TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å- SYSTEMET

Transkript

1 BILAG C Advokat Line Markert Philip Heymans Allé Hellerup Tlf UDKAST 14. juni 2018 J.nr AFTALETILLÆG NR. 4 TIL AFTALE AF 10. JUNI 2014 OM FÆLLES UDNYTTELSE AF KAPACITETEN I HARRESTRUP Å- SYSTEMET MELLEM OG Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune Afløb Ballerup A/S, Frederiksberg Kloak A/S, Gladsaxe Spildevand A/S, Glostrup Spildevand A/S, HOFOR Spildevand Albertslund A/S, HOFOR Spildevand Brøndby A/S, HOFOR Spildevand Herlev A/S, HOFOR Spildevand Hvidovre A/S, HOFOR Spildevand København A/S, HOFOR Spildevand Rødovre A/S Horten Advokatpartnerselskab CVR

2 BILAG Bilag 1: Kapacitetsplan 2018 Bilag 2: Skabelon for "Igangsættelsesdokument" Bilag 3: Skabelon for "Udførelsesdokument" Aftaletillæg 4 Side 2

3 1. INDLEDNING OG FORMÅL 1.1 Dette Aftaletillæg 4 bygger videre på Aftalen om Parternes samarbejde om udnyttelse af kapacitet i Harrestrup Å-systemet samt efterfølgende Aftaletillæg 1 og 2. Aftalen danner rammen for Parternes samarbejde og fastlægger organisationen for samarbejdet om udnyttelse af kapaciteten i Harrestrup Å-systemet, formålet samt de overordnede retningslinjer. 1.2 Aftaletillæg 1 fastlægger principperne for den indbyrdes økonomifordeling mellem Parterne og et fælles administrationsgrundlag for Harrestrup Å-systemet. 1.3 Aftaletillæg 2 fastlægger en foreløbig økonomifordeling for vandløbsvedligeholdelse af Harrestrup Å-systemet. 1.4 Aftaletillæg 4 ophæver og erstatter Aftaletillæg Formålet med Aftaletillæg 4 er, at Parterne vedtager Kapacitetsplan 2018 og fastlægger rammerne for og forpligtelsen til at gennemføre Delprojekter, som tilsammen håndterer 100-års-hændelser i Harrestrup Å-systemet om 30 år. 1.6 Bestemmelserne i Aftaletillæg 4 om Kapacitetsplanen gælder for Kapacitetsplan 2018 og senere versioner af Kapacitetsplanen, medmindre andet fremgår af sammenhængen. 2. DEFINITIONER 2.1 Definitionerne, som er anvendt i Aftalen og Aftaletillæg 1-2, finder tilsvarende anvendelse i Aftaletillæg Derudover skal, bortset fra hvor andet konkret er anført eller åbenbart fremgår af sammenhængen, nedenstående udtryk i Aftaletillæg 4 have den her anførte betydning: Aftaletillæg 4 Ankerbudget Dette tillæg nr. 4 til Aftalen med bilag. Den økonomiske ramme for et Delprojekt bestående af basisestimat tillagt en tredjedel af korrektionstillægget. Delprojektejer Delprojekter Delprojektleder Projektejer af det enkelte Delprojekt. De enkelte projekter og foranstaltninger, som tilsammen realiserer Kapacitetsplanen. Ansvarlig for gennemførelse af et Delprojekt. Aftaletillæg 4 Side 3

4 Designgrundlag Det accepterede Niveau Fordelingsnøglen Kapacitetsplanen Igangsættelsesdokument Medfinansieringsprojekt Rækkefølgeplan Udførelsesdokument Vandløbsprojekt En designregn, som anvendes i de hydrauliske modeller til at simulere en 100-års-hændelse i Harrestrup Å-systemet. Designgrundlaget præciserer Dimensioneringsprincipperne, jf. Aftaletillæg 1, pkt Den nødvendige kapacitet til at håndtere en 100-års-hændelse i Harrestrup Å-systemet på et givet tidspunkt. Den til enhver tid godkendte fordeling af omkostningerne mellem Selskaberne på baggrund af principperne i Aftaletillæg 1, pkt. 9.2, jf. Aftaletillæg 4, pkt Den til enhver tid gældende version af Kapacitetsplan, jf. Aftaletillæg 1, pkt På tidspunktet for indgåelse af Aftaletillæg 4: Kapacitetsplan version Dokument, der indeholder Styregruppens beslutninger om igangsættelse af et Delprojekt, herunder bemyndigelse til Delprojektleder samt budget, tidsplan og kvalitet for Delprojektet. Et Delprojekt, der etableres i henhold til de gældende regler om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand (ved indgåelsen af Aftaletillæg 4 bekendtgørelse nr. 159 af 26. februar 2016). Parternes plan for, i hvilken rækkefølge Delprojekterne skal realiseres. Rækkefølgeplanen indgår i Kapacitetsplanen. Dokument, der indeholder Styregruppens beslutninger om drift og vedligeholdelse af et Delprojekt, herunder den driftsansvarlige bemyndigelse. Et Delprojekt, der etableres efter reglerne om vandløbsregulering i henhold til de gældende regler i vandløbsloven (ved indgåelsen af Aftaletillæg 4 Aftaletillæg 4 Side 4

5 Økonomisk Reserve lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb). Den resterende del (2/3) af korrektionstillægget. Lægges ind i en fælles reserve for Kapacitetsprojektet. 3. KAPACITETSPLANEN 3.1 Kapacitetsplan 2018 beskriver på overordnet niveau en række Delprojekter, som på baggrund af Parternes nuværende viden tilsammen udgør den teknisk/økonomisk mest optimale håndtering af op til en 100-års-hændelse i Harrestrup Å-systemet om 30 år. 3.2 Derudover indeholder Kapacitetsplan 2018 Rækkefølgeplanen og et overslag over Parternes økonomiske forpligtigelser baseret på en overordnet beskrivelse af Delløsningerne. Parterne forpligter sig ved indgåelse af Aftaletillæg 4 til i fællesskab at udføre de Delprojekter, som fremgår af Kapacitetsplan 2018, eller som på anden måde kan opfylde målsætningen i Kapacitetsplan Parterne estimerer, at de samlede omkostninger til realiseringen af Delprojekter omfattet af Kapacitetsplan 2018 udgør 1,1 mia. kr. (inklusive 50 % korrektionstillæg). Beløbet reguleres årligt med det generelle pris- og lønindeks, første gang pr. 1. januar Regulering gælder for endnu ikke igangsatte Delprojekter. Ingen Part er forpligtet til at afholde yderligere omkostninger til gennemførelse af Kapacitetsplanen. 3.3 Parterne er forpligtede til aktivt at medvirke til opfyldelse af Kapacitetsplanen, når den er vedtaget af Parterne, jf. pkt. 3.5 og Aftaletillæg 1, pkt Dette indebærer bl.a., at Kommunerne, gennem Kommunernes planlægning og i øvrigt, aktivt skal arbejde for at sikre, at de arealer, der er nødvendige for Kapacitetsplanens gennemførelse, friholdes for andre anlæg mv., som kan være til hinder for at anvende arealerne til Kapacitetsplanens gennemførelse. 3.4 Etablering af skybrudsveje mv. og forøgelse af tilledning til Harrestrup Å-systemet i forbindelse hermed skal koordineres mellem Parterne og i forhold til Rækkefølgeplanen. Øget tilledning fra én Part må ikke øge risikoen for skadevoldende oversvømmelser ved en 100-års-hændelse i Harrestrup Å-systemet på det givne tidspunkt. Den kapacitet over Det accepterede Niveau, som løbende tilvejebringes i forbindelse med gennemførelse af Kapacitetsplanen, skal fordeles mellem Parterne ved forhandling. 3.5 Når Aftaletillæg 4 træder i kraft, er Kapacitetsplan 2018 grundlaget for Parternes samarbejde. 3.6 Parterne evaluerer Kapacitetsplanen hvert 3. år med udgangspunkt i de eventuelle ændringer, der er sket i oplandet, og øvrige forudsætninger for Projektet, herunder særligt de befæstede arealer, der afleder vand til Harrestrup Å-systemet samt etablering af anlæg til klimatilpasning. På baggrund af evalueringen træffer Styregruppen beslutning om, hvorvidt Kapacitetsplanen skal tilpasses. 3.7 Styregruppen kan til enhver tid beslutte at evaluere og/eller tilpasse Kapacitetsplanen. Aftaletillæg 4 Side 5

6 3.8 Ændringer i Kapacitetsplanen Ændringer i Kapacitetsplanen kræver som udgangspunkt alle Parters tiltrædelse, jf. også Aftaletillæg 1, pkt Hvis ændringerne hverken midlertidigt eller permanent forøger risikoen for oversvømmelse over Det accepterede Niveau hos nogen af Parterne, kan Styregruppen dog a) beslutte at ændre eller erstatte et Delprojekt med et alternativt Delprojekt under forudsætning af, at Kapacitetsplanens målsætninger fortsat opfyldes, b) på anmodning fra en Part godkende at erstatte et Delprojekt med en dyrere løsning, hvis Parten selv afholder merudgifterne hertil, c) på anmodning fra en Part beslutte at opdele gennemførelse af et Delprojekt i flere Delprojekter, selvom dette ikke er i overensstemmelse med Kapacitetsplanens forudsætninger (økonomisk eller tidsmæssigt), hvis Parten selv afholder merudgifterne, som måtte være forbundet hermed. 4. GENNEMFØRELSE AF DELPROJEKTER 4.1 Generelt Medmindre Parterne aftaler andet, gælder bestemmelserne i dette afsnit 4 for gennemførelse af Delprojekter, som skal realisere Kapacitetsplanens målsætninger Selskaberne ejer, medmindre andet aftales, de med Delprojekter etablerede anlæg i fællesskab, som udgangspunkt efter Fordelingsnøglen som gælder på tidspunktet for beslutning om at igangsætte Delprojektet, og som er fastsat i igangsættelsesdokumentet Delprojekter, som gennemføres som Medfinansieringsprojekter, ejes i overensstemmelse med medfinansieringsbekendtgørelsens regler herom. Selskaberne deler dog fortsat så vidt muligt omkostningerne efter Fordelingsnøglen Hvis Delprojekter gennemføres som Vandløbsprojekter, afhænger ejerskabet af typen af Delprojekt og bestemmelserne i vandløbsregulativet for Harrestrup Å Parterne forpligter sig til at tilpasse vandløbsregulativet, når Parterne som vandløbsmyndigheder har truffet afgørelser om vandløbsregulering til udførelse af Delprojekter Gennemførelse af et Delprojekt må ikke øge risikoen for oversvømmelse i Harrestrup Å-systemet En eller flere Parter kan på egen hånd og for egen regning gennemføre et Delprojekt, før det er planlagt efter Rækkefølgeplanen, hvis dette ikke medfører øget risiko for oversvømmelser i Harrestrup Å-systemet. De øvrige Parter kan ikke medmindre dette aftales særskilt pålægges at bidrage til finansiering eller drift af Delprojekter, som udføres, før det er planlagt, jf. Rækkefølgeplanen. Aftaletillæg 4 Side 6

7 4.2 Organisering Styregruppen træffer i henhold til Rækkefølgeplanen beslutning om at iværksætte et Delprojekt, herunder Ankerbudget, Økonomisk Reserve, tidsplan og kvalitet for Delprojektet på grundlag af et Igangsættelsesdokument for Delprojektet. Skabelon for Igangsættelsesdokumentet fremgår af bilag Styregruppen træffer beslutning om udførelse af de enkelte Delprojekter ved G4, jf. pkt Styregruppen er Delprojektejer for gennemførelse af de enkelte Delprojekter og udpeger blandt Parterne for hvert Delprojekt en Delprojektleder og evt. en delprojektgruppe med henblik på at sikre den fornødne fremdrift i Delprojektet For Medfinansieringsprojekter er Delprojektlederen for det pågældende Delprojekt den kommune, hvor Delprojektet gennemføres. Delprojektlederen er Projektejer i medfinansieringsbekendtgørelsens forstand Hvis en eller flere Parter selvstændigt ønsker at gennemføre et Delprojekt eller andre foranstaltninger, der har væsentlige økonomiske eller hydrauliske konsekvenser for Projektet, aftaler Parterne rammerne for koordinering og samarbejde med Projektet. Styregruppen afgør, hvilke Delprojekter og andre foranstaltninger der har en sådan væsentlig økonomisk eller hydraulisk konsekvens for Projektet Projektleder, jf. Aftalens pkt. 4.5, følger op på gennemførelse af Kapacitetsplanen i overensstemmelse med Parternes beslutninger, herunder overholdelse af Rækkefølgeplanen og koordinering mellem Delprojekter mv. 4.3 Etablering af Delprojekter Delprojektleder er ansvarlig for i samarbejde med en eventuel delprojektgruppe at realisere Delprojektet. Delprojektet skal udføres i overensstemmelse med Igangsættelsesdokumentet for Delprojektet. Delprojektlederen skal også sikre, at de nødvendige tilladelser, dispensationer mv. fra relevante myndigheder indhentes Delprojektleder kan foretage tilpasninger og justeringer af Delprojektet inden for Projektgruppens og evt. Styregruppens beslutninger om budget, tidsplan og kvalitet Delprojektet skal forelægges Projektsekretariatet ved følgende gates forud for igangsættelse af en ny fase, jf. budgetmodellen for Delprojekter: 1) G1: Igangsætningsbeslutning (udkast til Igangsættelsesdokument, jf. pkt ). Fase: Planlægning af Delprojektet. 2) G2: Iværksættelse af forprojektering. Fase: Forprojektering af Delprojektet. 3) G3: Iværksættelse af hovedprojektering. Aftaletillæg 4 Side 7

8 Fase: Hovedprojektering af Delprojekt. 4) G4: Udførelsesbeslutning (udkast til Udførelsesdokument, jf. pkt ). Fase: Udførelse af Delprojektet. 5) G5: Færdigmelding af anlægsarbejder, herunder godkendelse af anlægsregnskabet og ibrugtagning af Delprojektet. Fase: Drift Ved hver forelæggelse udarbejder Delprojektleder en statusrapport for efterlevelsen af Kapacitetsplanens forudsætninger og tidsplan, budget og kvalitet samt eventuelle særlige risici i Delprojektet. Rapporteringen skal ske i overensstemmelse med eventuelle retningslinjer, som Parterne har vedtaget. Ved overtrædelser af Kapacitetsplanens forudsætninger og tidsplan, budget og kvalitet for Delprojektet mellem hver fase skal Delprojektleder straks oplyse Projektsekretariatet herom Projektsekretariatet vurderer på baggrund af Delprojektleders rapportering, jf. pkt , om Delprojektet holder sig inden for rammerne af Styregruppens beslutninger for Delprojektet, jf. pkt Statusrapport mv. inkl. Projektsekretariatets vurdering gøres tilgængelig for Projektgruppen Vurderer Projektsekretariatet, at Delprojektet ikke lever op til Kapacitetsplanens forudsætninger og tidsplan, budget og kvalitet for Delprojektet, forelægger Projektsekretariatet Delprojektet for Projektgruppen. Projektgruppen kan træffe afgørelse om videreførelse og eventuelle mindre justeringer og tilpasninger af Delprojektets budget, tidsplan eller kvalitet. Er der uenighed i Projektgruppen om, hvorvidt en ændring kan karakteriseres som mindre, skal Delprojektet forelægges Styregruppen Delprojektet forelægges Styregruppen, hvis Delprojektet afviger væsentligt fra Kapacitetsplanens forudsætninger, tidsplan, budget og kvalitet, herunder mulig brug af Økonomisk Reserve, eller hvis der er særlige risici forbundet med Delprojektet En Part kan på ethvert tidspunkt kræve et Delprojekt eller en gruppe af Delprojekter forelagt for Projektgruppen med henblik på en afklaring af rammerne for fortsættelse af Delprojektet. 4.4 Drift af Delprojekter Delprojektleders forelæggelse af Delprojektet ved G4, jf. pkt , skal omfatte en vurdering af behovet for drift og vedligeholdelse for Delprojektet, herunder om driften af et eller flere Delprojekter med fordel kan varetages sammen med driften af andre Delprojekter eller et af Parternes egne anlæg. For hvert Delprojekt udpeger Styregruppen en Part som ansvarlig for drift af anlæg eller foranstaltninger. Udpegningen sker i overensstemmelse med pkt Delprojekter drives på grundlag af et Udførelsesdokument, jf. bilag 3, som er besluttet af Styregruppen, og som bl.a. fastlægger krav til driftsmodel, afrapportering mv. Aftaletillæg 4 Side 8

9 4.5 Omkostningsfordeling Omkostninger til forberedelse, etablering, drift og vedligeholdelse af alle de enkelte Delprojekter afholdes som udgangspunkt efter Fordelingsnøglen på tidspunktet for beslutning om igangsættelse af Delprojektet, jf. pkt , medmindre andet aftales konkret for et Delprojekt, eller lovgivningen fastsætter en anden fordeling Igangsættelsesdokumentet, jf. pkt , skal indeholde overordnede oplysninger om, hvilke omkostninger Parterne hver især forpligter sig til at afholde til Delprojektet Delprojektleder skal påse, at Parterne alene betaler omkostninger, som de lovligt kan afholde i henhold til de til enhver tid gældende regler. 4.6 Kompensation En Parts adgang til at opnå kompensation for egne foranstaltninger, jf. Aftaletillæg 1, pkt , forudsætter, at Parten har gennemført foranstaltninger, som reducerer Parternes fælles investeringsbehov, jf. pkt. 3.2 med senere justeringer. En Parts kompensation vil aldrig kunne blive større end den besparelse, som Parterne i fællesskab opnår ved Partens foranstaltninger. 5. FREMTIDIG FORPLIGTELSE 5.1 Udtræden Hvis en Part udtræder efter tiltrædelse af Kapacitetsplan 2018 og Aftaletillæg 4, er Parten forpligtet til at betale et beløb til de andre Parter, som svarer til Partens andel af udgifterne til gennemførelse af Kapacitetsplanen med eventuelle justeringer foretaget ved beslutning i Projektgruppen eller Styregruppen. Justeringer kan også omfatte reduktion i Partens andel af omkostningerne, fordi Parten begrænser sin tilledning til Harrestrup Å-systemet, jf. Aftaletillæg 1, pkt For ikke-igangsatte Delprojekter vil opgørelsen af omkostningerne, jf. pkt , ske med udgangspunkt i Kapacitetsplanens overordnede vurdering af omkostningerne, jf. pkt. 3.2, reguleret med det generelle pris- og lønindeks frem til året for udtrædelsestidspunktet. 5.2 Ændringer Parterne kan på baggrund af en evaluering, jf. Aftaletillæg 1, pkt , beslutte at opdatere Fordelingsnøglen. Ændringer gælder for Delprojekter, som igangsættes, efter beslutningen om at ændre Fordelingsnøglen er truffet. 6. UNDERSKRIFTER OG IKRAFTTRÆDELSE 6.1 Aftaletillæg 4 træder i kraft ved Parternes underskrivelse. Aftaletillæg 4 Side 9

10 6.2 Aftaletillæg 4 er underskrevet af Parterne, og hver Part har fået en kopi af Aftaletillæg 4, der hver for sig er at opfatte som det originale Aftaletillæg 4. Den: Sted: Albertslund For: Albertslund Kommune Den: Sted: Ballerup For: Ballerup Kommune Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Brøndby For: Brøndby Kommune Den: Sted: Frederiksberg For: Frederiksberg Kommune Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Gladsaxe For: Gladsaxe Kommune Den: Sted: Glostrup For: Glostrup Kommune Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Herlev Den: Sted: Hvidovre Aftaletillæg 4 Side 10

11 For: Herlev Kommune For: Hvidovre Kommune Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: København For: Københavns Kommune Den: Sted: Rødovre For: Rødovre Kommune Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Ballerup For: Afløb Ballerup A/S Den: Sted: Frederiksberg For: Frederiksberg Kloak A/S Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Gladsaxe For: Gladsaxe Spildevand A/S Den: Sted: Glostrup For: Glostrup Spildevand A/S Navn: Navn: Aftaletillæg 4 Side 11

12 Titel: Titel: Den: Sted: Albertslund For: HOFOR Spildevand Albertslund A/S Den: Sted: Brøndby For: HOFOR Spildevand Brøndby A/S Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: Herlev For: HOFOR Spildevand Herlev A/S Den: Sted: Hvidovre For: HOFOR Spildevand Hvidovre A/S Navn: Titel: Navn: Titel: Den: Sted: København For: HOFOR Spildevand København A/S Den: Sted: Rødovre For: HOFOR Spildevand Rødovre A/S Navn: Titel: Navn: Titel: Aftaletillæg 4 Side 12

13 SKABELON TIL IGANGSÆTTELSESDOKUMENT BILAG TIL STYREGRUPPENS BESLUTNING OM IGANGSÆTTELSE AF DELPROJEKTER Delprojekt: Beliggenhedskommune(r): Delprojektleder: Ankerbudget: Reserve: Fordelingsnøgle for Delprojekt på tidspunkt for igangsættelse: Tidsplan for endelig færdiggørelse (herunder aflevering statusrapporter og godkendelser i projektsekretariatet mv.): Kvalitet (bilag skal vedlægges fx afrapportering af modningen): Særlige vilkår (afvigelser fra AT4): Delprojektleders bemyndigelse til at agere på Styregruppens (projektejers) vegne: Ved Styregruppens beslutning af [dato] bemyndiges Delprojektleder, jf. ovenfor, til at planlægge, projektere, udbyde og udføre Delprojektet, jf. ovenfor. Delprojektleder kan foretage alle nødvendige dispositioner inden for ovennævnte ankerbudget. Delprojektleder kan tilpasse og justere Delprojektet, så længe det holder sig inden for ovennævnte ankerbudget, tidsplan og kvalitet. Ved risiko for overskridelser skal Projektsekretariatet straks kontaktes. 1

14 SKABELON TIL ENDELIG BESLUTNING OM UDFØRELSE Bilag til Styregruppens endelige beslutning om Udførelse af Delprojekter Delprojekt: Beliggenhedskommune(r): Ansvarlig for drift: Budget for driften: Beskrivelse af driften: Særlige vilkår (afvigelser fra AT4): Delprojektleders bemyndigelse til at drive Delprojektet på Styregruppens (projektejers) vegne: Ved Styregruppens beslutning af [dato] bemyndiges Ansvarlig for drift, jf. ovenfor, til at drive Delprojektet, jf. ovenfor. Ansvarlig kan foretage alle nødvendige dispositioner inden for ovennævnte budget. Ved risiko for overskridelser skal Projektsekretariatet straks kontaktes. 1

15 Planplanforslag BILAG B KAPACITETSPLAN 2018 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Fælles ansvar fælles løsninger Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å et samarbejde om at reducere skadevoldende oversvømmelser Rev. 15/5-18

16 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

17 RESUMÉ Ti kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyningsselskaber er gået sammen om at udarbejde denne Kapacitetsplan for Harrestrup Å-systemet. Målsætningen for samarbejdet er at sikre borgerne i oplandet mod skader op til en 100-års hændelse i åen om 30 år, og at gøre det på den bedst egnede måde. Der er to hovedformål: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse, også om 30 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet som udføres i Kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres i kommunerne. Kapacitetsplanen inkluderer også delprojekter, der kan øge afledningen og dermed få vandet hurtigere ud af åen, før det forårsager skader. Gennemførelsen af Kapacitetsplanen er foreløbigt skønnet til cirka 1,1 mia. kr., som forventes investeret over en 20-årig periode. En cost-benefit-analyse viser, at Kapacitetsplanens gennemførelse sammen med skybrudsløsninger i oplandet vil kunne betale sig. Samlet set kan parterne ved at samarbejde om en fælles udnyttelse af Harrestrup Å opnå en bedre og billigere løsning end hvis parterne skulle løse udfordringerne alene. Harrestrup Å-systemet skybrudssikres i første omgang til en periode på 30 år, da en længere periode vil give risiko for overinvesteringer. Efter 30 år forventes det, at en stor del af den kommunale skybrudssikring vil være gennemført og der vil være klarhed over om sigtelinjen om 100 år kan reduceres eller skal fastholdes som tidligere planlagt i Kapacitetsplan Ved en 100-års hændelse i åen om 30 år håndterer Kapacitetsplanens anlæg omkring 3 mio. m 3 vand. Dette gøres i hovedtræk ved at gennemføre en kombination af anlægsprojekter, der dels forsinker regnvandet i grønne områder og dels lader det løbe hurtigere ud i nederste del af åen. De grønne oversvømmelsesarealer er prioriteret højt i Kapacitetsplanen, fordi de er økonomisk langt de billigste tiltag og de kan desuden give merværdi gennem naturmæssige og rekreative synergieffekter. Oversvømmelsesarealerne skabes i ådalen, hvor vandet naturligt samler sig, og det giver et stort volumen med en lille indsats, hvilket er langt billigere end for eksempel underjordiske betonbassiner. I arbejdet med oversvømmelsesarealerne er det vigtigt at sikre de omkringboende mod vandskader og sørge for at åen og arealerne kan bevare deres nuværende funktion. Denne rapport er udarbejdet af Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Rådgiver: Orbicon A/S Udgivet: 15. maj 2018 Rapportstatus: Foreløbig udgave Overordnet plan for omfanget af nødvendige tiltag for en 100-års hændelse om 30 år Den overordnede plan er bundet op på fire delområder, hvor det er tanken, at der etableres risikobaseret styring af kapaciteten af å- systemet. Delområderne er afgrænset af tre vigtige målestationer i åen, der har været udgangspunkt for opstilling af det nye designgrundlag for Kapacitetsplanen som beskrevet på side 10. Magasinvolumen er sum af oversvømmelsesarealer og skybrudsbassiner i hvert delområde. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 3

18 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

19 INDHOLD OM HARRESTRUP Å... 5 INDLEDNING - Flere oversvømmelser og skader på vej... 7 Kapacitetsprojektet fælles ansvar for håndtering af regn... 8 En fælles løsning for åen - Kapacitetsplanen... 8 Beskrivelse af arbejdsprocessen... 9 UDARBEJDELSE AF KAPACITETSPLAN Nyt designgrundlag for store oplande Det regner ikke lige meget over alt Et nyt designgrundlag baseret på lokale vandløbsmålinger Opstilling af hydraulisk 3-vejs model Kalibrering til den kraftige regnhændelse 2. juli Opstilling af Projektkataloget Den hydrauliske udfordring og løsningsprincipper Terrænanalyse, kritisk kote og oversvømmelsesarealer Modning og konkretisering Koordinering med anden planlægning Beskrivelse af delprojekterne Estimering af anlægsøkonomi Optimering af Kapacitetsplanen Screening af muligheder for optimering Strategi for optimering Beregninger med løsningskombinationer Valg af løsningskombination Verificering af Løsningskombination 2018 i 3-vejs model Cost-benefit-analyse KAPACITETSPLAN 2018 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Delprojekter og anlægsøkonomi Rækkefølgeplan Parternes rationale Økonomisk styring Hydrauliske bindinger Oplandskommunernes skybrudssikring Fast mål fleksibel udførelse Det videre forløb BILAG 1 PROJEKTKATALOG 2018 BILAG 2 TEKNISK DOKUMENTATION AF BEREGNINGER OG ANALYSER OM HARRESTRUP Å Harrestrup Å er et urbant åløb, der sammen med tilløbene, Kagså, Sømose å, Skelgrøften, Rogrøften og Bymoserenden modtager vand fra ti kommuner. Åen udspringer i Harrestrup Mose, hvorfra den løber øst mod Islev, under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalveboderne. Harrestrup Å å-system består af ca. 30 km åløb og har et samlet afstrømningsopland på ca. 80 km 2. Åen krydses af den ca. 15 km lange Vestvoldens Voldgrav som den udveksler vand med. Tidligere er Harrestrup Å blevet benyttet som afledningskanal for byens spildevand. Derfor er åen på flere strækninger dybt liggende under terræn, stærkt reguleret og flisebelagt. I dag er Harrestrup Å-systemet en vigtig vandvej til afledning af regnvand fra 10 kommuner og fungerer som recipient for spildevandssystemet ved overløb. Harrestrup Å er i dag også et vandløb, som er målsat i forhold til Statens vandområdeplaner Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 5

20 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

21 INDLEDNING - FLERE OVERSVØMMELSER OG SKADER PÅ VEJ I de senere år har det ved flere store regnskyl vist sig, at der mange steder er behov for en indsats for at sikre borgerne og samfundet mod skader fra oversvømmelser. Langs Harrestrup Å- systemet og i oplandskommunerne, som leder regnvand til åen, har der været problemer med oversvømmelser, idet åen ikke har tilstrækkelig kapacitet til at klare de store vandmængder. Problemerne er opstået, fordi den oprindelige Harrestrup ådal gennem de sidste 100 år er blevet bebygget og befæstet tættere og tættere, så åen nu mange steder udgør en kanal gennem byen, der ikke kan rumme de store regnmængder, der ledes til. Oplandet omkring Harrestrup Å-systemet især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne er således tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Kortet til højre viser den nuværende udbredelse og vanddybde af oversvømmelser ved en 100-års hændelse i oplandet til Harrestrup Å-systemet. Jo mørkere blå, jo større vanddybde og her viser beregninger, at der må forventes at ske oversvømmelser ved ekstreme regnskyl. Oversvømmelser med regnvand har en stor skadevirkning, når vandet for eksempel trænger ind i husene og ødelægger både bygninger og inventar. Ved gentagne oversvømmelser bliver de menneskelige konsekvenser store for dem, som rammes direkte. En samfundsøkonomisk analyse for hele Harrestrup Å-oplandet viser, at det som situationen er nu koster samfundet gennemsnitligt cirka 300 mio. kr. hvert år at udbedre skader på bygninger og veje og erstatte inventar som følge af oversvømmelser. Men det er ikke kun i bygninger og veje, at vandet gør skade. Også trafikken bliver forstyrret ved høj vandstand på vejene, kulturminder kan blive ødelagt, der kan komme skader på natur og miljø, og virksomheder og institutioner kan risikere at måtte lukke i kortere eller længere tid, mens skaderne udbedres. Disse skader er ikke medregnet i den økonomiske analyse og kommer derfor ud over de cirka 300 mio. kr. Klimaændringer i fremtiden vil i henhold til prognoserne fra FN s klimapanel give endnu voldsommere regnskyl, hvilket vil forøge problemerne med skadevoldende oversvømmelse i Harrestrup Å- systemet. Teoretisk set vil omkostningerne til udbedring efter oversvømmelser stige til næsten det dobbelte på 100 år (læs mere på side 21). Problemerne i dag, og forventningerne om at de vil øges i fremtiden, har ansporet oplandskommunerne og deres forsyningsselskaber til at indlede et samarbejde. Målet for samarbejdet er at finde en fælles løsning på problemerne og den er beskrevet i denne Kapacitetsplan. Den hydrauliske kapacitet i Harrestrup Å er opbrugt Vandet stuver op, når det regner og ved ekstremregn fører det til oversvømmelser i omgivelserne. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 7

22 Kapacitetsprojektet fælles ansvar for håndtering af regn Ti kommuner afleder regnvand til Harrestrup Å-systemet; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Disse kommuner samt deres spildevandsselskaber samarbejder om at finde en fælles løsning, der kan sikre tilstrækkelig kapacitet i åen. Dette samarbejde kaldes Kapacitetsprojektet. I Kapacitetsprojektet ligger fokus på at beskytte mod skadevoldende oversvømmelser. Regnvandet kender ikke til kommunegrænser, og hvad der udledes i den øverste del af åen, får betydning i den nederste del. Derfor er der lagt vægt på, at opgaven skal løses ved tværkommunalt samarbejde. Projektet vil sørge for, at de penge, der bruges til at håndtere vand, i videst muligt omfang bringer værdi til åen og oplandet. Når der arbejdes med de enkelte projekter, vil der kunne suppleres med kommunale midler, hvis den enkelte kommune ser muligheder for at kunne forbedre natur, miljø eller rekreative værdier i synergi med det regnvandstekniske projekt. Projektet har to overordnede formål 1) Skabe mulighed for afledning af mere regnvand ved ekstrem regn og 2) Minimering af risiko omkring Harrestrup Å-systemet Udledningerne af vand til åen har tidligere været reguleret af utidssvarende landvæsenskommisionskendelser, som det har været vanskeligt at have overblik over. I samarbejdet har man villet skabe overblik over, hvor stor kapacitet der er brug for nu og i fremtiden og finde en løsning for, hvordan denne kapacitet kan skabes. FORMÅL BESKRIVELSE I Kapacitetsprojektet har kommunerne valgt at tage kollektivt ansvar for åen og pulje indsatsen, så den kan investeres på den bedst egnede måde. Tanken er, at man gennem en fælles og koordineret udbygning og styring af Harrestrup Å-systemet vil kunne sikre tilstrækkelig kapacitet i åen og optimal udnyttelse af denne. I Kapacitetsprojektet arbejdes der med at finde multifunktionelle løsninger, der også har en anvendelse i den største del af tiden, hvor det ikke regner. Dette gælder oversvømmelsesarealer med rekreative formål, som ved fornuftig planlægning kan indrettes, så de er robuste til at modstå lejlighedsvise oversvømmelser. Skabe mulighed for afledning af mere regnvand ved ekstrem regn Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje. Minimering af risiko omkring Harrestrup Åsystemet Området omkring Harrestrup Å-systemet skal være sikret mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse i åen, også om 30 år. En fælles løsning for åen - Kapacitetsplanen Samarbejdet om Harrestrup Å-systemet har ført til denne Kapacitetsplan. Her beskriver parterne en fælles helhedsløsning for Harrestrup Å-systemet, som på den bedst egnede måde sikrer tilstrækkelig kapacitet i åen. I Kapacitetsprojektet er fase 1, fase 2 og fase 3 tidligere gennemført. Fase 1 omhandlede opsætning af en overordnet hydraulisk model for hele å-systemet, samt introduktion af løsningsprincipper og anbefalinger til videre forløb. I fase 2 er der blevet foretaget en revision og udbygning af det eksisterende modelgrundlag, samt yderligere modelberegninger for analyse af muligheder for tiltag i hele Harrestrup Å-systemet og oplandet. I fase 3 er der udarbejdet Kapacitetsplan 2016, der beskriver den samlede løsning for en 100-års hændelse om 100 år, Løsningskatalog 2016, der beskriver de relevante delprojekter, der er undersøgt i fase 3 og desuden Dokumentation af beregninger og analyser. Nærværende rapport og foranalyser er resultatet af fase 4 i Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å-systemet og er udarbejdet i perioden marts 2017 maj Ud over Kapacitetsplan 2018, der beskriver den samlede løsning for en 100-års hændelse om 30 år, foreligger Projektkatalog 2018, der beskriver de anvendte delprojekter og desuden Dokumentation af beregninger og analyser. I Kapacitetsplanen er der arbejdet med at forbedre åens kapacitet ved at opmagasinere vand på grønne arealer langs åen og at sikre, at vandet kan løbe hurtigere ud af åen i den nederste del. I de følgende kapitler beskrives processen og analyserne som er gennemført i Kapacitetsprojektet, samt endelig den fælles løsningskombination for å-systemet, som samarbejdsparterne i Kapacitetsprojektet vil arbejde videre med i de kommende år. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å Samarbejdspartere i Kapacitetsprojektet er 10 kommuner og 4 forsyninger KOMMUNER FORSYNINGER Albertslund Kommune HOFOR A/S Ballerup Kommune Novafos A/S Brøndby Kommune HOFOR A/S Frederiksberg Kommune Frederiksberg Forsyning A/S Gladsaxe Kommune Novafos A/S Glostrup Kommune Glostrup Forsyning A/S Herlev Kommune HOFOR A/S Hvidovre Kommune HOFOR A/S København Kommune HOFOR A/S Rødovre Kommune HOFOR A/S

23 Beskrivelse af arbejdsprocessen Kapacitetsplan 2018 er udarbejdet af en projektgruppe bestående af deltagere fra alle involverede kommuner og forsyninger i Kapacitetsprojektet. Kapacitetsplan 2018 erstatter den tidligere plan fra Mange af analyserne og resultaterne fra fase 3 af Kapacitetsprojektet er stadig gældende og har dannet grundlag for fase 4. Derfor sammenfatter denne rapport begge faser. Da opgaven har været kompleks, har det været vigtigt med løbende involvering, diskussion og feedback på mellemresultater og fornyede aftaler mellem parterne om i hvilken retning, der arbejdes videre. De faste deadlines har været en række rådgivermøder, projektgruppemøder og styregruppemøder mellem samarbejdsparterne. Udgangspunktet for projektet har været de tidligere undersøgelser i fase 1 og 2, som fase 3 og den nuværende fase 4 har stået på skuldrene af og arbejdet videre med. Orbicon har fungeret som konsulent for fase 3 og 4 og har udført analyser og hjulpet projektet frem mod beslutningen af Kapacitetsplanen. Overordnet har målsætningen under hele forløbet været at finde en helhedsløsning for Harrestrup Å- systemet, der kan accepteres af alle samarbejdsparter. Nedenstående figur viser arbejdsprocessen og hvilke emner, der er blevet belyst undervejs i fase 3 og 4 af Kapacitetsprojektet, som Projektgruppen har diskuteret og kommenteret undervejs. I fase 3 er opstillet en løsningskombination for en 100-års hændelse om 100 år og dette er afrapporteret i Kapacitetsplan Arbejdsprocessen i fase 3: I fase 3 blev beskrevet et nyt designgrundlag, der tager hensyn til, at regnhændelser ikke falder ens over et stort opland. Det betyder, at løsningen dimensioneres til et mere realistisk regnscenarie, der beskriver en 100-års hændelse i åen, samtidigt med, at oplandskommunernes dimensionering i de lokale projekter respekteres. For at kunne belyse de nuværende og forventede forøgede fremtidige problemer med oversvømmelse opstillede Orbicon i fase 3 en MIKE Flood Hydraulisk model, der er en videreudvikling af den foreliggende model fra fase 2. Modellen blev tilpasset forholdene i 2011 og kalibreret til regnen 2. juli 2011 og projektdeltagerne tilkendegav, at der er god overensstemmelse mellem model og faktiske oplevede oversvømmelser. Efter kalibreringen blev modellen opdateret med forholdene i dag og suppleret med allerede vedtagne tiltag frem til Det endelige formål med modellen var afprøvning af forskellige løsningskombinationer. For at sikre, at alle relevante muligheder er belyst, blev der i fase 3 opstillet et Løsningskatalog 2016, som er en bruttoliste over relevante tekniske delprojekter. Både generelle løsningsprincipper og specifikke delprojekter er beskrevet, de sidste efterhånden som de blev identificeret i projektet. I dette katalog kan også ses de delprojekter, som af forskellige årsager er blevet fravalgt i den senere proces. I fase 3 blev der ved hjælp af en forsimplet hydraulisk model afprøvet over 100 forskellige kombinationer af delprojekter for 2118 for at blive klogere på, hvordan oplandet og åen fungerer hydraulisk set. Der blev identificeret syv forskellige kombinationer, som kunne opfylde målsætningen. Af disse blev fire fravalgt fordi de var teknisk urealistiske, uforholdsmæssigt dyre eller i strid med naturmæssige mål. Af de tre tilbageværende var der enighed om en kombination, som blev anset for at være den bedst egnede løsningskombination. Den valgte kombination blev verificeret i den detaljerede model, som bekræftede at kombinationen kunne nå målsætningen og løse problemet. I fase 3 blev udarbejdet en cost-benefit analyse for at vurdere de økonomiske forudsætninger for Kapacitetsplanen og for at vurdere den optimale investeringstakt. Endelig blev projektets hovedresultater fra fase 3 sammenfattet i Kapacitetsplan I fase 4 er der arbejdet med optimering af Kapacitetsplan 2016 og dette har ført til opstilling af en løsningskombination for en 100-års hændelse om 30 år. Dette er afrapporteret i nærværende Kapacitetsplan 2018 med det tilhørende Projektkatalog De erstatter de tidligere planer fra Arbejdsprocessen i fase 4: I fase 4 er mulighederne for optimering af Kapacitetsplan 2016 undersøgt og dette viser, at den største usikkerhed skyldes den lange planlægningshorisont på 100 år. Det er derfor besluttet, at strategien for optimeringen er at opstille en løsningskombination for en 100-års hændelse om 30 år. I fase 4 er desuden arbejdet med modning og konkretisering af udvalgte delprojekter og dette er indarbejdet i det nye Projektkatalog og den hydrauliske model. Med udgangspunkt i den valgte løsningskombination for en 100- års hændelse om 100 år er der i fase 4 opstillet fire kombinationer af løsninger for 2048 til sikring til en 100-års hændelse om 30 år. Den valgte løsning er verificeret i den detaljerede model, der er udført en opdateret cost-benefit-analyse og endelig er der udarbejdet et Projektkatalog 2018, der kun indeholder de prioriterede delprojekter. Fase NYT DESIGNGRUNDLAG Side 10 HYDRAULISK MODEL Side LØSNINGSKATALOG 2016 (bruttoliste) KOMBINEREDE LØSNINGER 2118 Side VALG AF KOMBINERET LØSNING 2118 Side 20 VERIFICERING AF KOMBINERET LØSNING Side 20 COST-BENEFIT-ANALYSE KAPACITETSPLAN 2016 Side 22 Side Side 21 Fase MULIGHEDER FOR OPTIMERING STRATEGI FOR OPTIMERING Side 17 Side 17 KOMBINEREDE LØSNINGER 2048 VALG AF KOMBINERET LØSNING 2048 VERIFICERING AF KOMBINERET LØSNING Side 20 KAPACITETSPLAN 2018 Side MODNING OG KONKRETISERING Side Side 20 COST-BENEFIT-ANALYSE PROJEKTKATALOG 2018 Side 14 Side 21 Side Proces for udarbejdelse af Kapacitetsplan 2016 i fase 3 og Kapacitetsplan i fase 4 af Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å-systemet Figuren viser arbejdsprocessen for udformning af kapacitetsplanerne sammen med de analyser, som er udført af Orbicon i henhold til projektet. Dokumentationen for disse analyser fungerer som grundlag for denne rapport, hvor fokus er på en overordnet beskrivelse af Kapacitetsplanen. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 9

24 UDARBEJDELSE AF KAPACITETSPLAN 2018 Nyt designgrundlag for store oplande Når forsyningsselskaberne planlægger skybrudssikring, følger de Spildevandskomiteens forskrifter og anvender de maksimale dimensionsgivende regnintensiteter baseret på nedbørsmålinger. Allerede i de tidligere faser af Kapacitetsprojektet er det diskuteret, at anvendelse af Spildevandskomiteens Skrift 27 beregningsniveau 2 er meget på den sikre side ved planlægning af et stort regionalt å-system, som Harrestrup Å-systemet. Dette betyder, at projektet peger på løsninger, som vil være for store og dermed for dyre i forhold til hvad der faktisk er nødvendigt. I fase 3 af Kapacitetsprojektet er der beskrevet et nyt designgrundlag, der tager hensyn til at regnhændelser ikke falder ens over et stort opland. Det betyder, at den hydrauliske kapacitet i åen dimensioneres til mere realistiske regnscenarier, samtidigt med, at oplandskommunernes dimensionering i de lokale projekter respekteres. DET REGNER IKKE LIGE MEGET OVER ALT En regnintensitet beskriver, hvor kraftigt det regner i én lokalitet ved regnmåleren. Harrestrup Å-systemets opland er imidlertid så stort, at det ikke er realistisk, at hele oplandet samtidigt vil blive ramt af samme 100-års regnintensitet, som normalt anvendes som designregn til dimensionering af afløbssystemer i mindre oplande. Et eksempel er den 2. juli 2011, hvor Københavnsområdet blev ramt af en meget kraftig hændelse, der gav kraftige oversvømmelser. Som det ses af den nedenstående figur fra DMI, er regnen ikke lige kraftig overalt. Enkelte steder var regnintensiteten så stor, at det statistisk set var en 1000-års hændelse, mens det alle andre steder regnede mindre og nogle steder slet ikke regnede. Sådan er det som regel med regnhændelser. Det vil sige, at hvis der anvendes de maksimale intensiteter fra lokale nedbørsmålere over store oplande samtidigt, så vil det ikke være realistisk i forhold til, hvordan regnhændelser sker i virkeligheden og vil medføre en vandstand i åen, der meget sjældent forekommer. ET NYT DESIGNGRUNDLAG BASERET PÅ LOKALE VANDLØBSMÅLINGER Orbicon og civilingeniør, ph.d. Jan Høybye har i fase 3 af Kapacitetsprojektet analyseret de tilgængelige regndata for oplandet til Harrestrup Å-systemet og påvist, at der er en statistisk sammenhæng mellem den største regnintensitet i oplandet til Harrestrup Å- systemet og den gennemsnitlige regnintensitet over hele oplandet. Sammenhængen er vist på grafen nederst til venstre, som illustrerer, at den gennemsnitlige regnintensitet for hele oplandet kun er cirka 60 % af den maksimale regnintensitet i et punkt i oplandet. Den nye viden om udbredelsen af regnhændelser er brugt til at beskrive et nyt designgrundlag, som beskriver en 100-års oversvømmelseshændelse i åen. Designregnene er opbygget, så der i cirka halvdelen af oplandet anvendes samme 100-års hændelse som forsyningsselskaberne ville benytte til at beregne effekten af ekstreme hændelser lokalt i deres kommune. Men i resten af oplandet regner det mindre. Gennemsnit for hele oplandet skal som nævnt udgøre 60 % af 100-års regnen. Metoden anvender således tre hændelser designregn - der simulerer, at en 100-års hændelse for Harrestrup Å-systemet kan have forskellige udseende (se nedenstående figur). Designgrundlaget er verificeret med statistisk bearbejdning af historiske vandstandsmålinger i Harrestrup Å, der bekræfter, at det er muligt på denne måde at simulere en 100-års hændelse. Designgrundlaget tager endvidere hensyn til klimaudviklingen ved anvendelse af en klimafaktor, der omsætter 100-års hændelse i dag til en 100-års hændelse om 30 år. Den samlede sikkerhedsfaktor for beregninger af en 100-års hændelse om 30 år er 1,34, beregnet som 1,12 (klimafaktor om 30 år) x 1,2 (modelusikkerhed og byfortætning). Designgrundlaget gør det muligt at beregne detaljeret, hvordan kapacitetsbehovet er i åen under forskellige 100-års regnhændelser i oplandet. Kapacitetsplanen er således baseret på det realistiske kapacitetsbehov, som samtidigt skaber sikkerhed i forhold til udviklingen i klimaet. Nedbørsstatistik fra Københavnerregnen 2. juli 2011 Et eksempel på hvor forskelligt et skybrud fordeler sig over et stort opland. Nogle steder var den maksimale intensitet mere end 50 mm på 30 minutter, mensdet de fleste steder regnede meget mindre. Den statistiske sammenhæng mellem maksimal intensitet og gennemsnitlig intensitet for et stort opland Jo større opland, jo mindre gennemsnitlig regnintensitet. Princip for de tre nye designregn Tre forskellige designregn anvendes for at beskrive en 100-års hændelse i åen. De tre hændelser er opbygget, så det regner henholdsvis mest på øverste del, midt på eller på nederste del svarende til to oplande med 100 % af en 100-års regnintensitet. Da gennemsnit skal være 60 % regner det kun 20 % af den maksimale regnintensitet i de to øvrige oplande. Oplandene er opdelt ved målestationerne ved Smedebro, Vestvoldens Voldgrav og Landlystvej, hvis måledata er brugt til at kalibrere designgrundlaget. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

25 Opstilling af hydraulisk 3-vejs model Et detaljeret 3-vejs MIKE Flood modelkompleks af Harrestrup Å-systemet og opland er opstillet af Orbicon i fase 3 af Kapacitetsprojektet til analyse af kapaciteten i åen, det vil sige vandstand og afstrømning, samt forventede oversvømmelser i oplandet. Disse modeller er koblet således, at der sker gensidig feedback mellem modellerne. Modellen er baseret på tidligere faser af Kapacitetsprojektet (Fase 1 og Fase 2) og er udbygget for at muliggøre en mere detaljeret analyse af å-systemet. Der er benyttet følgende analysemetoder i den 3-vejs MIKE Flood model: Initialtab til opfugtning af grønne områder Nedbør TIL M21 TIL MU Initialtab til opfugtning af befæstede arealer MIKE Urban beskriver de rørlagte kloaksystemer, der afleder vand til Harrestrup Å-systemet MIKE 11 vandløbsmodellen beskriver vandstand og kapaciteten i Harrestrup Å-systemet Nedsivning M21 MU Afvander ud af opland til vandløbet MIKE 21 overflademodellen beskriver vandstrømme i terrænet Den detaljerede model er opstillet i flere versioner til brug for forskellige opgaver i projektet. Indledningsvis er udarbejdet en model, der viser forholdene på dette tidspunkt. Denne model er brugt til at kalibrere modellen efter den kraftige regnhændelse, der ramte Københavnsområdet den 2. juli Kalibreringen viser god overensstemmelse mellem modellens resultater og de faktiske oplevede oversvømmelser. Dette er beskrevet i næste afsnit. Som nævnt er 2011-modellen baseret på tidligere modeller fra fase 1 og 2, men den indeholder en række væsentlige opdateringer. Den efterfølgende tabel indeholder en række fagtekniske termer, der beskriver forskellene på modelopsætningen, der er brugt i de tre faser af Kapacitetsprojektet og i Københavns Kommunes skybrudsplaner. Forandringerne i de hydrauliske forudsætninger afspejler udviklingen i arbejdet med modeller gennem de seneste år. For at sikre, at modellen i fase 3, med de valgte forudsætninger, beskriver forholdene i åen tilstrækkeligt nøjagtigt, er der udført en kalibrering (se side 12). Magasinering M11 Udledning ved Kalveboderne Basis vandføring Modelkoncept for den detaljerede koblede 3-vejs MIKE Flood model Modellen består af MIKE Urban (MU afløbsmodel), MIKE 11 (M11 vandløbsmodel) og MIKE 21 (M21 overflademodel). Grønne pile beskriver det vand, der går ind i modellen og røde pile beskriver det vand, der går ud fra modellen. Blå pile viser koblingen mellem analyseprogrammerne. Efter kalibreringen er modellen opdateret til 2018-modellen, der fremskriver forholdene med ændringer sket siden 2011 og med de allerede vedtagne og planlagte projekter, der forventes udført inden for de kommende år. Derefter er skybrudssikringen i kommunerne indlagt som fiktive skybrudskanaler, der fører det overskydende vand fra kloakerede oplande til åen. Det er denne model, som er udgangspunktet for Kapacitetsplanen. Bemærk, at der ikke er set på samtidig stormflod og at koblede regn er medtaget som en konstant vandføring i åen. Nedbør Ved hjælp af en forsimplet hydraulisk model er over 100 forskellige kombinationer af delprojekter afprøvet i fase 3 for at finde de løsningskombinationer, der kan håndtere al vandet uden at give skadevoldende oversvømmelser. I fase 4 er den forsimplede model brugt til at opstille en løsningskombination for en 100-års hændelse om 30 år. Denne proces er beskrevet på side 17. Initialtab til opfugtning af grønne områder TIL M21 TIL MU Initialtab til opfugtning af befæstede arealer Hydraulisk forudsætning FASE 1 FASE 2 FASE 3 og 4 Københavns Kommunes Skybrudsplaner Befæstede flader Ja Ja Ja Ja Ubefæstede flader Nej Nej Ja Nej Grønne områder Nej Ja Ja Delvist Nedsivning Nej Nej Ja Nej Initialtab ubefæstede flader Nej Ja Ja Nej Harrestrup Å-systemets tracé Eksisterende Eksisterende Eksisterende Helhedsplan Hydrologisk reduktionsfaktor 0,9 1,0 1,0 1,0 Modelusikkerhed 1,2 1,2 1,2 1,1 Klimafaktor 100-års regn Om 30 år: 1,12 Om 100 år: 1,4 Om 100 år: 1,4 Om 100 år: 1,4 Om 100 år: 1,4 Samlet sikkerhedsfaktor Om 30 År: 1,34 Om 100 år: 1,68 Om 100 år: 1,68 Om 100 år: 1,68 Om 100 år: 1,54 Regndybde 100-års regn (mm) Om 30 år: 110 Om 100 år: 132 Om 100 år: 138 Om 100 år: 138 Om 100 år: (138) Kalibreret Nej Nej Ja Nej Randbetingelser Opland Opland Opland Vestvoldens Voldgrav Mangler vestlige oplande Hydrauliske modelforudsætninger i fase 3 og 4 af Kapacitetsprojektet og tidligere planlægningsprojekter, der omfatter Harrestrup Å- Nedsivning M21 Magasinering M11 Udledning ved Kalveboderne MU Basis vandføring Afvander ud af opland til vandløbet Modelkoncept for den forsimplede 1- vejs vandløbsmodel Den forsimplede model blev i fase 3 af Kapacitetsprojektet brugt til over 100 simuleringer, hvor beregningstiden var vigtigere end nøjagtigheden. I fase 4 er der afprøvet over 60 simuleringer for at opstille en løsningskombination for en 100-års hændelse om 30 år. systemet Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 11

26 KALIBRERING TIL DEN KRAFTIGE REGNHÆNDELSE 2. JULI 2011 Orbicon har i fase 3 af Kapacitetsprojektet anvendt den ekstreme regnhændelse den 2. juli 2011 til at validere MIKE Flood modelkomplekset. Til dette formål blev udarbejdet et oversvømmelseskort og animation til hver kommune, som har sammenlignet resultatet af modelberegningerne med de faktisk oplevede hændelser. Kommentarerne har ført til enkelte ændringer af modellen blandt andet fornyet opmåling af brounderføring, men generelt var der god overensstemmelse. Hvidovre: Helt overordnet svarer kort og animation imponerende godt til det billede vi har af, hvad der skete omkring Harrestrup Å-systemet den 2. juli 2011: De resulterende oversvømmelser nedstrøms krydsningen af Landlystvej og på strækningen fra Sønderkær til Gl. KøgeLandevej svarer meget præcist til deberetninger, vi har modtaget. Rødovre: Modellen viser en oversvømmelse i Damhusdalen, hvilket passer fint med, at vi efter 2. juli regnen fik et stort antal anmeldelser om oversvømmelser i det område. Brøndby (ved HOFOR): ( ) viser god overensstemmelse mellem beredskabsområderne og de beregnede oversvømmelser 2. juli København (ved HOFOR): Oversvømmelsernepasser meget godt overensmed det forventedemed især store oversvømmelser i Vigerslevparken, Krogebjergparken og på Damhusengen. Nogle af tilbagemeldingerne på sammenligningen mellem beregningen med den hydrauliske model og de faktiske oplevede oversvømmelser den 2. juli Simuleret vandstand i Harrestrup Å ved den kraftige regnhændelse den 2. juli 2011 Ud over tilbagemeldingerne fra kommunerne blev valideringen gennemført ved at sammenligne beregnede vandstande med de faktisk målte. Nedenstående figur viser den maksimale simulerede vandstand i Harrestrup Å i løbet af denne hændelse i forhold til brinkkoten i åen. Det ses, at vandstanden har været høj og der har været oversvømmelser fra Vestvoldens Voldgrav og videre nedstrøms til Gammel Køge Landevej. Målte og simulerede vandstande ved to målestationer (2. juli 2011) Vandstand Landlystvej Smedebro Målt vandstand 3,34 m 10,83 m Simuleret vandstand 3,29 m 10,77 m Forskel - 5 cm - 6 cm Den beregnede vandstand svarer godt til den faktisk målte ved to målestationer i Harrestrup Å: ved Smedebro (i øverste del af åen) og ved Landlystvej (i nederste del af åen). Tabellen ovenfor viser den maksimale målte vandstand og simulerede vandstand for de to målestationer. Den simulerede vandstand er 5 henholdsvis 6 cm lavere end det målte. Det er således god overensstemmelse mellem målt og simuleret vandstand. Dette resultat viser, at MIKE Flood modellen har tilstrækkelig præcision til formålet.

27 Opstilling af Projektkataloget Der skal en række delprojekter til for at opnå den nødvendige kapacitet i åen. Kapacitetsplan 2018 er således en kombination af mange delprojekter, der sammen sikrer hele åen mod skader ved en 100-års oversvømmelseshændelse i dag og om 30 år. I fase 3 af Kapacitetsprojektet blev der opstillet en bruttoliste over relevante tekniske delprojekter og de er beskrevet i Løsningskatalog I fase 4 er der udarbejdet Projektkatalog 2018, der kun beskriver de delprojekter, der indgår i Kapacitetsplan Delprojekterne er alle beliggende ved åen og inkluderer delprojekter for Harrestrup Å og tilløbene Rogrøften, Skelgrøften, Bymoserenden, Sømose Å samt Kagsåen og Grøndals Å. Delprojekter indgår i Kapacitetsplanen på grund af deres hydrauliske effekt. Det skal sikres, at der er en god balance mellem at anvende åen til at aflede mere regnvand ved ekstrem regn og samtidig holde oversvømmelsesrisikoen langs åen på et acceptabelt niveau, herunder at sikre at skaderne som følge af oversvømmelser begrænses. DEN HYDRAULISKE UDFORDRING OG LØSNINGSPRINCIPPER Alle delprojekter skal bidrage til at løse den hydrauliske udfordring, som er illustreret på nedenstående figur, idet kapaciteten i Harrestrup Å-systemet i dag ikke er tilstrækkelig under ekstreme regnhændelser. I mange områder ledes mere vand til åen end den kan bortlede, hvorfor der opleves oversvømmelser i nærliggende områder. De fire løsningsprincipper er beskrevet i Projektkataloget og vurderet i forhold til blandt andet hydraulisk effekt, omkostninger og synergi med kommunernes øvrige planlægning. De små figurer viser effekten af løsningsprincipperne, altså, hvordan den hydrauliske udfordring kan løses. I fase 3 blev der arbejdet med en vifte af løsningsprincipper for at identificere den bedst egnede løsningskombination. På dette stade var alle løsningsprincipper i spil og blev belyst i Løsningskatalog 2016, så parterne kunne få det bedste grundlag for at vælge de bedst egnede delprojekter. Løsningsprincipperne er meget forskelligartede. Der er anvendt både grønne løsninger, hvor omkringliggende grønne arealer og inventar gøres robuste til at kunne klare lejlighedsvise oversvømmelser og rent tekniske løsninger med pumper og sluser. For at kunne sammenligne delprojekterne blev de desuden i fase 3 beskrevet i forhold til en række kriterier, der er vurderet i forhold til deres fremmende effekter og barrierer for etablering af anlægget. For de enkelte delprojekter blev der desuden givet et estimat for anlægsomkostninger. I fase 4 er der anvendt et udvalg af de delprojekter, der indgår i Kapacitetsplan I Projektkatalog 2018 er hvert delprojekt beskrevet overordnet og evt. vist med en principskitse i ca. 1: Det er tale om en grov beskrivelse, da formålet i første omgang er at kunne identificere den bedste kombination, der opfylder det overordnede formål. Der skal således arbejdes med planlægning af de enkelte delprojekter i den lokale kontekst efterhånden som de prioriteres udført. Den hydrauliske udfordring og de mulige løsningsprincipper med deres hydrauliske effekt Vandføringen er større end åen kan aflede. Det overskydende vand giver FORSINKER VANDET I OPLANDET Oplandskommunerne kan forsinke skybrudsvandet ved magasinering oversvømmelse i nærliggende områder. De anvendte løsnings principper i Kapacitetsplan 2018 er fremhævet med grøn ramme. Se beskrivelser på side 25 til venstre. FORSINKER VANDET VED VANDLØBET Indrette online oversvømmelsesarealer langs vandløbet Anlægge grønne skybrudsbassiner ved kommunernes kloakudløb Maksimum kapacitet i åen FJERNER VANDET UNDERVEJS Oppumpe til Vestvoldens Voldgrav Maksimum flow i vandløbet ØGER KAPACITETEN I VANDLØBET Udvide vandløbet, så vandføringsevnen øges Fjerne flaskehalse ved broer og underføringer, så vandføringsevnen øges Regulere vandst and ved udløbet t il Kalveboderne, så vandføringsevnen øges Gøre vandløbet glat t ere, så vandføringsevnen øges Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 13

28 TERRÆNANALYSE, KRITISK KOTE OG OVERSVØMMELSESAREALER I fase 3 af Kapacitetsprojektet blev der udført en terrænanalyse for at identificere de terrænmæssige muligheder for at opstuve vand på ånære arealer, i denne forbindelse kaldet grønne oversvømmelsesarealer. Oversvømmelsesarealerne er placeret i de nuværende grønne arealer, som før områderne blev udbygget, var en naturlig del af åen (se to kort nederst). Under ekstrem regn kan oversvømmelsesarealerne anvendes til kontrolleret at afværge skadevoldende oversvømmelser ved at tillade, at vandet kan stuve op over brinkkoten i åen. Vandet kan tilbageholdes på oversvømmelsesarealerne i stedet for ukontrolleret at oversvømme sårbare områder. Oversvømmelsesarealerne kaldes online magasiner som udtryk for deres å-nære beliggenhed og deres direkte interaktion med åen. For alle de 20 udpegede oversvømmelsesarealer i Kapacitetsplan 2018 er det besluttet at anvende et ensartet designkriterie, hvor der etableres mindre terrænhævninger med en højde på mellem 0,5-1,5 m for at hæve den kritiske kote og derved øge det vandvolumen, der kan tilbageholdes på arealet samt sikre omkringliggende bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelser. Figuren nedenfor til højre er et eksempel på et tværsnit af et oversvømmelsesareal, som de er beskrevet i Projektkataloget. På side 15 er to eksempler på grønne oversvømmelsesarealer, som de er vist i Projektkataloget. MODNING OG KONKRETISERING I fase 4 af Kapacitetsprojektet er der arbejdet med modning og konkretisering af 20 delprojekter fra Kapacitetsplanen. Modningen er udført af delprojektgrupper bestående af repræsentanter fra de lokale parter og har bestået i en screening af delprojektet med udgangspunkt i eksisterende viden. Som konklusion på modningen har alle delprojektgrupper vurderet, at der ikke er vægtigt forbehold for, at delprojekterne kan gå videre til næste fase, nemlig planlægningsfasen. For at forbedre vidensgrundlaget er der udført konkretisering af udvalgte af de mere komplicerede delprojekter for at se nærmere på den lokale landskabsmæssige og hydrauliske kontekst. KOORDINERING MED ANDEN PLANLÆGNING Beskrivelserne af delprojekterne i Projektkataloget er baseret dels på undersøgelser udført i fase 3 af Kapacitetsprojektet, dels på tidligere undersøgelser udført af Rambøll og Krüger i forbindelse med fase 1 og 2. Derudover indgår projektmateriale for Grøndals Å og Kagsåparkens Regnvandsprojekt som baggrund for beskrivelserne. Tværsnit af grønt oversvømmelsesareal I Projektkataloget beskrives oversvømmelsesarealernes tværsnit med principsnit, der angiver kritisk kote. Højden er overdrevet. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

29 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 15

30 BESKRIVELSE AF DELPROJEKTERNE Hver af delprojekterne i Projektkataloget er beskrevet i forhold til en række kriterier. De foreslåede delprojekter er vurderet i forhold til deres effekt samt fremmende effekter og barrierer for etableringen af anlægget. For de enkelte delprojekter er der desuden givet et tidligt estimat for anlægsomkostninger. Kriterier i beskrivelse af delprojekterne i Projektkataloget Ejermæssige forhold og finansiering Delstrækning Kommune Ejer af arealer Ejer af anlæg Finansiering Effekt Hydraulisk effekt Håndterer løsningen kun skybrud eller også hverdagsregn Sikrer løsningen opretholdelse af vandføring i tørkeperioder Hvordan påvirker løsningen miljø og vandkvalitet Overholder løsningen krav i vandplanerne Effekt på reduktion af pludselige vandstandsstigninger Har løsningen anden effekt end volumen (fx rekreative formål) Fremmende effekter og barrierer Har løsningen en politisk signalværdi (synlighed) Er løsningen tværkommunal Er der synergien med andre strategier og projekter Kan løsningen stå alene eller afhænger den af andre løsninger Er løsningen robust for ændrede klimaforudsætninger Hvilke myndighedsmæssige barrierer skal håndteres Er løsningen let at gennemføre Yderlig teknisk baggrund Alle mellemregninger og dokumentation ESTIMERING AF ANLÆGSØKONOMI Der er beregnet et prisoverslag for hvert delprojekt over forventede anlægsomkostninger baseret på det nuværende overordnede projektniveau. Prisoverslaget inkluderer planlægning, projektering og entreprenøromkostninger. Omkostningerne for delprojekterne er beregnet med generelle enhedspriser, så samme typer af delprojekter er beregnet med samme enhedspriser. I praksis vil der være forskel på enhedspriserne for delprojekterne, da lokale forhold vil påvirke priserne. Kapacitetsplanen vil blive udført over mange år og derfor vil der blive lejlighed til at justere prisoverslaget efterhånden som der opnås erfaringer fra udførelse af anlæggene. Det skal desuden bemærkes, at anlægsoverslaget omfatter den billigste metode på nuværende vidensgrundlag. Hvis det i et mere detaljeret dispositionsoverslag viser sig, at lokale forhold gør delprojektet dyrere end andre løsninger, kan der undersøges alternative muligheder. I henhold til almindelig praksis ved beregning af tidlige estimater er der inkluderet et korrektionstillæg på 50 % svarende til projektfasen. Dette tal er højt, da detaljeringsniveauet i løsningerne på dette projektstadie er lavt. Korrektionstillæget er fastlagt ud fra erfaringstal for usikkerheder på prisoverslag ved forskellige projektfaser. I den videre planlægning af hvert delprojekt vil der blive beregnet et mere detaljeret anlægsoverslag, der kan bruges til budgetlægning. Med dette grundlag er de forventede anlægsomkostninger for Kapacitetsplan 2018 til sikring til en 100-års hændelse i dag og om 30 år beregnet til ca. 1,10 mia. kr. Som nævnt er der tale om et tidligt estimat og derfor er det i sagens natur usikkert. Der blev sidst i fase 3 af Kapacitetsprojektet afholdt en workshop med planlæggere og anlægsingeniører fra Orbicon og deltagelse af to entreprenørfirmaer for at trykprøve prisoverslagene for delprojekterne. Formålet var at kvalitetssikre anlægsoverslagene og det blev udført efter Delphi-metoden, hvor de deltagende eksperter blev opdelt i tre grupper, som hver for sig skulle estimere anlægsomkostningerne. Efter et oplæg om delprojekterne og tre runder i grupper med såkaldt successiv kalkulation af anlægsomkostningerne kom eksperterne frem til et prisoverslag, der var på niveau med det oprindelige fra Løsningskatalog 2016 selvfølgelig uden at kende til dette. Konklusionen på workshoppen var, at prisoverslaget er det bedst mulige på det nuværende detaljeringsniveau og desuden at der er stor usikkerhed og spredning på tallene. I fase 4 er der arbejdet videre med detaljeringen af visse af delprojekterne og anlægsoverslaget er opdateret med disse resultater. Prisoverslag for anlægsomkostninger til Kapacitetsplan 2018 til sikring til en 100-års hændelse om 30 år Prisoverslaget inkluderer planlægning, projektering og entreprenøromkostninger. Heraf skal anvendes 20 mio. kr. (skøn) til overordnet projektledelse i Kapacitetsprojektet. Skønnede anlægsomkostninger til Kapacitetsplan 2018 Pris (milliarder kr.) til sikring til en 100-års hændelse i åen om 30 år Online oversvømmelsesarealer 0,68 Skybrudsbassiner 0,15 Fjernelse af flaskehalse 0,06 Udvidelse af åen 0,19 Styring og overvågning 0,02 TOTALT 1,10 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

