Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
|
|
- Leif Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus Universitet) & Andreas Meyer-Aurich (Leibniz-Institute for Agricultural Engineering, Tyskland) Faglige følgegruppemøder med FVM, Århus sept. 2011
2 Økologisk planteproduktion Lille miljøbelastning Højt udbytte Udfordring: Udfasning af konventionel gylle! En del af CROPSYS-projektet
3 Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Hestebønne Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Hestebønne Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Hestebønne Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde
4 Miljøpåvirkningskategorier Global opvarming Eutrofiering Pesticidforurening Biodiversitet Arealforbrug Jordens frugtbarhed
5 OPGØRELSE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. LANDBRUGS- PRODUKTION Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger
6 KONVENTIONELT INPUT Materialer Handelsgødning Husdyrgødning etc. Energi Diesel Electricitet etc. Kemikalier Pesticider etc. Andet Arealforbrug etc. Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) AFGRØDE f.eks. kartofler Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) OUTPUT Afgrødeudbytte Biprodukter etc. transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger
7 ØKOLOGISK Husdyrbrug Gødning SÆDSKIFTE Emissioner til luften (CO 2, N 2 O, CH 4, NH 3 ) INPUT OUTPUT Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Vårbyg Emissioner til jord og vand (NO 3-, PO 4 3- ) transport transport transport transport Produktion af inputs Landbrugsproduktion Forarbejdning Pakning og distribution Forbruger
8 Resultater på sædskifteniveau
9 Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Jyndevad Foulum Flakkebjerg -300 Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800
10 Resultater på sædskifteniveau: PER HEKTAR Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per ha (CO 2 -ækv. per ha)
11 Resultater på sædskifteniveau: PER KG 800 Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Jyndevad Foulum Flakkebjerg -200
12 Resultater på sædskifteniveau: PER KG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (CO 2 -ækv. per kg tørstof)
13 Resultater på sædskifteniveau Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800
14 Resultater på afgrødeniveau
15 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg hestebønne (g CO2 -ækv. per kg hestebønne) HESTEBØNNER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg vinterhvede (g CO2 -ækv. per kg vinterhvede) VINTERHVEDE Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel
16 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (g CO2 -ækv. per kg vårbyg) VÅRBYG Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450
17 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel Vårbyg Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg)
18 Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Drivhusgasemissioner per kg kartofler (g CO2 -ækv. per kg kartofler) KARTOFLER Jyndevad Foulum Flakkebjerg Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -450
19 Resultater på afgrødeniveau: KARTOFLER Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel KARTOFLER Foulum Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg kartofler (CO 2 -ækv. per kg kartofler
20 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300
21 Konklusion Afgrøder fra sædskiftet med kløvergræs hvert 4. år til biogas havde den laveste klimabelastning Afgrøder fra O-input-sædskiftet og gylle-sædskiftet samt det konventionelle sædskifte havde sammenlignelig klimabelastning Jordpuljeændringer har stor reducerende effekt på klimabelastning fra afgrøder på dogme -sædskiftet med kløvergræs Vinterhvede fra Jyndevad havde en meget høj klimabelastning
22 TAK for opmærksomheden!
23 Afgrænsning Spring barley Green manure/ Faba bean Cash crop yield Input production Potatoes Winter wheat Soil C change Biogas production Avoided natural gas production Figure 1. Illustration of the involved processes and systems boundaries in the present study of crop rotations. The carbon footprints are calculated both based on the full crop rotation and separately on the specific crops.
