Beboernes ophold er typisk af længerevarende karakter, men afhænger af den enkeltes behov.

Transkript

1

2 Socialforvaltningen Velfærdsministeriet Holmens Kanal København K Fortolkning af handleforpligtelsen i forhold til beboere på bocentre Københavns Kommunes Socialforvaltning har en række bocentre til psykisk syge i henhold til 108 i Serviceloven Sagsnr Dokumentnr Bocentrenes målgruppe er psykisk syge borgere, som har omfattende behov for hjælp og støtte i deres hverdag. På bocentrene gives der psykosocial støtte i hverdagen, som koordineres efter en pædagogisk handleplan, som udarbejdes individuelt for den enkelte beboer. Beboernes ophold er typisk af længerevarende karakter, men afhænger af den enkeltes behov. Nogle af disse bocentre er beliggende i andre kommuner end Københavns Kommune. Bocenter Ringbo i Gladsaxe Kommune Bocenter Ringbo er et af Københavns Kommunes bocentre for psykisk syge, og er beliggende i nabokommunen, Gladsaxe Kommune. Beboerne i bocentret er primært borgere fra Københavns Kommune. Nærværende forespørgsel om fortolkning af handleforpligtelsen i forhold til beboere på bocentre beliggende uden for Københavns Kommune, er opstået som en del af en dialog mellem Københavns Kommune og Gladsaxe Kommune vedrørende samarbejdet i forhold til beboerne på bocenter Ringbo. I denne dialog er der blevet synliggjort en række dilemmaer og barrierer i forhold til definering af rolleog ansvarsfordelingen mellem de to kommuner. På den ene side er det Københavns Kommune, som har visitationsretten til bocenter Ringbo, ligesom det er Københavns Kommune som varetager det generelle driftstilsyn, jævnfør Servicelovens 148a, stk. 2. Københavns Kommune fører et socialfagligt tilsyn en gang årligt (med mindre der er behov for yderligere tilsyn). Det er ligeledes Københavns Kommune, som har driftsherre ansvaret i forhold til bocentret, og som herigennem definerer og sætter kvalitetsstandarden for indsatsen på bocentret generelt og i forhold til den pædagogiske indsats for den enkelte beboer. Herunder er det i hverdagen personalet på bocentret, Københavns Kommune, som tilrettelægger og koordinerer den pædagogiske indsats i forhold til beboerne. Direktionen Bernstorffsgade 17, 3.Sal 1592 København V Telefon Direkte telefon Telefax Sven.Bjerre@sof.kk.dk

3 På den anden side er det ifølge lovgivningen som udgangspunkt Gladsaxe Kommune der, som opholdskommune, har handleforpligtelsen i forhold til den enkelte beboer på bocentret. Ifølge lovgivningen vil det dermed være Gladsaxe Kommune, som har ansvaret for udarbejdelse og opfølgning på den sociale handleplan for den enkelte beboer. Dette volder i praksis nogle vanskeligheder, ikke mindst fordi Gladsaxe Kommune ikke har nogen tæt og kontinuerlig kontakt med bocentrets beboere, og det er heller ikke Gladsaxe Kommune som definerer den pædagogiske indsats hverken i forhold til den enkelte beboer eller i forhold til bocentret som helhed. Gladsaxe Kommune kan få en rolle i forhold til den enkelte beboer i de tilfælde, hvor der opstår (behov for) ændringer i den enkelte beboers liv, fx beboere som ikke længere ønsker at bo på Bocenter Ringbo, unge som ønsker en beskæftigelsesindsats eller misbrugere som skal i misbrugsbehandling. Men for den store gruppe af beboerne på bocentret, som primært for en stor del udelukkende - modtager en pædagogisk indsats fra bocentrets personale, vil det være personalet på bocentret, som har kontakten. Lovgivningen Fortolkningen af Retssikkerhedsloven af hvem der har handleforpligtelsen i forhold til beboerne på disse bocentre og bostederne er blevet et centralt fokusområde i dialogen med de øvrige kommuner, og der har vist sig et behov for at få klarhed over hvilke muligheder lovgivningen giver. Reglerne om opholds- og handlekommune er som bekendt fastlagt i Retssikkerhedslovens 9, og fastslår hvilken kommune der har pligt til at give hjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed og ikke få den nødvendige hjælp i tide. I henhold til lovgivningen er udgangspunktet at opholdskommunen er den kommune, hvor borgeren opholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle. Særlige grunde til at tidligere opholdskommune fortsætter som handlekommune Der kan dog være særlige grund, som taler for, at en anden kommune end opholdskommunen er handlekommune, hvilket borgeren skal give sit samtykke til. Side 2 af 3

4 Disse særlige grunde fremgår af 9, stk. 6 i Retssikkerhedsloven. I vejledningen beskrives det, at dette særligt gælder for de mest udsatte grupper bl.a. dækker over hjemløse, stofbrugere og sindslidende. Formålet er at sikre fortsat kontinuitet i forhold til indsatsen i forhold til disse borgere, idet de på grund af meget mobile eller ustabile bo- og familieforhold ofte får ophold i botilbud, der ligger uden for deres oprindelige opholdskommune. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at opretholde tilknytning til en tidligere opholdskommune, bl.a. med henblik på resocialiseringen. Det står endvidere i vejledningen, at særlige forhold gør sig gældende, når den oprindelige opholdskommune som en del af en handleplan har visiteret en person, fx en stofbruger til behandling på et privat behandlingstilbud i en anden kommune. I disse tilfælde er det hensigtsmæssigt, at det i forbindelse med handleplanen aftales, at den hidtidige kommune forbliver handlekommune, så længe foranstaltningen er i værk. Fortolkning af Retssikkerhedsloven Der anmodes om, at Velfærdsministeriet med udgangspunkt i ovenstående præciserer sine overvejelser i relation til vejledningen vedr. Retssikkerhedsloven, herunder om vejledningens eksempler skal betragtes som udtømmende i forhold til spørgsmålet om handleforpligtelse for beboere, som har en bolig efter 108 i serviceloven. Endvidere anmodes Velfærdsministeriet besvare, om Københavns Kommune, i det konkrete tilfælde, kan beholde handleforpligtelsen for den enkelte borger, hvor Kommunen har et bocenter placeret i en anden kommune. Med venlig hilsen Sven Bjerre Side 3 af 3

5