HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE
|
|
- Julius Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HADERSLEV ERHVERVSRÅD 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE
2 Indhold Indledning... 2 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusion... 4 Prioriteringskort... 5 Kapitel 1: Kommunale rammevilkår... 6 Kapitel 2: Barrierer for vækst... 7 Kapitel 3: Image... 8 Kapitel 4: Kommunal servicekultur... 9 Kvalitet i den kommunale sagsbehandling... 9 Inddragelse & dialog Kapitel 5: Jobcenteret og arbejdskraftmangel Arbejdskraft mangel Jobcenteret Kapitel 6: Infrastruktur Tilfredshed generelt Tilfredshed med den fysiske infrastruktur Tilfredsheden med den digitale infrastruktur Tilfredshed med forsyning og renovation Kapitel 7: Skat Kapitel 8: Kommunen som kunde Kapitel 9: Udbud af erhvervsjord og -lokaler Kapitel 10: Tilfredshed opdelt på de 3 gamle kommuner og brancher Tilfredshed i de 3 gl. kommuner og brancheopdelt Prioriteringskort for de 3. gl. kommuner Metode Dataindsamling & kontaktgruppe Gennemførelsesstatistik Fejlmargin Repræsentativitet Har du spørgsmål?
3 Indledning Denne undersøgelse er udarbejdet af Dansk ErhvervsFremme (DEF) på vegne af Haderslev Erhvervsråd (HER) i juni Den tilvejebragte indsigt skal tjene som datagrundlag til brug i HERs videre arbejde. Undersøgelsen har til formål at kortlægge og analysere, hvordan virksomhederne opfatter erhvervsklimaet i Haderslev Kommune på følgende centrale parametre: Vurdering af kommunens image Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling Formidling af arbejdskraft og mangel herpå Bedømmelse af den kommunale infrastruktur; den fysiske, digitale samt forsyning og renovation Vurdering af skat som vækstbarriere Bedømmelse af kommunen som kunde Tilgængelighed af erhvervsjord og -lokaler Kommunal inddragelse og dialog med virksomhederne Derudover behandler rapporten: Den overordnede tilfredshed med de kommunale rammevilkår, tilfredsheden i de tre gamle kommuner og på udvalgte brancher Virksomhedernes vurdering af de største barrierer for vækst Rapportens kapitelinddelinger følger disse hovedtemaer. 2
4 Læsevejledning I denne rapport er flere af undersøgelsens resultater omregnet fra frekvenser til en indeks-score. Det er gjort af to årsager: 1. Det skaber et bedre overblik over resultaterne 2. Det skaber mulighed for bechmark på tværs af kommuner Ønskes frekvenstabellerne henvises læseren til rapportdatabilaget, hvor de står uredigeret. Respondenternes svar er omregnet til en talværdi. Et eksempel Et spørgsmål til virksomhederne har lydt: Hvor tilfreds er du generelt set med kommunens rammevilkår for erhvervslivet? Her har respondenten haft 8 valgmuligheder: Særdeles utilfreds, Utilfreds, En smule utilfreds, Hverken tilfreds eller utilfreds, En smule tilfreds, Tilfreds, Særdeles tilfreds, Ved ikke. Ved ikke -kategorien er renset ud, og antallet af besvarelser medtaget i rapporten afhænger derfor af antallet af frasorterede ved ikke -svar. De øvrige 7 svarmuligheder medtages og vægtes med en pointværdi: Svar kategori Særdeles utilfreds Utilfreds En smule utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds En smule tilfreds Tilfreds Særdeles tilfreds Point 0 16,67 33,33 50,00 66,67 83, Gennemsnittet af pointene for alle besvarelser af spørgsmålet bliver det endelige score-indeks for spørgsmålet. For at vurdere hvordan kommunen performer vil følgende score-vejledning være at se flere steder i rapporten. Score-vejledning point = Meget høj score point = Høj score point = Middel score Frekvensbobler <50 point = Lav score Udover de indeksede scorer