24 Figure 1. Illustration of the involved processes and resources for the modelling of the biogas production and the related avoided production of natural gas. Biogas modellering Emissions to air CH 4 loss: 7.8 g CH 4 /kg DM grass (from Sommer et al., 2004: kg CO2 eq/kg VS) Emissions to air SO 2 loss: 19.2 g SO 2 /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NO x loss: 540 g NO x /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) NMVOC loss: 14 g NMVOC/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CH 4 loss: 323 g CH 4 /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) CO loss: 273 g CO/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) N 2 O loss: 0.5 g N 2 O /GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM2.5 loss: g PM2.5/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) PM10 loss: g PM10/GJ x GJ/m 3 biogas (Nielsen, 2002) INPUT OUTPUT Materials 1 kg DM grass-clover 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) Energy 0.09 kwh electricity (gas)/m 3 biogas 0.6 kwh heat (gas)/m 3 biogas (Nielsen, 2002) + TRANSPORT (farm to biogas plant) 10 km in t lorry (as suggested by Ecoinvent, 2008) BIOGAS PLANT INPUT 0.25 m 3 CH 4 /kg DM grass-clover (Lehtomäki, 2006) / 0.65 m 3 CH 4 / m 3 biogas (Nielsen, 2002) = m 3 biogas/kg DM grass POWER PLANT OUTPUT 2.4 kwh electricity (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) 3.1 kwh heat (gas)/m 3 biogas (avoided production and emissions from Ecoinvent) (Nielsen, 2002)
25 MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable ARABLE CROPS Storage LIVESTOCK Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field Emissioner fra importeret gødning
26 MANURE Emissions to air (NH 3, N 2 O, CO 2 etc.) INPUTS Livestock systems OUTPUTS Milk Meat Manure Stable Mineral fertilizer factory Application in the field AVOIDED Production and application of mineral fertilizer Storage Green manure crop Potatoes Wheat Transport Application in the field LIVESTOCK Emissioner fra importeret gødning
27 Resultater på sædskifteniveau Drivhusgasemissioner per ha Drivhusgasemissioner per kg Drivhusgasemissioner per ha (g CO2 -ækv. per ha) Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -800
28 Resultater på afgrødeniveau Drivhusgasemissioner per kg afgrøde (g CO2 -ækv. per kg tørstof) Vårbyg Kartofler Hestebønner Alle tre lokaliteter Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel -300
29 Resultater på afgrødeniveau: VÅRBYG Dogme Biogas O-input Gylle Konventionel VÅRBYG Flakkebjerg Produktion af gødning N2O, hovedafgrøde N2O, kløvergræs N2O, efterafgrøde Diesel og maskiner, hovedafgrøde Diesel og maskiner, kløvergræs Undgået CO2, biogas Jordpuljeændringer Drivhusgasemissioner per kg vårbyg (CO 2 -ækv. per kg vårbyg
30 Resultater på afgrødeniveau: HESTEBØNNER
31 Resultater på afgrødeniveau: VINTERHVEDE
32 3.1 How allocate environmental impacts from imported manure? Options and our recommendation Regard manure as waste from livestock system Plant production will pay for environmental emissions related to transport and application in the field Regard manure as a valuable source of N, that otherwise needs to be produced (what is the consequence of using it?) => thus find shadow price of alternative source As mineral fertilizer => environmental costs of production and use of mineral fertilizer = shadow price As green manure => environmental costs of production of green manure = shadow price Other? (recycled waste)
33 3.1 How to allocate and account for manure? GWP of organic wheat as dependent on how the importeret ressource manure has been accounted for, g CO2e/kg g CO2e/kg wheat Fert.-N subs. ratio 0.75 Fert.-N subs. ratio 0.6 Fert. N subs. ratio 0.5 Fert.-N subs. ratio 0.4 Fert.-N subs. Ratio 0
34 How to analyse these rotations? System delimitation at: Crop level (kg CO 2 eq per t potato, wheat etc.): Allocate environmental impacts (or benefits) from green manure, crop residues etc.) according to Area (equally on the crops) N residual/utilization effects of following crops Crop rotation level: Allocate environmental impacts according to Land management function, per ha (kg CO 2 eq per ha) Productive function I, per kg DM (kg CO 2 eq per kg DM) Productive function II, per kg protein (kg CO 2 eq per kg protein) Financial function, per economic unit (kg CO 2 eq per DKK)
35 Emissioner til luften (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) Dogmesædskifte O2 Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde ØKOLOGISK Biogassædskifte O2+ O4 O-inputsædskifte BIOGAS Vårbyg Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Vårbyg Efterafgrøde Faba bean Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde Efterafgrøde Gyllesædskifte O4+ Vårbyg Faba bean Efterafgrøde Efterafgrøde Kartofler Vinterhvede Efterafgrøde KONVENTIONEL Referencesædskifte C4+ Vårbyg Efterafgrødafgrøde Faba bean Efter- Kartofler Vinterhvede Emissioner til jord og vand (NO - 3 etc.) Efterafgrøde
Går jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereBioConcens: Biogas Socio-economy
NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereSpecifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Specifikation af opgørelsesprincipper ved opgørelse af indkomsttab i relation til ordninger under landdistriktsprogrammet Jacobsen, Brian H. Publication
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereHvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?
