Resultatrevision 2013

Transkript

1 Resultatrevision Indledning I henhold til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, udarbejder Jobcenter Kolding hvert år en resultatrevision, som viser indsatsen og udviklingen i Jobcenter Kolding i det forgangne år. Formålet med resultatrevisionen er, at vise hvordan jobcentret klarer sig i forhold til sidste år og i forhold til sammenlignelige jobcentre (klyngen) samt at opgøre de besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at Kolding her sammenlignes med den gamle klynge. De nye klynger er ikke implementeret i datagrundlaget for Resultatrevision Resultatrevisionen er bygget op omkring nogle tabeller fra jobindsats.dk, og jobcentrene skal på baggrund af disse kommentere på deres indsats og resultater for indsatsåret Tabellerne trækkes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikbank på Jobindsats.dk under Resultatrevision. Tabellerne i resultatrevisionen er defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. 2. Resultatoversigt I resultatoversigten er det muligt, at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser. Resultatoversigten er opdelt på: Udviklingen i antallet af personer i de forskellige forsørgelsesgrupper Besparelsespotentialet Resultater i forhold til ministerens mål 2.1 Forsørgelsesgrupper Resultatoversigtens afsnit vedrørende forsørgelsesgrupper viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser opgjort i december Tabel 1: Forsørgelsesgrupper - Kolding Kommune Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal 1 Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner

2 Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Det fremgår af tabel 1, at der i december 2013 var i alt fuldtidspersoner i alle forsørgelsesgrupper, hvilket er 7 % lavere end i december Niveauet i klyngen er i samme periode faldet med 5 %. Sammenlignet med klyngen har udviklingen i Kolding været mere positiv i forhold til de jobklare, de midlertidigt passive, forrevalidering, borgere i fleksjob og førtidspension. Omvendt har udviklingen i klyngen været bedre i forhold til de indsatsklare. Bemærkninger til udviklingen i forsørgelsesgrupper: Det er tilfredsstillende, at der samlet set er sket et fald det seneste år blandt de forskellige forsørgelsesgrupper. I den forbindelse er det også tilfredsstillende, at faldet i Kolding har været større end i resten af klyngen. Dog viser udviklingen i 2013, at der forestår en vigtig opgave med at overføre denne tendens til de kontanthjælpsmodtagere, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. 2.2 Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet i nærværende resultatrevision er beregnet på baggrund af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) rammevilkårsanalyse fra 2004 og ikke den nye rammevilkårsanalyse fra Hermed viser besparelsespotentialet i nærværende resultatrevision, hvor mange penge hver kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i de kommuner, der har samme rammevilkår som kommunen selv. Kommunens besparelsespotentiale afhænger altså af, hvordan de øvrige kommuner i klyngen præsterer. Et positivt besparelsespotentiale betyder, at Koldings faktiske andel af personer på en given ydelse ligger over gennemsnittet i de kommuner, der har samme rammevilkår som Kolding. Et negativt besparelsespotentiale betyder, at Koldings faktiske andel af personer på en given ydelse ligger under gennemsnittet i de kommuner, der har samme rammevilkår som kommunen selv. Besparelsespotentialet fordelt på de enkelte forsørgelsesydelser kan ses i tabel 2 på næste side. 2

3 Tabel 2: Besparelsespotentialet i Kolding. Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner 1. kvartal kvartal 2013 i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,82 3, ,5 Kontanthjælp (inkl. revalidering, 3,87 3, ,1 forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) Sygedagpenge 2,20 2, ,3 Permanente ydelser 8,28 8, ,8 (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) I alt 17,18 18, ,1 Af tabel 2 fremgår det, at der er et positivt besparelsespotentiale i Kolding er på 2,1 mio. kr. på kontanthjælpsområdet og et negativt besparelsespotentiale 40,5 mio. kr. på a-dagpengeområdet, 8,3 mio. kr. på sygedagpengeområdet og 12,8 mio. kr. på permanente ydelser. Samlet er der et negativt besparelsespotentiale på 59,5 mio. kr. Bemærkninger til besparelsespotentialet: Det er meget tilfredsstillende, at der samlet set er et stort negativt besparelsespotentiale i Kolding. Det er ligeledes positivt, at der er negativt besparelsespotentiale for 3 af de 4 forsørgelsesgrupper. Hermed har udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Kolding samlet set været langt mere gunstig end gennemsnittet i de kommuner, der har samme rammevilkår som Kolding. I den forbindelse skal der henvises til, at det negative besparelsespotentiale på 59,5 mio. kr. ikke har haft nogen direkte indvirkning på Koldings økonomi i Ministermål Beskæftigelsesministeren opstillede 4 centrale mål for beskæftigelsesindsatsen i De 4 ministermål for 2013 var: 1. Flere unge skal have en uddannelse, Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcentret skal i december 2013 (år til dato) være på 27 pct. (Regionalt måltal). 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige 1 personer begrænses mest muligt. Antallet af langtidsledige, dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 643 personer i december 2013, svarende til et fald på 21,7 pct. fra december 2011 til december Bedre hjælp til (udsatte) ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres 1 Langtidsledige defineres som personer i ledighed såvel som i aktive tilbud på a-dagpenge eller kontanthjælp, som er jobklare og har været ledige/i aktive tilbud i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. 3