31 Optimering af Kapacitetsplanen I fase 4 af Kapacitetsprojektet har Projektgruppen undersøgt mulighederne for optimering af den tidligere udarbejdede Kapacitetsplan 2016 udført i fase 3 af Kapacitetsprojektet. Opgaven har bestået i at undersøge og udvikle de økonomiske beregninger yderligere, herunder undersøge, om nogle delprojekter kan erstattes med andre, så den samlede kapacitetsplan bliver billigere, og vurdere om balancen mellem lokal magasinering i forhold til afledning til åen og de ånære løsninger med fordel kan justeres. SCREENING AF MULIGHEDER FOR OPTIMERING I starten af fase 4 foretog Orbicon en screening af følgende emner i forhold til deres potentiale for at reducere det samlede prisoverslag og dermed optimere Kapacitetsplan 2016: O1. Øge forventningen til forsinkelse af skybrudsvand i oplandet O2. Nedsætte modelusikkerheden O3. Nedsætte kravet til sikkerhed på det samlede anlægsoverslag med usikkerhedsanalyse O4. Opdele investeringen i 3 investeringsperioder (3-trins-raketten) O5. Reducere korrektionstillægget på anlægsoverslaget O6. Reducere forventningen til kommunernes funktionskrav for skybrudstilpasning i oplandet O7. Reducere funktionskrav for skybrudstilpasning ved åen (lavere kan være mere optimalt) O8. Ny version af program til hydrauliske beregninger kan måske forbedre præcision O9. Ny funktion i program til hydrauliske beregninger kan måske forbedre præcision ( flexible mesh ) O10. Forbedring af model for skybrudskanaler kan måske forbedre præcision O11. Optimering af dynamisk styring af magasinerer i modellen O12. Reduktion af anlægsstørrelse ved at reducere buffervolumen i oversvømmelsesarealer Det viste sig, at de fleste af emnerne ikke vil give en reel optimering, men blot give en reduktion af sikkerheden i planen, der ikke ville være fagligt belæg for. Projektgruppen besluttede at gå videre med følgende emne, som indgår i strategien i næste afsnit: Der er store usikkerheder i den lange planlægningshorisont, blandt andet fordi kommunernes skybrudstilpasning først falder på plads over de næste mange år. Det kan være stort potentiale i at opdele investeringen i for eksempel tre investeringsperioder (3-trins-raketten): at starte med at tilpasse til i dag og vente med resten. Desuden blev der diskuteret følgende potentielle emner, som ikke indgår i strategien for optimering: Der kan være stort potentiale i at finde det optimale funktionskrav for oversvømmelser fra åen. Det kan være mindre end en 100-års hændelse og dermed kræve færre investeringer. Denne tilgang er beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn fra Det er dog ikke indenfor rammerne af Kapacitetsprojektet, da funktionskravet er fast og besluttet i aftalen mellem parterne. Projektgruppen besluttede ikke at undersøge dette yderligere i fase 4 af Kapacitetsprojektet. Der kan være faglige argumenter for at reducere sikkerheden på det samlede anlægsoverslag, da det er mindre sandsynligt, at alle delprojekter udnytter det fulde prisoverslag. Projektgruppen besluttede at udnytte den viden til budgetopfølgningen på de kommende delprojekter. STRATEGI FOR OPTIMERING På grundlag af screening af mulighederne for optimering besluttede styregruppen for Kapacitetsprojektet følgende strategi for optimeringen af Kapacitetsplanen: Harrestrup Å klimasikres i første omgang til en periode på 30 år, da en længere periode vil give risiko for overinvesteringer. Efter 30 år forventes det, at en stor del af den kommunale skybrudssikring vil være gennemført og der vil være klarhed over om sigtelinjen om 100 år kan reduceres eller skal fastholdes på Kapacitetsplan Den tidligere udarbejdede Kapacitetsplan 2016 fra fase 3 af Kapacitetsprojektet viste, at det er teknisk muligt at sikre Harrestrup Å, så den - uden at skabe skadevoldende oversvømmelser - kan håndtere en 100-års hændelse ved åen om 100 år. Den samlede løsning for sikring til en 100-års hændelse ved åen om 100 år var dog med sine 2,2 milliarder kroner mere end parterne syntes, de kunne og ville forpligte sig til ved den politiske drøftelse af planen i Værktøjet til fremstilling af kapacitetsplanen er den hydrauliske model for det samlede Harrestrup Å opland. Den hydrauliske model beskriver med ret stor sikkerhed forholdene i dag. Modellen er kalibreret, så den stemmer overens med den store regnhændelse 2. juli 2011, og den stemmer overens med målinger af regn og vandstand i Harrestrup Å gennem en lang årrække. I arbejdet med at forudsige, hvilke vandmængder der skal håndteres om 100 år, er det nødvendigt at forudsige nogle forhold, som der selvsagt er stor usikkerhed omkring. I arbejdet med Kapacitetsplan 2016 udført i fase 3 var det endnu uvist, hvad det ville koste at vælge høj eller lav sikkerhed på de forskellige forhold. Kapacitetsplan 2016 er udarbejdet med en relativ høj sikkerhedsmargen, og den vil muligvis være overdimensioneret, fordi der blandt andet er lagt sikkerhed ind i forhold til, hvordan klimaet udvikler sig og hvor meget kommunerne ønsker at klimasikre sig. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere om man med de valgte sikkerhedsparametre sikrer sig mere end nødvendigt. Det har vi ikke viden om fremtiden til at afgøre. Den tidligere udarbejdede Kapacitetsplan 2016 til sikring til en 100-års hændelse om 100 år udgør en fleksibel løsning bestående af 50 delprojekter, som hver især giver et bidrag til den samlede løsning. Der er primært tale om oversvømmelsesarealer, der relativt let kan tilpasses og udbygges. Alternativet ville være store betonbassiner under jorden, der skal dimensioneres rigtigt første gang. Det er ikke muligt at ændre på, at der er store usikkerheder forbundet med at planlægge løsninger, der skal kunne håndtere forholdene om 100 år, men det kan udnyttes at løsningen kan udbygges fleksibelt. En tilgang til at optimere kapacitetsplanen er at kigge på, hvilke forudsætninger der er valgt i arbejdet med at forudsige fremtiden, og så skrue ned for sikkerheden, indtil der er opnået den plan parterne kan og vil betale for. En anden mulighed er at benytte sig af, at den løsning, der er fundet, er meget fleksibel, og at den derfor kan udbygges efterhånden som man får den viden, der i dag er så stor usikkerhed omkring. Strategien for optimeringen er derfor at skære usikkerheden væk ved at dimensionere til den situation, vi har i dag og 30 år frem, vel vidende, at vi har flere delprojekter på lager, som vi kan udvide med, når vi ved, hvordan klimaet og kommunerne udvikler sig i fremtiden. Parterne forpligter sig derfor alene til at investere i en kombination af delprojekter, som sikrer åen 30 år frem, så der er plads nok til, at skybrudssikringen i kommunerne kan gennemføres. Sigtelinjen, som Kapacitetsplan 2016 udgør, fastholdes og parterne forpligter sig til at samarbejde frem mod at have en fælles løsning om 100 år. Det er aftalt, at parterne hvert 3 år skal evaluere Kapacitetsplanen. Det giver mulighed for med 3-års intervaller at indarbejde ny viden i modelarbejdet og dermed hele tiden sikre os, at Harrestrup Å vil være i stand til at håndtere en 100-års hændelse. I det omfang kommunerne indenfor de kommende år vælger aktivt at tilbageholde skybrudsvand i oplandet kan der ses på, hvilken betydning det har for kapaciteten i åen. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 17

32 Beregninger med løsningskombinationer I fase 3 af Kapacitetsprojektet blev der opstillet en løsningskombination for en 100-års hændelse ved åen om 100 år og denne løsningskombination udgør sigtelinjen for Kapacitetsplan Ved hjælp af en forsimplet hydraulisk model blev over 100 forskellige kombinationer af delprojekter afprøvet i fase 3 for at finde de løsningskombinationer, der kan håndtere vandet uden at give skadevoldende oversvømmelser. Grunden til, at der er brugt en forsimplet model er beregningstiden. Den detaljerede 3-vejs model har en beregningstid på 4-6 dage, mens den forsimplede model har en beregningstid på 10 minutter. Dette gør det muligt at foretage mange beregninger for at optimere løsningskombinationerne. Udgangspunktet i fase 3 var en beregning for en 100-års hændelse ved åen om 100 år uden at der udføres tiltag. Den beregning viser, at vandet mange steder langs åen stiger over å-bredden brinkkoten - så der sker oversvømmelser af arealerne langs åen. Opgaven består derfor i at sænke vandstanden ved at anvende delprojekterne fra Løsningskatalog Som udgangspunkt skal vandstanden sænkes ned til brinkkoten, så vandet holdes inden for åen, men der arbejdes også med delprojekter, oversvømmelsesarealerne, hvor de grønne arealer langs åen kan tillades oversvømmet. De tre udvalgte løsningskombinationer, der arbejdesvidere med: Udvidelse af vandløbet Parallelledning nedstrøms Damhusengen Damhusengen nedstrøms 50 % tilbageholdelse af skybrudsvand i oplandet Oppumpning til VV* Oppumpning til VV* Fjernelse af flaskehalse Fjernelse af flaskehalse Det har været en iterativ proces, hvor der er afprøvet et delprojekt ad gangen og set på effekten på vandstanden. Denne proces er illustreret med et eksempel på modstående side, hvor der ses på effekten af etablering af samtlige oversvømmelsesarealer. Som det fremgår af eksemplet, er det ikke nok at etablere samtlige oversvømmelsesarealer, da der skal mere til for at nå målsætningen. Dette er det typiske billede for de fleste af delprojekterne, som er beskrevet i Løsningskatalog Oversvømmelsesareal er planforslag B Oversvømmelsesareal er planforslag B Oversvømmelsesareal er planforslag B I næste spalte ses resultatet af processen med at opstille løsningskombinationer og her ses sammensætningen af de syv løsningskombinationer, der kan leve op til målsætningen, om at sikre Harrestrup Å-systemet mod en 100-års hændelse ved åen om 100 år. Formålet med denne del af processen har været at afdække de hydrauliske muligheder uden skelen til hverken pris eller realiserbarhed. Derfor er der også vist løsningskombinationer, som aldrig ville kunne realiseres. I næste afsnit beskrives, hvordan der er arbejdet videre med de tre mest interessante løsninger. I fase 4 af Kapacitetsprojektet er der opstillet en løsningskombination for en 100-års hændelse ved åen om 30 år med udgangspunkt i den valgte sigtelinje fra fase 3 og i den forbindelse er der afprøvet over 60 forskellige kombinationer af løsninger for at finde den bedste løsningskombination til Kapacitetsplan Løsningskombinationer, der blev fravalgt på grund af prisog realiserbarhed: Fliser i vandløbet nedstrøms Damhusengen Fliser i vandløbet Oppumpning til VV* Syv løsningskombinationer, der kan løse det hydrauliske problem for Harrestrup Å-systemet Parallelledning langs hele vandløbet 100 % tilbageholdelse af skybrudsvand i oplandet Fjernelse af flaskehalse Med udgangspunkt i den hydrauliske effekt på vandstanden i åen er der sammensat syv løsningskombinationer, der kan løse det hydrauliske problem. Projektgruppen valgte at arbejde videre med Udvidelse af hele vandløbet Oversvømmelsesareal er planforslag B de tre øverste, mens de fire nederste blev fravalgt på dette tidspunkt i processen på grund af pris og realiserbarhed. * VV = Vestvoldens Voldgrav Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

33 Vandstand ved 100-års regn om 100 år - ingen tiltag Kritisk kote = laveste brink på vandløbet Bundkote km km 15 km km Vandstand ved 100-års regn om 100 år - første trin Kritisk kote med oversvømmelsesarealer Bundkote km km 15 km km Vandstand ved 100-års regn om 100 år - andet trin Kritisk kote med oversvømmelsesarealer Bundkote km km 15 km km Vandstand ved 100-års regn om 100 år - tredie trin Kritisk kote med oversvømmelsesarealer Bundkote km km 15 km km Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 19

34 Valg af løsningskombination I fase 3 af Kapacitetsprojektet valgte Projektgruppen den overordnede løsningskombination, nemlig sigtelinjen for en 100-års hændelse ved åen om 100 år. Valget skete på et projektgruppemøde i fase 3, hvor deltagerne havde forberedt sig i forhold de tre mest interessante løsningskombinationer og deres fordele og ulemper. Som oplæg til mødet havde Orbicon forberedt en multikriterieanalyse, som blev yderligere kvalificeret af deltagerne på mødet (se figuren til højre). Som det fremgår af figuren til højre er der ikke en løsning, som scorer højest på alle kriterier. Deltagerne diskuterede derfor fordele og ulemper ved de tre løsningskombinationer og vedtog at arbejde videre med en variation af løsningskombination 2, der scorer højest på flest kriterier, blandt andet teknik, økonomi og synergi. Farveskala for vurdering: Tekniske/ økonomiske forhold Fleksibilitet Finansiering og ejermæssige forhold Dårligst Bedst Multikriterieanalyse af de tre udvalgte løsningskombinationer Analysen er anvendt i fase 3 til valg af den overordnede løsningskombination, der blev arbejdet videre med Parterne vedtog desuden at ændre løsningskombination 2 ved at tilføje forsinkelsesvolumen i oplandet svarende til forsinkelse af cirka 10 % af det overskydende regnvand. Det udgjorde et kompromis mellem parterne, der blev vurderet at være realistisk. Planmæssige forhold og synergi Rekreative forhold og synlighed Med udgangspunkt i sigtelinjen har Projektgruppen i fase 4 fundet den bedste løsningkombination, der sikrer mod en 100-års hændelse ved åen om 30 år. Den består af de delprojekter fra den valgte sigtelinje, der er nødvendige til løsning af det hydrauliske problem om 30 år. Den hydrauliske funktion af løsningskombinationen er ikke betinget af, at de resterende delprojekter i sigtelinje udføres. Miljømæssige og landskabelige forhold Hydrologiske forhold Den endelige Kapacitetsplan 2018, som er vist på side 22 og frem er resultat af de efterfølgende beregninger og optimeringer af løsningskombinationen Kombineret løsning 1: Oversvømmelsesarealer + tilbageholdelse af 50% af skybrudsvand i oplandet Kombineret løsning 2: Oversvømmelsesarealer + udvidelse af vandløbet nedstrøms Kombineret løsning 3: Oversvømmelsesarealer + parallelledning nedstrøms Verificering af Løsningskombination 2018 i 3-vejs model Som beskrevet på side 11 er der brugt en forsimplet model ved opstilling og dimensionering af de foreløbige løsningskombinationer. Derfor er den endelige Kapacitetsplan for en 100-års hændelse ved åen om 30 år efterfølgende blevet verificeret i den detaljerede model. Som det ses af diagrammet nedenfor, holder den beregnede vandstand sig under kritisk kote. Det vil sige, at Kapacitetsplanen løser sit formål. Det bemærkes, at oversvømmelsesarealerne i disse beregninger ikke er udnyttet fuldt ud. Verificering af Kapacitetsplan 2018 til sikring til en 100-års hændelse om 30 år Diagrammet viser, at Kapacitetsplanen løser sit formål: At holde vandstanden i Harrestrup Å-systemet under kritisk kote ved en 100-års hændelse ved åen om 30 år. Og det gør den uanset om det regner kraftigt i øverste del af oplandet, midt på eller i nederste del. Diagrammer for sidetilløb ses i dokumentationen KROGEBJERGPARKEN/ STADIONPARKEN DAMHUSENGEN Bundkote Kritisk kote med oversvømmelsesarealer og brinksikring Med Kapacitetsplan Vandstand ved 100-års regn om 30 år - kraftigst nedstrøms Med Kapacitetsplan Vandstand ved 100-års regn om 30 år - kraftigst midtpå Med Kapacitetsplan Vandstand ved 100-års regn om 30 år - kraftigst opstrøms km 10 km km km Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

35 Cost-benefit-analyse I fase 4 af Kapacitetsprojektet er der foretaget en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse (Cost-Benefit-Analyse, CBA) af Kapacitetsplan 2018 for sikring til en 100-års hændelse om 30 år. En samfundsøkonomisk CBA sammenligner fordele (benefits) ved investering med omkostningerne til investeringen (costs). Hensigten er at vurdere, om planen er en god forretning for samfundet som helhed. Den nye analyse i fase 4 er opdateret fra fase 3 med de nyeste anbefalinger for samfundsøkonomiske analyser, der er publiceret i 2016 og Analysen følger således de seneste anbefalinger fra Spildevandskomiteen i Skrift 31 Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn (2017), Finansministeriets vejledninger til samfundsøkonomiske analyser (2017), samt Miljøministeriets PLASK-værktøj version 2.0 (2017). I analysen er medtaget de mest håndgribelige benefits/fordele i form af reducerede skadesomkostninger på bygninger og vigtig infrastruktur. Det er dog vigtigt, at huske, at Kapacitetsplan 2018 kan give mange andre værdier til samfundet i form af for eksempel øget biodiversitet, sundhed og sikkerhed. Der er mange flere mulige fordele fra investering i Kapacitetsplan 2018 end der er medtaget i cost-benefitanalysen, fordi det ikke i projektet endnu er muligt at vurdere disse fordele økonomisk. Skadesomkostnigner (mio. kr.) Samlede skadesomkostninger med eksisterende system for en 100-års hændelse i dag (E 100 / N) og om 100 år (E 100 /F) for begge scenarierne. SKADESOMKOSTNINGER (HELE OPLANDET) Opland - E100/N Opland - E100/F Jernbane Vej Erhverv Kolonihave Center Offentlig Bolig Analysen af skadesomkostninger viser, at den største del af skaderne sker pga. oversvømmede bygninger i bolig- og erhvervsområder. I hele oplandet stiger de samlede skadesomkostninger ved en 100-års hændelse i dag til ca. 5,6 mia. kr. og om 100 år til 9,8 mia. kr. Langs vandløbet er samlede skadesomkostninger ca. 440 mio. kr. ved en 100-års hændelse i dag og 630 mio. kr. i fremtiden. I en CBA bruges Nettonutidsværdi (NNV) til at beskrive, om den analyserede plan er en god forretning, samfundsøkonomisk set. Et positivt NNV indikerer, at planen er lønsom. Analysen er foretaget for tre forskellige investeringsperioder: 10, 20 og 30 år. Analysen viser, at Scenarie 1 (hele oplandet) giver en betydelig positiv NNV, omkring 6 mia. kr. Kapacitetsplan 2018 er dermed samfundsmæssigt en god forretning, når kommunerne skybrudssikrer i oplandet. Scenarie 2 (vandløbet) resulterer i NNV omkring 0 kr. Dette betyder i praksis, at Kapacitetsplan 2018 alene, uden skybrudssikring, hverken reducerer eller øger værdien i samfundet. Skadesomkostninger SKADESOMKOSTNINGER (VANDLØBSNÆRE OVERSVØMMELSER) Vandløb - E100/N Vandløb - E100/F Jernbane Vej Erhverv Kolonihave Center Offentlig Bolig Kapacitetsplan 2018 muliggør billigere skybrudssikring i oplandet, da skybrudsvand kan afledes stort set uforsinket til åen, men der er endnu ikke kendskab til, hvor meget de enkelte oplandskommuner ønsker at sikre sig i oplandet. Nogle kommuner vil måske sikre sig til en 100-års hændelse om 100 år, mens nogle måske ikke vil sikre sig yderligere. CBA i Fase 4 er gennemført for to forskellige scenarier: I Scenarie 1 (Hele oplandet) antages, at alle oplandskommunerne skybrudssikrer i oplandet til en 100-års hændelse om 30 år. I Scenarie 2 (vandløbet) antages, at Kapacitetsplan 2018 implementeres, men at der ikke sker skybrudsikring i oplandet. Dermed bliver fordelene begrænset til reduktion i oversvømmelser i de områder, der ellers ville blive ramt af høj vandstand fra åen. Scenarie 2 viser, hvad den samfundsøkonomiske rentabilitet som minimum kan forventes at være. Der er dog en meget stor sikkerhed i, at lønsomheden for Kapacitetsplan 2018 er større end i dette scenarie, fordi der nok kan forventes, at flere kommuner påbegynder skybrudssikring i oplandet, hvilket vil øge lønsomheden. Mio kr. (nutidsværdi) CBA FOR HELE OPLANDET Costs (omkostninger) Benefits (fordele) NNV års investering 20 års investeirng 30 års investering Mio kr. (nutidsværdi) CBA FOR VANDLØBET Costs (omkostninger) Benefits (fordele) NNV års investering 20 års investeirng 30 års investering Fordele (Benefits) i CBA beregnes som reducerede forventede skadesomkostninger. Ved beregning af fordele er skadesomkostninger for bolig, erhverv, centerarealer, offentlige bygninger og tekniske anlæg, samt vej og jernbane vurderet. Den største del af skadesomkostningerne ved en oversvømmelse sker på bolig og erhverv. Omkostningerne (Costs) i CBA består af anlægsinvesteringer, driftsomkostninger og reinvestering. I begge scenarierne inkluderes anlægsomkostningerne for Kapacitetsplan 2018 (1.1 mia. kr.). Derudover inkluderes i Scenarie 1 anlægsomkostningerne for skybrudssikring, estimeret til 1,8 mia. kr. Driftsomkostninger er i gennemsnit 1 % af samlede anlægsomkostninger og reinvesteringen er 50 % af anlægsomkostningerne om 50 år (modsvarende til en gennemsnitlig teknisk levetid for anlæggene). Resultatet fra CBA afhænger af om der sker skybrudssikring i oplandet, og hvor meget skybrudssikring der implementeres i oplandet CBA viser, at Kapacitetsplan 2018 som minimum resulterer i, at NNV er omkring 0 mio. kr. (fra -40 til +60 mio. kr.). Hvis kommunerne skybrudssikrer i oplandet, vil planen resultere i øget lønsomhed. Disse to scenarier viser, et maksimum resultat (Scenarie 1) og et minimum resultat (Scenarie 2). I praksis kan der forventes, at NNV bliver noget imellem. Den endelige lønsomhed for Kapacitetsplan 2018 afhænger af, hvor meget kommunerne udnytter muligheden til skybrudssikring i oplandet. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 21

36 KAPACITETSPLAN 2018 FOR HARRESTRUP Å-SYSTEMET Kapacitetsplanen for Harrestrup Å-systemet er resultatet af den proces, der er beskrevet i foregående kapitel og beskriver den bedst egnede metode til at opnå den nødvendige kapacitet i åen og dets sidetilløb. Der er to hovedformål: Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje og nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse, også om 30 år. Det er sikringen af Harrestrup Å-systemet som udføres i Kapacitetsprojektet, mens skybrudssikringen udføres af kommunerne. Dette er illustreret på figuren til venstre. I dette kapitel beskrives Kapacitetsplanen i følgende afsnit: Delprojekter og anlægsøkonomi Rækkefølgeplan Fast mål fleksibel udførelse Det videre forløb Delprojekter og anlægsøkonomi Ved opstilling af Kapacitetsplanen for sikring til en 100-års hændelse om 30 år er der blevet undersøgt flere forskellige løsningskombinationer. Den endelige Kapacitetsplan er valgt af parterne i Kapacitetsprojektet på grund af teknik, økonomi og synergi med øvrig planlægning. Da de ekstreme regnskyl sker relativt sjældent, er det prioriteret at anvende multifunktionelle løsninger, der også har en anvendelse i den største del af tiden, hvor det ikke regner. Dette gælder oversvømmelsesarealer med rekreative formål, som ved fornuftig planlægning kan indrettes, så de er robuste til at modstå lejlighedsvise oversvømmelser. De grønne oversvømmelsesarealer er højt prioriterede i Kapacitetsplanen. De skabes i ådalen, hvor vandet naturligt samler sig, og det giver stort volumen med en lille indsats, hvilket er langt billigere end for eksempel underjordiske betonbassiner. De grønne oversvømmelsesarealer løser den største del af udfordringen og arealerne kan langt den største del af tiden bruges til andre formål. Kapacitetsplan 2018 til sikring til en 100-års hændelse ved åen om 30 år indeholder i alt følgende delprojekter fordelt på cirka 40 lokaliteter: 20 grønne oversvømmelsesarealer med et samlet magasin på cirka 3,6 mio. m 3 7 skybrudsbassiner med et samlet magasin på cirka 0,1 mio. m 3 Udvidelse af Harrestrup Å over cirka 5 km, så vandføringsevnen forøges Udvidelse af Kagsåen over cirka 0,7 km, så vandføringsevnen forøges Udvidelse af 9 underføringer ved broer og lignende Styring og overvågning Det er forudsat, at kommunerne forsinker en mindre del af det overskydende regnvand svarende til ca m 3 - indtil der er kapacitet i Harrestrup Å-systemet. Kommunerne er frie til at planlægge deres skybrudstilpasning, men hvis det er teknisk muligt og hensigtsmæssigt, kan det være en god forretning for kommunerne at indtænke yderligere forsinkelse af regnvandet i deres lokale løsninger, da det måske kan reducere de samlede omkostninger til skybrudssikringen i oplandet. De forventede anlægsomkostninger for Kapacitetsplanen er beregnet til ca. 1,10 mia. kr. som vist i tabellen nedenfor. Der er tale om et tidligt estimat, og derfor er det i sagens natur usikkert. På grundlag af den kvalitetssikring, der er udført, vurderes det, at prisoverslaget er det bedst mulige på det nuværende detaljeringsniveau, selvom der er stor usikkerhed og spredning på tallene. Se nærmere beskrivelse af estimering af anlægsøkonomien på side 16. I henhold til almindelig praksis ved beregning af tidlige estimater er der inkluderet et korrektionstillæg på 50 % i forhold til projektfasen. Procentsatsen er fastlagt ud fra erfaringstal for usikkerheder på prisoverslag ved forskellige projektfaser. I den videre planlægning af hvert delprojekt vil der blive beregnet et mere detaljeret anlægsoverslag, der kan bruges til budgetlægning. Prisoverslag for anlægsomkostninger til Kapacitetsplan 2018 til sikring til en 100-års hændelse om 30 år Prisoverslaget inkluderer planlægning, projektering og entreprenøromkostninger. Heraf skal anvendes 20 mio. kr. (skøn) til overordnet projektledelse i Kapacitetsprojektet. Skønnede anlægsomkostninger til Kapacitetsplan 2018 Pris (milliarder kr.) til sikring til en 100-års hændelse ved åen om 30 år Online oversvømmelsesarealer 0,68 Skybrudsbassiner 0,15 Fjernelse af flaskehalse 0,06 Udvidelse af åen 0,19 Styring og overvågning 0,02 TOTALT 1,10 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

37 Rækkefølgeplan Tabellen nedenfor og kortet til højre viser de prioriterede delprojekterne i Kapacitetsplanen til sikring til en 100-års hændelse om 30 år. Den overordnede rækkefølgeplan opdelt i fire perioder og er opstillet ud fra hensynet til: Geografisk fordeling Jævn investeringstakt og dermed jævn takstpåvirkning Hydrauliske bindinger (se side 24) Projekter, der er i gang eller er langt i planlægningen Modnede delprojekter prioriteres Rækkefølgeplan for igangsætning af delprojekterne med fire perioder. Forkortelser: OV er online oversvømmelsesarealer, SB er skybrudsbassiner, VU er vandløbsudvidelser og FH er fjernelse af flaskehalse. Forventet periode Id Delprojekter, der igangsættes Kommune 1.01 OV Harrestrup Mose Albertslund 1.02 OV Haraldsminde Ballerup 1.14 OV Vigerslevparken 2 København/Hvidovre 1.15 OV Vigerslevparken 3 København/Hvidovre 1.16 OV Kagsmosen Herlev/Rødovre/København 1.17 OV Kagsåparkens Regnvandsprojekt Gladsaxe/Herlev 2.01 SB Haraldsminde Ballerup 6.03 VU Vigerslevparken 2 København Periode Periode Periode Periode VU Vigerslevparken 3 København 6.05 VU Kagsåen Herlev/Gladsaxe/København 5.11 FH Underføring Vestkærs Alle København 5.14 FH Kryds rør Hvidovre Storcenter København 5.15 FH Kryds rør Holmelundsvej København 5.17 FH Kryds rør Sønderkær København 5.18 FH Underføring Sydkærsvej København 5.21 FH Underføring Herlev Hovedgade Herlev/København 5.22 FH Underføring Sonatevej Herlev/København 5.23 FH Underføring S-banen Herlev/København 5.24 FH Underføring Kagsmosestien Herlev/København 1.06 OV Ejbyvænge/Skovlunde Naturpark Ballerup/Glostrup 1.07 OV Ejby Mose Glostrup 1.09 OV Mileparken Ballerup/Herlev 1.10 OV Hanevad bassin Ballerup/Herlev 1.18 OV Grøndalsparken København/Frederiksberg 2.02 SB Skelgrøften/Ballerup Fritidslandskab Ballerup 2.05 SB Skovlunde Naturpark Ballerup 2.06 SB Ejby Mose Glostrup 2.07 SB Mileparken Ballerup/Herlev 1.03 OV Ballerup Fritidslandskab Ballerup OV Vestskoven Albertslund 1.11 OV Krogebjergparken/Stadionparken Rødovre/København OV Damhusengen København OV Damhussøen København 1.13 OV Vigerslevparken 1 København 2.09 SB Stavnsbjerg Allé Gladsaxe 6.02 VU Vigerslev 1 København OV Bymoserenden Ballerup/Glostrup 1.05 OV Skovlunde Naturpark Ballerup/Glostrup 1.08 OV Sømosen Ballerup/Herlev 2.04 SB Bymoserenden Albertslund/Ballerup 6.01 VU Ny underføring langs Roskildevej København 6.06 VU Brinksikring Ndr. Ringvej til Vestvoldens Voldgrav Rødovre 6.07 VU Brinksikring Vestvoldens Voldgrav til Slotsherrensvej Rødovre/København Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 23