vil en række frekvensbobler være at finde i figurerne. Frekvensboblerne præsenteres der, hvor det er vurderet informativt at fremhæve frekvenserne bag index-scoren. X% tilfreds X% utilfreds Frekvensboblerne fremstår som vist, og repræsenterer med den grønne boble summen af samtlige tilfredshedssvar (Særdeles tilfreds, Tilfreds og En smule tilfreds). I den røde boble vises de samlede utilfredshedsbesvarelser (En smule utilfreds, Utilfreds, Særdeles utilfreds). Boblerne er lavet for at vise frekvensfordelingerne i respondenternes svar fordelinger som ikke udtrykkes i index-scoren. 3
5 Hovedkonklusion Generelt vurderer respondenterne, at Haderslev Kommunes rammevilkår har potentiale for udvikling. Respondenterne er tilfredse med Infrastrukturen samt Tilgængeligheden af erhvervslokaler og erhvervsjord. Derudover angiver virksomhederne et udviklingspotentiale disse erhvervsklimaparametre: Kommunens image Kommunens servicekultur (kombination af sagsbehandling samt dialog og inddragelse) Mangel på og formidling af arbejdskraft samt jobcenterets indsats Beskatning i kommunen Kommunens som kunde hos virksomhederne Image Haderslev Kommunes image vurderes generelt lavt. Især på spørgsmålene om kommunen er som et sted folk gerne vil drive virksomhed, og om kommunen er serviceorienteret overfor virksomhederne vurderes der rum for forbedring. Kommunal servicekultur Virksomhederne vurderer, at den kommunale servicekultur kan forbedres. På samtlige sagsbehandlingstyper vurderes kommunes leverancekvalitet lavt. Samtidig vurderes kommunens evne til at inddrage og være i dialog med virksomhederne ligeledes lavt. Arbejdskraftformidling og jobcenterets indsats Efter virksomhedernes vurdering er der i udpræget grad mangel på arbejdskraft i kommunen. Der er især mangel på faglærte og medarbejdere med mellemlange videregående uddannelser. Jobcenteret vurderes kun af få som værende god til at levere den kompetente arbejdskraft, som virksomhederne har brug for. Selv de virksomheder, som har gjort brug af jobcenteret, vurderer jobcenterets formidlingsevner som lave. Den samme gruppe af virksomheder, som har brugt jobcenteret, vurderer sagsbehandlingskvaliteten som lav. Beskatning Hver 4. virksomhed mener, at den kommunale beskatning er en af de 3 største vækstbarrierer. Næsten 7 ud af 10 virksomheder vurderer, at de kommunale afgifter og gebyrer er en vækstbarriere. Det samme billede tegner sig i forhold til det samlede skatteniveau. Kommunen som kunde Halvdelen af virksomhederne er tilfredse med kommunens overholdelse af betalingsfrister. Endvidere anser 6 ud af 10 virksomheder det som svært for små og mellemstore virksomheder at komme i betragtning til de kommunale udbud. Vækstbarrierer Overordnet set er de 3 væsentligste vækstbarrierer for virksomhederne: kommunens image, adgang til kapital samt kommunale skatter og afgifter. 4
6 Prioriteringskort De ovenstående hovedkonklusioner søges illustreret herunder med et prioriteringskort. Kortet leverer et hurtigt overblik over hvilke erhvervsklima-parametre, der har den største/mindste opmærksomhed blandt virksomhederne målt på index-score og antallet af virksomheder med vækstbarrieren. Kommunen kan derfor med fordel bruge kortet til at prioritere sin indsats på baggrund af denne rapports resultater. Handlingskortet er inddelt i 4 prioriterings-zoner: 1 Første prioritetszonen er de erhvervsklima-parametre, som får en lav index-score, og som mange virksomheder vurderer, er vækstbarrierer. 2 Anden prioritetszonen er de erhvervsklima-parametre, som får en høj index-score, og som mange virksomheder vurderer, er vækstbarrierer. 3 Tredje prioritetszonen er de erhvervsklima-parametre, som får en lav index-score, og som få virksomheder vurderer, er vækstbarrierer. 4 Fjerde prioritetszonen er de erhvervsklima-parametre, som får en høj index-score, og som få virksomheder vurderer, er vækstbarrierer. Figur 1: Prioriteringskort - Vækstbarrierer og index-score 100 Høj indexscore Tilgængelighed af erhvervsjord/erhvervslok aler Kommunens betalingshastighed 4 Infrastrukturen i kommunen Arbejdskraftsmangel Kommunens udbudspolitik 2 Den kommunale sagsbehandling 3 1 Kommunens image Kommunale skatter og afgifter Lav index- 10 score 0 Få virksomheder - Mange virksomheder - 0% vækstbarrierer 5% 10% 15% 20% 25% vækstbarrierer 30% I kapitel 10 kan ses prioriteringskort for, hver af de tidligere kommuner: Gl. Vojens Kommune, gl. Haderslev Kommune og gl. Gram Kommune. 5
7 Kapitel 1: Kommunale rammevilkår Virksomhederne er blevet spurgt om deres tilfredshed med de kommunale rammevilkår. For at måle dybden af deres tilfredshed, har de fået disse 3 spørgsmål: Hvor tilfredse de overordnet set er med kommunens rammevilkår Om de kommunale rammevilkår lever op til deres forventninger Hvor tæt de kommunale rammevilkår er på respondenternes opfattelse af de perfekte rammevilkår. Haderslev Kommune performer lavt på de 3 tilfredshedsparametre. Årsagerne til den lave score skal findes i, at omkring hver 3. respondent i en eller anden grad: er utilfreds, betragter rammevilkårene som dårligere end forventet, eller langt fra respondentens forestilling om de perfekte rammevilkår. Figur 2: Tilfredshed med rammevilkår Score vejledning % tilfreds point = Meget høj score 39% utilfreds point = Høj score point = Middel score Forventninger til rammevilkår Perfekte rammevilkår Tilfredhed med rammevilkår <50 point = Lav score Note: Ved ikke -svarene er fjernet. n = På baggrund af disse generelle vurderinger af rammevilkårene vil der det følgende blive præsenteret en række detaljerede indsigter, som kan forbedre virksomhedernes tilfredshed med Haderslev Kommunes rammevilkår. I kapitel 10 kan tilfredsheden med rammevilkårene opdelt på 4 forskellige brancher ses. 6
8 Kapitel 2: Barrierer for vækst Virksomhederne er blevet bedt om at udpege de 3 største barrierer for vækst i deres virksomhed. Omkring hver 3. og hver 4. virksomhed vurderer de følgende 3 barrierer som de største: 1. Kommunens image 2. Adgang til kapital 3. Kommunale skatter og afgifter Samtidig mener næsten hver 5., at deres virksomhed ikke har barrierer for vækst. Færrest angiver, at kommunens betalingshastighed er blandt de 3 største barriere for deres virksomhed. Målingen beskriver omfanget af problemet blandt virksomhederne og ikke styrken af problemet for den enkelte virksomhed. Det betyder, at selvom der er relativt få virksomheder som f.eks. mener, at kommunens betalingsevne er en af de største vækstbarrierer, så kan problemet stadig have omfangsrige konsekvenser netop for den enkelte. Figur 3: Største barrierer for vækst 28% 27% 26% 18% 18% 17% 17% 16% 17% 9% 9% 6% 4% 2% Note: n = 193. Andet kategoriens svar kan ses bilaget Rådata eller Åbne svar 7
