Baggrundsdokument for udarbejdelse af kliniske og teoretisk studieplaner for 3. semester

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Baggrundsdokument for udarbejdelse af kliniske og teoretisk studieplaner for 3. semester Udarbejdet af: Jytte Bundgaard Troldborg; Malene Holmgaard Møller; Bente Rubow; Tine Glasscock; Mathilde Beedholm-Ebsen; Christine Tram Widmer; Naja Aagaard Lomstein; Karen Møller; Nina Vestergaard Pedersen; Carsten Munch Nielsen. Januar 2017

2 INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Forslag til semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Læringsudbytter 4 6 Indhold 4 7 Undervisnings- og arbejdsformer 7 8 Semesterprøver Forudsætningskrav Prøvernes form 8 9 Evaluering 9 2/9

3 1 Indledning Baggrundsdokumentet er udarbejdet med udgangspunkt i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Studieordningen VIA Sygeplejerskeuddannelsen og Semesterbeskrivelse 3. semester VIA Sygeplejerskeuddannelsen herunder kriterier for interne prøver og obligatorisk studieaktivitet for henholdsvis teoretisk og klinisk undervisning. Materialet skal ses som et baggrundsdokument der sammen med Semesterplanen for 3. semester ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen skal understøtte arbejdet med at udforme en Studieplan for 3. semester. 2 Tema Temaet retter sig mod patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der arbejdes med organisering og ledelse af patientforløb i et samlet sundhedsvæsen herunder ansvar, beslutningsmetoder og kommunikationsveje samt juridiske og etiske forhold. Der arbejdes med velfærdsteknologi til kvalitetssikring og udvikling af praksis herunder innovation samt medicinhåndtering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb (Semesterbeskrivelse 3. semester). 3 Forslag til semesterstruktur og opbygning Semesteret består af 8 uger klinisk undervisning og 12 ugers teoretiske undervisning, som er fordelt med 1 uges indledende teoretisk undervisning, 8 ugers klinisk undervisning og 11 ugers afsluttende teoretisk undervisning. Der er placeret en obligatorisk studieaktivitet i såvel teoretisk (kriterier) som klinisk undervisning (kriterier ikke helt på plads), som skal gennemføres som forudsætning for at deltage i semesterprøven. Der er en intern teoretisk prøve i lægemiddelhåndtering (kriterier ikke helt på plads) under de teoretiske studier efter den kliniske undervisning og en intern teoretisk prøve (kriterier) ved afslutningen af semesteret. Kriterierne for obligatoriske opgaver og den eksterne prøve er fælles for VIA Sygeplejerskeuddannelsen. 5 ECTS point i den teoretiske del af undervisningen organiseres som tværprofessionel undervisning (TVP) og undervisningen vil her blive afviklet i tværprofessionelt sammensatte klasser Sammen med de øvrige uddannelser på Campus. Grafisk illustration af forløbet på semesteret Uge 1 Uge 2-9 Uge Uge Uge 20 Teoretisk un- Klinisk undervisning Teoretisk undervisning Projektarbejde Intern prøve dervis- ning Obligatorisk studieaktivitet Obligatorisk studieaktivitet Intern prøve lægemiddelhåndtering Intern prøve Klinisk lederskab af patientforløb 3/9

4 4 Fagområder og fag ECTS-point 3. semester Teori TVP Praktik Sundhedsvidenskab Sygepleje Sygdomslære Farmakologi Forskningsmetodologi Folkesundhed Naturvidenskab 0 1 Anatomi og fysiologi 0 1 Samfundsvidenskab 2 2 Organisation og ledelse Læringsudbytter Se semesterbeskrivelse s 4-5 (link). 6 Indhold Indholdsbeskrivelse fra Semesterbeskrivelsen 3. semester: På dette semester skal du arbejde med patient-/borgerforløb på tværs af sundhedsvæsenets professioner, institutioner og sektorer. Der er fokus på organisering og ledelse af patientens forløb i et samlet sundhedsvæsen herunder ansvar, beslutningsmetoder og kommunikationsveje samt juridiske og etiske forhold. I undervisningen er der fokus på den del af sygeplejens virksomhedsområde, som omhandler at lede sygepleje. Derfor vil du blive undervist i ledelse, prioritering, koordinering og kommunikation, samt velfærdsteknologiske løsninger og metoder til kvalitetssikring og udvikling af praksis, herunder innovation. Du skal arbejde med medicinhåndtering i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Fokus er at opnå viden om og færdigheder i klinisk lederskab af pleje og behandling i patient-/borgerforløb, relateret til den enkeltes livssituation med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Centralt indhold fra semesterbeskrivelsen 3. semester Patient- og sygeplejeperspektivet - Patientoplevelse - Patientinvolvering - Samarbejde patient/borger og sygeplejerske - Samfundsmæssige vilkår Klinisk lederskab - Organisering og ledelse af sygepleje i patient/borger forløb, herunder delegation - Sygeplejerskens ansvarsområde - Arbejdsmiljø og selvledelse - Informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi 4/9