38 PARTERNES RATIONALE I dag er Harrestrup Å dimensioneret til at kunne klare udledninger på 1,5 liter pr. sekund pr. ha. Ved at parterne går sammen og skaber en fælles løsning, bliver det muligt for parterne at tillede større mængder vand til åen uden at forårsage skadevoldende oversvømmelser nedstrøms. Samtidig kan parterne ved at samarbejde udnytte, at det ikke regner lige meget i hele oplandet. Hvis parterne skal løse udfordringerne alene skal de lokale løsninger dimensioneres til en 100-års regnhændelse over hele kommunen. Dette giver et volumenbehov, der skønsmæssigt er 6,3 mio. m 3. Dette er væsentligt højere end de omkring 3 mio. m 3, der håndteres med Kapacitetsplanen, når der samarbejdes*. Forklaringen er, at de fælles løsninger kan dimensioneres til i gennemsnit cirka 60 % af den maksimale 100-års regnhændelse (se side 10). Samlet set kan parterne, ved at samarbejde om en fælles udnyttelse af Harrestrup Å, opnå en bedre og billigere løsning, end hvis parterne skulle løse udfordringerne alene. * Beregnet som det ekstra udløb fra åen til Kalveboderne (over den nuværende kapacitet på 1,5 l/sek/ha) for en 24-timers periode plus den maksimale vandmængde i oversvømmelsesarealer fra modelberegningerne ved en 100-års regn om 30 år. ØKONOMISK STYRING Tidlige estimater, der udføres når meget endnu er uafklaret, er meget usikre og Kapacitetsprojektet anvender en række metoder for at håndtere denne usikkerhed. Usikkerheden på anlægsoverslag ligger erfaringsmæssigt mellem minus 25 % og plus 50 % ved tidlige estimater på afløbsprojekter i Danmark (jf. Afløbsteknik 2011). For Kapacitetsplanen svarer det til, at anlægsoverslaget spænder mellem ca. 0,6 og 1,1 mia. med et basisestimat på 0,7 mia. baseret på skønnede mængder og gennemsnitlige enhedspriser. I henhold til anbefalinger for budgetlægning har parterne valgt den høje værdi med 50 % korrektionstillæg som budgetramme for Kapacitetsplanen. Ved den økonomiske styring ved etablering af delprojekterne vil det være et lavere budget ankerbudgettet der styres efter. Ankerbudget skal sikre, at der arbejdes på minimering af omkostninger til delprojekterne, så de samlede omkostninger til gennemførsel af Kapacitetsplanen bliver så lave som muligt. I sidste ende vil det være de faktiske omkostninger som parterne skal finansiere. Allerede i næste fase planlægningsfasen vil der komme væsentlig, ny viden om det samlede budget, da delprojektgrupperne vil udarbejde de første egentlige anlægsbudgetter. Det forventes, at nogle delprojekter vil være dyrere end det nuværende anlægsoverslag, mens andre vil blive billigere. Derfor ligger der i det samlede anlægsoverslag for de ca. 40 delprojekter en ekstra sikkerhed i forhold til, hvis hver delprojekt skulle udføres isoleret. Erfaringerne fra andre lignende skybrudsprojekter viser dog, at der kan være forhold, der viser sig at blive væsentligt anderledes fx når kommunerne kommer videre med planlægning og implementering af eventuel skybrudssikring i oplandet. Valget af delprojekter til Kapacitetsplanen bygger desuden på best-case, da parterne naturligvis ønsker at benytte de billigste og bedste tiltag. I forhold til realiserbarheden af de prisbillige oversvømmelsesarealer er der dog risiko for, at de ikke alle kan udføres i den ønskede udstrækning af lokale årsager, men at de skal suppleres med dyrere alternativer, fx en større grad af udgravning af magasinvolumen. Dette er dog en velovervejet og velbegrundet risiko, da besparelsen kan være stor. HYDRAULISKE BINDINGER I Kapacitetsplanen er der taget stilling til de hydrauliske bindinger på udførelsen af delprojekterne. For eksempel skal udvidelsen af åen fra Damhussøen til Kalveboderne ske nedefra og op. Hvis det sker omvendt kan det skabe flere oversvømmelser i den nederste del af åen i forhold til situationen i dag. Diagrammet over hydrauliske bindinger på modstående side kan bruges til et hurtigt overblik over de generelle bindinger mellem delprojekterne og kan bruges til en første vurdering. Diagrammet bygger på generelle principper for hver løsningstype (se tabel til højre) baseret på en overvejelse af, hvornår den aktuelle løsningstype kan udføres, så den udelukkende forbedrer situationen, og ingen steder skaber forringelser i forhold til situationen i dag. Der er tale om generelle principper, da de cirka 40 delprojekter i sagens natur kan kombineres på et næsten uendeligt antal måder og derfor skal der altid foretages en konkret vurdering af den hydrauliske kontekst. Diagrammet er inddelt i fire delområder, som kan gøres tilnærmelsesvis uafhængige ved implementering af Kapacitetsplanen (se nærmere beskrivelse i næste afsnit på side 26). Dette er valgt, da det vurderes at gøre det nemmere at komme i gang med udførelsen af Kapacitetsplanen, når alle delprojekterne ikke afhænger af alle de andre. Tabellen til højre beskriver de generelle principper og på modstående side ses diagrammet over hydrauliske bindinger, der indeholder alle delprojekter i Kapacitetsplanen og deres indbyrdes afhængigheder. Hvert delprojekt har et id-nummer som refererer til Projektkataloget. OPLANDSKOMMUNERNES SKYBRUDSSIKRING I dag er der problemer med skadevoldende oversvømmelser ved en 100-års hændelse i alle delområder som det ses af oversvømmelseskortet på side 7. Fuld implementering af Kapacitetsplan 2018 sikrer tilstrækkelig kapacitet til kommunernes skybrudsikring ved en 100-års hændelse om 30 år. Sideløbende med Kapacitetsplanen kan kommunerne planlægge og udføre skybrudssikring i oplandet. Planen for dette arbejde skal koordineres med realiseringen af Kapacitetsplanen. Det er de hydrauliske bindinger, der lægger den overordnede ramme for implementering af kapacitetsplanen. Nye tilledninger af skybrudsvand kan dog ske løbede i det omfang, der er tilvejebragt den nødvendige kapacitet, så risikoen for skadevoldende oversvømmelser over det accepterede niveau (100-års hændelsen på det pågældende tidspunkt) ikke forøges langs Harrestrup Å. Der bør udføres analyser med den hydrauliske model til konsekvensberegning af de konkrete forslag til skybrudsprojekter. Den tilgængelige kapacitet kan fordeles mellem parterne ved forhandling. I tråd med strategien for optimeringen vil parterne helt generelt håndtere sådanne situationer med en tilpasningsstrategi, der holder det samlede anlægsbudget indenfor den aftalte ramme, men hvis nødvendigt justerer den beregnede, teoretiske risiko for oversvømmelse. Hvis fx de kommende års målinger på åen eller regnvandskloakken viser, at afledningen fra oplandet er enten underestimeret eller overestimeret kan det vise sig, at forudsætningerne ikke svarer til en 100-års hændelse, men måske til fx en 75- eller 150-års hændelse. Det er stadig en væsentlig forbedring i forhold til forholdene i dag. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

39 Beskrivelse af løsningstyper og generelle principper for hydrauliske bindinger mellem delprojekterne Løsningstype Grønne oversvømmelsesarealer Beskrivelse og hydrauliske bindinger Ved at udnytte ådalens naturlige terræn skabes et stort volumen, som forsinker vandet indtil der igen er kapacitet i åen. Magasinet ligger på åen online - og det giver den mest optimale udnyttelse af volumenet. Etablering af et oversvømmelsesareal vil hæve den kritiske kote i området, og dette kan medføre oversvømmelser opstrøms i åen. Derfor skal oversvømmelsesarealerne som udgangspunkt udføres oppefra og ned. Forudsætningen for etablering af oversvømmelsesarealerne er implementeringen af den centrale risikobaserede styring, der skal styre, hvornår vandet holdes tilbage og afledes. Skybrudsbassiner Skybrudsbassiner etableres så vidt muligt, hvor det naturlige terræn giver mulighed for at opnå størst volumen med mindst jordflytning. Magasinet ligger væk fra åen og forsinker skybrudsvand fra oplandet. Da skybrudsbassinerne ligger væk fra åen, hæver de ikke den kritiske kote lige som for oversvømmelsesarealerne. Derfor kan de etableres uafhængigt af de øvrige delprojekter. Forudsætningen for etablering af skybrudsbassinerne er implementeringen af den centrale risikobaserede styring, der skal styre, hvornår vandet holdes tilbage og afledes. Udvidelse af åen I den nederste del af Harrestrup Å kombineres muligheden for forsinkelse med en vandløbsudvidelse, der kan få vandet hurtigt ned til Kalveboderne. Udvidelsen kan ske ved ændring af åens tværsnit til et dobbelt eller 3-dobbelt-profil, der vil forøge vandkvaliteten i den naturlige å. Udvidelse af åen kan også bestå i brinksikring, hvilket består i etablering af en jævn brinkkote. Da udvidelse af åen vil øge vandføringsevnen og dermed vandføringen ved ekstrem regn, skal udvidelsen ske nedefra og op, for eksempel fra Kalveboderne og op mod Damhussøen. Fjernelse flsakehalse Når åen bliver udvidet er det også nødvendigt at udvide underføringer under veje og jernbaner, så de ikke virker som flaskehalse på åen. Da udvidelse af underføringer vil øge vandføringsevnen og dermed vandføringen ved ekstrem regn, skal åen og underføringerne være udvidet nedstrøms underføringen først Central risikobaseret styring af magasiner og pumper Regnhændelser sker meget forskelligt, nogle gange vil det regne meget i den øverste del af åen og nogen gange nederst. Derfor skal anvendelsen af magasinering optimeres i hvert enkelt situation ved anvendelse af et centralt styringssystem baseret på prognoser for regn og oversvømmelser. Denne styring er forudsætningen for etablering af oversvømmelsesarealer og skybrudsbassiner. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 25

40 Fast mål fleksibel udførelse Der kan i realiseringen af Kapacitetsplan 2018 forekomme politiske, juridiske, tekniske og miljømæssige grunde til, at en del af delprojekterne ikke kan udføres som planlagt. Af denne grund kan der ikke med Kapacitetsplanen vedtages bindende aftaler om etablering af anlæggene, som beskrevet i Rækkefølgeplanen. I stedet er der formuleret en overordnet plan med behovet for henholdsvis forøgelse af afledningskapaciteten og opmagasineringen, for i fire delområder, som vist på kortet til højre. Det er denne overordnede plan, som parterne binder sig til ved vedtagelse af Kapacitetsplan For hvert delopland er der fastsat et opmagasineringsvolumen, som samarbejdet skal finde plads til i netop dette opland, for at Kapacitetsplanen kan opfylde målsætningen; at sikre de ånære arealer mod skader ved en 100-års hændelse om 30 år, selvom parterne tilleder mere regnvand. Hvis det i den videre planlægning viser sig umuligt eller uhensigtsmæssigt at etablere nogle af delprojekterne, der indgår i Kapacitetsplanen, skal samarbejdet finde alternative løsninger inden for det pågældende delområde. Som beskrevet i afsnittet om strategi for optimeringen på side 17 er Kapacitetsplan 2018 fleksibel og fremtidssikret. Fleksibel, fordi parterne kun binder sig til at udføre 30-års planen og fremtidssikret, fordi parterne med tiden skal tage stilling til at udbygge med yderligere delprojekter, så åen er sikret til en 100-års hændelse om 100 år svarende til den langsigtede målsætning. De resterende delprojekter er beskrevet i Projektkataloget. Begrundelsen for opdelingen i de fire delområder er dels, at de kan gøres tilnærmelsesvis uafhængige ved implementering af Kapacitetsplanen og dels placeringen af tre vigtige målestationer i åen, der har været udgangspunkt for opstilling af det nye designgrundlag (se side 10) og kalibreringen af den hydrauliske model (se side 12). Disse målestationer vil også fremover få en vigtig rolle i implementering af styring og overvågning af Harrestrup Å-systemet og monitering af effekterne af implementering af delprojekterne i Kapacitetsplanen. En rummelig plan fast mål og fleksibel udførelse Kapacitetsplanen præsenterer et Projektkatalog og en Rækkefølgeplan, som er sigtelinjen i projektet. Den viser den bedst egnede løsning med den nuværende viden ud fra et teknisk/økonomisk perspektiv. I virkeligheden vil der forekomme politiske, juridiske og miljømæssige grunde til at afvige fra denne sigtelinje. Kapacitetsplanen udstikker rammerne inden for hvilke retningen stadig er at foretrække i forhold til alternativerne. Overordnet plan for omfanget af nødvendige tiltag for en 100-års hændelse om 30 år Den overordnede plan er bundet op på fire delområde, hvor det er tanken, at der etableres risikobaseret styring af kapaciteten af å- systemet. Delområderne er afgrænset af tre vigtige målestationer i åen, der har været udgangspunkt for opstilling af det nye designgrundlag for Kapacitetsplanen som beskrevet på side 10. Magasinvolumen er sum af oversvømmelsesarealer og skybrudsbassiner i hvert delområde. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

41 Det videre forløb Kapacitetsplanen viser den bedst egnede måde at sikre åen baseret på den bedste tilgængelige viden vi har i dag. Der sker imidlertid konstante forandringer i vores samfund, der kan påvirke kommunernes langtidsplaner og prognoserne for klimaforandringerne kan ændre sig. Det er derfor vigtigt at indse, at planlægning, der inkluderer analyser langt ind i fremtiden, også inkluderer usikkerhed. Dermed skal langtidsplanlægning ses som en løbende proces, hvor planen bliver optimeret, når samfundet og omgivelserne forandres og når der kommer ny viden til. Kapacitetsplanen skal derfor revurderes jævnligt for kontinuerligt at sikre, at planen opnår målsætningen på den samfundsøkonomisk mest optimale måde. Som det er beskrevet i forrige afsnit, er der tale om store investeringer, der skal foregå over en længere årrække. Da det overordnede formål med Kapacitetsplanen er reduktion af risiko for skader ved oversvømmelse vil parterne i den kommende periode overveje om Kapacitetsprojektet med fordel kan bidrage med viden til den kommunale beredskabsplanlægning. Dette kan for eksempel være i form af udarbejdelse af action cards med viden om risikoen for oversvømmelser langs åen og om, hvor der opnås størst effekt af midlertidige foranstaltninger ved ekstreme hændelser. Disse planer skal opdateres efterhånden som Kapacitetsplanen implementeres og flere og flere delprojekter udføres. De hydrauliske modeller kan forbedres med faktiske målinger i å-systemet. Derfor skal der implementeres et måleprogram, der kan støtte op om beredskabet og styringen af kapaciteten i åen og samtidigt give værdifuld information til validering og forbedring af modelberegningerne. Der er følgende vigtige opmærksomhedspunkter i den kommende tid: Overvejelser omkring Kapacitetsprojektets forhold til den kommunale beredskabsplanlægning og muligheder for at bidrage med viden, for eksempel i form af action cards med risikområder og muligheder for beskyttelse Planlægning og implementering af måleprogram til forbedret planlægning og kommende styring af anlæggene Tiltag til styring af kapaciteten af å-systemet baseret på det udvidede måleprogram Revision af Kapacitetsplanen for eksempel hvert 3. år eller når der er opnået vigtig ny viden om å-systemet og dets opland, ny kommunal planlægning af skybrudssikring, nye fremskrivninger af klimaprognoser, ny lovgivning på området og lignende Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å 27

42 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å

43 BILAG A HARRESTRUP Å Overblik over teknik økonomi aftaler i det tværkommunale samarbejde Juni 2018

44

45 SAMMENFATNING Dette dokument skaber et overblik over Harrestrup Å-projektet. Ti kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyningsselskaber har sammen fået udarbejdet en Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet. Formålet med samarbejdet er at gøre det muligt at håndtere regnvandet i det 80 kvadratkilometer store opland til Harrestrup Å også, når de helt store regnskyl falder. Det betyder, at kommunerne skal kunne forebygge oversvømmelser ved at lede regnvand til åen, uden at der skabes oversvømmelser omkring åen. For at kunne forsvare at bruge åen yderligere, skal områderne omkring åen sikres mod skadevoldende oversvømmelser. I samarbejdet vil man gerne arbejde helhedsorienteret og langsigtet, og det er derfor valgt at sikre åen op til en 100 års regnhændelse i vandløbet om 30 år. Hvilket serviceniveau kommunerne vælger inde i oplandene, står dem frit for. Kapacitetsplan 2016 rummer en række projekter omkring Harrestrup Å til en anslået værdi af 1,1 mia. kr. og en cost-benefit-analyse viser, at det vil være samfundsøkonomisk fordelagtigt at gøre det i løbet af en 20-årig periode. Det er en forudsætning for samarbejdet, at det er vandselskaberne, der finansierer. Med tilslutning til Kapacitetsplan 2018 får kommunerne dels håndteret oversvømmelser i nærheden af åen, og dels mulighed for at lede mere vand til åen ad skybrudsveje. Disse skybrudsveje er IKKE en del af projektet, og det står kommunerne frit for hvornår, hvordan og i hvilket omfang de vil udføre skybrudssikring i eget opland. Den fælles sikring foretages i hovedtræk ved at gennemføre en kombination af anlægsprojekter, der dels forsinker regnvandet i ådalens grønne områder i den nordvestlige opstrøms del af oplandet, og dels lader det løbe hurtigere ud af åen nedstrøms ved Kalveboderne. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end fx underjordiske betonbassiner. Ved at styre strømningen i åen, foretages der kontrollerede oversvømmelser, så vandet lægger sig i de grønne områder og ikke flyder til områder med bygninger og infrastruktur. Omkring de grønne områder etableres der sikring i form af terrænreguleringer, som holder på vandet. Med Kapacitetsplan 2018 vil de grønne områder blive oversvømmet ved de store regnskyl. Dette som alternativ til at bygninger og infrastruktur oversvømmes. Med projekterne i planen vil de grønne områder blive gjort robuste til at kunne klare de sjældne oversvømmelser og til at kunne blive tømt og drænet for vand relativt hurtigt. I arbejdet med områderne vil der blive tilstræbt synergieffekter af naturmæssig og rekreativ art. Boligområder mv. i ådalen vil blive sikret mod oversvømmelser. 3

46 VÆRDI FOR BORGERNE KAPACITETSPROJEKTET Det er noget relativt nyt, at borgerne skal betale for skybrudssikring over spildevands-taksten. Formålet med skybrudssikringen er at reducere borgernes gener som følge af oversvømmelser og at reducere udgifterne til vandskader. I projektet er det beregnet, at der på nuværende tidspunkt er gennemsnitlige årlige udgifter på 300 mio. kr. Det er oftest forsikringsselskaberne, der betaler skaderne, men de opkræver pengene hos borgerne i form af forsikringspræmier. Det forventes, at Kapacitetsplan 2018 får som afledt effekt, at forsikringspræmierne ikke stiger i samme grad, som det nuværende risikobillede vil give anledning til. Kapacitetsplanen fjerner ikke risikoen for oversvømmelser helt. Dels går der op til 20 år, før den er fuldt implementeret, og dels kan der komme regn, som er større end en 100 års hændelse. VANDSKADERNE SKAL REDUCERES Flere store regnskyl i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader på boliger, virksomheder og infrastruktur, når de voldsomme regnskyl kommer. Alt tyder på, at de vil komme oftere og være voldsommere i de kommende år. Ti kommuner afleder regnvand til Harrestrup Å. Det gælder kommunerne; Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. Der har, ved de seneste store regnskyl, været problemer mange steder, fordi vandet ikke kunne komme hurtigt nok ned til åen, eller fordi åen ikke kunne rumme vandet. Det har givet oversvømmelser nogle steder på fx grønne arealer, hvor det ikke betyder noget at have vandet stående for en tid, men også mange steder, hvor det har skadet boliger, eller hvor hovedfærdselsårer har stået under vand. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber har nu i godt fire år samarbejdet om at finde fælles løsninger, så skaderne ved skybrud kan forebygges. Projektet, der samarbejdes om, hedder et Kapacitetsprojekt. Det gør det, fordi der arbejdes med, hvordan man kan få plads (kapacitet) til alle de kubikmeter vand, der falder ved de store regnskyl. Der arbejdes således ikke som udgangspunkt - med forskønnelse af åen, med natur- eller miljømæssige forhold eller med rekreative værdier. Grunden til det er juridisk, idet forudsætningen fra kommunernes side har været, at der skulle findes løsninger, der kan betales af forsyningsselskaberne, og disse må kun betale for at håndtere regnvandet. I sidste ende er det under alle omstændigheder borgerne, der kommer til at betale, men det har stor betydning, hvilken kasse pengene kommer fra. Forsyningsselskaberne har mulighed for at opkræve penge til at løse netop disse opgaver omkring håndtering af regnvand over taksterne på regn- og spildevand. Når det er sagt, vil man naturligvis i projektet sørge for, dels at de penge, der bruges til at håndtere vand, i videst muligt omfang bringer værdi til åen og oplandet, dels vil man, når der arbejdes med de enkelte projekter, kunne supplere med kommunale midler, hvis man kan se muligheder for at forbedre natur, miljø eller rekreative værdier i synergi med det regnvandstekniske projekt. Undervejs vil man naturligvis overholde gældende lovgivning og krav fra vandløbsmyndigheder og øvrige myndigheder.

47 SAMARBEJDE OM AT BRUGE ÅDALEN HVOR SIKKERT BLIVER DET? Oplandet omkring Harrestrup Å er især fra Herlev og til udløbet ved Kalveboderne - tæt på fuldt udbygget med infrastruktur, bolig- og erhvervsområder. Der er ikke mange arealer, hvor vandet kan opmagasineres, indtil det kan komme ned i åen og ud i havet. At bygge store underjordiske bassiner er meget kostbart, og investeringen kan ikke udnyttes til andet formål. Der er derfor god mening i, at kommunerne går sammen om at finde de bedste løsninger de steder i ådalen, hvor der er plads til at have vandet liggende i billigere løsninger på overfladen. I projektet her vælger man således at tage kollektivt ansvar for åen og pulje pengene, så de kan investeres der, hvor man får mest for dem. I samarbejdet har man besluttet at sikre oplandet mod skader op til en 100 års hændelse i vandløbet om 30 år. Der er tale om statistik for, hvor ofte der falder hvor meget regn. Når sådanne statistikker kombineres med opgørelser af skaderne, kan man regne på, hvad det kan betale sig at sikre sig mod. Regnen den 2. juli 2011 var i oplandet til Harrestrup Å omtrent en 70 års hændelse. Når man taler om en 100 års regn om 100 år, tager man højde for den udvikling i regnen, som klimaforskerne forventer vil ske. I projektet regnes der med, at den nuværende regn skal ganges med 1,34 om 30 år, når man dimensionerer. Det kan lyde voldsomt at sikre for regn om 30 år, men det er en fortætning af byerne gennem 100 år, der har skabt problemerne, så idéen er at tænke langsigtet, når de løses, og beregninger viser, at det kan betale sig økonomisk. Det betyder ikke, at der ikke vil forekomme skader i fremtiden. Dels tager det 20 år før Kapacitetsplan 2018 er fuldt realiseret, og selv når den er det, kan der komme regnskyl, der er større end 100 års hændelsen. I dele af København var 2. juli regnen en års hændelse. Sandsynligheden for så store regnskyl er selvsagt små. De store skadesgivende regnhændelser stiger i mængde og antal med klimaforandringerne 5

48 KAPACITETSPLAN 2018 Kapacitetsplan 2018 rummer den kombination af delprojekter, der, med den viden og det plangrundlag vi har i dag, vurderes at være den mest hensigtsmæssige mulighed for at nå målsætningen om at sikre for en 100 års hændelse om 30 år. Med Kapacitetsplan 2018 etableres en mulighed for, at der kan afledes mere skybrudsvand til Harrestrup Å. For at få det fulde udbytte af Kapacitetsplan 2018, skal parterne etablere skybrudsveje i oplandet. Disse er ikke en del af Kapacitetsplan 2018, og de etableres og betales individuelt. Parterne forpligter sig IKKE til at gøre det. Selv hvis der ikke etableres egentlige skybrudsveje, vil størstedelen af regnvandet ende i åen alligevel, men det vil formentligt have forårsaget skader undervejs. Efterhånden som kommunernes planlægning skrider frem, vil Kapacitetsplan 2018 kunne justeres, så den kommer til at passe til det reelle behov. Der er således ikke tale om, at man etablerer kapacitet, som ikke udnyttes. Delprojekterne er sat ind i en rækkefølgeplan, der angiver, hvornår de enkelte projekter etableres. Rækkefølgen er fastlagt under hensyntagen til geografisk beliggenhed, ønsket om en jævn investeringstakt samt hydrauliske bindinger. De hydrauliske bindinger sikrer, at man ikke risikerer at gøre noget værre, når man arbejder med åen. Af tabellen fremgår det, at der overordnet set opereres med 4 perioder af 5 år. Flere forhold kan påvirke den endelige rækkefølgeplan. Det skal hele tiden vurderes, hvor effekten vil blive størst, og hvor der er mest brug for den, samt hvilke myndighedsmæssige opgaver, der skal håndteres for at realisere projekterne. Flere kommuner har ønsker om at lede mere skybrudsvand til åen undervejs i implementeringen, når der er samtidighed med andre infrastrukturprojekter. Den overordnede rækkefølgeplan kan derfor fraviges, hvis det er hensigtsmæssigt og parterne er enige om det. Kapacitetsplan 2018 indeholder i alt følgende delløsninger fordelt på cirka 40 lokaliteter: 20 grønne oversvømmelsesarealer med et samlet magasin på cirka 3,6 mio. m 3 7 skybrudsbassiner med et samlet magasin på cirka 0,1 mio. m 3 Udvidelse af Harrestrup å over cirka 5 km så vandføringsevnen forøges Udvidelse af Kagsåen over cirka 0,7 km så vandføringsevnen forøges Udvidelse af 9 underføringer ved broer og lignende Styring og overvågning

49 Rækkefølgeplan for igangsætning af delprojekterne med fire perioder Forventet periode Id Delprojekter, der igangsættes Kommune 1.01 OV Harrestrup Mose Albertslund 1.02 OV Haraldsminde Ballerup 1.14 OV Vigerslevparken 2 København/Hvidovre 1.15 OV Vigerslevparken 3 København/Hvidovre 1.16 OV Kagsmosen Herlev/Rødovre/København 1.17 OV Kagsåparkens Regnvandsprojekt Gladsaxe/Herlev 2.01 SB Haraldsminde Ballerup 6.03 VU Vigerslevparken 2 København Periode Periode Periode Periode VU Vigerslevparken 3 København 6.05 VU Kagsåen Herlev/Gladsaxe/København 5.11 FH Underføring Vestkærs Alle København 5.14 FH Kryds rør Hvidovre Storcenter København 5.15 FH Kryds rør Holmelundsvej København 5.17 FH Kryds rør Sønderkær København 5.18 FH Underføring Sydkærsvej København 5.21 FH Underføring Herlev Hovedgade Herlev/København 5.22 FH Underføring Sonatevej Herlev/København 5.23 FH Underføring S-banen Herlev/København 5.24 FH Underføring Kagsmosestien Herlev/København 1.06 OV Ejbyvænge/Skovlunde Naturpark Ballerup/Glostrup 1.07 OV Ejby Mose Glostrup 1.09 OV Mileparken Ballerup/Herlev 1.10 OV Hanevad bassin Ballerup/Herlev 1.18 OV Grøndalsparken København/Frederiksberg 2.02 SB Skelgrøften/Ballerup Fritidslandskab Ballerup 2.05 SB Skovlunde Naturpark Ballerup 2.06 SB Ejby Mose Glostrup 2.07 SB Mileparken Ballerup/Herlev 1.03 OV Ballerup Fritidslandskab Ballerup OV Vestskoven Albertslund 1.11 OV Krogebjergparken/Stadionparken Rødovre/København OV Damhusengen København OV Damhussøen København 1.13 OV Vigerslevparken 1 København 2.09 SB Stavnsbjerg Allé Gladsaxe 6.02 VU Vigerslev 1 København OV Bymoserenden Ballerup/Glostrup 1.05 OV Skovlunde Naturpark Ballerup/Glostrup 1.08 OV Sømosen Ballerup/Herlev 2.04 SB Bymoserenden Albertslund/Ballerup 6.01 VU Ny underføring langs Roskildevej København 6.06 VU Brinksikring Ndr. Ringvej til Vestvoldens Voldgrav Rødovre 6.07 VU Brinksikring Vestvoldens Voldgrav til Slotsherrensvej Rødovre/København Forkortelser: OV er online oversvømmelsesarealer, SB er skybrudsbassiner, VU er vandløbsudvidelser og FH er fjernelse af flaskehalse 7

50 SAMARBEJDSAFTALEN Den 10. juni 2014 blev der indgået en aftale mellem parterne, hvor man forpligtede sig til at samarbejde om at sikre den nødvendige kapacitet i og omkring åen. Den 27. februar 2015 blev Aftaletillæg 1 indgået, hvor man bl.a. fastlagde, hvordan økonomifordelingen til de fælles anlæg skal være. I Aftaletillæg 1 blev styregruppen bemyndiget til at indgå Aftaletillæg 2, der skulle fastlægge en foreløbig fordeling af økonomi til drift af åen. Det blev indgået på styregruppemødet den 15. juni I 2016 indgik parterne Aftaletillæg 3, hvor Kapacitetsplan 2016 blev tiltrådt, og at parterne i en 2-årig periode ville optimere planen, der dengang opererede med en sikring af åen mod en 100 års hændelse om 100 år. Kapacitetsplan 2106 ville koste 2,2 mia. kr. Aftaletillæg 4 erstatter Aftaletillæg 3, og med aftalen indgår parterne en musketer-ed om at gennemføre Kapacitetsplanen sammen. I Aftaletillæg 4 er det beskrevet, hvordan projekterne skal organiseres og gennemføres. Det er vigtigt, at alle parter, der betaler til projekterne, har indflydelse på deres gennemførsel. Samtidigt er der dog ønske om at gøre organiseringen så fleksibel som muligt.

51 ØKONOMI Det har været et ønske at finde en enkel, gennemsigtig og reproducerbar økonomifordeling, som kan bruges på alle de projekter, man gennemfører sammen. Valget er faldet på en model, hvor man inden for det hydrologiske opland (det opland, hvor regnvand naturligt løber mod åen) opgør arealet af hver af kommunernes befæstede og kloakerede arealer og tager højde for befæstelsesgraden. På den måde regner man ud, hvor meget hver af kommunerne belaster Harrestrup Å under skybrud, og lægger det til grund for den andel, som forsyningsselskabet skal betale. Andelene fremgår af figuren nedenfor. Denne fordelingsnøgle blev fastlagt i Aftaletillæg 1. Der er lavet et prisoverslag for delprojekterne i Kapacitetsplan 2018, og den samlede kombination af projekter anslås at koste ca. 1,1 mia. kr., som fordeles efter den aftalte nøgle. Tidlige estimater, der udføres når meget endnu er uafklaret, er meget usikre og Kapacitetsprojektet anvender en række metoder for at håndtere denne usikkerhed. Skønnede anlægsomkostninger til Kapacitetsplan 2018 Pris (mia. kr.) Oversvømmelsesarealer 0,68 Skybrudsbassiner 0,15 Fjernelse af flaskehalse 0,06 Udvidelse af åen 0,19 Styring og overvågning 0,02 TOTALT 1,1 Selskab % Afløb Ballerup A/S 17,3 Frederiksberg Kloak A/S 3,3 Gladsaxe Spildevand A/S 4,0 Glostrup Spildevand A/S 4,4 HOFOR Spildevand Albertslund A/S 1,1 HOFOR Spildevand Brøndby A/S 1,8 HOFOR Spildevand Herlev A/S 15,2 HOFOR Spildevand Hvidovre A/S 10,4 HOFOR Spildevand København A/S 23,4 HOFOR Spildevand Rødovre A/S 19,1 Usikkerheden på anlægsoverslag ligger erfaringsmæssigt mellem minus 25 % og plus 50 % ved tidlige estimater på afløbsprojekter. For Kapacitets-planen svarer det til, at anlægsoverslaget spænder mellem ca. 0,6 og 1,1 mia. med et basisestimat på 0,7 mia. baseret på skønnede mængder og gennemsnitlige enhedspriser. I henhold til anbefalinger for budgetlægning har parterne valgt den høje værdi med 50 % korrektionstillæg som budgetramme for Kapacitetsplanen. 9

52 UDGIFTER TIL HÅNDTERING AF EKSTREM REGN PARTERNES FORDELE VED SAMARBEJDET Harrestrup Å-projektet belaster de deltagende kommuners borgere forskelligt. Det skyldes, at det er forskelligt, hvor store befæstede arealer kommunerne har liggende i åens opland. Det er dog forventningen, at de kommuner, der kun er lidt involveret i Harrestrup Å projektet, vil skulle gennemføre andre projekter i oplande til andre åer også, og at niveauet for betalingen til klimatilpasning og skybrudssikring vil nærme sig hinanden på tværs af kommunerne. En anden årsag til forskellen er en naturlig følge af takstberegningen. Taksten beregnes efter det samlede vandforbrug og vandforbruget pr. indbygger er næsten det samme i kommunerne. Til gengæld er befolkningstætheden meget varierende. I tæt befolkede kommuner kan omkostningerne fordeles over flere borgere og dette betyder, at taksteffekten bliver mindre. I dag er Harrestrup Å dimensioneret til at kunne klare udledninger på 1,5 liter pr. sekund pr. ha. Ved at parterne går sammen og skaber en fælles løsning, bliver det muligt for parterne at tillede større mængder vand til åen uden at forårsage skadevoldende oversvømmelser nedstrøms. Samtidig kan parterne ved at samarbejde udnytte, at det ikke regner lige meget i hele oplandet. Hvis parterne skal løse udfordringerne alene skal de lokale løsninger dimensioneres til en 100-års regnhændelse over hele kommunen. Dette giver et samlet volumen-behov, der skønsmæssigt er cirka dobbelt så stort som det volumen der etableres med Kapacitetsplanen. Forklaringen er, at de fælles løsninger kan dimensioneres til i gennemsnit cirka 60 % af den maksimale 100-års regnhændelse.