9 Kapitel 3: Image I virksomhedernes vurdering af de største barrierer for vækst, mener omkring hver 3., at kommunens image er en vækstbarriere. Image-udfordringen bekræftes af respondenternes mere detaljerede vurdering af det kommunale image. Samtlige image-parametre opnår en lav score med undtagelse af parameteren Et sted folk gerne vil bo, som opnår en middelscore. 6 ud af 10 virksomheder er i en eller anden grad uenig i, at kommunen har et image som service- og dialogorienteret over for erhvervslivet. Omkring den samme andel er en grad af uenig i, at kommunen har et image, som et sted folk gerne vil drive virksomhed. Figur 4: Kommunens image % enig % uenig Service- og dialogorienteret overfor erhvervslivet Et sted folk gerne vil bo Et sted folk gerne vil drive virksomhed Et sted, hvor erhvervslivets vilkår generelt er gode Note: Ved ikke er fjernet. n= Opfattelse af image hænger bl.a. sammen med disse to fænomener: 1. De konkrete egen-erfarede oplevelser hos respondenterne 2. Narrativet og italesættelsen af Kommunens omdømme generelt i erhvervslivet De to fænomener håndteres på forskelligvis men er samtidig gensidigt afhængige. De erfarede oplevelser ændres igennem nye konkrete erfaringer hos virksomhederne. Det gøres i praksis ved at gøre bruge den palette af initiativer, som er til rådighed. F.eks. bedre erhvervsrettet servicekultur i form af bedre sagsbehandling, bedre infrastruktur og deslige. For at se de konkrete områder, der kan forbedres, henvises til det efterfølgende afsnit. For at ændre narrativet og italesættelsen kan kommunen igangsætte en strategisk kommunikationsindsats, som konfronterer eller adresserer de nuværende opfattelser af kommunens omdømme. Det vil sige, at kommune skal fortælle en ny historie om sig selv for at ændre opfattelsen. 8
10 Kapitel 4: Kommunal servicekultur Virksomhederne er blevet bedt om at bedømme kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på en række væsentlige områder, samt kommunens evne til inddragelse og dialog med erhvervslivet. Kvalitet i den kommunale sagsbehandling Vurderingerne af kvaliteten i den kommunale sagsbehandling ligger på alle parametre lige under middel. Sagsbehandlingen i byggesagerne får den laveste score af de 5 sagstyper. Her mener halvdelen af virksomhederne, at sagsbehandlingen er en grad af dårlig. Omkring 3 ud af 10 mener, at byggesagsbehandlingen er en grad af god. Jobcenterets kvalitetsperformance behandles særskilt i det næste kapitel. De respondenter som har svaret en grad af dårlig har fået mulighed for at uddybe sin kritik i en kommentar. Se disse i bilaget Åbne svar eller Rådata. Figur 5: Kvalitet i den kommunale sagsbehandling % god 53% dårlig Note: Ved ikke er fjernet. n =
11 Inddragelse & dialog Positiv dialog mellem de kommunen og private virksomheder er en vigtig del af erhvervsklimaet og påvirker opfattelsen af serviceleverancen. Herunder vurderes Haderslev Kommunes evne til at inddrage erhvervslivet og føre en konstruktiv dialog. På alle dialog-parametre opnår kommunen en lav score. Omkring 40 pct. af respondenterne er i en eller anden grad uenig i, at kommunen evner denne dialog på alle 4 nedenstående parametre. Kommunal-politikernes evne til at have dialog og inddrage erhvervslivet opnår den højeste score. De kommunale embedsmænds evne til dialog og inddragelse tildeles den laveste score af de 4 parametre. Figur 6: Inddragelse & dialog 46 32% enig 44% uenig Kommunalpolitikerne evner at inddrage og have dialog med erhvervslivet De kommunale embedsmænd evner at inddrage og have dialog med erhvervslivet Informationsniveauet fra kommunen til virksomheden fungerer godt Den overordnede kommunale inddragelse og dialog med erhvervslivet er god Note: Ved ikke er fjernet. n =
