Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter"

Transkript

1 Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet) & Andreas Meyer-Aurich (Leibniz-Institute for Agricultural Engineering, Tyskland) Faglige følgegruppemøder med FVM, Århus sept. 2011

2 Økologisk planteproduktion Lille miljøbelastning Højt udbytte Udfordring: Udfasning af konventionel gylle! En del af CROPSYS-projektet

3 Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Hestebønne Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Hestebønne Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Hestebønne Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde

4 Miljøpåvirkningskategorier Global opvarming Eutrofiering Pesticidforurening Biodiversitet Arealforbrug Jordens frugtbarhed

5 OPGØRELSE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. LANDBRUGS- PRODUKTION Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

6 KONVENTIONELT INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) AFGRØDE f.eks. kartofler Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

7 ØKOLOGISK Husdyrbrug Gødning SÆDSKIFTE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT OUTPUT Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Vårbyg Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger

8 Resultater på sædskifteniveau

9 Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Jyndevad Foulum Flakkebjerg -300 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

10 Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per ha (CO 2 -ækv. per ha)

11 Resultater på sædskifteniveau: PER KG 800 Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Jyndevad Foulum Flakkebjerg -200

12 Resultater på sædskifteniveau: PER KG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (CO 2 -ækv. per kg tørstof)

13 Resultater på sædskifteniveau Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

14 Resultater på afgrødeniveau

15 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg hestebønne (g CO2 -ækv. per kg hestebønne) HESTEBØNNER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg vinterhvede (g CO2 -ækv. per kg vinterhvede) VINTERHVEDE Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel

16 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450

17 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Vårbyg Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg)

18 Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450

19 Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel KARTOFLER Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg kartofler (CO 2 -ækv. per kg kartofler

20 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300

21 Konklusion Afgrøder fra sædskiftet med kløvergræs hvert 4. år til biogas havde den laveste klimabelastning Afgrøder fra O-input-sædskiftet og gylle-sædskiftet samt det konventionelle sædskifte havde sammenlignelig klimabelastning Jordpuljeændringer har stor reducerende effekt på klimabelastning fra afgrøder på dogme -sædskiftet med kløvergræs Vinterhvede fra Jyndevad havde en meget høj klimabelastning

22 TAK for opmærksomheden!

23 Afgrænsning Spring barley Green manure/ Faba bean Cash crop yield Input production Potatoes Winter wheat Soil C change Biogas production Avoided natural gas production Figure 1. Illustration of the involved processes and systems boundaries in the present study of crop rotations. The carbon footprints are calculated both based on the full crop rotation and separately on the specific crops.

24 Figure 1. Illustration of the involved processes and resources for the modelling of the biogas production and the related avoided production of natural gas. Biogas modellering Emissions to air CH 4 loss: 7.8 g CH 4 /kg DM grass (from Sommer et al., 2004: kg CO2 eq/kg VS) Emissions to air SO 2 loss: 19.2 g SO 2 /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NO x loss: 540 g NO x /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NMVOC loss: 14 g NMVOC/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CH 4 loss: 323 g CH 4 /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CO loss: 273 g CO/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) N 2 O loss: 0.5 g N 2 O /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM2.5 loss: g PM2.5/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM10 loss: g PM10/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) INPUT OUTPUT Materials 1 kg DM grass-clover 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) Energy 0.09 kwh electricity (gas)/m 3 biogas 0.6 kwh heat (gas)/m 3 biogas (Nielsen, 2002) + TRANSPORT (farm to biogas plant) 10 km in t lorry (as suggested by Ecoinvent, 2008) BIOGAS PLANT INPUT 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) / 0.65 m 3 CH 4 / m 3 biogas (Nielsen, 2002) = m 3 biogas/kg DM grass POWER PLANT OUTPUT 2.4 kwh electricity (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) 3.1 kwh heat (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) (Nielsen, 2002)

25 MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable ARABLE CROPS Storage LIVESTOCK Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field Emissioner fra importeret gødning

26 MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable Mineral fertilizer factory Application in the field AVOIDED Production and application of mineral fertilizer Storage Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field LIVESTOCK Emissioner fra importeret gødning

27 Resultater på sædskifteniveau Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800

28 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300

29 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel VÅRBYG Flakkebjerg Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg

30 Resultater på afgrødeniveau: HESTEBØNNER

31 Resultater på afgrødeniveau: VINTERHVEDE

32 3.1 How allocate environmental impacts from imported manure? Options and our recommendation Regard manure as waste from livestock system Plant production will pay for environmental emissions related to transport and application in the field Regard manure as a valuable source of N, that otherwise needs to be produced (what is the consequence of using it?) => thus find shadow price of alternative source As mineral fertilizer => environmental costs of production and use of mineral fertilizer = shadow price As green manure => environmental costs of production of green manure = shadow price Other? (recycled waste)

33 3.1 How to allocate and account for manure? GWP of organic wheat as dependent on how the importeret ressource manure has been accounted for, g CO2e/kg g CO2e/kg wheat Fert.-N subs. ratio 0.75 Fert.-N subs. ratio 0.6 Fert. N subs. ratio 0.5 Fert.-N subs. ratio 0.4 Fert.-N subs. Ratio 0

34 How to analyse these rotations? System delimitation at: Crop level (kg CO 2 eq per t potato, wheat etc.): Allocate environmental impacts (or benefits) from green manure, crop residues etc.) according to Area (equally on the crops) N residual/utilization effects of following crops Crop rotation level: Allocate environmental impacts according to Land management function, per ha (kg CO 2 eq per ha) Productive function I, per kg DM (kg CO 2 eq per kg DM) Productive function II, per kg protein (kg CO 2 eq per kg protein) Financial function, per economic unit (kg CO 2 eq per DKK)

35 Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Faba bean Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Faba bean Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Faba bean Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde

Går jorden unde HighCrop

Går jorden unde HighCrop Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

BioConcens: Biogas Socio-economy

BioConcens: Biogas Socio-economy NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d

Går jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.

Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at

Læs mere

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?

Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? 1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof

Læs mere

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark 27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk

Læs mere

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.

Læs mere

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Biogas i den cirkulære økonomi

Biogas i den cirkulære økonomi 1 LIFE CYCLE ENGINEERING Biogas i den cirkulære økonomi Henrik Wenzel www.sdu.dk/lifecycle Temadag i Biogasbranchen Vingsted Hotel & Konferencecenter 18. marts 2019 Forstå udfordringen i en fossilfri verden

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1

14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1 Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret

Læs mere

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte

Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Implementering af Vandrammedirektiv i DK Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Kriterier for bæredygtig dyrkningsstrategi i økologiske plante og husdyrsystemer og opretholdelse

Læs mere

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning

Læs mere

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi

Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

TMC - Klima

TMC - Klima NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Skovgaard International In Denmark and Abroad

Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae

Læs mere

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019 Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10

Læs mere

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug

Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse

Læs mere

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau

Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.

Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Margrethe Askegaard Koldkærgård Konferencecenter,

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?

Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne? Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan

Læs mere

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

Kvælstofdynamik og kulstoflagring Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE

PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad

Læs mere

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter

Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter Henrik Wenzel, Lorie Hamelin, Julie H. Hansen, Peter S. Hansen og Voicu T. Muica Syddansk Universitet Græs til biogas seminar:

Læs mere

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.

Afgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv. Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?

Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer

Læs mere

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem? Christiansborg 5. februar 2018 Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem? Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet IDA Energiplan 2030 Smart Energy

Læs mere

både fødevare og bioenergi

både fødevare og bioenergi Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis

Læs mere

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles

Læs mere

Neopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.

Læs mere

EU på Samsø energi og miljø

EU på Samsø energi og miljø EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,

Læs mere

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne

Læs mere

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag

Læs mere

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.

Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21. Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.th of March, 2014 Biogas is the most important bioenergy source in Schleswig-Holstein

Læs mere

How much energy does this operation use?

How much energy does this operation use? Tom Manning How much energy does this operation use? How much energy does this operation use? Why? How much energy does this operation use? Why? What steps will reduce energy consumption? Compilation

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?

MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Dokumentation for klimaeffekter

Dokumentation for klimaeffekter Dokumentation for klimaeffekter Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006) Metan Husdyr: 2,6 Mt CO 2 -ækv (3,7 %) Lagring

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Central Statistical Agency.

Central Statistical Agency. Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may

Læs mere

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Integrated Coastal Zone Management and Europe Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is

Læs mere

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources

Læs mere