53 DET SAMFUNDS- ØKONOMISKE PERSPEKTIV Der er foretaget en samfundsøkonomisk konsekvensanalyse (Cost-Benefit-Analyse, CBA) af Kapacitetsplan 2018 for sikring til en 100-års hændelse om 30 år. En samfundsøkonomisk CBA sammenligner fordele beregnet som reducerede forventede skadesomkostninger (benefits) ved investering med omkostningerne til investeringen (costs). Hensigten er at perspektivere omkostningerne til planen i forhold til de forventede sparede skadesomkostninger og i den forbindelse vurdere, hvilken implementeringsperiode der er bedst. Kapacitetsplan 2018 muliggør billigere skybrudssikring i oplandet, da skybrudsvand kan afledes stort set uforsinket til åen, men der er endnu ikke kendskab til, hvor meget de enkelte oplandskommuner ønsker at sikre sig i oplandet. Nogle kommuner vil måske sikre sig til en 100-års hændelse om 100 år, mens nogle måske ikke vil sikre sig yderligere. CBA er gennemført for to forskellige scenarier: I Scenarie 1 (hele oplandet) antages, at alle oplandskommunerne skybrudssikrer i oplandet til en 100-års hændelse om 30 år. I Scenarie 2 (vandløbet) antages, at Kapacitetsplan 2018 implementeres, men at der ikke sker skybrudsikring i oplandet. Dermed bliver fordelene begrænset til reduktion i oversvømmelser i de områder, der ellers ville blive ramt af høj vandstand fra åen. Analysen viser, at det i Scenarie 1 (hele oplandet) faktisk er overvejende sandsynligt, at de sparede skadesomkostninger er større end planens omkostninger ved etablering af skybrudssikring i oplandet sammen med kapacitetsplan 2018 til en 100 -års hændelse om 30 år. Scenarie 2 (vandløbet) viser, at de sparede skadesomkostninger sandsynligvis er i samme størrelsesorden som omkostningerne til Kapacitetsplan Kapacitetsplan 2018 er dermed samfundsmæssigt en god plan, da den sparer både borgere og erhverv i oplandet mod betydelige og tilbagevendende skader på deres huse, bygninger og ejendele. Hertil skal lægges, at vi undgår de mange indirekte og uhåndgribelige skader så som sygemeldinger, forsinkelser, trafikforstyrrelser, nedsættelse af ejendomsværdier som følge af flere skader, produktionstab, skade på kultur- og naturværdier etc. Cost-Benefit-Analysen viser, at Kapacitetsplan 2018 giver mest værdi, når kommunerne også skybrudssikrer i oplandet, og at planen ikke er særlig følsom overfor implementeringsperioden. 11

54 MANGE INTERESSENTER I DE GRØNNE OMRÅDE Uanset hvilke grønne områder der skal arbejdes i, vil der være mange interesser og hensyn, der skal tages vare på, og mange interessenter, der skal inddrages. I projektet vil man have fokus på at komme interessenterne i møde og forsøge at skabe naturmæssige og rekreative synergieffekter. I forbindelse med arbejdet med Kapacitetsplanen blev der gennemført en workshop med deltagelse af interessenter, der kunne hjælpe med at kvalificere forslagene. Det var en god og konstruktiv proces, der gav værdi til projektet. Når de enkelte delprojekter i Kapacitetsplan 2018 står for tur, vil alle interesserede blive inviteret til at give deres besyv med.

55 BILAG F Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å-systemet

56 Harrestrup Å Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å-systemet HOFOR A/S Rådgiver Orbicon Linnés Alle Høje-Taastrup Projektnummer Udarbejdet af Projektleder Kvalitetssikring Anke Struve og Claus Goldberg Claus Goldberg Claus Goldberg og Anke Struve Revisionsnr. 2 Godkendt af Anne Steensen Blicher Udgivet

57 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Baggrunden Baggrund for Kapacitetsplan Miljøvurderingen BESKRIVELSE AF KAPACITETSPLAN PLANFORHOLD ALTERNATIVER TIL PLANERNE alternativet Andre alternativer MILJØFORHOLD OG VURDERING Befolkningen og menneskers sundhed De eksisterende forhold Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Fauna, flora og den biologiske mangfoldighed De eksisterende forhold Generelt Naturtyper Dyr Højere planter Lavere planter Natura Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger... 35

58 6.3. Jordbund og jordarealer De eksisterende forhold Jordforurening Jordtyper Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Vand De eksisterende forhold Grundvand Overfladevand Vandet ved Kalvebod Anlægsfasen Grundvand Overfladevand Vandet ved Kalvebod Driftsfasen Grundvand Overfladevand Vandet ved Kalvebod Afværgeforanstaltninger Luft og klimatiske faktorer De eksisterende forhold Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Landskab og kulturarv De eksisterende forhold Anlægsfasen Driftsfasen Afværgeforanstaltninger Kumulative effekter... 66

59 7. OVERVÅGNING REFERENCER BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag

60 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ Harrestrup Å-systemet består af Harrestrup Å og af de åer, der munder ud i Harrestrup Å (se Figur 1-1). Ved kraftig regn eller skybrud bliver mange områder langs åerne oversvømmet. I fremtiden vil der på grund af ændringer i klimaet komme endnu flere kraftige regnskyl. Hvis forsyningerne ikke forsinker udledningen af regnvand til åerne vil der ske oversvømmelser. Ti kommuner og deres forsyninger har derfor besluttet, at de vil løse problemerne sammen. For at koordinere deres indsats har de udarbejdet en samlet plan. Planen hedder Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å systemet. Når kommuner udarbejder sådan en plan skal de undersøge, om miljøet kan blive påvirket væsentligt. Miljøpåvirkningerne fra Kapacitetsplan 2018 er beskrevet i denne rapport. Der er undersøgt påvirkninger af befolkningen og menneskers sundhed, dyr, planter og den biologiske mangfoldighed, jorden, vand, luft og klima samt landskab og kulturarv. Figur 1-1 Harrestrup Å-systemets åer. Planområdet er det område, hvor der er planlagt forbedringer mod ukontrollerede oversvømmelser ved skybrud. Målet med Kapacitetsplanen er at sikre borgerne mod skader. De skal også være sikret, hvis vandet i åen stiger til en højde, som kun ses en gang hver 100 år. De sidste forbedringer skal være færdige om 30 år. 6 / 71

61 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Forbedringerne eller tiltagene skal sørge for plads til de ekstra mængder vand ved skybrud. Nogle steder bliver selve åen udvidet. Også smalle steder, hvor åen løber under veje og jernbaner, bliver udvidet. Andre steder bliver der etableret områder ved åen, som kan holde til at blive oversvømmet. Der bliver også bygget bassiner, hvor vand kan blive opbevaret, indtil der igen er plads i åen. Kapacitetsplanen er en del af et længere forløb, som bliver kaldt Kapacitetsprojektet. Der er blevet undersøgt over hundrede alternative sammensætninger af delprojekter til at skabe plads til de ekstra mængder vand. Kapacitetsplanens mange delprojekter er blevet vurderet som den bedste løsning. Alternativet om ikke at gøre noget bliver kaldt 0-alternaivet. Det ville føre til flere oversvømmelser i fremtiden med en række konsekvenser. Det ville blive dyrt for samfundet, blandt andet fordi mange bygninger ville tage skade, og fordi trafikken ville blive forstyrret. Vurderingerne i forhold til nationale, regionale og kommunale planer viser, at Kapacitetsplan 2018 generelt stemmer overens med den overordnede fysiske planlægning. Der kan være behov for nye lokalplaner, når Kapacitetsplanen bliver gennemført. Vurderingerne når frem til følgende konklusioner om miljøpåvirkningerne: I forhold til befolkning og sundhed er det vurderingen, at der i anlægsfasen kun vil være helt begrænsede negative miljøpåvirkninger. De er specielt relateret til lugt og støj, og til at rekreative områder ikke kan bruges i en periode. Lugt stammer primært fra jordgravning og støjen fra anlægsmaskinerne. I driftsfasen vil der modsat være forventede positive miljøpåvirkninger. De vil være relateret til en positiv ændring af muligheder for rekreativ udnyttelse af området. Fremover bliver det også være nemmere at beskytte borgere mod at blive oversvømmet med forurenet vand. Vandet kan bedre blive styret og begrænset til de planlagte områder. Analysen af samfundsøkonomiske konsekvenser viser, at det er udgiftsneutral at gennemføre Kapacitetsplan Det betyder at den økonomiske gevinst ved reduktion af skader på boliger.mm. modsvares af udgiften ved gennemførelsen af projekterne. For naturtyper og arter er der ved vurderingen fundet en række potentielle negative og positive påvirkninger i forbindelse med anlægsfasen. Det vedrører blandt andet støj, frigivelse af sediment til åen og andre potentielle negative påvirkninger i anlægsfasen. Støj og anlægsarbejdet vil generelt kunne forstyrre og skræmme flere artsgrupper og sediment der føres med vandet vil kunne påvirke både planter og dyr. For driftsfasen er der især fundet positive påvirkninger. Blandt negative påvirkninger er permanent inddragelse af arealer (f.eks. til diger, stier, skybrudsbassiner), fældning af træer og forstyrrelser ved anlægsarbejdet. Omvendt vil der være en række positive påvirkninger, når planen er gennemført. Det vedrører særligt muligheden for at sikre eller forstærke vegetation, der er levested, fødekilde m.m. for en række arter. Der vil være en 7 / 71

62 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet udvidelse af arealet for visse naturtyper, og en forbedring af den biologiske kvalitet af Harrestrup Å. Jorden i sig selv vil ikke blive påvirket væsentlig. Det er i forvejen typer af jord, som er præget af åen. Nogle steder er jorden dog forurenet. Her er det vigtigt, at delprojekterne bliver udformet, så forureningen ikke bliver spredt. For vand er der i anlægsfasen en række potentielle negative påvirkninger. Hvis forureninger bliver frigivet ved jordarbejder, kan det påvirke grundvandet. Der er også risiko for forurening af vandløb og søer ved anlægsarbejdet. Der er i afsnittet om vand beskrevet en række foranstaltninger for at afværge de negative påvirkninger. I driftsfasen er der en risiko for, at Damhussøen får tilført vand, der kommer fra aflastning af kloaknettet. Dette forhold skal vurderes nærmere, når planens projekter bliver gennemført. Det lokale klima omkring åen vil ikke blive påvirket væsentligt. Det vil ligne det der er i dag. I forhold til det globale klima vil delprojekterne udlede drivhusgasser. Mængden er begrænset, og vil svare til det man kan forvente ved den type projekter. Landskabet i området for Kapacitetsplan 2018 er sammensat og afspejler, hvordan å- systemet er blevet anvendt på forskellig måde gennem tiden. I dag ligner landskabet i den vestlige del af planområdet det åbne land. I midten og omkring nogle af tilløbene ligner det en slags korridor gennem byområder. Mod syd og vest findes flere parklandskaber. Afhængig af, hvordan Kapacitetsplanens delprojekter bliver udformet, kan de føre til en væsentlig påvirkning af landskabet og kulturarven. Den kan være positiv eller negativ. Det er derfor vigtigt, at ændringerne af landskabet tager hensyn til kulturarven og kvaliteterne i landskabet, til fredninger, beskyttelse og udpegninger i kommuneplanerne. Når forskellige planer og projekter belaster miljøet samtidigt, kan der opstå såkaldte kumulative effekter. De bør tilsammen ikke være større, end hvad miljøet kan klare. Kapacitetsplanens projekter bør derfor blive koordineret med kommunens øvrige planer. For eksempel planlægger kommunerne også at sikre de andre dele af kommunen mod skybrud. Det arbejde vil blive koordineret med Kapacitetsplanens delprojekter. Hvis kommunerne udarbejder andre planer for et bedre miljø, kan de vælge at koordinere dem med Kapacitetsplanen. Det kunne give mere miljø for pengene. Kommunerne overvåger i forvejen miljøet på forskellig måde. Derudover bliver styring og overvågning en integreret del af Kapacitetsplanens projekter. Det sikrer, at den nye ekstra plads til regnvandet bliver udnyttet bedst mulig. 2. INDLEDNING Denne rapport indeholder en miljøvurdering af Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet. Kapacitetsplanen er blevet udarbejdet som en del af et tværkommunalt samarbejde mellem 10 kommuner i hovedstadsområdet og deres forsyningsselskaber. 8 / 71

63 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Planen skal være med til at skabe rammerne for, at kommunerne i fællesskab kan løse problemerne med oversvømmelser ved skybrud langs Harrestrup Å og dens tilløb. Denne miljørapport belyser, hvordan en implementering af Kapacitetsplan 2018 vil kunne påvirke miljøet i og omkring Harrestrup Å-systemet. Mere konkret er målsætningen for samarbejdet, på den bedst egnede måde, at sikre borgerne i oplandet mod skader op til en 100-års hændelse i åen om 30 år. Denne målsætning kan deles op på to hovedformål: 1. Oplandskommunerne skal kunne skybrudssikre og aflede regnvand til åen ad skybrudsveje 2. Nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal være sikrede mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse, også om 30 år. Det er den under punkt 2 nævnte sikring af Harrestrup Å-systemet, som er beskrevet i Kapacitetsplan 2018, og som er genstand for miljøvurderingen i denne miljørapport. Skybrudssikringen (punkt 1) varetages derimod i hver enkelt kommunes øvrige planlægning, og vil blive miljøvurderet i den forbindelse, i det omfang det er omfattet af miljøvurderingsloven (LBK nr. 448 af 10/05/2017) Baggrunden Harrestrup Å-systemet, bestående af Harrestrup Å og dens tilløb, forløber gennem 10 Kommuner i den vestlige del af hovedstadsområdet og munder ud i havet ved Kalveboderne. Gennem tiden er byen rykket tættere på, og åen og ådalen er i stigende grad blevet reguleret, bebygget og befæstet. I dag varetager å-systemet bl.a. en vigtig funktion til afledning af regnvand og som recipient ved overløb af spildevand Baggrund for Kapacitetsplan 2018 Å-systemet har i dag ikke tilstrækkeligt kapacitet til at rumme store vandmængder i forbindelse med skybrud. I takt med at klimaændringer fører til hyppigere og kraftigere regnskyl oplever kommunerne og dens borgere flere og voldsommere oversvømmelser langs å-systemet. Dette skyldes, at der formodentlig sker uforsinket udledning af regnvand mv., som forværres når regnen intensiveres. De gentagne oversvømmelser er dyre for samfundet, specielt ved at føre til skader på bygninger og veje og ved at forstyrre trafikken. Kommunerne og deres forsyninger har vurderet, at det både er teknisk, miljømæssigt og økonomisk mest hensigtsmæssigt at løse disse udfordringer med en fælles helhedsløsning. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup-Å systemet er produktet af fase 4 i Kapacitetsprojektet. Fase 4 bygger på flere års forarbejde gennem faserne 1 til 3 med bl.a. hydrauliske modelberegninger, afklaring af løsningsprincipper og afdækning af mulige løsninger. Fase 3 blev afsluttet med Kapacitetsplan 2016, der beskrev en sikring af å-systemet ved en 100-års regnhændelse om hundrede år. Dertil hørte et Løsningskatalog 2016 over mulige projekter der kunne gennemføres. Disse dokumenter skulle danne 9 / 71

64 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet udgangspunkt for det videre arbejde, og Kapacitetsplan 2016 udgør med sine mål for en 100-års periode en form for sigtelinje for Kapacitetsplan I Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup-Å systemet er planlægningsarbejdet blevet yderligere modnet og konkretiseret, og planen prioriterer at beskrive en sikring mod en 100-års hændelse om 30 år. Ud over Kapacitetsplan 2018 er der som et led i Kapacitetsprojektet udarbejdet et Projektkatalog 2018 over de for planen relevante delprojekter, som forventes gennemført igennem de kommende 30 år. På det tidspunkt forventes kommunernes klimasikring i vid omfang gennemført, og det kan blive vurderet, om der er behov for planlægning af yderligere tiltag, evt. med sigtelinjen fra Kapacitetsplan 2016 for øje Miljøvurderingen Kapacitetsplan 2018 er således en tværkommunal helhedsplan, der koordinerer de forskellige indsatser og delprojekter mod oversvømmelser langs åen. Kapacitetsplanen udgør dermed en kommunal plan, som på et overordnet niveau fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til den type projekter, der fremgår af miljøvurderingslovens bilag 2 (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Det er punkt 10f i bilag 2, der vurderes relevant for Kapacitetsplan 2018, idet det vedrører projekter om regulering af vandløb. Potentielt kunne bilagets punkt 10g varig oplagring af vand også føre til samme krav om miljøvurdering, afhængig af varigheden for opmagasinering af vand i forsinkelsesbassiner. For planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser for regulering af vandløb, skal der gennemføres en miljøvurdering af planen i henhold til miljøvurderingsloven (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Det vil sige, at det skal vurderes, hvorvidt implementering af planen kan have væsentlige indvirkninger på miljøet til følge. Senere i processen og inden realisering af delprojekterne, vil Kapacitetsplanens delprojekter, som er beskrevet i Projektkataloget 2018, blive vurderet i henhold til VVM-bestemmelserne i miljøvurderingsloven. Projektkatalog 2018 indeholder en meget overordnet beskrivelse af delprojekterne. De ti kommuner, der er myndighed for miljøvurderingen af Kapacitetsplan 2018, udgøres af Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Frederiksberg Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune og Rødovre Kommune. Arbejdet med Kapacitetsplanen koordineres i en projektgruppe med et projektsekretariat. Kapacitetsplanen dækker således et område, der strækker sig over flere kommuner. Den kan dermed ikke betragtes som en plan, der fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan (jf. 8 stk. 2 punkt 1). Miljøvurderingen og udarbejdelsen af en miljørapport er derfor et direkte krav i henhold til 8 stk. 1 i miljøvurderingsloven. Der er derfor ikke gennemført en indledende afdækning af behovet for en miljøvurdering (den såkaldte screening jf. 10). 10 / 71

65 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Inden udarbejdelsen er miljørapportens indhold blevet fastlagt i en afgrænsningsproces (jf. 11 i miljøvurderingsloven). Der blev udarbejdet et afgrænsningsnotat (også kaldt scoping-notat), over miljørapportens planlagte indhold, som blev sendt i myndighedshøring i perioden 9. november december De indkomne ændringsforslag havde et relativt begrænset omfang, men blev indarbejdet i det afsluttende afgrænsningsnotat. Det fremgår bl.a. af afgrænsningsnotatet, at miljørapporten skal redegøre for den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøfaktorerne befolkning og menneskers sundhed, fauna, flora og den biologiske mangfoldighed, jordbund og jordarealer, vand, luft og klimatiske faktorer samt landskab og kulturarv. Det fremgår desuden hvilke aspekter miljørapporten skal belyse i relation til miljøfaktorerne. For andre materielle goder end kulturarv blev det i afgrænsningsnotatet vurderet, at væsentlige miljøpåvirkninger kunne udelukkes. Detaljeringsgraden i miljørapporten skal afspejle detaljeringsgraden i Kapacitetsplan Miljørapporten skal vurdere den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens ( ) gennemførelse og rimelige alternativer under hensyn til planens ( ) mål og geografiske anvendelsesområde (jf. 12 stk. 1 i miljøvurderingsloven). 3. BESKRIVELSE AF KAPACITETSPLAN 2018 Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å-systemet er som nævnt en del af Kapacitetsprojektet. Nærmere bestemt udgør planen et afsluttende produkt for fase 4 i Kapacitetsprojektet. Planen er en tværkommunal helhedsplan for, hvordan nærliggende områder til Harrestrup Å-systemet skal blive sikret mod skadevoldende oversvømmelser fra åen op til en 100-års hændelse om 30 år. Harrestrup Å udspringer i Harrestrup Mose og løber ud i havet ved Kalveboderne. Harrestrup Å-systemet, som er genstand for Kapacitetsplan 2018, består af selve Harrestrup Å og dets tilløb Kagså, Sømose Å, Skelgrøften, Rogrøften og Bymoserenden. Å-systemet krydses af Vestvoldens Voldgrav, som den udveksler vand med (se Figur 3-1). Selve å-systemet, som det ser ud i dag, er nærmere beskrevet i afsnittet om eksisterende forhold i kapitlet om vand (se afsnit 6.4.1). 11 / 71

66 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 3-1 Planområdet for Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å systemet, som miljøvurderes i denne rapport. Udviklingen af å-systemet uden Kapacitetsplanen bliver behandlet i afsnit 5.1 om 0- alternativet. I forhold til den aktuelle situation forventes klimaændringer at føre til øgede vandmængder. I forbindelse med en 100 års regnhændelse om 30 år vil delprojekterne, der etableres langs Harrestrup Å, ifølge modellerne, der ligger til grund for Kapacitetsplan 2018, skulle håndtere 3,6 mio. m 3 vand. For at opnå målet om at sikre nærliggende områder mod skader fra oversvømmelser ved skybrud er det planlagt at gennemføre en kombination af en række anlægsprojekter. Figur 3-2 giver et overblik over de forskellige typer af planlagte tiltag. I Kapacitetsplanen er der redegjort for processen for udvælgelsen af disse planlagte tiltag. Informationer om fravalg fremgår også af afsnit 5.2 om alternativer. Fokus i processen for udvælgelsen af tiltagene har været, at optimere på forhold som er samfundsøkonomiske, tekniske, ejermæssige, planmæssige, miljømæssige og hydrologiske. I Kapacitetsplan 2018 er det forudsat, at kommunerne forsinker cirka m 3 af det overskydende regnvand i oplandet, indtil der er kapacitet i åen. De i selve planen fremlagte tiltag mod utilsigtede oversvømmelser kan generelt inddeles i forsinkelse af regnvandet i de øvre dele af å-systemet og tiltag til at øge afledningen længere nede i å-systemet. Overordnet opdeler Kapacitetsplanen å-systemet i fire områder: Øvre 1 (den vestlige del af å-systemet), øvre 2 (den nordlige del af å-systemet), nedre 1 (å-systemet omkring Damhussøen) og nedre 2 (den sydligste del af å-systemet). 12 / 71

67 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Ved den nordlige del af å-systemet (øvre 1) forventes gennemført en magasinering af m 3 vand. Forsinkelsen af regnvandet sker ved at skabe oversvømmelsesarealer i ådalen, hvor vandet naturligt samler sig. Herved forsinkes vandet i landskabet, indtil der igen er kapacitet i åen. Derudover forventes etableret en række skybrudsbassiner, hvor det naturlige terræn giver mulighed for at opnå størst volumen ved mindst jordflytning. Ved den øvre østlige del af Å-systemet omkring Kagsåen og Sømose Å (øvre 2) forventes gennemført en magasinering af m 3 vand. Også her sker forsinkelsen af regnvandet især ved at skabe oversvømmelsesarealer i nær tilknytning til åen. Der er ligeledes planlagt etableret nogle skybrudsbassiner i dette område. Langs Kagsåens nedre del planlægges derudover gennemført en mindre vandløbsudvidelse, hvor åens tværsnit øges, så vandet hurtigere ledes videre nedstrøms. Til samme formål sker der en fjernelse af flaskehalse i form af udvidelse af underføringer ved broer. Langs Harrestrup Å planlægges i øvre 2-områdets nederste del brinksikringstiltag, der udvider åens kapacitet ved at etablere en mere jævn brinkkote. Å-systemets del (nedre 1) bliver ifølge Kapacitetsplan 2018 berørt af en magasinering på m 3 vand langs åen i form af grønne oversvømmelsesarealer. Desuden er der planlagt en brinksikring i den øverste del af området og en ny underføring ved Roskildevej og gennem Vigerslevparken, vandløbsudvidelse nedstrøms Damhussøen og fjernelse af flaskehalse langs åen. Det sydligste område af å-systemet (nedre 2) vil blive udvidet opstrøms Gl. Køge Landevej og her vil flaskehalse ligeledes blive fjernet. Desuden etableres nogle oversvømmelsesarealer med en magasinering langs åen på m 3. Over hele planområdet vil anvendelsen af magasinering ske ved brug af et centralt styringssystem baseret på nedbørs- og oversvømmelsesprognoser. Dette sikrer hensynet til, at regnhændelser kan variere meget. Dermed indeholder Kapacitetsplan 2018 følgende delprojekter fordelt på 40 lokaliteter: 20 grønne oversvømmelsesarealer med et samlet magasin på cirka 3,735 mio. m 3 7 skybrudsbassiner med et samlet magasin på cirka 0,1 mio. m 3 Udvidelse af Harrestrup Å over cirka 5 km, så vandføringsevnen forøges Udvidelse af Kagsåen over cirka 0,7 km, så vandføringsevnen forøges Udvidelse af 9 underføringer ved broer og lignende Styring og overvågning Af Kapacitetsplanen fremgår, hvilke delprojekter der har en indbyrdes afhængighed med hensyn til rækkefølgen, som de udføres i. Desuden fremgår hvilke delprojekter, der er uafhængige af hinanden. 13 / 71

68 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet De mange planlagte tiltag dækker et område, som i denne rapport vil blive betegnet som planområdet. Planområdet er vist i Figur 3-1 og Figur 3-2. Generelt vil miljøvurderingen i denne rapport fokusere på påvirkninger inden for planområdet. Såfremt der som følge af indgrebene potentielt kan forventes væsentlige påvirkninger, der rækker ud over planområdet, vil disse blive inddraget i vurderingen. Der vil blive redegjort for det vurderede geografiske område i de respektive kapitler. I Kapacitetsplanen lægges der op til, at den eksisterende funktion af det påvirkede areal bliver bevaret. Med hensyn til oversvømmelsesarealerne sigtes derfor efter multifunktionelle løsninger, som både er robuste til at modstå lejlighedsvise oversvømmelser, og som det meste af tiden kan anvendes til andre formål så som rekreativ udnyttelse. Fokus ved Kapacitetsprojektet vil være på den miljømæssig optimale løsning inden for det regnvandstekniske projekts ressourcer. Det er herefter op til de enkelte kommuner, hvorvidt de ønsker at optimere yderligere på miljøet ved tilførsel af yderligere midler (f.eks. til øget biodiversitet, forbedret landskabelig oplevelse, rekreative funktioner eller lignende). Det er et krav for delprojekter udført som en del af Kapacitetsprojektet, at de ikke forværrer eksisterende forhold og heller ikke er til hinder for opfyldelse af målsætninger for åen, for eksempel om god økologisk tilstand. I denne miljørapport anvendes en konservativ tilgang. Såfremt der ikke er angivet andet i miljøvurderingen er antagelsen, at kommunerne ikke vil anvende yderligere midler til forbedringer end dem, der kræves til den forbedrede regnvandshåndtering. Udvalgte steder vil det fremgå, at yderligere forbedringer med fordel kunne overvejes. Det vil dog i så fald fremgå eksplicit, at det vil kræve ekstra ressourcer, som ikke er omfattet af Kapacitetsplan Generelt vil planområdet være større end det område der ved en detaljering af projektet vil blive anvendt. Der forventes også at kunne blive indarbejdet et større miljøhensyn i projekterne, end der vil ligge til grund for denne konservative miljøvurdering. 14 / 71

69 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 3-2 Planområdet opdelt på forskellige typer direkte indvirkninger på arealer som følge af planen. 4. PLANFORHOLD Der er for planområdet, i henhold til lovgivningen i den danske fysiske planlægning, besluttet en række tiltag. Disse planer dækker over en lang række forhold relateret til beskyttelse og bevarelse af kulturhistoriske og naturbetingede værdier, bevaring af den landskabelige oplevelse, men også rammer for byudvikling m.m. Planlægningen sker i et hierarki fra det overordnede regionale niveau, ned til den enkelte matrikel. Af særlig betydning for gennemførelse af Kapacitetsplanen er den overordnede planlægning i form af Fingerplan, Vand- og Naturplaner, regionale planlægningsbeslutninger, kommuneplaner og lokalplaner. Væsentligst i forhold til Kapacitetsplan 2018 er at vurdere, om der er overensstemmelse med den overordnede planlægning for områderne der inddrages. Ved den detaljerede planlægning for projekterne, der er omfattet af Kapacitetsplanen, må der tages stilling til overensstemmelse med gældende lokalplanlægning for de pågældende områder, herunder eventuel behov for ny lokalplanlægning. 15 / 71

70 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Statslig planlægning Fingerplan 2017 Den væsentligste planlægningsramme her vedrører Fingerplanen samt Vand- og Naturplaner. Den såkaldte Fingerplan fastlægger de overordnede rammer for kommunerne i hovedstadsområdet. Fingerplanen er under løbende revision og den aktuelle plan er fra 2017: Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Fingerplanen gælder i dag 34 kommuner i hovedstadsområdet, nærmere bestemt alle kommuner i Region Hovedstaden - dog undtaget Bornholms Regionskommune - og seks kommuner i Region Sjælland: Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner. Tilsammen har disse 34 kommuner i dag lidt over 2 mio. indbyggere. De 10 kommuner omfattet af Kapacitetsplan 2018 er dækket af denne planlægning. Planen er aktuelt under revision, der leder til en ny Fingerplan 2018 eller Planen indeholder blandt andet en ramme for kommuneplanlægningen, og skal sikre, at grønne kiler i området fastholdes. De skal friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål. Planen skal specielt fortsat sikre grønne og blå kiler i regionen, der både har betydning for den landskabelige oplevelse for publikum og som spredningskorridorer for biodiversitet. Det fremgår her af planen, at kilernes kan anvendes til at tage hensyn til klimatilpasning i den enkelte kommune og på tværs af kommunegrænserne (Fingerplan, 2017). Evaluering af rekreative muligheder og landskabsforhold er i planen blandt andet baseret på arbejdsnotat om dette fra By- og Landskabsstyrelsen (Miljøministeriet, 2009). Disse forhold behandles i afsnit 6.1 omkring Befolkning og sundhed. Det vurderes umiddelbart at Kapacitetsplan 2018 er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er indeholdt i Fingerplan Vandområde- og naturplaner Planområdet er omfattet af statens planlægning i vandområde- og naturplanerne. Vandområdeplanerne dækker perioden 2015 til Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder for perioden Planområdet er omfattet af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt Sjælland (Miljø- og Fødevareministeriet 2016). Ved inddelingen i 23 hovedvandoplande dækker Vandområdedistrikt Køge Bugt planområdet for Kapacitetsplan Miljømålet for kystvande, søer, vandløb m.m. er god tilstand. Det er umiddelbart vurderingen, at Kapacitetsplanens gennemførelse vil være neutral eller eventuelt svagt positiv ift. disse miljømål. En undtagelse kan som beskrevet være påvirkningen af Damhussøen ved 16 / 71

71 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet anvendelse af denne som buffer bassin i skybrudssituationer. Dette er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 6.4. Natura 2000 planerne, eller mere populært naturplanerne, er planer udviklet for de 252 udpegede Natura 2000 områder og har til formål, at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er årsag til udpegning af det pågældende område. Det Natura 2000 område, der grænser op til planområdet, Vestamager og havet syd for, er beskrevet og påvirkningen vurderet i afsnittene 6.2 til Kommunal planlægning Kommuneplan og Spildevandsplan Planområdet omfatter arealer i 10 kommuner, og er herved omfattet af rammer og retningslinjer i en længere række kommuneplaner, spildevandsplaner og andre kommunale vedtagne rammer for arealplanlægning. Sidstnævnte vedrører blandt andet tiltag til sikring af grundvandsressourcer. Kapacitetsplan 2018 har ikke reelt en detaljeringsgrad, hvor der kan ske vurdering i den enkelte kommune af den miljømæssige påvirkning relateret til de kommunale planer og udviklingsrammer. Generelt er Kapacitetsplan 2018 helt på linje med den klimatilpasningsplanlægning, der er indeholdt i de kommunale planer, og som det fremgår af en række af afsnittene under kapital 6, vil der ikke ske radikale ændringer ift. den nuværende situation, men i flere tilfælde vil gennemførelse af planen medføre en positiv påvirkning ift. den landskabelige oplevelse, biodiversitet, socioøkonomiske forhold m.m. Lokalplaner Der eksisterer en meget lang række lokalplaner, der dækker planområdet. Det skal i forbindelse med gennemførelse af det enkelte delprojekt vurderes om den eksisterende lokalplan kan omfatte det pågældende tiltag eller om der er behov for udarbejdelse af en ny. 5. ALTERNATIVER TIL PLANERNE Alternativer udgøres af 0-alternativet og af de forskellige alternativer, der har været i spil i stedet for den præsenterede løsning alternativet I dette afsnit beskrives 0-alternativet til Kapacitetsplan 2018, dvs. den situation, hvor planen ikke vedtages, men forkastes. Det vil indledningsvist være en situation, hvor området fremstår som under eksisterende forhold (se beskrivelserne af de eksisterende forhold i kapitel 6). 17 / 71

