGI FOR KOMMUNER Større trafikveje kan med fordel screenes som statsvejene bliver. Hvor mindre lokalveje ikke egner sig til store målekøretøjer og i stedet anbefales et visuelt hovedeftersyn, for at vurdere vejens tilstand.

24 RÅDGIVNING De mange muligheder for målinger med forskellige fordele og ulemper, gør rådgivning omkring målestrategi i den enkelte kommune til et helt centralt punkt. Målestrategien i kommunerne afhænger af kommunens: Fokus på vejens funktionalitet Sammensætning af veje Vedligeholdelses strategi (Reparationsmetoder og skadestyper ) Befolkningstæthed (Støj, forurening) Budget

25 KUNDEKONSULENTER Heidi Borum Varbøl Bent Juhl Pedersen

26 Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål?