BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

Transkript

1 BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE

2 Indhold Baggrund... 2 Vejledning til læsning af rapporten... 3 Hovedkonklusion... 4 Kommunale rammevilkår... 5 Barrierer for vækst... 6 Image... 8 Kommunal sagsbehandling... 9 Arbejdskraft Infrastruktur Tilfredshed generelt Tilfredshed med den fysiske infrastruktur Tilfredsheden med den digitale infrastruktur Tilfredshed med forsyning og renovation Skat Kommunen som kunde Udbud af erhvervsjord og -lokaler Inddragelse & dialog Metode Dataindsamling & kontaktgruppe Gennemførelsesstatistik Fejlmargin Har du spørgsmål?

3 Baggrund Denne undersøgelse er udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme (DEF) på vegne af Business Faxe i maj Den tilvejebragte indsigt skal tjene som datagrundlag til brug i Business Faxes videre arbejde. Undersøgelsen har til formål at kortlægge og analysere, hvordan virksomhederne opfatter erhvervsklimaet i Faxe Kommune på følgende centrale parametre: Vurdering af kommunens image Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling Formidling af arbejdskraft og mangel herpå Bedømmelse af den kommunale infrastruktur; den fysiske, digitale samt forsyning og renovation Vurdering af skat som vækstbarriere Bedømmelse af kommunen som kunde Tilgængelighed af erhvervsjord og -lokaler Kommunal inddragelse og dialog med virksomhederne Derudover behandler rapporten: Den overordnede tilfredshed med de kommunale rammevilkår Virksomhedernes vurdering af de største barrierer for vækst Rapportens kapitelinddelinger følger disse hovedtemaer. 2

4 Vejledning til læsning af rapporten I denne rapport er alle resultater omregnet fra frekvenser til en indeks-score. Det er gjort af to årsager: 1. Det skaber et bedre overblik over resultaterne 2. Det skaber mulighed for bechmark på tværs af kommuner Ønskes frekvenstabellerne henvises læseren til rapportdatabilaget, hvor de står uredigeret. Respondenternes svar er omregnet til en talværdi. Et spørgsmål til virksomhederne har lydt: Hvor tilfreds er du generelt set med kommunens rammevilkår for erhvervslivet? Her har respondenten haft 8 valgmuligheder: Særdeles utilfreds, Utilfreds, En smule utilfreds, Hverken tilfreds eller utilfreds, En smule tilfreds, Tilfreds, Særdeles tilfreds, Ved ikke. Ved ikke -kategorien er renset ud, og antallet af besvarelser medtaget i rapporten afhænger derfor af antallet af frasorterede ved ikke -svar. De øvrige 7 svarmuligheder medtages og vægtes med en pointværdi: Svar kategori Særdeles utilfreds Utilfreds En smule utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds En smule tilfreds Tilfreds Særdeles tilfreds Point 0 16,67 33,33 50,00 66,67 83, Gennemsnittet af pointene for alle besvarelser af spørgsmålet bliver det endelige score-indeks for spørgsmålet. For at vurdere hvordan kommunen performer vil følgende score-vejledning være at se flere steder i rapporten. Score-vejledning point = Meget høj score point = Høj score point = Middel score <50 point = Lav score Score-vejledningens inddeling har baggrund i Dansk ErhvervsFremmes erfaringer med resultater fra andre kommuner. 3