72 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Med tiden vil områderne gennemgå en udvikling, som ikke er styret af Kapacitetsplan Dermed vil de påvirkninger for anlægsfasen og driftsfasen, som fremgår af vurderingsafsnittene i kapitel 6, kunne undgås. Det kan f.eks. være påvirkninger som gener fra anlægsarbejde eller et ændret landskab. På den anden side vil mange af de positive tiltag, som er incitamentet til Kapacitetsplanen, heller ikke realiseres. Det gælder særlig de ukontrollerede oversvømmelser. Klimaændringerne vil føre til hyppigere og kraftigere regnskyl og dermed flere og voldsommere oversvømmelser langs Å-systemet. Det forventes i stigende grad at medføre skader på miljø, bygninger og infrastruktur, forstyrrelser af trafikken m.m. Dette er et scenarie, der vil være en realitet ved et 0-alternativ. Et andet scenarie for et 0-alternativ er, at de enkelte kommuner og deres forsyninger gennem den øvrige planlægning i stedet for gennem Kapacitetsplan 2018 vil iværksætte tiltag, der minimerer risikoen for oversvømmelser. Det vil ske for at undgå de mange skader og forstyrrelser og den høje samfundsøkonomiske pris. Disse tiltag vil i et vist omfang ligne tiltagene i Kapacitetsplan 2018 og føre til påvirkninger under anlæg og drift, der af karakter er sammenlignelige med Kapacitetsplanen. Indsatsen vil dog uden en helhedsplan foregå væsentlig mindre koordineret. Derved vil indsatsen blive markant dyrere, og for nogle områder vil det formentlig ikke kunne svare sig økonomisk at beskytte dem mod oversvømmelser. Ved at den tekniske indsats ikke optimeres på tværs af kommunerne vil optimeringen med hensyn til miljøpåvirkninger tilsvarende heller ikke ske på tværs af kommuner. Desuden vil det være mere kompliceret at vurdere de kumulative effekter mellem de enkelte indsatser frem for at vurdere påvirkningerne som helhed Andre alternativer I dette afsnit beskrives hvorvidt det er undersøgt, om andre alternativer end dem der er præsenteret i Kapacitetsplan 2018, kunne løse de samme problemer. Kapacitetsplan 2018 er som nævnt en helhedsplan for en række delprojekter. Kapacitetsplan 2016 med det tilhørende Løsningskatalog 2016 indeholdte mange og væsentlig flere mulige delprojekter end Kapacitetsplan 2018 med tilhørende Projektkatalog Der indgik både generelle meget forskelligartede løsningsprincipper og specifikke delprojekter. De byggede både på grønne løsninger af oversvømmelsesarealer og mere tekniske løsninger med pumper og sluser. Først blev Kapacitetsplan 2016 udarbejdet. Der blev gennemført en hydraulisk modellering af over 100 forskellige kombinationer, og der blev identificeret syv forskellige kombinationer af delprojekter, der kunne opfylde målsætningerne for Kapacitetsplan Fire kombinationer blev hurtig fravalgt, fordi de var teknisk urealistiske, uforholdsmæssigt dyre eller i strid med naturmæssige mål. Dette var løsninger, hvori det indgik at etablere en parallelledning langs hele vandløbet, at tilbageholde hele skybrudsvandet i oplandet, at udvide hele vandløbet og belægge store dele af det med 18 / 71

73 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet fliser eller at etablere en løsning med kombinationer af virkemidler herunder flisebelægning og oppumpning til Vestvoldens Voldgrav. Projektgruppen drøftede herefter de tre tilbageværende løsningskombinationers fordele og ulemper. Projektgruppen udpegede den bedst egnede løsning for en 100-års hændelse om 100 år som primært værende baseret på oversvømmelsesarealer og udvidelse af vandløbets nedre del. Løsningerne med fokus på oversvømmelsesarealer i kombination med hhv. en parallelledning nedstrøms og 50 % tilbageholdelse af skybrudsvand i oplandet blev fravalgt. Efter Kapacitetsplan 2016 blev Kapacitetsplan 2018 udarbejdet. Arbejdet med Kapacitetsplan 2018 tog afsæt i Kapacitetsplan Indledningsvist blev der afprøvet over 60 forskellige kombinationer af løsninger for en sikring til en 100-års hændelse om 30 år. Disse mundede ud i et valg mellem fire kombinationer af løsninger, som alle primært byggede på oversvømmelsesarealer, udvidelse af Kagsåen og forskellige variationer af udvidelse af vandløbets nedre del. Afslutningsvis blev den løsningskombination valgt, som er præsenteret i Kapacitetsplan 2018, og som er genstand for denne miljørapport. Der er således nærmest utallige kombinationsmuligheder for delprojekter. Mange vil være uhensigtsmæssige, men især de fravalg, der blev gjort sidst i processen, har været overvejet som mere eller mindre reelle alternativer. En granskning af socioøkonomi, miljømæssige aspekter, synergi med den øvrige planlægning, hydraulisk modellering og terrænanalyser gennem en længerevarende proces har dog ført til den i Kapacitetsplan 2018 præsenterede løsning, som af projektgruppen er vurderet som den bedst egnede løsning for en sikring til en 100-års hændelse om 30 år. I Kapacitetsplan 2016 og 2018 er der redegjort for flere detaljer i udvælgelsesprocesserne. Overordnet blev der ved de mange delprojekter taget udgangspunkt i fire løsningsprincipper. Et løsningsprincip er at forsinke vandet ved at magasinere det i selve oplandet og først lede det til selve å-systemet, når der er tilstrækkelig kapacitet. I Kapacitetsplan 2018 indgår dette princip som rammebetingelse i form af en forventet tilbageholdelse i oplandet på ca m 3 af det overskydende regnvand. Dette blev af parterne vurderet som det mest realistiske i forhold til større mængder, der blev overvejet. Et andet løsningsprincip er at forsinke vandet ved at indrette oversvømmelsesarealer ved å-systemet og skybrudsbassiner ved kommunernes udløb fra kloak eller skybrudsveje. Især oversvømmelse men også bassiner indgår i Kapacitetsplan 2018 som et virkemiddel. Flere og færre arealer og bassiner har været drøftet. Et tredje løsningsprincip er at fjerne vandet fra vandløbet ved at oppumpe det til Vestvoldens Voldgrav. Dette er bl.a. blevet fravalgt, da det er en forholdsvis dyr løsning, og da det kan være vanskeligt realisabel. Det sidste løsningsprincip er at øge vandføringsevnen af vandløbet. Det kan bl.a. ske ved at udvide det med en udvidelse af tværsnittet, ved at indføre brinksikring (lokal forøgelse af brinken) og ved at fjerne flaskehalse ved broer og underføringer. Dette indgår som delprojekter i Kapacitetsplan Det kan også ske 19 / 71

74 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet ved at regulere vandstanden ved Kalveboderne, der er fravalgt, da dette har en begrænset effekt opstrøms. Endelig kunne det vælges at gøre vandløbet glattere med fliser, men det er også fravalgt, da det er imod målsætningerne for vandløbet. 6. MILJØFORHOLD OG VURDERING 6.1. Befolkningen og menneskers sundhed I det følgende beskrives først befolkningen og menneskers sundhed under eksisterende forhold. Efterfølgende vurderes det hvordan de kan påvirkes af Kapacitetsplanens delprojekter i hhv. anlægsfase og drift De eksisterende forhold Der bor og færdes ved og i planområdet et meget stort antal mennesker, svarende til at planen omfatter 10 kommuner i Hovedstadsområdet. Der er med andre ord tale om regulering af et urbant vandløb og dets nærmere omgivelser omgivet af et tætbeboet område. Afsnittet her vedrører befolkning og sundhed, men vil også kort berøre forhold omkring fritidsaktiviteter og socioøkonomiske forhold. Det er fravalgt ved scopingen at lave beregninger omkring støj men alene at vurdere miljøpåvirkningen fra denne. Det skyldes blandt andet, at det umiddelbart vurderes at støj i anlægsfasen vil være en marginal øgning ift. den nuværende situation, og at driftsfasen ikke medfører nogen væsentlige støjende aktiviteter. Der er en meget lang række forhold, der indvirker direkte og indirekte på befolkningen og sundhed. Trafik, støj, emissioner og støv har en potentiel negativt påvirkning, men omvendt kan sikring af rekreative områder, øget muligheder for friluftsoplevelser og etablering af mere attraktive landskaber, herunder skabelse af områder med vand have en positiv effekt på menneskelig sundhed. Rekreativt er der i området rige muligheder for gang, cykelture, løb, der er sportsbaner, muligheder for ridning m.m. På Figur 6-14 er vist udlagte lokalplaner ved og i området dækket af Kapacitetsplan Som det fremgår er mange af lokalplaner relateret til rekreativ udnyttelse af arealerne. Det fremgår samtidig umiddelbart af figuren, at mange arealer, der ikke er omfattet af lokalplanlægning, også anvendes rekreativt. Det er herved ikke en uddybende beskrivelse/afgrænsning af denne anvendelse. Forurening af grundvand skal forhindres blandt andet, fordi denne ville have stærkt negative påvirkninger af socioøkonomiske forhold, ved at fordyre/begrænse vandindvinding. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet omkring vand, kapitel / 71

75 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Der er i Kapacitetsplan 2018 indeholdt en Cost-benefit-analyse (samfundsøkonomisk konsekvensanalyse) baseret på en 100 års hændelse om 30 år. Beregninger er baseret på to scenarier, henholdsvis at der sker skybrudssikring i alle oplandskommuner, alternativt at dette ikke finder sted. Den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse viser, at skadesomkostningerne primært vedrører oversvømmelse af bygninger i bolig- og erhvervsområder. I hele oplandet vil udgiften i dag svare til 5,6 mia. kr. ved en 100 års hændelse, et beløb der stiger til 9,8 mia. kr. om 100 år. Analysen viser videre at Kapacitetsplan 2018 som minimum er omkostningsneutral i Nettonutidsværdi uden skybrudssikring i oplandet. Hvis kommunerne gennemfører denne, vil der være tale om positiv lønsomhed Anlægsfasen Anlægsfasen strækker sig over en længere tidsperiode, og der vil ikke på noget tidspunkt være store sammenhængende anlægsprojekter, der reelt væsentligt påvirker de forhold der nævnt ovenfor. Anlægsarbejdet vil selvfølgelig periodevis reducere færdselsmulighederne, men alternativ færdsel vil blive løbende sikret. Der vil kunne være nogen lugtgener ved jordgravning og i nogen grad støj og emissioner fra arbejdsmaskiner og kørsel, ved gravning og håndtering af jord m.m., men det vurderes umiddelbart, at det er på et niveau, hvor det ikke vil have negativ påvirkning på sundhedsforhold. Der vil i anlægsfasen være reducerede muligheder for de etablerede sportsaktiviteter, der er i området. Det vil dog vedrøre en begrænset tidsperiode og foregå på forskellige tidspunkter for de enkelte delprojekter, hvorfor det ikke vurderes som en væsentlig påvirkning af de rekreative forhold eller sundheden Driftsfasen I driftsfasen vil der være nogen påvirkning af de nuværende rekreative og sportsbaserede aktiviteter. Fodboldbanerne ved Vigerslev vil blive reduceret, hvor der i dag er en 11-mandsbane. Der vil modsat i relation til projektet i flere delområder blive skabt forbedrede rekreative muligheder, udover at det er hensigten, at den landskabelige oplevelse skal blive yderligere forbedret. Projektet vil herved i mindre positiv grad bidrage til en forbedring af sundheden i området. Med hensyn til oversvømmelse af områderne kan der være risiko for, at vandet indeholder en række humane bakterier og smitstoffer fra kloakoverløb, ligesom der kan være en miljøskadelige stoffer tilsted i vandet. Generelt vil oversvømmelse som følge af delprojekter i Kapacitetsplan 2018 ske lokalt i geografisk afgrænsede områder. Desuden forventes det at ville ske kortvarigt (timer eller dage) og forholdsvis sjældent (med års mellemrum eller årtiers mellemrum) afhængig af lokaliteten. Der er dog ikke modelleret for mindre regnhændelser, men ved styring er det forventningen at man 21 / 71

76 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet undgå følsomme oversvømmelsesarelaer ved mindre regnhændelser. Oversvømmelserne kan mens de står på potentielt være sundhedsskadelige for mennesker, der færdes i området. Det bør derfor sikres, at kontakt med det forurenede vand minimeres, og særligt at vandet ikke indtages. En væsentlig positiv virkning ved Kapacitetsplanen i denne sammenhæng er, at de samme vandmængder ikke længere oversvømmer områder ukontrolleret. Det giver muligheden for fremover bevidst at håndtere en eventuel sundhedsrisiko fra overløbsvand (se afsnit om afværgeforanstaltninger). Hvor der ikke sker overløb, eller hvor fortyndingen er tilstrækkelig høj, vurderes oversvømmelsesvandet mere at have karakter af regnvand. Der er undersøgelser, der har vist, at anvendelse af regnvand til rekreativ udnyttelse, eller som i planlægningen her mere sekundært anvende regnvand tidvis til bassiner og oversvømningsarealer ikke udgør nogen risiko i forhold til sundhed. At færdes ved vandet, eventuelt udnytte det til sopning eller anden leg, udgør derved generelt ingen risiko. Regnvandsansamlinger vil normalt ikke være vand man drikker, men selv i det tilfælde udgør vandet kun en helt marginal risiko for sundhed. Dette forhold adskiller sig ikke væsentligt fra den nuværende situation. (Naturstyrelsen 2011). Som det fremgår af den samfundsøkonomiske konsekvensanalyse vil gennemførelse af Kapacitetsplan 2018 være udgiftsneutral uden skybrudssikring i oplandet, men at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst, hvis disse tiltag ligeledes gennemføres Afværgeforanstaltninger Det skal forsøges sikret kontinuerligt, at færdsel så vidt mulig kan ske gennem området samtidig med anlægsarbejdet og alternative ruter bør anvises. Påvirkning af sportslige aktiviteter og anlæg (golf, fodbold parkour m.m.) bør minimeres. Risiko for påvirkning af sundhed fra forurenet vand bør reduceres ved f.eks. styring og overvågning af oversvømmelser, skiltning og/eller afspærring, afsluttende oprydning. Tiltagenes omfang skal være passende til forureningsgraden af vandet på de enkelte dellokaliteter. Der udarbejdes desuden en håndbog for planlægning af sundhed og sikkerhed i forbindelse med Kapacitetsprojektet Fauna, flora og den biologiske mangfoldighed Dette afsnit omhandler beskrivelse af områdets biodiversitet, dvs. områdets dyr, planter og naturtyper indenfor det areal, der er dækket af Kapacitetsplan Generelt er området karakteriseret ved at være et byområde, hvor størstedelen af området er stærkt kulturpåvirket. Der indgår dog også egentlige naturområder, beskyttede naturtyper og levesteder for en række beskyttelseskrævende arter. Det er valgt, at beskrivelsen af de eksisterende forhold ikke omfatter beskrivelse af marine arter, men der er indeholdt en vurdering i forhold til det nærmeste Natura 2000 område Vestamager og havet syd for. 22 / 71

77 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet De eksisterende forhold Beskrivelsen af jord fauna, flora og biodiversitet under eksisterende forhold deles i det følgende op i henholdsvis et generelt afsnit og afsnit om naturtyper, dyr, højere planter, lavere planter og Natura Generelt Beskrivelsen af dyr, planter og naturtyper er baseret på en række kilder, men i alle tilfælde på eksisterende tilgængelige data. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af miljøvurderingen foretaget yderligere feltundersøgelser. De kilder, der anvendes til beskrivelsen af de eksisterende forhold, omfatter data fra Danmarks Miljøportal, Arealinformation, DOF databasen, svampeatlas, Fugle og Natur og afrapportering fra NO- VANA- overvågningen. Der indgår desuden en række fotos fra området, ligeledes fra nettet. For det nærmeste Natura 2000 område Vestamager og havet syd for, der er udpeget under både Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet, er afgrænsningen af området vist på Figur 6-1 nedenfor. Beskrivelsen vil være baseret på Natura 2000 handleplaner, de ovennævnte vidensplatforme og i øvrigt eksisterende kommunale og nationale data. Der vil ikke indgå en detaljeret beskrivelse af marine arter og naturtyper ud over de arter og typer, der relaterer sig til Natura 2000-området og indgår i udpegningsgrundlaget for området. Begrundelsen for ikke at medtage flere arter med i beskrivelsen end de Natura 2000-relaterede er, at det umiddelbart vurderes, at der kan afvises en væsentlig miljøpåvirkning på marine organismer både hvad angår planter og dyr og de naturtyper der findes. Ved gennemførslen af Kapacitetsplanen afledes vand af kvantitets- og kvalitetsmæssig samme størrelsesorden, som det er tilfældet under eksisterende forhold. Afledningsmønstret vil dog ændres, men det vurderes ikke at have væsentlig effekt på de marine organismer. I beskrivelsen vil der være særlig fokus på naturtyper, der er beskyttet i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, udpegede bevaringsværdige træer, arealfredninger, beskyttede arter og registrerede rødlistede arter. Beskyttede arter omfatter fredede arter, der i flere tilfælde ligeledes optræder på bilagene til Habitatdirektivet. 23 / 71

78 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-1 På kortet er vist afgrænsningen af det nærmeste Natura 2000 område Vestamager og havet syd her. Området er udpeget under både Habitatdirektivet (SAC127) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (SPA111). Yderligere Natura 2000 områder i større afstand fra planområdet udgøres af blandt andet Saltholm. Det kan på forhånd udelukkes, at der vil være nogen miljøpåvirkning overhovedet af dette område. 24 / 71

79 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-2 Planområdet vist på kort, hvor det fremgår, at den fysiske afgrænsning af dette er i 784 m afstand fra det nærmeste Natura 2000 område, men potentielt er der en miljøpåvirkning, idet vandet fra Harrestrup Å systemet løber ud til dette internationale beskyttelsesområde Naturtyper Som beskrevet er planområdet karakteriseret ved at være et kulturlandskab med spredte egentlige naturarealer. Der indgår i planområdet en række fredede områder og beskyttelseslinjer, som er angivet på Figur 6-3 sammen med planområdet. Som det fremgår af figuren, udgør de fredede arealer reelt en stor del af planområdet. Sammen med bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens 3 omkring beskyttede naturtyper og vandløbslovens bestemmelser er det reelt hele planområdet, der er underlagt mindst en beskyttelsesordning. I nedenstående Tabel 6-1 er vist en oversigt over de fredede områder, med angivelse af fredningens hovedformål og korte supplerende bemærkninger. Enkelte af fredningerne er helt eller hovedsageligt indenfor planområdet, men der er flere fredninger, der alene grænser op til planområdet eller kun meget perifert berører dette. Sidstnævnte områder er f.eks. Vestvolden, der kun i meget lille grad berører planområdet, og Kalvebod Kile, der grænser op til planområdet. Der er ingen verserende fredningsforslag med relevans for planområdet. 25 / 71

80 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-3. Planområdet hvor en række fredede områder er vist sammen med afkastede beskyttelseslinjer fra søer, åer og fredsskovsarealer. Tabel 6-1 Oversigt over de fredede områder, der helt eller delvist er indenfor planområdet. Der er angivet navn, formål med fredningen og eventuelle andre forhold med betydning for miljøvurderingen. Navn Fredningens formål (kort beskrivelse) Andet Sømosen, Herlev og Ballerup Kommuner Høje Gladsaxe, Gladsaxe Kommune At bevare og forbedre levemulighedeme for plante- og dyreliv, at skabe en generel forbedring af områdets biologiske, rekreative og landskabelige værdi, at skabe bedre indsyn over de fredede arealer og at sikre overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser til naturbeskyttelse. En del ubebyggede arealer kan anvendes til anlæg have m.m. Øvrige arealer udlægges som en offentlig tilgængelig, fredet park, hvis karakter skal være i en naturlig sammenhæng med de tilstødende parkområder i Utterslev Mose og Gyngemosen. Arealet på 23,4 ha. Fredningen ændret i 2005 for at sikre plejemuligheder. Arealet er (potentielt) levested for bilag IV arter. De fredede arealer er udenfor planområdet, 26 / 71

81 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Utterslev Mose, Gyngemosen m.m. Området skal sikres som park. Opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske/landskabelige og rekreative værdier. Sikre almenhedens adgang til området. Sikre området som grøn kile. men kan sekundært blive påvirket. Indeholder levesteder for bilag IV arter og væsentlig fuglelokalitet Vestvolden, inklusive Kagsmosen. Vigerslevparken, Damhussøen, Damhusengen, Krogebjergparken Grøndalen m.m. At beskytte fæstningsanlægget Vestvolden som historisk monument og sikre forbedret oplevelse for publikum til værdierne. At bevare og forbedre de landskabelige og biologiske værdier og sikre dets værdi som spredningskorridor. Regulere fritidsformål i området. At sikre områderne som parkområder. Opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til den historiske baggrund for områdets udformning, herunder at muliggøre en forbedring af biodiversiteten i området. Fastholde og regulere offentlighedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål og sikre området som spredningskorridor. Medvirke til at sikre, at Danmarks internationale forpligtigelser til at beskytte naturen overholdes. Fredningen har til formål at sikre området som parkområde, at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske, landskabelige og rekreative værdier under hensyntagen til områdets nuværende udformning, herunder at muliggøre en forbedring af biodiversiteten i området, at fastholde og regulere offentlighedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål og at medvirke til at sikre, at Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte naturen overholdes. Kun helt begrænset del vedrører planområdet Hovedparten af de fredede arealer indenfor planområdet. Indenfor planområdet 27 / 71

82 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Kalvebod Kile Fredningen har til formål at sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området, samt at fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt. Ligger op til planområdet. Der er en række arealer i planområder med naturtyper omfattet af beskyttelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 3. På Figur 6-4 er vist placeringen af disse sammen med afgrænsningen af planområdet. Som udgangspunkt er de pågældende arealer beskyttet mod fysiske ændringer. Hvis planer eller projekter medfører ændringer af disse, vil det kræve en dispensation i henhold til bestemmelsen. Som det fremgår af figuren, er der et meget stort antal søer, enge og moser, der er beliggende indenfor planområdet. På Figur 6-3 er ligeledes vist åbeskyttelseslinjer og skovbyggelinjer. For sø- og åbeskyttelseslinjerne må der inden for beskyttelseszonen ikke foretages tilplantninger eller ændringer i terrænet. Midlertidige terrænændringer såsom nedgravning af ledninger kræver dog ikke dispensation, såfremt terrænet efter nedgravningen straks retableres til det oprindelige udseende, og forudsat at arealet ikke er omfattet af andre bestemmelser om naturbeskyttelse. For skovbyggelinjen gælder, at der ikke mellem skoven og skovbyggelinjen må placeres bebyggelse, såsom bygninger, skure, campingvogne og master. 28 / 71

83 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-4 På figuren er vist planområdet sammen med vejledende udpegede beskyttede naturtyper i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Kortet findes i en forstørret udgave i bilag Dyr Beskrivelsen af forekomst af dyr er som beskrevet baseret på en række kilder. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men der er givet en række eksempler på beskyttelseskrævende, fredede eller rødlistede arter, der illustrerer behovet for at være opmærksom på og tage hensyn til disse arter og deres levesteder ved gennemførelsen af Kapacitetsplanen. Det skal understreges, at der alene er tale om et udvalg af arter, der er registeret for området, men at de nævnte arter ikke på nogen måde er fuldt dækkende for, hvad der findes i området af fredede, rødlistede, bilag IV arter m.m. De beskrevne arter nedenfor giver et indblik i beskyttelseshensyn, det kan overvejes ved senere gennemførelse 29 / 71

84 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet af de projekter, der vil udspringe af Kapacitetsplanen. Det skal dog understreges at den store hovedpart af de nævnte sjældne og beskyttelseskrævende fuglearter kun er sporadisk evt. meget sjældent forekommende i området. Undtagelser er de to understregne arter, sorthovedet måge og pungmejse, der har ynglet i projektområdet indenfor de seneste år. Eksempler på ikke almindelige, eventuelt sjældne og beskyttelseskrævende fuglearter: Sorthovedet måge (Larus melanocephalus), Utterslev Mose (Miljøportalen) Sort glente (Milvus migrans), Sømosen, Damhussøen (DOF databasen) Pungmejse (Remiz pendulinus), Sømosen (DOF databasen) Stor Korsnæb (Loxia pytyopsittacus), Sømosen, Vigerslevparken, (DOF databasen) Hortulan (Emberiza hortulana), Sømosen (DOF databasen) Lundsanger (Phylloscopus trochiloides) Vigerslevparken (DOF databasen) Stor stormsvale (Oceanodroma leucorhoa) Damhussøen (DOF database) Rødhovedet and (Netta rufina) Damhussøen (DOF databasen) Stellersand (Polysticta stelleri) Damhussøen (DOF databasen) Jagtfalk (Falco rusticolus) Damhussøen (DOF databasen) Odinshane (Phalaropus lobatus) Damhussøen (DOF databasen) Hvidvinget terne (Chlidonias leucopterus) Damhussøen (DOF databasen) Rødrygget svale (Cecropis daurica) Damhussøen (DOF databasen) Lille fluesnapper (Ficedula parva) Damhussøen (DOF databasen) Eksempler på fredede arter, der eventuelt også er på Habitatdirektivets Bilag IV: Der er registreret en række flagermusarter indenfor planområdet eller i nærheden af dette. Det gælder blandt andet: Pattedyr Vandflagermus (Myotis daubentonii), Utterslev Mose (Miljøportalen) Troldflagermus (Pipistrellus nathusii), Utterslev Mose (Miljøportalen) Brunflagermus (Nyctalus noctula), Utterslev Mose (Miljøportalen) Skimmelflagermus (Vespertilio murinus), Utterslev Mose (Miljøportalen) Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus), Harrestrup Å, (DOF databasen) Padder Spidssnudet frø (Rana arvalis) er fundet i Sømosen for nogle år siden, men er også registreret på en række lokaliteter i nærheden af planområdet. Alle bilag IV arterne er strengt beskyttede, hvilket betyder, at deres yngle- og rastesteder ikke må beskadiges eller ødelægges, og at den økologiske funktionalitet for arterne skal bevares. 30 / 71

85 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Den danske rødliste indeholder flere tusinde arter, hvoraf flere af de ovenfor nævnte arter er omfattet. Der vil ved nærmere undersøgelser givetvis kunne registreres forekomst af yderligere rødlistede arter. For de hvirvelløse dyr, der udgør den helt store hovedpart af arterne i Danmark, vil der særligt kunne findes arter for området Højere planter Det er karakteristisk, at artslisterne for højere planter for de centrale kilder (Miljøportalen, Fugle og Natur) kun indeholder en opgørelse med relativt almindelige eller helt almindelige arter. Der er i Fredningsstyrelsen oversigt over botaniske lokaliteter fra 1979 angivet et større antal sjældnere arter på lokaliteter indenfor planområdet, som viser, at der potentielt kan være muligheder for retablering af bestandene ved forbedring af naturforholdene i Harrestrup Å systemet. Eksempler på fredede eller mere sjældne arter Uldbladet kongelys (Verbascum densiflorum) er en ikke almindelig art, der er fundet langs Harrestrup Å nedenfor Damhussøen. (Fugle og Natur). Der findes desuden i flere af kommunerne udpegede bevaringsværdige træer, planlægningen skal sikre hensyntagen til Lavere planter Eksempler på fredede eller sjældne arter I området omkring Harrestrup Å er der fundet en antal sjældne og truede svampearter knyttet til dødt ved af især pil (Salix sp.), hassel (Corylus avellana) og eg (Quercus sp.), herunder bl.a. krusblad (Plicatura crispa), hasselporesvamp (Dicomithus campestris) og vellugtende læderporesvamp (Trametes suaveolens) (kilde: svampe.databasen.org). I projektudviklingen er det vigtig af gamle træer og forekomster af dødt ved i størst muligt omfang bevares, for fortsat at sikre levesteder for disse arter Natura 2000 På Figur 6-1 og Figur 6-2 er vist dels afgrænsningen af Natura 2000 området Vestamager og havet syd for og planområdet, hvor det ses, at der er nogen afstand fra dette til Natura 2000 område. Den centrale overordnede forpligtigelse i relation til Natura 2000 områderne er at sikre gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlaget (naturtyper og arter) for områderne. For områderne skal man imødegå væsentlige negative påvirkninger og sikre en hensigtsmæssigt forvaltning. Der er detaljeret fastlagde procedurer for overvågning, indberetning og miljøvurdering i relation til planer, programmer og projekter, der potentielt kunne påvirke udpegningsgrundlaget. For områderne udarbejdes blandt andet Natura 2000-planer, der fastlægger planlægningen for områderne. 1 1 Natura 2000-plan. Vestamager og havet syd for. Natura 2000-område nr. 143, Habitatområde H127, Fuglebeskyttelsesområde F111. Miljø- og Fødevareministeriet / 71

86 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Vestamager og havet syd for er udpeget under både Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet. (Habitatområde nr. 127 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 111). Områdets udpegningsgrundlag fremgår af nedenstående tabel. Tabel 6-2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område 147, der er udpeget som både Habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Der er 3 af de 9 naturtyper i udpegningsgrundlaget, der er prioriterede. De er herved særligt beskyttede administrativt. For fuglene i udpegningsgrundlaget er 8 trækfugle og 6 ynglefugle. Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr Naturtype Kode Bemærkninger Sandbanke 1110 Større lavvandede bugter og vige 1160 Strandeng 1330 Klitlavning 2190 Surt overdrev* 6230 Prioriteret naturtype Lagune* 1150 Prioriteret naturtype Enårig strandengsvegetation 1310 Grå/grøn klit 2130 Kalkoverdrev* 6210 Prioriteret naturtype Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelses område nr Art Skarv Knopsvane Lille skallesluger Rørhøg Vandrefalk Klyde Havterne Mosehornugle Rørdrum Troldand Stor skallesluger Fiskeørn Plettet Rørvagtel Almindelig ryle Dværgterne Trækfugl, Ynglefugl T/Y T T T T T Y Y Y Y T T T Y Y Y 32 / 71

87 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Det er beskrevet i Natura 2000-planen, hvilke målsætninger, der er gældende for den pågældende planperiode 2016 til Det centrale relevante mål ift. Kvalitetsplanen er sikring af god vandkvalitet i de lavvande marine delområder Anlægsfasen I anlægsfasen vil der løbende over en længere årrække ske etablering af regnvandsbassiner, visse steder sikres nye forbedrede underføringer, på strækninger gennemføres vandløbsudvidelser og etableres skybrudsbassiner, som det er beskrevet i afsnittet ovenfor. Der er tale om en anlægsfase over et meget langt tidsrum, men med betydning for naturtyper og arter kan følgende påvirkninger særligt fremhæves: Inddragelse af arealer midlertidigt Inddragelse af arealer permanent Eventuel påvirkning af spild Fældning af træer Udvidelse eller ændring af naturtyper Frigivelse af sediment til åen fra gravning ved og i denne. Ændret vandføring med oversvømmelsesarealer, regnvandsbassiner m.m. Støj fra anlægsarbejde relateret til kørsel, arbejdsmaskiner Anden forstyrrelse fra anlægsarbejde, lys, støv, m.m. Både i anlægsfasen og i driftsfasen vil der være en række sandsynlige væsentlige påvirkninger af både positiv og negativ karakter. De fysiske ændringer vil både indeholde negative påvirkninger fordi arealer inddrages eller ændres, men vil skabe væsentlige muligheder for at forstærke bevaringsstatus for en række arter ved hjælp af skabelse/forbedring af biotoper, sikre af mere optimal beplantning for en række arter m.m. Der vil desuden være risiko for uheld, der skal håndteres. Det kan være spild fra maskinel, afledning af suspenderet stof i HÅ mv., samt arbejdsområder inklusive skurbyer. Der vil desuden være risiko for påvirkning af vegetation og dyreliv ved frigivelse af sediment til åen i relation til gravearbejde ved og i denne. Ved gravearbejdet kan der spredes sediment ved projektstedet, der kan medføre en negativ påvirkning her, men sedimentet kan eventuelt også have en negativ effekt nedstrøms i vandløbet. Fældning af træer vil som udgangspunkt være negativt for en række arter af fugle, svampe, insekter m.m., men skaber omvendt mulighed for at sikre ny beplantning med egnede arter, der kan erstatte men også forstærke dette levesteder ved anvendelse af hjemmehørende arter, med særlige livsmuligheder for fugle og insekter (ved blomster, frugter m.m.). Nyplantning af træer vil der først være reel erstatning for hulrugende 33 / 71

88 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet fugle og flagermus i forhold til ældre og eventuelt hule træer der fældes efter en længere årrække. Den ændrede vandføring og etablering af skybrudsbassiner og oversvømmelsesarelaer kan, ud over hovedfunktion med dæmpning af skybruds/regnvands situationer, anvendes til at forstærke levesteder for en række arter, som bredt kan omfatte planter, fugle, vandlevende dyr og padder. Den øgede vandføring vurderes ikke, sammen med andre gennemførte aktiviteter, herunder forbedring af åens fysiske struktur, at have negative utilsigtede påvirkninger af åen. Støj og anden forstyrrelse af arter kan dæmpes ved at sikre arbejdets udførelse på det for arterne mest gavnlige tidspunkt af året. For fuglene uden for yngletiden, for insekter og padder udenfor kritiske tidspunkter på deres årscycklus. Arbejdets gennemførelse i løbet af døgnet spiller mindre rolle for dyrelivet, men vil følge de almindelige retningslinjer for anlægsarbejde. Der skal i øvrigt anvendes moderne støjsvagt maskinel. For Natura 2000 området og naturtyperne og arterne her forventes der ingen væsentlig påvirkning i anlægsfasen. Der vil være den samme påvirkning af vand og indholdsstoffer, som det er tilfældet i dag, blot med en ændret rytme/frekvens, der vil herved være fuldstændigt ubetydelige påvirkninger af det marine miljø Driftsfasen Driftsfasen er karakteriseret ved at de beskrevne ændringer af biotoper, brinker, etablering af bassiner og oversvømmelsesarelaer er gennemført. Der vil desuden være den beskrevne ændrede vandføring. Dette bør ske udenfor kritiske årstider for arterne, specielt padderne og fuglene. I driftsfasen vil der dog være gentagne aktiviteter i relation til vedligehold af brinker og oprensning af bassiner. Overordnet vurderes det, at projekterne i planområdet kan gennemføres med positive følger for biodiversiteten. Det vedrører dels, at en del af biotoperne vil kunne forbedres væsentligt ved projektets gennemførelse, dels ved at ny levesteder vil kunne skabes. Det gælder både våde og tørre biotops typer og de buske og træer, der anvendes ved tilplantninger. Det kan specielt nævnes at den forbedrede tilstand af Harrestrup Å, herunder blandt andet fjernelse af flisebund, udvidelse af åen, etablering af skybrudsbassiner og oversvømmelsesarelaer vil kunne udformes på en måde, der vil skabe en væsentligt forbedret mulighed for en række arter, herunder blandt andet padder, fugle og insekter tilknyttet vand. Det har været nævnt, at planen ved sin gennemførelse kunne resultere i, at der ville blive skabt forøgede muligheder for udvikling af myg og derved en gene for beboere 34 / 71