4 Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 246 personer i december 2013 (rullende år), svt. et fald på 9,3 pct. fra december 2011 til december Der skal etableres en endnu tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, hvor der er fokus på: - Flere jobrotations- og voksenlærlingepladser og private løntilskud - Bedre effekter af løntilskud, herunder offentligt løntilskud - Opkvalificering der rammer virksomhedernes behov - Mere effektiv jobformidling - Fokus på socialøkonomiske virksomheder I forhold til ministermål nr. 1 vedrørende uddannelsesgraden 2 blandt unge i Kolding blev der opstillet et regionalt måltal for uddannelsesgraden. Efterfølgende er målingen af uddannelsesgraden blevet fjernet igen på grund af dataproblemer. Ministermålet bliver derfor suppleret med en måling for antallet af personer under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Kolding. I forhold til ministermål nr. 4 vedrørende virksomhedssamarbejdet i Kolding blev der ikke fastsat et egentligt kvantitativt mål herfor i 2013, fordi der på daværende tidspunkt endnu ikke var udviklet en egentlig metode til at opgøre samarbejdet. Der er efterfølgende blevet udviklet et mål for jobcentrenes samarbejdsgrad med virksomhederne i kommune. Ministermål nr. 4 bliver derfor suppleret med en redegørelse for udviklingen i samarbejdsgraden med virksomheder i Kolding samt en redegørelse for iværksatte tiltag i forhold til virksomhedssamarbejdet i I den forbindelse udarbejdes ligeledes en opfølgning på puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettet aktivering. Tabel 3: Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Ift. samme Ift. udvikling i Gnsn. udvikling i Grad i periode pct./antal 2 perioden klyngen ift. klyngen ift. perioden før, pct. 2 året før, pct. 2 perioden året før, pct. 2 året før, pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. 1: Uddannelsesgrad er en år til dato måling, som inkluderer perioden januar til og med den angivne måned i scorecardet. 2: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder - dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. Af tabel 3 fremgår det, at a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse fra januar til april 2013 samlet set har været i uddannelse i 9 % af tiden. Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er der sket et fald på 5 procentpoint, 2 Uddannelsesgraden angiver andelen af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, der ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, har været i uddannelse siden påbegyndt a-dagpenge- eller kontanthjælpsforløb i året. 4

5 hvilket også svarer til udviklingen i klyngen. Herudover fremgår det, at unge a-dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i højere grad har været i uddannelse end kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det fremgår også af tabel 3, at tilgangen til førtidspension de seneste 12 måneder ved december 2013 var på 116 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 41 % i forhold til samme periode i Denne udvikling er identisk med udviklingen i klyngen. Der var endvidere, jf. tabel 3, 637 langtidsledige i Kolding i december 2013, hvilket svarer til et fald på 15 % i forhold til december Af de 637 langtidsledige var de 307 a-dagpengemodtagere og de 330 kontanthjælpsmodtagere. Udvikling i antallet af langtidsledige dækker over et fald i antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere på 51 % og en stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere på 168 % i forhold til det foregående år. Faldet i antallet af langtidsledige a-dagpengemodtagere svarer ca. til udviklingen i klyngen, mens stigningen i antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er noget større end i klyngen. 2.4 Supplerende målinger til ministermål Tabel 4 nedenfor udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse. Tabel 4: Unge på offentlig forsørgelse i Kolding Fuldtidspersoner Heraf kontanthjælpsmodtagere 405 (39,9 %) 565 (41,6 %) 674 (42,3 %) 689 (44,7 %) 784 (46,3 %) 766 (49,3 %) (Andel) I pct. af befolkningen 1,8 2,2 2,7 2,6 2,7 2,7 Af ovenstående tabel fremgår det, at unge på offentlig forsørgelse i Kolding steg fra 2008 til 2010, for efterfølgende at være på et nogenlunde stabilt niveau. I den forbindelse er en stor andel af de unge offentligt forsørgede på kontanthjælp, og deres andel af unge på offentlig forsørgelse viser ligeledes en stigende tendens igennem samme periode. Tabel 5: Udviklingen i samarbejdsgraden 3 mellem virksomheder i Kolding Kommune og jobcentre Kolding Antal virksomheder Jobcenter Koldings samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) ,2 18,2 39, ,4 39, ,4 16,1 36,9 3 Samarbejdsgraden opgøres som andelen af virksomheder i kommunen, der har et samarbejde med jobcentret i kommunen og jobcentre uden for kommunen. Samarbejde omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor, personlig assistance og nyttejob. Uanset antallet af jobcentrenes virksomhedskontakter til en virksomhed, indgår virksomheden kun én gang i den samlede samarbejdsgrad. 5