12 Kapitel 5: Jobcenteret og arbejdskraftmangel I dette kapitel præsenteres undersøgelsens spørgsmål om arbejdskraftmangel samt en vurdering af jobcenterets virksomhedsrettede leverancer. Arbejdskraft mangel Der er i høj grad behov for kvalificeret arbejdskraft i Haderslev Kommune. Virksomhederne tildeler samlet 38 point og dermed en meget lav score i forhold til adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Figur 7: Generel mangel på arbejdskraft Score vejledning 38 15% uenig point = Meget høj score point = Høj score 52% enig Der er generelt mangel på kvalificeret arbejdskraft i kommunen point = Middel score <50 point = Lav score Note: Jo lavere score jo mere enig er virksomhederne i udsagnet om, at der generelt mangler arbejdskraft i kommunen. Ved ikke er fjernet. n = 130 De adspurgte virksomheder er blevet bedt om at vurdere, hvilke typer arbejdskraft deres virksomhed mangler. Det viser sig, at den største mangel i Haderslev Kommune er mangel på faglærte, hvor hver 5. virksomhed mangler denne type arbejdskraft. Figur 8: Konkret mangel på arbejdskraft 10% 20% 14% 15% 10% Min virksomhed mangler ufaglært arbejdskraft Min virksomhed mangler faglært arbejdskraft Min virksomhed mangler arbejdskraft med kort videregående uddannelse (2-3 år) Min virksomhed mangler arbejdskraft med mellemlang videregående uddannelse (3-4½ år) Min virksomhed mangler arbejdskraft med lang videregående uddannelse (5-6 år) Note: I figuren indgår de virksomheder, som har svaret ja til, at de mangler arbejdskraft. For at se hvilke kvalifikationer virksomhederne mangler henvises til bilagene Rådata og Åbne svar. n =
13 Jobcenteret Over halvdelen af virksomheder er uenige i, at jobcenteret er god til at formidle den arbejdskraft, de har brug for. Samtidig mener omkring 4 ud af 10, at kvaliteten i jobcenterets sagsbehandling er en grad af dårlig. Figur 9: Bedømmelse af Jobcenteret 37 18% enig 45 31% god 55% uenig 39% dårlig Det kommunale jobcenter er god til at formidle den kvalificerede arbejdskraft min virksomhed har brug for Sagsbehandlingskvalitet jobcenteret Note: Ved ikke er fjernet. n = Figur 10: Har brugt jobcenteret inden for det seneste år Ja 39% Nej 61% n = 193 Næsten halvdelen, som har gjort brug af jobcenteret inden for det seneste år, vurderer sagsbehandlingskvaliteten som en grad af dårlig. En endnu højere andel af de, som ikke har gjort brug af jobcenteret, vurderer kvaliteten dårlig. Dette indikerer et image-problem. Figur 11: Sagsbehandlingskvalitet og brug af jobcenteret 62% 53% 47% 38% God Dårlig Har gjort brug af jobcenteret Har ikke gjort brug af jobcenteret Note: Ved ikke og hverken eller er fjernet. n = 81 12
14 Kun omkring 2 ud af 10 virksomheder, som har gjort brug af jobcenteret er enig i, at jobcenteret er god til at formidle den kvalificerede arbejdskraft, virksomheden har brug for. Figur 12: Evne til at formidle arbejdskraft og brug af jobcenteret 83% 91% 17% 9% Enig Uenig Har gjort brug af Jobcenteret Har ikke gjort brug af jobcenteret Note: Ved ikke og hverken eller er fjernet. n = 81 Kendskabet til jobcenterets tilbud og muligheder er højt. Hele 74 pct. af virksomhederne kender i en eller anden grad tilbuddene og mulighederne. Dog er det kun 18 pct. der kender ydelserne meget godt eller særdeles godt. Figur 13: Kendskab til Jobcenterets tilbud Kender ikke 26% Kender en smule 29% Kender 27% Kender godt 16% Kender Særdeles godt 2% n = 193 For 80 pct. af virksomhederne er jobcenteret ikke en vigtig samarbejdspartner i forhold til rekruttering. Figur 14: Jobcenteret - En vigtig samarbejdspartner Ja 19% Nej 81% n =