89 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet ved området, og de personer der færdes og benytter arealet. Orbicon har lavet en analyse af dette forhold med udarbejdelse af et notat i relation to andre LAR projekter. Analysen viser, at etablering af skybrudsbassiner og oversvømmelsesarealer ikke øger risikoen for gener fra myg og mitter. (Orbicon 2015) Afværgeforanstaltninger Kapacitetsplanens gennemførelse vil kræve en række tilladelser, hvor der specielt i relation til dispensationer ift. Naturbeskyttelseslovens 3 vil være mulighed for at stille en række vilkår, der dæmper eventuelle negative påvirkninger af områdets biodiversitet. Ved eventuel rensning af skybrudsbassiner bør dette ikke finde sted i paddernes yngleperiode, i hvert fald i perioden marts til juli. Ved gravning omkring og i åen, hvor der er risiko for spredning og forurening med sedimenter, bør anlægsarbejdet ligeledes tilpasses til perioder udenfor paddernes yngleperiode. I forhold til både padderne, men også generelt i forhold til andre artsgrupper af dyr og planter, er gennemførelse af anlægsarbejdet bedst i vinterhalvåret, hvor der vil ske mere reduceret negativ påvirkning. Træfældning bør i forhold til flagermus, der anvender træerne til hvile, yngle- eller vinterophold primært fældes i det vindue om efteråret (september-oktober), hvor flagermusene kun i meget begrænset omfang anvender træerne. Der i nærheden af planområdet generelt mange andre træer, der potentielt kan benyttes og det er i forhold til flagermus svært at etablere erstatningsbiotoper, der reelt fungerer som raste, yngle og opholdssteder. Dette forhold må nærmere belyses ved senere gennemførelse af aktiviteterne ved kapacitetsplanens realisering Der bør af hensyn til en række dyregrupper og svampe efterlades spredte store træer i området til naturligt henfald og eventuelt yderligere efterlades træmateriale fra fældede træer, hvor dette kan indpasses i projekterne der gennemføres. Det skal forsøges i den detaljerede planlægning at sikre bevaringsværdige gamle træer, der kan ske i dialog med den enkelte involverede kommune. Det bør sikres, at der ikke sker spredning af invasive arter, dels i forbindelse med jordarbejde indenfor planområdet, dels ved eventuel tilkørsel af materialer. Det kan blandt andet afværges ved forudgående kortlægninger af bestandene af invasive arter. Der bør de første år efter etableringen ske overvågning af forekomst af de invasive arter og bekæmpelse, hvor der sker spredning af disse. Sikring af en plejeplan, der håndterer de ovennævnte forhold, hvor dette er relevant. 35 / 71

90 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet 6.3. Jordbund og jordarealer Jordbunden og jordarealerne er beskrevet ud fra eksisterende offentligt tilgængelige data. Efterfølgende vurderes, hvorvidt projekter som følge af Kapacitetsplan 2018 kan forventes, at føre til væsentlige virkninger på jordbunden og jordforureninger og deraf på miljøet De eksisterende forhold Beskrivelsen af jord og jordarealer under eksisterende forhold deles i det følgende op i henholdsvis et afsnit om jordforurening og et afsnit om jordtyper Jordforurening Jordforureningen er beskrevet ud fra eksisterende offentligt tilgængelige data (primært geografiske data og jordforureningsattester fra Danmarks Miljøportal, 2018). Store dele af planområdet udgøres af områdeklassificeret jord (se de gule markeringer på Figur 6-5 nedenfor). Det vil sige, at de indgår i større sammenhængende lettere forurenede områder. Den områdeklassificerede jord findes i største delen af planområdet. Særlig den østlige del af planområdet er områdeklassificeret, hvilket er i god overensstemmelse med den mere tætte bymæssige bebyggelse her. 36 / 71

91 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-5 Jord opdelt på V1- kortlagt jord, V2-kortlagt jord, områdeklassificeret jord inden og uden for planområdet. Der findes desuden registreringer af to formodede og otte kendte jordforureninger indenfor planområdet, hvoraf flere registreringer har en udbredelse, der rækker ud over planområdet. Der forekommer derudover flere registrerede forureninger, som ligger uden for, men tæt på planområdet, samt to kendte og tre formodede forureninger på yderkanten af planområdet. Formodet forurening vil sige, at der findes to områder, hvor der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget en forurening. De er kortlagt på vidensniveau 1 (V1). De to V1-kortlagte arealer inden for planområdet fremgår af Figur 6-6. Aktiviteterne, som har ført til formodet forurening på matriklerne fremgår af Tabel 6-3. Det er aktiviteter så som drift af affaldsbehandlingsanlæg, jern- og metalvareindustri, gartneri m.m., som kan have ført til mange forskelligartede typer forureninger som f.eks. forureninger med tungmetaller, olier eller pesticider. Figur 6-6 Udsnit af V-1 kortlagt jord inden for planområdet. Bemærk, at den ene V1-kortlagte forurening rækker ind i planområdet to steder, hvorfor den er vist som to polygoner med samme nummer på de tilhørende to labels. 37 / 71

92 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Tabel 6-3 V1-kortlægning på matrikler inden for planområdet. Brancher for nuværende og historiske aktiviteter, der ligger til grund for formodet forurening på baggrund af jordforureningsattester (Danmarks Miljøportal, 2018). Lokalitetsnr. Brancher på matriklen Bemærkning Drift af affaldsbehandlingsanlæg, Renovation, snerydning mv Gartneri, planteskoler, jern- og metalvareindustri På matriklen forekommer også V2 kortlægning inden og uden for planområdet På matriklen forekommer også V2 kortlægning uden for planområdet Arealer, der er V2- kortlagte, er områder, hvor der er registrerede forureninger. Arealer inden for planområdet, som er V2-kortlagte, er vist på Figur 6-7, og de registrerede forurenende stoffer på de kortlagte matrikler, som rækker ind i planområdet, fremgår af Tabel 6-4. Der er registeret flere forskellige forurenende brancher, der kan være kilde til forureningerne, så som renovation, kemisk industri, jern- og metalvareindustri m.m. og mange forskellige typer forureninger, hvoraf især de mere mobile stoffer også er fundet i grundvandet. Det fremgår ikke af forureningsattesterne, om alle de nævnte stoffer på en matrikel nødvendigvis forekommer inden for matriklens del, der ligger inden for planområdet, men det kan på nærværende datagrundlag ikke afvises, og antages derfor at være tilfældet. 38 / 71

93 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-7: Kortudsnit over V2-kortlagt jord inden for planområdet. Tabel 6-4 V2-kortlægning. Brancher for nuværende og historiske aktiviteter, der er registeret på matriklen samt stoffer fra registrerede forureninger på baggrund af jordforureningsattester. Stoffer konstateret i grundvandet er markeret med G i tabellen (Danmarks Miljøportal, 2018). Lokalitetsnr. Brancher på matriklen Registrerede forurenende stoffer Renovation, snerydning mv. Bly, cadmium Renovation, snerydning mv. Chlorid, methan, pesticider G, phenol G, tungmetaller Kemisk industri Trichlorethylen G, vinylchlorid G Pelsberedning samt buntmagerier, renovation, snerydning mv. Fyringsolie G, methan, olie G Renovation, snerydning mv. Bly, BTEX'er og lignende G, methan, tjære, trichlorethylen G Renovation, snerydning mv. Andre aromat. forb. G, dieselolie, PAH Jern- og metalvareindustri, reparation af maskiner til land-, have- og skovbrug, en upoplyst branche (sum af 9 PAH) G, tungmetaller 1,1,1-trichlorethan G, chlorerede opl.midl. G, chloroform G, dichlo- 39 / 71

94 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet rethan G, dichlorethylen G, dichlormethan, olie-benzin, tetrachlorethylen, trichlorethylen G, vinylchlorid G Landbrug, jagt mv. Benz[a]pyren, bly, cadmium, dibenz(ah)anthracen, kobber, nikkel, olie, tjære, zink Jordtyper Idet der ved planområdet er tale om en plan, der omfatter et Å-system, udgøres jordtyperne i de centrale dele af området ikke overraskende overvejende af ferskvandsaflejringer. Ifølge jordartskortet fra GEUS (se Figur 6-8) forekommer der overvejende registreringer af ferskvandstørv, men i de vestligste dele findes også af ferskvandsler og - sand. De yderste dele af planområdet og den omkringliggende jord består overvejende af moræneaflejringer fra sidste istid, den såkaldte Weichsel periode. Nogle enkelte få steder ligger mindre områder af smeltevandssand og -grus fra sidste istid tæt på planområdet (GEUS, 2018). Figur 6-8 Jordartskort. Jordtyper inden for og omkring planområdet (GEUS, 2018). Store dele af planområdet indgår i udpegningen af lavbundsjorde uden at være klassificeret med hensyn til risiko for okkerudfældning (Danmarks Miljøportal, 2018). 40 / 71

95 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Generelt udgøres planområdet af en form for grøn ubefæstet kile, der snor sig gennem et fra vest mod øst tiltagende urbant landskab. Kun mindre dele af jordarealerne i planområdet er befæstede, oftest i form af veje og stier langs Å- systemet og flisebelægning i åen Anlægsfasen I anlægsfasen vil Kapacitetsplanens planlagte aktiviteter føre til en række forskellige anlægsarbejder. V1- og V2-kortlagte områder forekommer, hvor der er planlagt oversvømmelsesområder. Den eneste undtagelse er V2-forurening , hvor der er planlagt skybrudsbassiner. Afhængig af hvordan delprojekterne udformes, så kan der forekomme gravearbejde, der potentielt kan sprede forureningen, eller der kan etableres diger som lokalt øger afstanden fra overflade til forureningen. Der gøres også opmærksom på, at der kan forekomme skjulte ikke kortlagte forureninger i området. Det kan desuden ikke kan udelukkes, at forureninger der er kortlagt uden for området, i praksis kan være sivet ind i planområdet. Samtidig kan kortlagte grundes forurening i praksis potentielt ligge på den del af matriklen, der er uden for planområdet. Der bør derfor indhentes mere detaljerede oplysninger om forurening i området for den detaljerede planlægning og inden igangsætning af anlægsarbejde. Det fremgår ikke af den aktuelle planlægning om jorden vil flyttes fra matriklen. Gravearbejde, håndtering, transport og oplag af jord skal overholde gældende regler på jordforureningsområdet. Påvirkningen af omgivelserne som følge af opgravning af forurenet jord vurderes for de enkelte delprojekter som værende kortvarig og lokal. Sammenlagt vil projekterne udføres over en lang periode fordelt over et større område. Påvirkningsgraden vurderes at være lille, idet myndighedernes vilkår til håndtering af jord forventes overholdt Driftsfasen Jordbundstyper kan generelt påvirkes ved langvarende oversvømmelse af å-vand og ændre deres langsigtede jordbundsudvikling. Da der i planområdet dog altovervejende er tale om ferskvandsaflejringer, og da yderligere skybrudsoversvømmelser af arealerne vil være forholdsvis midlertidige og geografisk begrænsede, vurderes oversvømmelse med å-vand ikke at føre til væsentlige ændringer i jordtypen. I driftsfasen kan der potentielt ske en påvirkning af miljøet, hvis forurenet jord skulle blive spredt som følge af arealanvendelsen. Det kunne f.eks. ske, hvis forureningen under oversvømmelse trænger ind i åvandet. Jordforureningen ville også kunne spredes i jorden og til grundvand ved at oversvømmelsesvand siver ned i den forurenede jord. For at undgå væsentlige miljøpåvirkninger er det derfor afgørende, at forureningen og tiltag vedr. forureningen indtænkes i den videre planlægning af delprojekterne. Det kunne f.eks. være i form af fjernelse eller indkapsling af forureninger. Det kunne også ske i den detaljerede planlægning ved at undgå områder med forureninger i de 41 / 71

96 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet ydre dele af planområdet. Det kunne desuden være relevant at se nærmere på en forventet oversvømmelses varighed og hyppighed i relation til den konkrete forurenings beskaffenhed og beliggenhed. Idet nogle oversvømmelser kun vil forekomme få dage eller timer i årtiers mellemrum kunne det være, at en forurening måske lå i en dybde, som der ikke ville sive vand ned til fra oversvømmelsen. Så ville oversvømmelsen kunne sammenlignes med en regnhændelse under eksisterende forhold. Forureningen kunne måske også være af en kemisk sammensætning, som ikke ville spredes ved en kortvarig vandpåvirkning. Det vurderes således muligt at udelukke væsentlige påvirkninger ved konkrete vurderinger for nogle delprojekter og en detaljeret planlægning af beskyttende tiltag for andre delprojekter på et senere stadie af planlægningen Afværgeforanstaltninger Det anbefales, at der i den detaljerede planlægning af delprojekter på jordforureningskortlagte grunde undersøges, om der kan opnås en optimering af arealet således, at en væsentlig påvirkning af jordforureningen under anlæg og drift undgås. Til det formål bør der indhentes mere detaljerede oplysninger om de enkelte forureninger. Såfremt det ikke er realistisk at undgå påvirkning af forureningen, bør der i delprojekternes planlægning og udførelse tages hensyn til den givne forurening i forhold til håndtering af jord, belægning og arealanvendelse i driftsfasen, så det sikres, at en påvirkning er ubetydelig. Gældende regler på jordforureningsområdet skal i denne sammenhæng overholdes. Det vil kunne sikres, at væsentlige indvirkninger på miljøet i omgivelserne kan undgås Vand Harrestrup Å modtager vand fra i alt ti kommuner i Storkøbenhavn. Åen har sit udspring i Harrestrup Mose, hvorfra den løber øst i retning mod Islev, under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre gennem Vigerslev parken til udløbet ved Kalveboderne. Harrestrup Å-systemet (Harrestrup Å og dets tilløb Kagsåen, (Rogrøften, Skelgrøften, Bymoserenden og Sømose Å) består samlet set af ca. 30 km vandløb, og det samlede afstrømningsopland er på ca. 80 km 2. Harrestrup Å krydses og udveksler vand med den ca. 15 km lange voldgrav, som indgår som en del af Vestvoldens samlede fæstningsanlæg. Harrestrup Å er tidligere blevet benyttet som afledningskanal for byens spildevand og derfor er åen på flere strækninger dybt liggende under terræn, stærkt reguleret og flisebelagt. I dag er Harrestrup Å stadigvæk en vigtig vandvej til afledning af regnvand fra de 10 kommuner. Foruden at håndtere frasepareret regnvand, fungerer Harrestrup Å også som recipient for spildevandssystemet ved overløb. En række af de bassiner og småsøer, der ligger i forbindelse med å-systemet, er således også i dag at betragte som spildvandstekniske anlæg, selvom de i praksis fremstår som søer. Det er i afgrænsningsprocessen (scoping) fastlagt, at beskrivelsen af vand opdeles i de tre emner: 1. grundvand, 2. overfladevand på land og 3. vandet ved Harrestrup Å s udmunding ved Kalveboderne. 42 / 71

97 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet For grundvand beskrives områdernes grundvandsinteresser generelt, samt udvalgte boringer og beskyttelseszoner, hvor disse overlapper Kapacitetsplanen, og hvor det vurderes relevant. I afsnittet vurderes det om grundvandet påvirkes kvalitativt og kvantitativt ved nedsivning både i anlægs og driftsfasen ligesom der i vurderingen vil fremgå overordnede betragtninger om grundvandsdannelse. Den sandsynlige væsentlige virkning på overfladevand (vandløb og søer) vurderes i relation til kommende fysiske ændringer som konsekvens af Kapacitetsplanen og med den aktuelle økologiske tilstand og målsætning som parametre for overfladevandets kvalitet. I vurderingen vil ligeledes indgå om Kapacitetsplanen kan være til hindre for opfyldelsen af miljømålene i vandområdeplanen. I vurderingen indgår så vel permanente som midlertidige påvirkninger i anlægsfasen. Desuden vurderes risikoen for forurening af vand, herunder udledninger af vand fra overløb, samt risikoen for sedimentspild. Endeligt vurderes følgevirkninger af ovenstående på kystvandet ved Kalveboderne. Der tages udgangspunkt i informationer og beregninger fra de eksisterende baggrunddokumenter til Kapacitetsplanen og fra Projektkataloget. Oplysninger indhentes desuden fra Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Køge Bugt og MiljøGIS for Vandområdeplanerne Yderligere anvendes data fra Danmarks Miljøportal ( og Naturstyrelsens grundvandskortlægning, Jupiter databasen (GEUS) og andre relevante kilder. Der vil med implementering af Kapacitetsplanen være behov for at ændre væsentligt i Harrestrup Å, men også de tilløbende vandløbs fysiske dimensioner. Der vil i den forbindelse skulle udarbejdes nye regulativer for disse vandløb, ligesom der vil være behov for dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, da store dele af å-strækningerne er omfattet af naturbeskyttelseslovens De eksisterende forhold Beskrivelsen af vand under eksisterende forhold deles i det følgende op i henholdsvis et afsnit om grundvand, overfladevand og vandet ved Kalvebod Grundvand Hovedparten af planområdet er beliggende enten i den tæt bebyggede del af Storkøbenhavn, hvor der drikkevandsinteresser, men ikke er særlige drikkevandsinteresser, eller tæt på Kalveboderne, hvor der ligeledes ikke er særlige drikkevandsinteresser grundet indtrængning af saltvand fra havet (se Figur 6-9). Kun i den vestligste del af planområdet (den øverste del af Harrestrup Å og området omkring Bymoserenden) åbner landskabet op og fremstår med parkområder, kolonihaver og områder med skov (Vestskoven), hvor grundvandsdannelsen er stor (grundet den lave befæstningsgrad), og hvor arealanvendelsen ikke truer grundvandsinteresserne. 43 / 71

98 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-9: Drikkevandinteresser og beskyttelsesnære boringsområde i og omkring planområdet. I dette å-nære lavbundsområder er der tilknyttet væsentlige drikkevandsinteresser, og afledt heraf er der også placeret en række aktive drikkevandsboringer, som alle er omkranset af boringsnære beskyttelsesområder. Flere andre steder langs Harrestrup Å-systemet er der ligeledes en række aktive drikkevandsboringer, omend at disse områder ikke er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser, og selve boringerne ikke er er med beskyttelsesnære boringsområder. Placering af de aktive drikkevandsboringer fremgår af Figur 6-10, mens de tilladte vandindvindingsmængder fremgår af Tabel / 71

99 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-10: Aktive drikkevandsboringer i relation til projektområdet (Jupiter Databasen, GEUS). Tabel 6-5: Oversigt over aktive drikkevandsboringer i projektområdet DGU nummer Anvendelse* B Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring C Afværgeboring D Vandværksboring E Vandværksboring F Vandværksboring G Vandværksboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring B Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandværksboring Vandværksboring Vandforsyningsboring 45 / 71

100 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandværksboring Afværgeboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Afværgeboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandværksboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring Vandforsyningsboring * Oplysningerne stammer fra GEUS Jupiter Database. Hvor anvendelsen ikke er anført i databasen antages, at anvendelse svarer til det oplyste formål ved boringen Overfladevand Tilstanden i vandløbene vurderes på baggrund af kvalitetselementerne smådyrsfauna, planter og fisk. Til vurdering af tilstanden er der udviklet en række biologiske bedømmelsesmetoder, der kan opdele tilstanden i forskellige klasser. Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) anvendes til at vurdere vandløbskvaliteten ud fra sammensætningen af insekter og smådyr. For planter anvendes Dansk Vandløbsplanteindeks (DVPI), mens der for fisk er udviklet to indeks - et for vandløb med 3 eller flere fiskearter (Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFVa)) og et for vandløb med 2 eller færre fiskearter (Dansk Fiskeindeks for Vandløb (DFFVø)). Et vandløbs samlede økologiske tilstand defineres således som en vægtet score af de 3 kvalitetsparametre. Som det ses af Figur 6-11 er målsætningen (vandplanperioden ) god økologisk tilstand for Rogrøften, Bymoserenden, og hovedparten af selve Harrestrup Å (med undtagelse af strækningen fra Slotsherrensvej nord for Krogebjergparken til Skovlunde naturpark), mens der ikke er opsat økologiske målsætninger for de stærkt påvirkede og modificerede vandløb Skelgrøften, Sømose Å, Kagsåen og Grøndals Å. 46 / 71

101 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet I praksis (Jf. Figur 6-12) er der dog igen af vandløbene eller vandløbsstrækningerne der for nuværende lever op til målsætningen og for langt hovedparten af vandløbene og vandløbstrækningerne er den aktuelle samlede økologiske tilstand faktisk ukendt. Kun for Bymoserenden, den øvre del af Harrestrup Å og Rogrøften er den faktiske samlede økologiske tilstand kendt (henholdsvis moderat og ringe økologiske tilstand), hvilket dog ikke opfylder målsætningen om god økologisk tilstand. At et givent vandløb ikke lever op til målsætningen kan skyldes en lang række forhold, men er som oftest forbundet med dårlige fysiske vilkår (f.eks. et flisebelagt vandløb eller voldsom sand- eller slamflugt). Det kan dog også skyldes uønskede kemiske stoffer i vandet, store mængder spildevand med organisk stof, der forbruger ilten i vandløbet ved nedbrydning, eller periodiske voldsomme hydrauliske belastninger der bortskyller fisk og bunddyr. Endelig kan det vedrører forhold som svingende vandføring og visse steder for bredt vandløb i forhold til vandføring og fald. Tilstanden i søerne vurderes på baggrund af kvalitetselementerne planteplankton (alger el. planteplankton), klorofyl i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at anvende planteplankton, makrofytter (undervandsplanter), fisk og miljøskadelige stoffer. Inden for kapacitetsplanens områdeafgræsning er det kun Damhussøen, der specifikt er målsat med god økologisk tilstand (samlet), men søen lever dog for nuværende ikke op til målsætningen, da den aktuelle samlede økologiske tilstand for Damhussøen kun er moderat. Den primære årsag til den manglende målopfyldelse er phytoplankton niveauet. Cirka 2/3 af det vand som ledes til Damhussøen, kommer fra Harrestrup Å, hvorfra der oppumpes vand til søen. For at undgå unødig næringsbelastning af søen oppumpes der dog kun vand til søen i perioder, hvor der ikke er overløb af kloakvand til Harrestrup Å. I perioder med store regnhændelser oppumpes der derfor ikke vand til søen fra åen. 47 / 71

102 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur Miljømål for den økologiske tilstand af vandløb, søer og kystvande i og omkring planområdet planperiode / 71

103 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur Den aktuelle økologiske tilstand for vandløb, søer og kystvande i og omkring planområdet Vandet ved Kalvebod Den økologiske tilstand af kystvande vurderes på baggrund af parametrene bundfauna (DKI), klorofyl (mængden af alger), udbredelsen af ålegræs i relation til vanddybden og koncentrationen af miljøfarlige forurenende stoffer. Kalvebod er en del af Køge Bugt, hvor målsætningen er god samlet økologisk tilstand i år 2021 (se Figur 6-11). For nuværende er den samlede økologiske tilstand af Kalvebod og resten af Køge Bugt moderat (se Figur 6-12) hovedsageligt begrundet i mangelfuld udbredelse af ålegræs Anlægsfasen Vurderingen af virkninger på vand i anlægsfasen deles i det følgende op i henholdsvis et afsnit om grundvand, overfladevand og vandet ved Kalvebod Grundvand Der vil i anlægsfasen forekomme omfattende entreprenørarbejder hvad enten det gælder udvidelser af eksisterende vandløbsprofil, underføringer, oversvømmelsesområder eller skybrudsbassiner. 49 / 71

104 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet De væsentligste risici relateret til grundvand er en mobilisering af kendte og ukendte forureninger i forbindelse med jordarbejder. Risikoen for grundvandet er yderligere forøget, hvis disse jordarbejder finder sted i områder med væsentlige drikkevandsinteresser og i tilknytning til aktive drikkevandsboringer. Dette gælder specielt omkring den øvre del af Harrestrup Å og Bymosrenden, hvor der både er kendt jordforureninger (se afsnit 6.3), skal udgraves til skybrudsbassiner og oversvømmelsesområder, ligesom der er væsentlige drikkevandsinteresser og flere sårbare og aktive drikkevandsboringer. I disse områder kan der være en forøget risiko for forurening af grundvandsressourcen og vandløbet, hvorfor der gives en række anbefalinger i afsnittet om afværge nedenfor (se afsnit 6.4.4). Anlægsarbejder udgør dog også en risiko i sig selv, da der ved brug af entreprenørmaskiner altid er en risiko for spild af drivmidler, hydraulikvæsker og smøremidler ligesom læk fra midlertidige brændstofoplag (mobile tanke til brændstof) udgør en risiko for grundvandet og for vandløbet. Ligeledes kan der i anlægsfasen være behov for midlertidige grundvandssænkninger i mindre afgrænsede områder i forbindelse med behovet for at tørholde af byggegruber. Disse midlertidige grundvandssænkninger har dog igen permanent betydning for grundvandet. Endelig kan der være risiko for sammenstyrtning af brinker pga. arbejde på eller tæt ved disse Overfladevand Anlægsarbejder i tæt tilknytning til vandløbene, øger risikoen for forurening af vandløbene med miljøskadelige stoffer fra entreprenørmaskiner og arbejdspladser som beskrevet i ovenstående. De største miljøpåvirkninger i anlægsfasen, vurderes dog at være en øget udvaskning af sediment og dermed sedimentransport i vandløbene, som kan forringe de fysiske forhold i vandløbene til skade for fisk, planter og smådyr. Udvaskning af sediment til vandløbene kan også fortsætte i det første år efter endt anlægsarbejde, da der er risiko for udskylning af sediment til vandløbene fra de ånære anlægsarealer i forbindelse med skybrudshændelser, så længe der ikke har indfundet sig et stabilt vegetationsdække. I afsnittet om afværge nedenfor (se afsnit 6.4.4) gives derfor nogle anbefalinger for det videre arbejde. For søer vurderes den største risiko for en negativ miljøpåvirkning i anlægsfasen at være forbundet med risikoen for forurening med miljøskadelige stoffer fra entreprenørmaskiner og arbejdspladser. Sedimentspild til en sø er sjældent problematisk, da sedimentet hurtigt vil bundfælde sig Vandet ved Kalvebod Sedimentspild i anlægsfasen vil ikke kunne nå ud i selve Kalveboderne og uheld der medfører spild af miljøskadelige stoffer fra entreprenørmaskiner eller arbejdspladser vil næppe kunne nå et omfang, der har betydning for vandkvaliteten i kysvandet ved Kalveboderne. Der forventes derfor ingen negative konsekvenser for vandet ved Kalveboderne i projekternes anlægsfase. 50 / 71

105 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Driftsfasen Vurderingen af virkninger på vand driftsfasen deles i det følgende op i henholdsvis et afsnit om grundvand, overfladevand og vandet ved Kalvebod Grundvand Ligeledes i driftsfasen vurderes der at kunne være en risiko for forurening af grundvandressourcen. De væsentligste risici vil være i de områder, hvor der er aktive drikkevandsboringer, og hvor der i Kapacitetsplanen er planlagt oversvømmelsesområder og/eller skybrudsbassiner. Ved opstuvning af vand i disse lavtliggende områder, vil der være en betydelig risiko for, at der trænger overfladevand ned langs boringen, eller i værste fald ned i selve brønden. Det opstuvede vand vil - som i nuværende situation - være opspædet spildevand, da man ikke vil mindske antallet af overløb fra kloaknettet i forbindelse med i kapacitetsplanens realisering. Det opstuvede vand vil derfor indeholde en række humane bakterier og smitstoffer, ligesom der kan være en række miljøskadelige stoffer tilsted i vandet. Der er derfor tale om meget væsentlige konsekvenser, hvis kontamineret overfladevand finder vej ned i magasiner via eksisterende drikkevandsboringer. Det er derfor afgørende, at der i den videre planlægning indarbejdes en række hensyn for sikring af grundvandet. Opstuvning af vand i oversvømmelsesområderne, vil dog alt andet lige, give anledning til en større lokal grundvandsdannelse, da nedsivning til magasinerne vil øges i de perioder, der står vand i oversvømmelsesområderne. Dette indebærer dog også en risiko for øget mobilitet af kendte og ukendte jordforureninger, som der skal tages hensyn til Overfladevand En realisering af Kapacitetsplanen vil ikke mindske antallet af overløb fra kloaknettet til Harrestrup eller de andre vandløb i området, og kvaliteten af det vand, der føres til vandløbene, vil derfor være uændret. Etablering af oversvømmelsesarealer og skybrudsbassiner vil dog i et vist omfang kunne medvirke til sedimentation af partikelbundene næringsstoffer i deres mere stillestående vand. Det vil sænke næringsstofbelastningen i vandet, og dermed kan det medvirke til en forbedret vandkvalitet. Sammenholdt med en formindskelse af den hydrauliske belastning i forbindelse med ekstreme nedbørhændelser er det vurderingen, at en realisering af Kapacitetsplanen vil fremme muligheden for at nå miljømålene om god økologiske tilstand i de aktuelle målsatte vandløb. Anvendelse af Damhussøen (eneste målsatte sø i Kapacitetsplanen) som kapacitetsmagasin i driftsfasen, vurderes potentielt at kunne have væsentlig negativ betydning for søens økologiske tilstand. Selvom søen for nuværende får cirka 2/3 af sit vand fra Harrestrup Å, tilføres der dog kun vand til søen i perioder uden overløb til åen. Ved en realisering af Kapacitetsplanen, vil søen få tilført vand i skybrudssituationer, hvor klo- 51 / 71

106 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet aknettet aflaster til å-systemerne, og vandet i åerne derfor fremstår som næringspåvirket opspædet spildevand. Sammenholdt med at hovedparten af næringsstofferne fra det opspædede spildevand er partikelbundne, som hurtigt vil bundfælde sig i søen, vurderes en realisering af planen potentielt at kunne mindske muligheden for målopfyldelse af den økologiske tilstand i Damhussøen væsentligt. Det bør derfor sikres i den detaljerede planlægning, at en eventuel påvirkning kun vil være ubetydelig. De nøjagtige mængder, hyppigheden og den forventede kemiske sammensætning af vandtilledning til Damhussøen fremgår ikke af Kapacitetsplanen Det forventes dog f.eks., at muligheden for tilledning vil komme i brug som et af de sidste nødvendige tiltag mod oversvømmelser. Som beskrevet i afsnittet om afværge nedenfor (se afsnit 6.4.4), anbefales derfor en detaljeret vurdering i det videre forløb af planlægningen for tilledning til Damhussøen Vandet ved Kalvebod En realisering af Kapacitetsplanen vil betyde, at der vil ske en forsinkelse af vandet i systemet, b.la. med bundfældning af partikelbundne næringsstoffer i de mange bassiner og oversvømmelsesområder som afledt resultat. Dette vil betyde en formindskelse af den mængde næringsstoffer der tilføres Kalveboderne og en realisering af Kapacitetsplanen vil derfor fremme muligheden for målopfyldelse om god økologisk tilstand (samlet) for dette følsomme kystvande Afværgeforanstaltninger Mobilisering af kendte og ukendte jordforureninger, uheld i forbindelse med anlægsarbejderne og kontaminering af grundvandsmagsiver i driftsfasen via eksisterende drikkevandsboringer vurderes at være den største risiko for grundvandet. Der bør derfor implementeres en række afværgeforanstaltninger for at begrænse risikoen for forurening af grundvandsressourcen. Det anbefales, at der i den detaljerede planlægning af delprojekter fortages yderligere undersøgelser af jordbunden, specielt med henblik på at opfange ikke kendte jordforureninger og undersøge mobiliteten af kendte forureninger og sammenholde dem med den forventede påvirkning (hyppighed, mængde, varighed, areal osv.) fra de konkretiserede delprojekter. Er der mod forventning ikke mulighed for at undgå eller bortgrave kendte forureninger, indkapsle dem eller hvis risikoen for mobilisering er høj, bør det overvejes om der skal findes alternative placeringer for bassiner eller oversvømmelsesområder. Risikoen for forurening med olier, smøremidler og brændstoffer fra entreprenørmaskiner kan i væsentligt omfang afhjælpes, ved at parkere maskinerne på arealer med fast ikke permeabel belægning, og ved udelukkende håndtere brændstoffer, hvor der ikke er risiko for nedsivning i jorden ved uheld. Både aktive og ikke aktive boringer, som er placeret i oversvømmelsesområderne, skal sikres enten ved at forhøje boringernes fundamenter eller ved sikker tætning, for at sikre, at der ikke sker kontaminering med overfladevand. Sedimenttransport i vandløbene forbundet med anlægsfasen, kan i væsentligt omfang begrænses ved at etablere både midlertidige og permanente sandfang. Inden det en- 52 / 71