5 Hovedkonklusion Generelt vurderer respondenterne, at Faxe Kommunes rammevilkår har udviklingspotentiale. Respondenterne er desuagtet i udpræget grad tilfredse to erhvervsklimaparametre: Infrastrukturen samt tilgængeligheden af erhvervslokaler og erhvervsjord. Derudover bringer virksomhederne 5 erhvervsklimaparametre i fokus for at udvikle de kommunale rammevilkår: Kommunens image Kommunal servicekultur (kombination af sagsbehandling, delelement af image samt dialog og inddragelse) Formidling af arbejdskraft Beskatning i kommunen Kommunens ageren som kunde hos virksomhederne Image Kommunen kan ifølge virksomhederne forbedre sit omdømme. Mange virksomheder mener i udpræget grad ikke, at Faxe Kommune har et image, som et sted folk gerne vil bo og drive virksomhed, eller et sted der har et ry af at have gode vilkår for erhvervslivet. Image-udfordringen understreges af, at mere end hver 5. mener, at kommunens image er en barriere for deres virksomheds vækst. Kommunal servicekultur Den kommunale sagsbehandling kan ifølge respondenterne også forbedres. Det er ifølge respondenterne især byggesagerne, miljøområdet og jobcenteret, der kan forbedres. Dertil kommer, at hver 5. respondent mener, at den kommunale sagsbehandling er en barriere for virksomhedens vækst, og hele 40 pct. er uenig i, at kommunen har et image, som service- og dialogorienteret overfor erhvervslivet. En stor del af respondenterne mener endvidere, at embedsmændenes evne til at inddrage og være i dialog med erhvervslivet kan forbedres. Der tegner sig et billede af, at Faxe Kommune i høj grad kan drage nytte af at arbejde med forbedring af sin virksomhedsrettede servicekultur. Arbejdskraftformidling Omkring 4 ud af 10 respondenter bedømmer sagsbehandlingen i jobcenteret som en grad af dårlig, hvorimod kun 3 ud af 10 vurderer den for værende en grad af god. Derudover mener kun hver 5., at jobcenteret er god til at formidle den arbejdskraft deres virksomheder har brug for. Ydermere vurderer 4 ud af 10 respondenter, at der er en generel mangel på kvalificeret arbejdskraft i kommunen. Kun omkring 1 ud af 10 er uenig i dette. Det er især faglært arbejdskraft og arbejdskraft med en mellemlang videregående uddannelse, virksomhederne har behov for. Beskatning Hver 4. virksomhed mener, at den kommunale beskatning er en af de 3 største vækstbarrierer, deres virksomhed har. Mere end 6 ud af 10 virksomheder vurderer, at de kommunale afgifter og gebyrer er en vækstbarriere. Det samme billede tegner sig i forhold til det samlede skatteniveau. Endelig mener lige over halvdelen af respondenterne, at personbeskatning er en vækstbarriere. Kommunen som kunde 6 ud af 10 respondenter anser det ikke som let for små og mellemstore virksomheder, at komme i betragtning til de kommunale udbud. Samtidig er næsten 3 ud af 10 utilfredse med kommunens overholdelse af betalingsfrister. 4

6 Kommunale rammevilkår Virksomhederne er blevet spurgt om deres tilfredshed med de kommunale rammevilkår. For at måle dybden af deres tilfredshed, har de fået 3 spørgsmål, som skal afdække netop den. De er blevet spurgt om: Hvor tilfredse de overordnet set er med kommunens rammevilkår Om de kommunale rammevilkår lever op til deres forventninger Hvor tæt de kommunale rammevilkår er på respondenternes opfattelse af de perfekte rammevilkår. Som det ses performer Faxe Kommune ikke godt på nogen af de 3 tilfredshedsparametre. Grunden til den lave score er, at mellem hver 2. og 3. respondent i en eller anden grad er utilfreds, betragter rammevilkårene som dårligere end forventet og langt fra respondentens forestilling om de perfekte rammevilkår. Figur 1: Tilfredshed med rammevilkår Score vejledning point = Meget høj score point = Høj score point = Middel score <50 point = Lav score Tilfredshed med rammevilår Forventning til rammevilkår Perfekte rammevilkår Note: Tilfredshed m. rammevilkår n = 79; Forventning til rammevilkår n = 75; Perfekte rammevilkår n = 74. Grunden der er forskellige antal besvarelser (n) i hvert spørgsmål, er at der er forskel på, hvor mange der har svaret ved ikke til hver spørgsmål. Ved ikke -svarene er som tidligere nævn renset ud. På baggrund af disse generelle vurderinger af rammevilkårene vil der det følgende blive præsenteret indsigter, som kan forbedre virksomhedernes tilfredshed med Faxe kommunes rammevilkår. 5

7 Barrierer for vækst Virksomhederne er blevet bedt om at vælge de 3 største barrierer for vækst i deres virksomhed. Mellem hver 4. og 5. virksomhed vurderer de følgende 4 barrierer som de største: 1. Adgang til kapital 2. Kommunale skatter og afgifter 3. Kommunens image 4. Den kommunale sagsbehandling Samtidig mener næsten hver 5., at deres virksomhed ikke har barrierer for vækst. Der er ganske få som mener, at kommunens betalingshastighed og mangel på kvalificeret arbejdskraft er blandt de 3 største barriere for deres virksomhed. Målingen beskriver omfanget af problemet blandt virksomhederne og ikke styrken af problemet for den enkelte virksomhed. Det betyder, at selvom der er relativt få virksomheder som f.eks. mener, at kommunens betalingsevne er en af de største vækstbarrierer, så kan problemet godt have omfangsrige konsekvenser netop for den enkelte. Figur 2: Største barrierer for vækst 23% 25% 25% 16% 18% 20% 19% 11% 13% 12% 9% 6% 6% 1% 6