1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof
Læs mereRodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark
27 oktober 2016 Avslutningsseminar, Økokorn 2012-2016 Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark Institut for Agroøkologi Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200 Slagelse, Danmark bo.melander@agro.au.dk
Læs mereBiogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereResultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU
24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels
Læs mereBiogas i den cirkulære økonomi
1 LIFE CYCLE ENGINEERING Biogas i den cirkulære økonomi Henrik Wenzel www.sdu.dk/lifecycle Temadag i Biogasbranchen Vingsted Hotel & Konferencecenter 18. marts 2019 Forstå udfordringen i en fossilfri verden
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mere14/01/2019. Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug. Præcisionsjordbrug som virkemiddel 10 :1
Pilotprojektordningen for præcisionsjordbrug Innovationer för hållbar växtodling 6. December 2018 Anna Marie Thierry, SEGES PlanteInnovation Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug Ordningen er introduceret
Læs mereTeknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereImplementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Læs mereInnovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Kriterier for bæredygtig dyrkningsstrategi i økologiske plante og husdyrsystemer og opretholdelse
Læs mereBrint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer
SerEnergy, Lyngvej 3, 9000 Aalborg 18. april 2018 Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Den langsigtede målsætning
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereGår jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?
UNIVERSITET Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres? 1. DECEMBER 2009 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Observeret temperatur
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereTMC - Klima
NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereSkovgaard International In Denmark and Abroad
Skovgaard International In Denmark and Abroad Skovgaard International ApS is an independent consulting company specialised in strategic planning and designing modern pig production units. Curriculum Vitae
Læs mereHvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019
Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereØkologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau
Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereKulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed.
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kulstoflagring og drivhusgasudledning fra økologisk planteproduktion. Virkning på klima og jordens frugtbarhed. Margrethe Askegaard Koldkærgård Konferencecenter,
Læs mereIDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereHvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
Læs mereHvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Læs mereTOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs merePROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Læs mereBiogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter
Biogas rolle i EnergiPlan Fyn og LCA af forskellige græs-til-biogas koncepter Henrik Wenzel, Lorie Hamelin, Julie H. Hansen, Peter S. Hansen og Voicu T. Muica Syddansk Universitet Græs til biogas seminar:
Læs mereAfgræsning. 1. Grønsværen. 2. Arter typer sorter. 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud. 4. Kvalitet i praksis. 5. Måling af tilbud mv.
Afgræsning 1. Grønsværen 2. Arter typer sorter 3. Udfordringer o Mark eller ko-udbytte o Tilbud 4. Kvalitet i praksis 5. Måling af tilbud mv. AARHUS UNIVERSITET 3 AARHUS UNIVERSITET 4 Urin pletter 5 AARHUS
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereHvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?
Christiansborg 5. februar 2018 Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem? Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet IDA Energiplan 2030 Smart Energy
Læs merebåde fødevare og bioenergi
Lav-input p landbrug g med et output p af både fødevare og bioenergi Næringsstoffer i landbruget, landbruget recirkulering af næringsstoffer, kvælstoffikserende afgrøder, jordens kulstof Henrik Hauggaard-Nielsen
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereNeopost Danmark A/S Årsrapport 2016/17 Annual report 2016/17 Årsregnskab 1. februar 2016-31. januar 2017 Financial statements for the period 1 February 2016-31 January 2017 Noter Notes to the financial
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereFRICHS A/S Effektive Energi Løsninger
FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1 Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede.
Læs mereEU på Samsø energi og miljø
EU på Samsø energi og miljø Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy oktober 2, 2014, Samsø Arr. med støtte: Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer,
Læs mereOptimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Læs mereForskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik
Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereBioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.
Bioenergy and Renewable Energy Resources Husum RES messe and seminars Organized by Furgy, IHK URS et al. Friday the 21.th of March, 2014 Biogas is the most important bioenergy source in Schleswig-Holstein
Læs mereHow much energy does this operation use?
Tom Manning How much energy does this operation use? How much energy does this operation use? Why? How much energy does this operation use? Why? What steps will reduce energy consumption? Compilation
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereMERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE?
MERE GRÆS SOM LØSNING PÅ MILJØKRAVENE? OMKOSTNINGER OG GEVINSTER VED BL.A. LIMFJORDEN Session 75. En målrettet indsats til at nå reduktionskravene 2019-2021 PROGRAM 1. Baggrund BIOVALUE SPIR (2013-2018)
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereDokumentation for klimaeffekter
Dokumentation for klimaeffekter Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006) Metan Husdyr: 2,6 Mt CO 2 -ækv (3,7 %) Lagring
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereCentral Statistical Agency.
Central Statistical Agency www.csa.gov.et 1 Outline Introduction Characteristics of Construction Aim of the Survey Methodology Result Conclusion 2 Introduction Meaning of Construction Construction may
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereKødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Læs mere