15 12 pct. af virksomhederne synliggør næsten altid eller altid ledige job over for jobcenteret. Hele 54 pct. gør aldrig. Figur 15: Synliggørelse af ledige job over for jobcenteret Aldrig 54% Næsten aldrig En gang i mellem 16% 18% Næsten altid Altid 6% 6% n = 193 Virksomhederne er blevet bedt om at bedømme, hvilke jobcenter-tilbud er vigtigst for dem. Af figuren ses, at rekruttering af nye medarbejdere og Ansættelse af medarbejdere med særlige vilkår er vigtigst. Figur 16: Vigtigste jobcenter-tilbud 3,24 3,25 1,59 1,92 Opkvalificering af medarbejdere (voksenlærling, jobrotation) Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår (virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob) Rekruttering af nye medarbejdere Note: Virksomhederne er blevet bedt om at fordele 10 point, ved at give det det vigtigste jobcenter-tilbud flest point. 14
16 Kapitel 6: Infrastruktur Herunder præsenteres resultaterne af respondenternes tilfredshed med infrastrukturen på en række områder: Generel tilfredshed Den fysiske infrastruktur Den digitale infrastruktur Forsyning og renovation Tilfredshed generelt Virksomhederne giver samlet set Haderslev Kommunes infrastruktur en middel score. Næsten 7 ud af 10 er en grad af tilfreds med den samlede infrastruktur i Haderslev kommune. Figur 17: Samlet tilfredshed m. infrastruktur 65 66% tilfreds 15% utilfreds Hvor tilfreds er du samlet set med den kommunale infrastruktur Note: Ved ikke er fjernet. Note: n = 190 Tilfredshed med den fysiske infrastruktur Respondenterne er tilfredse med adgangen til motorvej samt adgangen til og fra virksomheden, som tildeles en høj score. De øvrige fysiske infrastruktur-parametre opnår omkring en middelscore. Figur 18: Den fysiske infrastruktur % tilfreds 50 47% utilfreds Den kollektive trafik Det kommunale vejnet Adgangen til motorvej Adgangen til og fra min virksomhed (f.eks. ved vareindlevering mv.) Antallet af offentlige parkeringspladser Ved ikke er fjernet. n =
17 Tilfredsheden med den digitale infrastruktur I dag er en kommunes digitale infrastruktur en konkurrenceparameter til at fastholde og tiltrække virksomheder 1. Næsten 7 ud af 10 i virksomhederne er en grad af tilfreds med mobildækningen og hele 8 ud af 10 er tilfredse med bredbåndsdækningen i Haderslev Kommune. Dette resulterer i en høj middelscore i forhold til mobil- og bredbåndsdækningen. Figur 19: Digital infrastruktur % utilfreds Mobildækningen, på din virksomheds adresse 13% utilfreds Bredbåndsdækningen, på din virksomheds adresse Note: For at se hvor der geografisk er problemer med mobil- og bredbåndsdækningen henvises til bilaget Rådata. Ved ikke er fjernet. n = Tilfredshed med forsyning og renovation Som det ses af nedenstående figur tildeler virksomhederne Haderslev Kommunes forsynings- og renovationsvæsen en middel score. Erhvervsaffald opnår en relativ lav score på trods af at omkring halvdelen af virksomhederne er tilfredse med håndteringen af erhvervsaffald. Det gør den, fordi 26 pct. af virksomhederne er en grad af utilfreds, hvoraf 7 pct. er særdeles utilfredse. Figur 20: Forsyning og renovation 59 54% tilfreds 26% utilfreds 66 Erhvervsaffald (Affaldsordninger, krav om sortering mv.) Forsyningen (vand, spildevand og energi) Note: Ved ikke er fjernet. n = Læs om den digitale infrastrukturs betydning og hvordan kommunen kan forbedre den 16
18 Kapitel 7: Skat Skatter og afgifter er et meget omdiskuteret rammevilkår. Derfor er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt en række beskatningstyper er en vækstbarriere for deres virksomhed. Som det ses herunder, vurderer virksomhederne beskatningen som problematisk for deres vækst. Det er især det samlede skatteniveau og de kommunale afgifter og gebyrer, virksomhederne bedømmer som en vækstbarriere. Dertil kommer, at ca. hver 4. virksomhed mener, at de kommunale skatter og afgifter er en af de 3 største vækstbarrierer, for deres virksomhed. Figur 21: Skat som vækstbarriere Score vejledning point = Meget høj score 48% enig 65% enig 65% enig point = Høj score point = Middel score Personbeskatningen De kommunale afgifter og gebyrer for erhvervslivet (f.eks. byggesagsgebyrer, affaldsafgifter osv.) Det samlede skatteniveau <50 point = Lav score Note: Jo mere enig virksomheden er i, at beskatningen er en vækstbarriere, jo mindre bliver scoren. Ved ikke er fjernet. n =