8 Note: n = 105. Virksomhederne skulle vælge de 3 største udfordringer, dermed bliver summen af de præsenterede andele ikke 100 pct. Andet kategoriens svar kan ses bilaget Rådata 7

9 Image Som det fremgår af virksomhedernes vurdering af de største barrierer for vækst, mener omkring hver 5., at kommunens image er en årsag til problemet. Image-problemet bekræftes af respondenterne vurdering af det kommunale image: 4 ud af 10 er i en eller anden grad uenig i, at kommunen har et image som service- og dialogorienteret over for erhvervslivet. Næsten halvdelen er en grad af uenig i, at kommunen har et image, som et sted folk gerne vil bo og drive virksomhed samt at erhvervslivets vilkår generelt er gode. Figur 3: Faxe Kommunes image Service- og dialogorienteret overfor erhvervslivet Et sted folk gerne vil bo Et sted folk gerne vil drive virksomhed Et sted, hvor erhvervslivets vilkår generelt er gode Note: Service- og dialogorienteret overfor erhvervslivet n = 96; Et sted folk gerne vil bo n = 101; Et sted folk gerne vil drive virksomhed n =100; Et sted hvor erhvervslivets vilkår generelt er gode n= 102 Opfattelse af image hænger sammen med to fænomener: 1. De konkrete egne erfarede oplevelser hos respondenterne 2. Narrativet og italesættelsen af Kommunens omdømme generelt i erhvervslivet De to fænomener håndteres på forskelligvis men er samtidig gensidigt afhængige. De erfarede oplevelser ændres igennem nye konkrete erfaringer hos virksomhederne. Det gøres i praksis eksempelvis ved at gøre Faxe Kommune til et bedre sted at drive virksomhed. Hertil bruges den palette af initiativer, som er til rådighed. F.eks. bedre erhvervsrettet servicekultur i form af bedre sagsbehandling, bedre infrastruktur og deslige. For at se de konkrete områder, der kan forbedres henvises til efterfølgende afsnit. For at ændre narrativet og italesættelsen kan kommunen igangsætte en strategisk kommunikationsindsats, som konfronterer eller adresserer de nuværende opfattelser af kommunens omdømme. Det vil sige, at kommune skal fortælle en ny historie om sig selv for at ændre opfattelsen. 8

10 Kommunal sagsbehandling Virksomhederne er blevet bedt om at bedømme kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på en række væsentlige områder. Vurderingerne af kvaliteten i den kommunale sagsbehandling ligger på alle parametre lige under eller omkring en middel score. Sagsbehandlingen i byggesagerne får den laveste score af de 5 sagstyper. Her mener 4 ud af 10 virksomheder, at sagsbehandlingen er en grad af dårlig. Omkring 2 ud af 10 mener byggesagsbehandlingen er en grad af god. Når virksomhederne skal bedømme den samlede kommunale sagsbehandling opnår kommunen en middel score. Omkring hver 3. vurderer samlet set sagsbehandlingen som en grad af god. Bevillingssager opnår den højeste score af sagstyperne, men dette er ikke fordi mange virksomheder vurderer at sagsbehandlingen for god. Der er lige mange (2 ud af 10), som vurderer sagsbehandlingen for en grad af dårlig som en grad af god. Grunden til den relativt gode placering er, at 6 ud af 10 bedømmer kvaliteten i bevillingssagsbehandlingen for hverken er god eller dårlig. Det kan fortolkes således, at virksomhederne føler, at sagsbehandlingen har været som den skulle, men de har ikke følt, at de har fået en bemærkelsesværdig service. Figur 4: Kvalitet i den kommunale sagsbehandling Note: Byggesager n = 55; Sygedagpengesager n = 62; Miljøområdet n = 68; Bevillinger n = 45; Jobcenter n = 72; Den samlede kommunale sagsbehandling n = 80. De virksomheder, som har svaret en grad af dårlig kvalitet, har fået muligheden for at uddybe deres kritik. Det har 24 respondenter gjort. Se bilaget Rådata. 9