5 Klinisk beslutningstagen - Klinisk beslutningstagen i stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb - Sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje - Medicinhåndtering, medicinregning, rammeordination og delegering - Kliniske retningslinjer og standarder - Teknologier i pleje og behandling Udvikling af sygepleje - Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Forskningsprocessen - Velfærdsinnovation og entreprenørskab Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde - Sundhedsvæsnets opbygning og virkemåde - Ansvarsfordeling mellem institutioner og professioner - Lovgrundlag og etiske dilemmaer - Patientrettigheder og patientsikkerhed Studiekompetence - Informationskompetence - Selvevaluering - Læreprocesser i teori og klinik Arbejdsgruppens forslag til omsætning af indholdsbeskrivelsen i semesterbeskrivelse for 3. semester til en konkret undervisningsplan for arbejdet med klinisk lederskab 5/9

6 Arbejdsgruppens forslag til fordeling af temaer, indhold og fag i semesteret: Uge Tema Centrale indhold og fag Sideløbende indhold og fag 1 Introduktion til semesteret og forberedelse til klinisk undervisning Erfaringsopsamling fra klinisk undervisning 2. semester Medicinhåndtering herunder juridiske aspekter Introduktion til klinisk lederskab som det forstås på 3. semesters kliniske undervisning (præsentation af grafik). Fokusskifte fra sygepleje til den enkelte patient/borger til fokus på grupper af patienter/borgere og til kontekstens betydning. Fag: Farmakologi og Sygepleje Klinisk undervisning og indholdsmæssige foci i denne herunder teknologi 2-9 Klinisk beslutningstagning og klinisk lederskab af patientforløb Fag: Sygepleje, Organisation og ledelse Klinisk beslutningstagning i samarbejde med patient/borger herunder vurdering, intervention, evaluering og dokumentation og justere Patient/borgerinddragelse Kliniske retningslinier, lokale retningslinier og instrukser Specifikke sygeplejefaglige udfordringer Praktiske, kommunikative og organisatoriske sygeplejeopgaver knyttet til patient/borgerforløb Medicinhåndtering - Deltage i den daglige dispensering og administration af medicin - Præparater i den konkrete praksis - De almindeligst forekomne ordinationer og dispenseringsformer Grundlæggende klinisk lederskab knyttet til udvalgte patient/borgerforløb - Interprofessionel kommunikation - Tværsektoriel kommunikation - Sygeplejerskens rolle og ansvar - Arbejdsgange, arbejdsdeling og rammer Specifikke observations-, screenings- og interventionssystematikker og metoder Ansvar som medicinalperson Teknologi i sygepleje og sundhedsvæsen - Overvågnings-, undersøgelses-, behandlings og plejeteknologier - Kommunikations- og dokumentationsteknologi - Arbejdstilgange og kliniske retningslinier Patient/borgerforløb og det kliniske undervisningssteds rolle i dette/disse - Typiske forløb for patienter/borgere på det kliniske undervisningssted - Pakkeforløb, patientforløbsbeskrivelser, referenceprogrammer Tværgående indsats i patient/borgerforløb inden for aktuelle organisatoriske kontekst og tværsektorielt - Hvilken hverdag kommer patienten fra og hvilken hjælp har denne modtaget i andre dele af sundhedsvæsnet? - Hvad er borgerens kontakt med det sekundære sundhedsvæsen og hvad sker der her? - Forskellige afsnit inden for samme organisation og hvad disse kan tilbyde patienterne/borgerne? 6/9

7 Tværprofessionelle indsatser og tværprofessionel samarbejde - Hvilke grupper af sundhedsprofessionelle samarbejder med hvem på det aktuelle kliniske undervisningssted? - Hvad samarbejdes der om? - Hvordan er samarbejdet organiseret? - Tværprofessionel kommunikation Klinisk lederskab af patientforløb Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Teknologiforståelse, teknologivurdering og brug af teknologi i sygepleje og sundhedsvæsen - Observations- og interventionsteknologier - Kommunikations- og informationsteknologi - Arbejdstilgange og koncepter Sundhedsvæsnets organisering og arbejdsdeling herunder tværsektorielt samarbejde Tværprofessionelt samarbejde - Hvilke grupper af sundhedsprofessionelle samarbejder med hvem i forskellige sektorer af sundhedsvæsnet? - Hvad samarbejdes der om? - Hvordan kan samarbejdet organiseres? Sundhedspolitik, nationale indsatsområder, forløbsprogrammer, referenceprogrammer, sundhedsfremme- og forebyggelsesprogrammer Medicinhåndtering og lægemiddelregning Patientrettigheder og jura Udvalgte patofysiologiske tilstande herunder diagnosticering, behandling og sygepleje Forskningsmetodik Metoder til innovation Kvalitetsudviklingsarbejder Fag: Farmakologi, Jura, Sygdomslære, Forskningsmetodologi og Sygepleje Udvikling af sygepleje herunder kvalitetsudvikling, innovation og forskning. Folkesundhed, sundhedsadfærd, screening og forebyggelsesprogrammer og risikovurdering, Rehabilitering Fag: Sygepleje, Organisation og ledelse, folkesundhed, forskningsmetodologi, TVP Projektarbejde Fordybelse i selvvalgt problemstilling knyttet til kliniske lederskab erfaret under kliniske studier (obligatorisk studieaktivitet i klinisk undervisning) Fag: Sygepleje, Organisation og ledelse, folkesundhed, forskningsmetodologi, TVP 20 Intern prøve Mundtlig eksamination på baggrund af projektrapport 7 Undervisnings- og arbejdsformer Teoretisk undervisning: Den teoretiske undervisning vil i videst mulige omfang tage udgangspunkt i erfaringer fra de kliniske studier i semesteret, som vil blive afdækket og fasthold på forskellig vis. Der lægges op til analyser af erfaringerne gennem mindre og større fordybelsesopgaver. I sidste del af semesteret er der indlagt et gruppebaseret projektarbejde, hvor der tages udgangspunkt i dilemmaer, udviklings- 7/9