6 Af ovenstående tabel fremgår det, at samarbejdsgraden med virksomhederne i Kolding Kommune er faldet fra 39,4 % i 2011 til 36,9 % i Jobcenter Koldings samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen er i samme periode faldet fra 31,2 % til 29,4 %. I den forbindelse skal der henvises til, at det er op til den enkelte virksomhed at bestemme, hvor meget hjælp de har brug for fra Jobcenter Kolding, og derfor bør udviklingen i samarbejdsgraden ikke entydigt tolkes som virksomhedernes tilvalg eller fravalg af Jobcenter Kolding som samarbejdspartner. Tabel 6: Virksomhedsrettet aktivering for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været mindst 12 måneder på ydelsen (antal forløb) Kolding Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik Jobrotation I alt og Beskæftigelsesregion Syddanmark Af ovenstående tabel fremgår det, at den virksomhedsrettede aktivering for borgere i målgruppen for puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter i jobcentrene har været faldende siden Faldet skal bl.a. ses i lyset af, at regeringen som et led i finanslovsaftalen for 2013 vedtog at etablere en særlig uddannelsesordning for ledige, som opbrugte deres dagpengeret i perioden fra den 30. december 2012 til og med den 30. juni Ordningen gav hermed en del af personkredsen for puljen til ansættelse af flere virksomhedskonsulenter ret til visse uddannelser og en særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder efter, at dagpengeretten er opbrugt. Opsummering i forhold til ministermål for 2013: Måltal Faktisk tal Status 1. Uddannelsesgrad 27 % 9 % Ikke opfyldt* 2. Antal langtidsledige 643 fuldtidspersoner 637 fuldtidspersoner Opfyldt 3. Tilgang til førtidspension 246 fuldtidspersoner 116 fuldtidspersoner Opfyldt * I forhold til ministermålet for uddannelsesgrad skal der gøres opmærksom på, at måltallet er opgjort i år til dato, dvs. en løbende summering i kalenderåret. Opgørelsen af uddannelsesgraden blev stoppet pga. målingsproblemer 4 måneder inde i kalenderåret På daværende tidspunkt havde Kolding en uddannelsesgrad på 9 %, hvorfor tendensen pegede i retning af, at der var en god sandsynlighed for, at Kolding ville opfylde ministermålet. Bemærkninger til ministermålene: Det nuværende antal unge på offentlig forsørgelse i Kolding, særligt unge kontanthjælpsmodtagere, gør det nødvendigt, at indsatsen fremadrettet har fokus på at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet. I den forbindelse har kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, særligt fokus på at styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet gennem en klar uddannelsesrettet indsats. Derfor kommer uddannelsesindsatsen overfor unge kontanthjælpsmodtagere i Kolding i højere grad til at foregå ude på uddannelsesinstitutionerne. Her vil de 2 nye satellitkontorer på Hansenberg og IBC fremadrettet styrke de unges overgang til og fastholdelse i ordinær uddannelse. 6

7 I forhold til udviklingen i langtidsledigheden er det tilfredsstillende, at ministermålet for 2013 er blevet indfriet. Langtidsledigheden var et særligt fokusområde i beskæftigelsesplanen for 2013, hvor bl.a. en tidlig screening af alle ny-ledige og en målrettet indsats overfor ledige med risiko for langtidsledighed var centrale pejlemærker for langtidsledighedsindsatsen. Det er ligeledes tilfredsstillende, at ministermålet for tilgangen til førtidspension er blevet indfriet. Dog har de nye regler for tilkendelse af førtidspension haft en væsentlig indflydelse herpå. Derfor er det i højere grad væsentligt, at borgere med komplekse problemstillinger og længerevarende offentlig forsørgelse fremadrettet tilbydes en tværfaglig og helhedsorienteret indsats inden for både beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområdet, f.eks. via et ressourceforløb. I den forbindelse er det tilfredsstillende, at der blev iværksat væsentligt flere ressourceforløb i anden halvdel af 2013 sammenlignet med første halvår af Virksomhedssamarbejdet har været et fokusområde i 2013 for Jobcenter Kolding. Således besluttede Arbejdsmarkedsudvalget den 13. marts 2013 at opprioritere jobformidlingsindsatsen i Kolding. Siden er der indgået et samarbejde herom med Vejen og Haderslev, og samarbejdet forventes at blive udvidet yderligere til også at omfatte Fredericia og Vejle. I den forbindelse viser interne optællinger, at Jobcenter Kolding har modtaget ca. 250 konkrete jobordrer fra virksomheder. Af disse har de 176 resulteret i en konkret ansættelse ved hjælp af jobformidlingsindsatsen. De resterende jobordrer blev besat på anden vis, f.eks. gennem virksomhedens eget netværk eller uopfordrede ansøgninger. Samtidig har der i 2013 også været fokus på at udbrede brugen af jobrotation. Derfor er det også tilfredsstillende, at der er sket en stigning i antallet borgere i jobrotation fra 22 i 2012 til 174 i