11 Arbejdskraft Virksomhederne har fået et uddybende spørgsmål om jobcenteret. De er spurgt om, hvor enig de er i, at jobcenteret er god til at formidle den kvalificerede arbejdskraft, som deres virksomhed har brug for. Jobcenteret opnår en meget lav score i forhold til en af sine kerneopgaver nemlig formidling af arbejdskraft. Det er ikke, fordi der ikke er arbejdskraft at formidle. Omkring 4 ud af 10 er i en eller anden grad enig i, at der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og 9 pct. af respondenterne mener, at mangel på arbejdskraft er en af deres største vækstbarrierer. Figur 5: Kvalificeret arbejdskraft Score vejledning point = Meget høj score point = Høj score point = Middel score Det kommunale jobcenter er god til at formidle den kvalificerede arbejdskraft min virksomhed har brug for. Der er generelt mangel på kvalificeret arbejdskraft i kommunen <50 point = Lav score Note: n = 69. Jo lavere score jo mere enig er virksomhederne i udsagnet om, at der generelt mangler arbejdskraft i kommunen. Ydermere har virksomhederne svaret på, om de selv mangler arbejdskraft, og på hvilke områder de i så fald mangler den. I nedenstående figur fremgår de respondenter, som har svaret ja til, at de mangler arbejdskraft. Den største mangel i Faxe Kommune blandt respondenterne er aktuelt mangel på faglærte. Figur 6: Mangel på arbejdskraft 9% 13% 8% 10% 7% Min virksomhed mangler ufaglært arbejdskraft Min virksomhed mangler faglært arbejdskraft Min virksomhed mangler arbejdskraft med kort videregående uddannelse (2-3 år) Min virksomhed mangler arbejdskraft med mellemlang videregående uddannelse (3-4½ år) Min virksomhed mangler arbejdskraft med lang videregående uddannelse (5-6 år) Note: n = 105. I figuren fremgår de virksomheder, som har svaret ja til, at de mangler arbejdskraft. For at se hvilke kvalifikationer virksomhederne mangler henvises til bilagene Rådata og Åbne svar. 10

12 Infrastruktur I dette afsnit præsenteres resultaterne af respondenternes tilfredshed med infrastrukturen på en række områder: Generel tilfredshed Den fysiske infrastruktur Den digitale infrastruktur Forsyning og renovation Tilfredshed generelt Virksomhederne giver samlet set Faxe Kommunes infrastruktur en middel score. Omkring 2 ud af 10 er i en eller anden grad utilfreds med infrastrukturen, men i den anden ende er 6 ud af 10 en grad af tilfreds med den. Figur 7: Tilfredshed m. infrastruktur 62 Hvor tilfreds er du samlet set med den kommunale infrastruktur Note: n = 99 Tilfredshed med den fysiske infrastruktur Respondenterne er i udpræget grad tilfredse med infrastrukturen. Især adgangen til og fra virksomhederne tildeles en høj score. På samme måde er virksomhederne også tilfredse med adgangen til motorvej og antallet af offentlige parkeringspladser. I den anden ende vurderes den kollektive trafik til en score under middel af virksomhederne. Figur 8: Den fysiske infrastruktur Den kollektive trafik Det kommunale vejnet Adgangen til motorvej Adgangen til og fra min virksomhed (f.eks. ved vareindlevering mv.) Antallet af offentlige parkeringspladser Note: Den kollektive trafik n = 82; Kommunale vejnet = 101; Adgang til motorvej n = 104; Adgang til og fra min virksomhed n = 97; Parkeringspladser n =

13 Tilfredsheden med den digitale infrastruktur I dag er en kommunes digitale infrastruktur en væsentlig konkurrenceparameter til at fastholde og tiltrække virksomheder. Virksomhederne er derfor blevet spurgt, hvor tilfredse de er med den. Virksomhederne giver mobil- og bredbåndsdækningen en middel score. Figur 9: Den digitale infrastruktur Mobildækningen, på din virksomheds adresse Bredbåndsdækningen, på din virksomheds adresse Note: Mobildækning n = 103; Bredbåndsdækning n = 104. For at se hvor der geografisk er problemer med mobil- og bredbåndsdækningen henvises til bilaget Rådata. Tilfredshed med forsyning og renovation Som det ses af nedenstående figur tildeler virksomhederne Faxe Kommunes forsynings- og renovationsvæsen en middel score. Omkring 25 pct. er en grad af utilfreds med håndteringen af erhvervsaffaldet, hvorimod det kun 13 pct. som er det i forhold til forsyningen. Figur 10: Forsyning og renovation Erhvervsaffald (Affaldsordninger, krav om sortering mv.) Forsyningen (vand, spildevand og energi) Note: Erhvervsaffald n = 94; Forsyning n = 93 12