107 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet deligt besluttes at anvende Damhussøen som oversvømmelsesområde, bør konsekvenserne for søen undersøges nærmere. Hvis den detaljerede vurdering skulle vise væsentlige miljøproblematikker for vandkvaliteten i søen, bør søen ikke anvendes som oversvømmelsesområde. I vurderingen kunne der indgå oplysninger om hyppigheden, mængden og varigheden af tilledningen samt oplysninger om hvor det tilledte vand kommer fra og dets kemiske sammensætning sammenholdt med tilstanden og sårbarheden i søen Luft og klimatiske faktorer I det følgende beskrives først luft og klimatiske faktorer under eksisterende forhold. Efterfølgende vurderes det, hvordan de kan påvirkes af Kapacitetsplanens delprojekter i hhv. anlægsfase og drift De eksisterende forhold For Kapacitetsplan 2018 er emnet klima relevant pga. sammenhængen mellem globale klimaændringer, der er årsagen til ændrede nedbørsmønstre. I kombination med menneskeskabte fysiske ændringer af Harrestrup Å-systemet har det skabt et behov for klimatilpasninger, som beskrevet i Kapacitetsplan Som det fremgår af planen vurderes dette behov kun at blive større med tiden. Det fremgår desuden, som et væsentligt element, at nedbøren varierer stærkt i mængde, tid og sted inden for planområdet. Lokalklimaet i planområdet er karakteriseret ved, at Harrestrup Å-systemet udgør en grøn kile, der snor sig gennem landskabet. Dermed vil planområdet oftest være lokalt relativt køligere end de omkringliggende opvarmede bymæssige arealer. De grønne arealer omkring å-systemet rækker i den vestlige del ud over planområdet, hvad der kun i mindre grad er tilfældet mod øst. Studier over den gennemsnitlige lufttemperatur i Hovedstadsområdet viser, at denne generelt er en til to grader koldere langs den vestlige del af å-systemet i forhold til den bymæssige bebyggelse længere mod øst (Brühler et al., 2010). Fænomenet kaldes urban heating og beskriver dannelsen af urbane varmeøer i sammenligning med det omkringliggende åbne land. Fænomenet har forskellige årsager. Bl.a. har byerne oftest en lavere albedo (refleksion af sollys). Det vil sige, at de pga. deres mørkere farver på f.eks. asfalt og tage absorberer mere solenergi og derved opvarmes i forhold til omgivelserne. Desuden afgiver byområder varmen dårligere pga. en højere varmekapacitet i materialer som asfalt, beton eller mursten. En anden årsag er, at byområder har et kraftigere relief og reflekterer mindre sollys tilbage til atmosfæren. Yderligere opvarmes byen af beboernes mange aktiviteter så som brug af køretøjer og energi til aircondition eller fjernvarme. I grønne og våde områder er fordampningen højere, hvilket kræver energi og sænker lufttemperaturen. Sammenlagt må det derfor antages at temperaturen vil være lidt lavere i planområdet end i omgivelserne. For information om lugt og luftkvalitet henvises til afsnit 6.1 om befolkning. 53 / 71

108 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Anlægsfasen Anlægsarbejdet vil føre til øget udledning af CO2. Desuden kan der frigives CO2, når der graves i tørveholdige jorde, som derved iltes. Der foreligger på nuværende planlægningsstadie endnu ingen opgørelse over omfanget af anvendte maskiner og gravearbejde, og der er ikke udført beregninger af emissioner. Generelt vil gravearbejdet være begrænset. De enkelte delprojekter vil foregå i et lokalt begrænset område i en kortere tidsperiode, hvor anvendelsen af maskiner vil variere. Omfanget af anlægsarbejde som følge af Kapacitetsplan 2018 vurderes at svare til det, der kan forventes ved den type projekter, og det vurderes ikke i sig selv at kunne påvirke klimaet. Den øgede påvirkning kan generelt vurderes til at være helt ubetydelig i forhold til den samlede udledning af CO2 i det regionale område Driftsfasen I driftsfasen vurderes der ikke at være en væsentlig udledning af drivhusgasser som følge af Kapacitetsplan Når nye arealer oversvømmes, og når der etableres skybrudsbassiner, kan det potentielt bidrage positivt til lokalklimaet ved at nedsætte urban heating effekten. Der vil dog også uden Kapacitetsplan 2018 ske en oversvømmelse under sjældne kraftige skybrud. Den vil bare være ukontrolleret. Desuden vil nye oversvømmelsesarealer primært etableres i områder, der i forvejen er en del af å-systemets grønne kile. Der vurderes derfor ikke at være en væsentlig positiv effekt på lokalklimaet fra Kapacitetsplan Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger for luft og klima Landskab og kulturarv I det følgende beskrives det eksisterende landskab og den eksisterende kulturarv i planområdet og dets nærmeste omgivelser. Der tages afsæt i landskabskaraktermetoden og dens begreber (markeret med kursiv skrift i teksten) udviklet af Miljøministeriet (Miljøministeriet, 2007). Da der dog i høj grad er tale om kultur- og bymiljøer, er fokus på de landskabelige særlige kendetegn i sådan et antropogent landskab med en grøn kile. Metoden avendes i en form tilpasset projekttilgangen med fokus på planområdet. Beskrivelsen baseres på eksisterende offentligt tilgængelige data, og data som ligger til grund for udarbejdelsen af Kapacitetsplanen. Efter beskrivelsen af de eksisterende forhold vurderes, hvorvidt landskabet og kulturarven påvirkes som følge af Kapacitetsplan Vurderingen af projektets virkninger på landskabet ser på om landskabskarakteren ændres af projektet. Med hensyn til kulturarv vurderes om denne kan beskadiges fysisk eller i form af oplevelsesværdi. 54 / 71

109 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet De eksisterende forhold Landskabet i planområdet er generelt præget af beliggenheden i hovedstadsområdet og dermed i et urbant område eller kultur- og bymæssigt landskab. Her udgør planområdet ofte et naturpræget islæt i landskabet. Med hensyn til naturgrundlaget så udgør planområdets geologi overvejende en erosionsdal beliggende i et morænelandskab fra sidste istid. Desuden forekommer der delstrækninger med sø- og moseaflejringer. I den nordligste del rækker planområdet op til et dødislandskab og mod syd og vest ender planområdet i et område, hvor geologien er overlejret af det menneskeskabte landskab (se Figur 6-13). Der er ingen udpegninger af værdifulde geologiske områder. Jordbunden afspejler geologien ved at den overvejende består af ferskvandsaflejringer omgivet af moræneaflejringer (se afsnit for mere information om jord). Terrænet i de centrale dele af planområdet er typisk lidt lavere beliggende end det omkringliggende landskab, som i øvrigt generelt er forholdsvist fladt. Gennem planområdet er der et fald på ca. 20 meters højde over en strækning på ca. 20 km. Den højest beliggende del af Å-systemet i planområdet er Sømosen omkring kote 24 m. Med hensyn til vandelementer, så er å-systemet inklusive søer centralt beliggende og med til at definere afgrænsningen af planområdet. Dermed udgør det ikke overraskende et prægende vandelement i planområdets landskab. Dette naturpræg fra vandet opleves i åens omgivelser delvist også ud over planområdets afgrænsning, (se afsnit for mere information om vand). Syd for planområdet munder Å-systemet ud i havet ved Kalveboderne. 55 / 71

110 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-13 Geomorfologien i og omkring planområdet (GEUS, 2018b). Arealanvendelsen i selve planområdet har ud over formålet om bortledning af regnvand primært et rekreativt formål og giver området karakter af et kulturlandskab. I en specialeafhandling om landskabet langs Harrestrup Å inddeles landskabets karakter langs Harrestrup Å overordnet set i tre kategorier. Det mest vestlig beliggende område karakteriseres som en grøn kile. Den centrale del omkring den strækning, hvor der planlægges vandløbsudvidelse i form af brinksikring, karakteriseres som en urban korridor. Nedstrøms herfra karakteriseres landskabet i afhandlingen overordnet set som et parkbælte (Blicher, 2017). Bevoksningen er generelt forholdsvist fremtrædende. Den mest vestlige del omkring Harrestrup Mose og Vestskoven har mest af alt karakter af åbent land, med skovpartier, åbne dyrkede arealer og buske og træer langs skel og overgange til våde områder. Mod øst bliver landskabet mere parkagtigt, hvor å-systemet omkranses af buske og træer i nogle områder anlagt i lige linjer i andre områder mere tilgroet. Delstrækninger så som den urbane korridor har mere karakter af en grøft mellem boligområder ledsaget af få enkelte buske frem for at have karakter af en park. Et andet eksempel er Sømose Å, der på delstrækninger mest af alt har karakter af en korridor. For mere information om planter se også afsnit 0 om fauna, flora og biodiversitet. 56 / 71

111 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Dyrkningsformen findes kun i form af skjule tegn på strukturer i landskabet fra gamle dage, som f.eks. ved Skovlunde Naturpark. Før 1900-tallet var områderne omkring å- systemet overvejende landbrugsland med arealer til græsning tættere på åen. Med tiden blev mange våde områder drænet. I takt med industrialiseringen gennem starten af 1900-tallet blev landbrugslandet i stigende grad opslugt af byen. Gennem midten og sidste halvdel af 1900-tallet kom der dog mere fokus på værdien af grønne arealer i byen. Bl.a. blev parkerne omkring Damhussøen, Damhusengen og Vigerslevparken anlagt i funktionalistisk stil i 1930 erne (Blicher, 2018). Selve å-systemet gik fra at have karakter som klassisk å med enge som oversvømmes til at blive mere urbant. I perioder blev det anvendt som spildevandskanal. Delstrækninger er også i dag flisebelagt, hvilket bidrager til en mere teknisk karakter af landskabet. I dag har å-systemet igen status som vandløb om end det på flere strækninger landskabeligt har karakter af regnvandskanal. Bebyggelsesstrukturerne i planområdet er tæt knyttet til arealanvendelsen. Langs med å-systemet er der mange steder mindre veje og stisystemer til især bløde trafikanter. Disse formål er på den ene side med til at bevare den naturnære karakter af landskabet i forhold til omgivelserne. På den anden side bidrager stier og regulering af å-systemet til et urbant udtryk, som er mere udpræget i de mest østlige dele af planområdet. Den rekreative anvendelse afspejles også af lokalplanerne i området, som overvejende har et fritidsformål (se Figur 6-14). Det gælder især mod vest i retning af Vestskoven, hvor planområdet er en del af et støre rekreativt område. Andre dele af planområdet udgør nærmere et grøn islæt på kanten af eller i bolig- og erhvervsområder (mod syd) eller i deciderede erhvervsområder eller lokalplaner i kategorien andet (mod nordvest). Nogle dele af planområdet (mod sydvest) er ikke genstand for en lokalplan men præges ligeledes af rekreativ arealanvendelse. En lille del af udkanten af planområdet ved Ejby Mose rækker ind i et lokalplansområde for tekniske anlæg ved Vestforbrændingen (se afsnit 6.1 for mere information om befolkning og rekreation). 57 / 71

112 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-14 Lokalplaner, som afspejler arealanvendelsen i og omkring planområdet (Miljøportalen, 2018). Med hensyn til kulturhistoriske enkeltelementer i landskabet, så forekommer der et enkelt beskyttet dige beliggende på kanten af planområdet ved Harrestrup Mose. Der er desuden gjort en række kulturhistoriske fund forskellige steder i planområdet, som fremgår af samme figur. Der er f.eks. fundet en affaldsgrube fra jernalderen i den sydlige del af planområdet og enkeltfund fra bronzealder og oldtiden ved Harrestrup Mose. Omkring Ballerup Fritidslandskab er der gjort fund fra forskellige tidsaldre og flere forskellige steder i planområdet er der fundet levn fra stenalder som f.eks. flinteredskaber. Selvom fundene ikke er synlige i landskabet, er de med til at fortælle landskabets historie. Ingen af fundlokaliteterne er dog fredet. 58 / 71

113 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-15 Fund og fortidsminder, beskyttede diger og kirkebyggelinjer i og omkring planområdet (Slots- og Kulturstyrelsen, 2018a og Danmarks Miljøportal, 2018). Harrestrup Å krydser Vestvolden og dens voldgrav, som er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø, fortidsminde og fredet område. Vestvolden er et næsten 15 km langt militært voldanlæg som blev opført i til befæstning af København. I dag udgør den ligesom Harrestrup Å-systemet et overvejende grønt rekreativt element i bylandskabet. Fortidsminderne og de kulturhistoriske værdier afkaster i nogle tilfælde beskyttelseslinjer, der kræver opmærksomhed ved gennemførelsen af de enkelte projekter. Beskyttelseslinjen er på 100 meter, men mange fortidsminder er dog undtaget fra bestemmelsen. 2 Den vestlige del af planområdet omkring Ballerup Fritidslandskab og Haraldsminde indgår i et landskab, som er udpeget som bevaringsværdigt. Store dele af især det 2 Naturbeskyttelseslovens / 71

114 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet vestlige og sydlige planområde er desuden fredet. De fredede områder er vist på Figur 6-3 og listet i Tabel 6-1 i afsnit 6.2 om natur. Som det fremgår af tabellen indeholder fredningsbestemmelserne mål om at bevare og forbedre de landskabelige værdier. Der er ingen kirker, kirkebyggelinjer, ingen kulturarvsarealer eller fredede og bevaringsværdige bygninger i planområdet eller dets nærmere omgivelser (Slots- og Kulturstyrelsen, 2018b og Danmarks Miljøportal, 2018). Figur 6-16 Bevaringsværdige landskaber og værdifulde kulturmiljøer i og omkring planområdet (Miljøportalen, 2018). Tekniske anlæg i planområdets landskab udgøres f.eks. af veje og jernbaner, som krydser å-systemet eller fritidsanlæg. Selve Å-systemet kan også have teknisk karakter. Fra planområdet er der desuden udsyn til tekniske anlæg i de bymæssige omgivelser, så som f.eks. højhuse eller Vestforbrændingen og dens skorsten ved Ejby Mose. Planområdets grønne karakter i forhold til de bymæssige områder giver brugerne særlige visuelle oplevelser, især i de større åbne parker og fra højere beliggende områder 60 / 71

115 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet der giver et langt udsyn. Det giver disse dele af planområdet en større skala i forhold til de mere lukkede områder med tæt bevoksning eller i forhold den omkringliggende by, hvor skalaen er lille. Idet landskabet består af mange forskellige landskabselementer vurderes kompleksiteten som sammensat. Planområdet er også generelt mere visuelt og støjmæssigt roligt end omgivelserne om end byens aktiviteter kan fornemmes. Landskabet i planområdet vurderes generelt som sårbart over for ændringer der betyder, at byen rykker endnu tættere på å-systemet. Udviklingstendenserne i kommunernes planlægning peger da også i den retning at bevare landskabets grønne karakter og mulige anvendelser til borgerne. Landskabet vurderes som mindre sårbar over for ændringer, der bevarer karakteren af grønt område, idet landskabet i forvejen er forholdsvis sammensat af forskellige tidsperioders ændringer Anlægsfasen Delprojekterne i Kapacitetsplan 2018 vil i anlægsfasen føre til, at dele af området successivt vil blive inddraget som byggeplads. Anlægsarbejdet vil desuden medføre støj og visuelle forstyrrelser i landskabet. Det vil påvirke landskabskarakteren, som ellers generelt kendetegnes ved at være mere visuelt og støjmæssigt roligt end omgivelserne. Påvirkningen vil dog begrænse sig til anlægsperioden, hvorfor den ikke betragtes som væsentlig for landskabet. Kulturarven kan potentielt påvirkes i anlægsfasen, hvis man under gravearbejde i forbindelse med anlægsarbejdet støder på skjulte fund og fortidsminder. Der bør derfor indhentes en vurdering hos det ansvarlige Museum om der bør udføres arkæologiske forundersøgelser inden anlægsarbejde. Københavns Museum har oplyst, at der i vådbundsområder erfaringsmæssigt meget arkæologi. Anlægsarbejdet skal derudover ifølge museumslovens 27, stk. 2 stoppes midlertidigt i tilfælde af, at der påtræffes forhistoriske fund, der ikke har været kortlagt. Anlægsarbejdets påvirkning af fund og fortidsminder vurderes på denne baggrund ikke som en væsentlig påvirkning, såfremt museets anbefalinger følges. Såfremt der som følge af delprojekterne ikke sker ændringer nede i jorden (f.eks. hvis der etableres diger oven på eksisterende overflade), vurderes skjulte fund og fortidsminder ikke at blive påvirket. Endelig skal der være opmærksomhed omkring beskyttelseszonen på 100 meter omkring nogle fortidsminder. Det betyder at det eventuelt kræver dispensation efter bestemmelsen, hvis projektet medfører ændringer i landskabet, der påvirker oplevelsen af fortidsmindet. Med hensyn til det beskyttede dige vurderes det, at delprojektet ved Harrestrup Mose kan udformes, så diget ikke påvirkes. Anlægsarbejdet skal desuden foregå under hensyntagen til fredningsbestemmelserne i de fredede områder, som eksempelvis hvor Harrestrup Å og Vestvoldens Voldgrav krydser hinanden. 61 / 71

116 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Driftsfasen Ifølge Kapacitetsplan 2018 bliver de forskellige delprojekter udformet på en måde, så den aktuelle arealanvendelse kan fortsætte. Desuden vil der tages hensyn til miljøet herunder landskabet. De mange tiltag kan potentielt føre til væsentlige påvirkninger af landskabet og ændre landskabets eksisterende karakter markant. Ændringerne i landskabet kan både udvikle sig til at være positive eller negative. Under eksisterende forhold er landskabet en mosaik af spor på udviklingen langs åen gennem tiden. Der er f.eks. naturgrundlaget og rester af det oprindelige å-forløb og lokaliteter for tidligere enge som dengang kunne oversvømmes, men som nu har nye funktioner. Der er kulturhistoriske spor fra forskellige perioder, fra oldtidsfund, over forsvarsværker til funktionalistiske parker. Der er tegn på åens skiftende historie mellem vandløb, spildevandskanal og regnvandssystem. Der er moderne stisystemer og idrætsfaciliteter med boldbaner og golfklub. I den detaljerede planlægning af udformningen af de forskellige tiltag bør der derfor være særlig fokus på det lokale landskabs karakter. Det bør indgå i overvejelserne, hvordan ændringerne kan udformes til fordel for og under hensyntagen til landskabets karakter og kulturarven i området. Om det er ved at bevare mest muligt af den eksisterende karakter, at udvikle delområder i landskabet med nye karakteristiske landskabselementer eller måske ved at genfinde og fremhæve tidligere tiders landskabselementer inklusive kulturhistoriske aspekter. I den forbindelse skal fredningsbestemmelserne i de fredede områder om at bevare og forbedre de landskabelige værdier overholdes. Også hensynet til det beskyttede dige og udpegede kulturmiljøer og værdifulde landskaber skal respekteres. Nogle af de gennemgående ændringer i landskabet vil bestå af en mere jævn brinkkote langs delstrækninger af å-systemet, bredere tværsnitsprofiler af åen opdelt på flere niveauer og afgravning af terræn samt etablering af mindre diger, der afgrænser oversvømmelsesområderne, og nyetablerede skybrudsbassiner. I Figur 6-17 og Figur 6-18 er der vist nogle eksempler på, hvordan planområdet kunne se ud før og efter tiltag og under oversvømmelse. Det ses, hvordan der på den ene side er en tydelig terrænændring på lokaliteten, men at den generelle karakter af landskabet i øvrigt i vid udstrækning er bevaret. I forbindelse med skybrud ændrer landskabet markant karakter. Dette vil dog ske forholdsvis sjælden og kortvarigt. 62 / 71

117 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet 63 / 71

118 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-17 Et eksempel på, hvordan Vigerslevparken kunne se ud før (øverst) og efter (i midten) tiltag og under oversvømmelse (nederst). 64 / 71

119 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Figur 6-18 Et eksempel på, hvordan Ejby Vænge kunne se ud før (øverst) og efter (i midten) tiltag og under oversvømmelse (nederst). Sammenfattende kan det konkluderes, at en væsentlig negativ eller positiv påvirkning af landskabet og oplevelsesværdien af kulturarven i planområdet, ikke kan afvises på nuværende detaljeringsniveau af Kapacitetsplanens delprojekter. 65 / 71

120 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Afværgeforanstaltninger Såfremt delprojekterne udformes under stor hensyntagen til landskabet, vurderes der ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Der kan dog eventuelt være behov for hensyntagen ift. beskyttelseslinjen ved visse fortidsminder Kumulative effekter Kumulative effekter kan potentielt opstå som følge af andre planer eller projekter, som kan føre til påvirkninger af miljøet af lignende karakter, således at der opstår væsentlige kumulative effekter. I anlægsfasen må påvirkninger af omgivelserne forventes at have kumulative virkninger i planområdet og de nærmere omgivelser, når der forekommer andet anlægsarbejde, særlig i byzone, hvor mange interesser samler sig på mindre geografiske områder. Andre anlægsarbejder kan f.eks. stamme fra vej- og forsyningsarbejder eller byggeri. Påvirkningen kan f.eks. være i form af støj, trafikale forstyrrelser eller midlertidig arealinddragelse, som forstærkes ved at de forekommer samtidig. Oftest vil det nok kun føre til større men selv kumulativt ikke væsentlige miljøpåvirkninger, særligt såfremt der sker en koordinering mellem de offentlige anlægsarbejder. I den detaljerede planlægning af delprojekterne bør viden om øvrig anlægsarbejde i byzone sikres efter almindelig praksis i de respektive projektkommuner, så den samlede miljømæssige bæreevne ikke overskrides. Påvirkning vil også som beskrevet kunne finde sted i forbindelse med frigivelse af sediment til åen i relation til gravning under anlægsarbejde både omkring og i denne. Dette forhold skal vurderes for det enkelte projekt, hvor der kan være behov for afværgeforanstaltninger. Det kan vedrøre tidspunktet for anlægsarbejdet, men også måden gravearbejdet gennemføres på. Men det er også væsentligt at belyse de kumulative effekter ved miljøvurderingen af projekterne. Gennemføres flere projekter samtidig, der hver for sig medfører frigivelse af sediment til åen, skal vurdering af den samlede effekt indgå. Der kan potentielt også opstå kumulative effekter som følge af kommunernes klimaog skybrudstilpasning i oplandet til Harrestrup Å-systemet. I Kapacitetsplan 2018 er det forudsat, at kommunerne forsinker cirka m 3 af det overskydende regnvand i oplandet, indtil der er kapacitet i åen. Dermed er det ikke udelukket at kommunerne vælger at forsinke yderligere vand i lokale løsninger i oplandet. Dette kunne potentielt reducere behovet beskrevet i Kapacitetsplanen og føre til fravalg eller mindre omfattende løsninger, som igen kunne føre til en reduceret påvirkning. På den anden side vil kommunernes klima- og skybrudstilpasning i sig selv også føre til påvirkninger af samme karakter, som potentielt også kan have negative kumulative effekter. Det kunne f.eks. være i form af påvirkninger af landskabets karakter. Det fremgår da også af Kapacitetsplan 2018 at kommunernes klima- og skybrudstilpasning skal koordineres med realiseringen af Kapacitetsplanen. 66 / 71

121 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Tilsvarende kan yderligere tiltag for Harrestrup Å systemet føre til miljøpåvirkninger af samme karakter. Det kunne være delprojekter fra Kapacitetsplan 2016, som befinder sig i sigtelinjen for Kapacitetsplan Såfremt disse fremtidige delprojekter viser sig at være fortsat relevante i den videre planlægning, vil de skulle miljøvurderes. Der kan ligesom for delprojekterne for Kapacitetsplan 2018, være tale om positive og negative miljøpåvirkninger. På samme måde kan forsyningernes og kommunernes planlægning vedr. hverdagsregn potentielt føre til kumulative effekter. Idet hverdagsregn ikke er så ekstrem, må det forventes, at den også kræver mindre ekstreme nye tiltag ud over de anlæg der allerede er en del af de eksisterende forhold. De eventuelle kumulative effekter vil oftest relatere sig til de allerede ovenfor nævnte anlægsarbejder fra andre projekter, som sjældent vil være af væsentlig omfang. For at være sikker på, at kumulative effekter undgås anbefales det dog at koordinere indsatsen for planlægning af tiltag vedr. hverdagsregn med Kapacitetsplanens initiativer. Generelt skal den detaljerede planlægning af delprojekterne ske i samordning med de øvrige kommunale og forsyningsplaner så som kommuneplanen, lokalplaner, spildevandsplaner, vandforsyningsplaner osv. Se kapitel 4 for mere information om andre relevante planer og programmer. Som det fremgår af afsnit 6.5 om luft og klima, vil Kapacitetsplanen 2018 føre til udledning af drivhusgasser. Disse vil bidrage kumulativt til den globale opvarmning. Der vurderes dog at være tale om et mindre bidrag, som ikke karakteriseres som en væsentlig påvirkning. Der er inden for emnet kumulative effekter også mulighed for positive kumulative effekter. Fokus ved Kapacitetsprojektet vil være på den miljømæssig optimale løsning inden for det regnvandstekniske projekts ressourcer. Det kunne derudover tænkes, at der var mulighed for at skabe synergi med andre kommunale ønsker om forbedringer af miljøet. Således kunne der være en mulighed for at koordinere arbejdet mellem kapacitetsplanens delprojekter og andre kommunale projekter på en måde, så der med en mindre tilførsel af yderligere midler kunne skabes positive kumulative virkninger til f.eks. til øget biodiversitet, forbedret landskabelig oplevelse, rekreative funktioner eller lignende større miljøforbedringer til samme beløb. Der foreligger ikke oplysninger om yderligere planer og projekter, som kan føre til kumulative effekter. 7. OVERVÅGNING Styring og overvågning er en integreret del af Kapacitetsplan Der etableres en central risikobaseret styring af magasiner og pumper. Dette er baseret på nedbørs- og oversvømmelsesprognoser og skal sikre, at anvendelsen af magasinering optimeres i 67 / 71

122 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet forhold til regnhændelser, der kan variere meget med hensyn til mængde, tid og lokalitet. Systemet sikrer, at påvirkningen af omgivelserne ved kontrollerede oversvømmelser i driftsfasen minimeres til det nødvendige. Derudover vil der ske den almindelige overvågning hos kommunen og forsyningerne, som også forekommer under eksisterende forhold. Her tænkes f.eks. på forsyningernes overvågning af deres spildevandssystemer, den nationale og kommunale overvågning af naturens tilstand eller kommunalt tilsyn som et led i den almindelige byggesagsbehandling. Af vurderingskapitlerne fremgår følgende med hensyn til væsentlige miljøpåvirkninger: Med betydning for befolkningen vil der være overvågning af effekten af den gennemførte plan i forhold til oversvømmelser ved skybrud. Der vil herved være en overvågning af, at gennemførelsen af planen har en positiv effekt ved at reducere skader på bygninger. For naturtyper og arter vil der ikke i anlægs- og driftsfasen være behov for overvågning ud over den overvågning, der i forvejen sker under NOVANA. For vand vil der være behov for overvågning af at planens gennemførelse har de tilsigtede effekter. Overvågningen består i gennemførelse af et tilrettelagt program ved hverdagssituationer og i relation til skybrudssituationer. Såfremt der sker grundvandssænkninger kan det afhængig af omfanget blive relevant med overvågning af grundvandsspejlet og grundvandets kemiske forhold. Luft og klima vurderes ikke at blive påvirket væsentligt af Kapacitetsplan Der vil derfor ikke være behov for overvågning. Med hensyn til jordbund er det vurderet, at væsentlige miljøpåvirkninger forventes at kunne undgås, ved en detaljeret planlægning af gravearbejde, håndtering, transport og oplag af jord under anlægsarbejde samt ved at forureningen og tiltag vedr. forureningen indtænkes i den videre planlægning af delprojekterne. Der forventes derfor ikke at være behov for overvågning af påvirkninger vedr. jord. For landskabet og kulturarven kan en væsentlig påvirkning om positiv eller negativ ikke afvises før der foreligger flere detaljer om udformningen af delprojekterne. Der bør derfor tages stilling til behovet for overvågning, når der gennemføres en miljøvurdering af projekterne. Overvågning kunne såfremt relevant f.eks. ske i form af tilsyn med om bevoksningen udvikler sig som ønsket, eller om anlægsarbejdet overholder hensynet til karakteristiske landskabselementer. 68 / 71

123 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet 8. REFERENCER Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, BEK nr. 926 af 27/06/2016, Miljøministeriet. Blicher, M. (2017): Harrestrup Å. A heritage landscape in transformation. Master Thesis in Landscape Architecture. University of Copenhagen. Bühler, O., Tøttrup, C., Borgstrøm, and R. og Jensen, M.B. (2010): Urban Heat Island i København. Beskrivelse af fænomenet, vurdering af omfang i København, input til strategi for håndtering. Udgivet af Skov & Landskab, Københavns Universitet By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet: Analyse af hovedstadsområdets grønne rekreative områder / landskaber, deres støjpåvirkning og tilgængelighed (Ole Hjorth Caspersen, Hans Skov-Petersen, Anton Stahl Olafsson, Jan Engell & John Paine). Arbejdsnotat Danmarks Miljøportal (2018): Dataudtræk marts Danmarks svampeatlas. ( Erhvervsstyrelsen. Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning Fugle og natur, hjemmesiden med naturdata ( Fuglebeskyttelsesdirektivet Directive 2009/147/EC of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on the conservation of wild birds. GEUS (2018a): Digitale jordartskort fra GEUS 1: Dataudtræk marts GEUS (2018b): Morfologiske kort over Østdanmark 1: Habitatdirektivet Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora. Harrestrup Å Kapacitetsprojektet (2016a): 01 Kapacitetsplanen. Rekvireret af HOFOR A/S hos Rådgiver Orbicon A/S Harrestrup Å Kapacitetsprojektet (2016b): 03 Løsningskatalog Kapacitetsplan, Fase 3. Rekvireret af HOFOR A/S hos Rådgiver Orbicon A/S Harrestrup Å Kapacitetsprojektet (2018a): Kapacitetsplan 2016 for Harrestrup Å systemet. Rekvireret af HOFOR A/S hos Rådgiver Orbicon A/S Harrestrup Å Kapacitetsprojektet (2018b): 03 Projektkatalog (2018) for Harrestrup Å Kapacitetsplan, Fase 4. Rekvireret af HOFOR A/S hos Rådgiver Orbicon A/S Harrestrup Å Kapacitetsprojektet (2018d): 03 Projektkatalog (2018) for Harrestrup Å Kapacitetsplan, Fase 4. Rekvireret af HOFOR A/S hos Rådgiver Orbicon A/S Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Sjælland / 71

124 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet Naturstyrelsen (2011) Sundhedsaspekter ved regnbaseret rekreativt vand i større byer. Miljøministeriet Naturstyrelsen Natura 2000-plan Vestamager og havet syd for Natura område nr. 143 Habitatområde H127, Fuglebeskyttelsesområde F111. Orbicon, Goldberg Claus: LAR løsninger og risiko for myg, mitter m.m. juli Rambøll (2017): Kagsåparkens regnvandsprojekt. VVM-redegørelse og miljørapport. Nordvand Slots- og Kulturstyrelsen (2018a): Dataudtræk marts 2018 fra databasen over fund og fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen. og Slots- og Ejendomsstyrelsen (2018b): Dataudtræk marts 2018 fra databasen over fredede og bevaringsværdige bygninger / 71

125 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet - Miljørapport. Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å- systemet BILAG 1 Kort over 3 beskyttede naturtyper og vandløb i henhold til Naturbeskyttelsesloven. A3 format af Figur / 71

126 Herlev Bygade Herlev Høringsudgave Journalnr G Ejendomsnr UDKAST - Afgørelse om tagudhæng over privat fællesvej, Klintekongevej 8A Vejmyndigheden kan hermed godkende tagudhæng over den private fællesvej fra Klintekongevej 8A. Lovgrundlag Tagudhænget på Klintekongevej 8A er godkendt i henhold til 60 i Privatvejsloven (LBK nr af 4. november 2015). Begrundelse I forbindelse byggesagsbehandling af lovliggørelse af tagudhæng på Klintekongevej 8A, har vejmyndigheden i Herlev Kommune taget stilling til sagen, idet udhænget er over den private fællesvej, Klintekongevej 8A-C. Vejen er anlagt med løs stenbelægning, i en bredde på 6 meter og betjener ud over Klintekongevej 8A to andre ejendomme. Trafikmængden antages at være meget lav og lokal. Huset på Klintekongevej 8A er opført i skel og tagudhænget er en meter udover den private fællesvej og 2,35 meter over kørebanen, hvilket medfører en begrænsning for typen af køretøjer, der kan køre under udhænget. Vejmyndigheden i Herlev Kommune vurderer, at et tagudhæng på 1 meter over vejareal kan godkendes, såfremt at der etableres tydelig adskillelse mellem arealet under udhænget og den øvrige vejbane, eksempelvis ved forskellig belægning eller opsætning af stele eller lignende. Dette skal gøres for at mindske risikoen for påkørsel. Klagevejledning Du kan klage over denne afgørelse til Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postboks 9018, 1022 København K, telefon , vd@vd.dk. Herlev Kommune Hovednummer tlf CVR