8 behov eller manglende viden i forhold til en problemstilling erfaret under de kliniske studier. Undervejs i semesteret bliver der arbejdet med afgrænsning og præcisering af undersøgelsesspørgsmålet til projektarbejdet og informationssøgning knyttet til dette. I den fagorienterede del af undervisningen vil klasseundervisning være den dominerende form og auditorieforelæsninger for større grupper af studerende vil blive anvendt i mindre omfang. E-læring vil blive inddraget. Undervisningsformer med stor grad af studenteraktivitet vil være dominerende og vil i stor udstrækning være baseret på gruppeorganiserede arbejdsformer med instruktion, vejledning og feedback fra underviserne. Undervisningen i TVP vil foregå i tværprofessionelt sammensatte grupper med studerende fra fysioterapeut-, ergoterapeut-, bioanalytiker- og sundheds og ernæringsuddannelsen. Der er indlagt øvelser i SIM-lab specielt med fokus på lægemiddelhåndtering som også er i fokus i den obligatoriske studieaktivitet og den ene af de interne prøver. Klinisk undervisning: Den kliniske undervisning vil tage udgangspunkt i autentiske patient/borgersituationer, hvor der skal samarbejdes med patienter/borgere om vurderinger, interventioner og evalueringer. Der vil være mulighed for at samarbejde med kolleger mono- og tværprofessionelt herunder indgå i forskellige mødefora, hvor behandling og pleje drøftes. Der vil være mulighed for at følge patienter/borgere på tværs af afsnit/områder inden for den aktuelle sundhedsinstitution. Hvis det er relevant i den aktuelle sundhedsfaglige institution vil der være mulighed for at følge patienten/borgeren på tværs af sektorgrænser eksempelvis en patient fra hospital til eget hjem eller en borger fra eget hjem til indlæggelse eller ambulant besøg på hospital. Under de kliniske studier lægges der op til stor grad af medindflydelse på studietilrettelæggelsen, hvilket fastholdes i den individuelle kliniske studieplan og temabeskrivelser. Der afholdes ugentlige evaluerings- og vejledningssamtaler. Der er indlagt studieaktivitet med fokus på kollektiv refleksion over klinisk lederskab af patient/borgerforløb med deltagelse af medstuderende, kliniske vejledere og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. 8 Semesterprøver 8.1 Forudsætningskrav For at blive indstillet til den interne teoretiske prøve i lægemiddelhåndtering og den interne teoretiske prøve med fokus på klinisk lederskab af patientforløb, skal den studerende have opfyldt kraven til den obligatoriske studieaktivitet i klinisk undervisning og den obligatoriske studieaktivitet i klinisk undervisning. 8.2 Prøvernes form Intern teoretisk prøve med fokus på lægemiddelhåndtering er skriftlig og foregår på uddannelsesinstitutionen på baggrund af stillede opgaver i lægemiddelregning og i medicinhåndtering. Intern teoretisk prøve med fokus på klinisk lederskab af patientforløb er en individuel mundtlig prøve på baggrund af projektrapport udarbejdet i grupper. Prøven tager udgangspunkt i læringsudbytterne for semesteret, og skal afdække den studerendes faglige niveau i forhold til disse. 8/9

9 9 Evaluering Ved afslutningen af semesteret gennemføres en afsluttende (summativ) evaluering af semesteret, hvor studerende udfylder et elektronisk spørgeskema og/eller interviewes. Formålet med disse evalueringsaktiviteter er at skaffe viden som kan medvirke til udvikling af semesterets undervisning i forhold til efterfølgende hold. Undervejs i semesteret afholdes en procesorienterede evalueringer (formativ), men fokus på undervisningstilrettelæggelsen, arbejdsformer og samarbejde i undervisningen mellem studerende og mellem undervisere og studerende. Formålet med denne evaluering er at korrigere den aktuelle undervisningstilrettelæggelse, arbejdsformer og samarbejde, hvis der er behov for dette. Den summative evaluering offentliggøres på Studienet sammen med en handleplan, der beskriver opfølgningen på evalueringen. 9/9