14 Skat Skatter og afgifter er et meget omdiskuteret rammevilkår. Derfor er virksomhederne også blevet spurgt ind til om de vurderer, at en række beskatningstyper er en vækstbarriere for deres virksomhed. Som det ses vurderer virksomhederne beskatningen som problematisk for deres vækst. Det er især det samlede skatteniveau, de bedømmer som en vækstbarriere. Over 6 ud af 10 virksomheder vurderer, at de kommunale afgifter og gebyrer er en vækstbarriere. Det samme billede tegner sig i forhold til det samlede skatteniveau. Endelig mener lige over halvdelen af respondenterne, at personbeskatning er en vækstbarriere. Dertil kommer, at hver 4. virksomhed mener, at den kommunale beskatning er en af de 3 største vækstbarrierer, for deres virksomhed. Figur 11: Skat som vækstbarriere Score vejledning point = Meget høj score point = Høj score point = Middel score Personbeskatningen De kommunale afgifter og gebyrer for erhvervslivet (f.eks. byggesagsgebyrer, affaldsafgifter osv.) Det samlede skatteniveau <50 point = Lav score Note: Personbeskatning n = 96; Afgifter og gebyrer n = 98; Samlede skatteniveau n = 100 Jo mere enig virksomheden er i, at beskatningen er en vækstbarriere, jo mindre bliver scoren. 13

15 Kommunen som kunde I afsnittet præsenteres virksomhedernes vurdering af kommune som kunde. Respondenterne giver kommunen en score under middel for sin overholdelse af betalingsfrister. Næsten hver 3. respondent er en grad af utilfreds med kommunens overholdelse af betalingsfristerne. Derudover er 6 ud af 10 uenig i, at det er nemt for små og mellemstore virksomheder at komme i betragtning til de kommunale udbud. Figur 12: Kommunen som kunde Hvor tilfreds er du med kommunens overholdelse af betalingsfrister overfor din virksomhed? Hvor enig er du i, at det er let for små og mellemstore lokale virksomheder at komme i betragtning som leverandør til de kommunale udbud? Note: Betalingsfrister n= 58; Kommunale udbud n = 70 14

16 Udbud af erhvervsjord og -lokaler I dette afsnit beskrives virksomhedernes vurdering af, hvor tilgængeligt erhvervsjord og erhvervslokaler er i Faxe Kommune. Halvdelen af virksomhederne er en grad af enig i, at det er nemt at anskaffe erhvervsjord. Samtidig mener omkring 6 ud af 10 virksomheder, at det en nemt at anskaffe erhvervslokaler. Næsten ingen er uenig i de to udsagn. Figur 12: Erhvervsjord og -lokaler Det er nemt at anskaffe erhvervsjord i kommunen Det er nemt at anskaffe erhvervslokaler i kommunen Note: Erhvervsjord n = 50; Erhvervslokaler n = 58 15

17 Inddragelse & dialog En vigtig del i et erhvervsklima er graden af positiv interaktion mellem de offentlige myndigheder og private virksomheder. Forudsætningen for samarbejde er dialog. I dette afsnit vurderes Faxe Kommunes evne til at inddrage erhvervslivet og føre en konstruktiv dialog. Omkring 4 ud af 10 respondenter er en eller anden grad uenig i, at kommunen evner denne dialog på alle 4 nedenstående parametre. Kommunal politikernes evne til at have dialog og inddrage erhvervslivet er det eneste af de 4 parametre, som opnår en middel score. Her er 4 ud af 10 en grad af enige i, at kommunalpolitikerne mestrer denne dialog og inddragelse. Figur 14: Inddragelse & dialog Kommunalpolitikerne evner at inddrage og have dialog med erhvervslivet De kommunale embedsmænd evner at inddrage og have dialog med erhvervslivet Informationsniveauet fra kommunen til virksomheden fungerer godt Den overordnede kommunale inddragelse og dialog med erhvervslivet er god Note: Kommunalpolitikerne n = 84; Embedsmænd n = 81; Informationsniveau n = 84; Samlet dialog & inddragelse n= 86 16

18 Metode I det følgende gennemgås undersøgelsens metodiske rammer. Dataindsamling & kontaktgruppe Undersøgelsen er gennemført i perioden , som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse adresseret til virksomheder i Faxe Kommune. Respondenterne har gennemført besvarelserne ved selvvalg. I et erhvervsregister blev der udtrukket 3117 virksomheder med adresse i Faxe Kommune. Denne gruppe betragtes som populationen.1887 af de virksomheder havde ikke (brugbare) s og har derfor ikke fået spørgeskemaet. Det totale antal deltagere i undersøgelsen er herefter på 1230 virksomheder. Gennemførelsesstatistik Antal Procent Antal deltagere (Total) % Ikke svaret % Ønsker ikke at deltage 62 5 % Ufuldstændige 28 2 % Gennemførte interview % Fejlmargin Da der er i alt 105 respondenter i undersøgelsen, er der med 95 pct. sandsynlighed en fejlmargin på ca. 9,6 pct. ved generalisering til hele populationen. Har du spørgsmål? Kontakt DEF ǁ ǁ Info@danskerhvervsfremme.dk 17