19 Kapitel 8: Kommunen som kunde I afsnittet præsenteres virksomhedernes vurdering af Haderslev Kommune som kunde. Respondenterne giver kommunen en god middelscore for sin overholdelse af betalingsfrister. 19 pct. er en grad af utilfreds med kommunens overholdelse af betalingsfristerne. Derudover er 6 ud af 10 uenige i, at det er nemt for små og mellemstore virksomheder at komme i betragtning til de kommunale udbud. Figur 22: Kommunen som kunde 62 51% tilfreds 33 61% uenig Hvor tilfreds er du med kommunens overholdelse af betalingsfrister overfor din virksomhed? Hvor enig er du i, at det er let for små og mellemstore lokale virksomheder at komme i betragtning som leverandør til de kommunale udbud? Note: Ved ikke er fjernet. n = 129 Kapitel 9: Udbud af erhvervsjord og -lokaler I dette afsnit beskrives virksomhedernes vurdering af, hvor tilgængeligt erhvervsjord og erhvervslokaler er i Haderslev Kommune. Hele 7 ud af 10 virksomheder er en grad af enig i, at det er nemt at anskaffe erhvervslokaler. Samtidig mener kun omkring 2 ud af 10 virksomheder, at det ikke er nemt at anskaffe erhvervsjord. Haderslev kommune opnår derfor en middelscore i forhold til de to parametre. Figur 23: Erhvervsjord og -lokaler % enig Det er nemt at anskaffe erhvervsjord i kommunen Det er nemt at anskaffe erhvervslokaler i kommunen Note: Ved ikke er fjernet. n =
20 Kapitel 10: Tilfredshed opdelt på de 3 gamle kommuner og brancher Der er udarbejdet en tilfredshedsvurdering med udgangspunkt i kommunestrukturen før 2007: Gl. Haderslev Kommune, gl. Vojens Kommune og gl. Gram Kommune. Dette er gjort for at se på lokale forskelle. Ydermere har tilfredsheden med kommunens rammevilkår opdelt på disse 4 følgende brancher: Bygge- og anlægsvirksomhed, Engros- og detailhandel, Fremstillingsvirksomhed samt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri. Endeligt er der udarbejdet 3 forskellige prioriteringskort med udgangspunkt i den gamle kommuneopdeling. Tilfredshed i de 3 gl. kommuner og brancheopdelt Som det ses af nedenstående figur er der ikke væsentlige forskelle de gl. kommuner imellem. De statistiske test kan heller ikke konstatere nogen signifikant forskel 2. Figur 24: Tilfredshed med rammevilkår for erhvervslivet i de 3 gl. kommuner % Utilfreds 14% Utilfreds 13% Utilfreds Gl. Gram Kommune Gl. Haderslev Kommune Gl. Vojens Kommune Note: Ved ikke kategorien er fjernet. N = af de 4 udvalgte brancher tildeler kommunen en lav middelscore. Branchen Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri tildeler kommunen en meget lav score. Figur 25: Tilfredshed med rammevilkår for udvalgte brancher Bygge- og Anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Fremstillingsvirksomhed Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Note: Ved ikke kategorien er fjernet. N = I det følgende afsnit præsenteres prioriteringskort opdelt i de tre gamle kommuner. 2 Det kan ikke sandsynliggøres, at der er forskel på tilfredsheden de 3 gl. kommuner imellem, da H0-hypotesen ikke med 95% signifikansniveau kan afkræftes (p = 0,081) 19
21 Prioriteringskort for de 3. gl. kommuner I Dette afsnit præsenterede prioriteringskortene for hver at de 3 gamle kommuner i følgende rækkefølge: 1) Gl. Vojens Kommune, 2) Gl. Haderslev Kommune og 3) Gl. Gram Kommune. Figur 26: Prioriteringskort: Gl. Vojens Kommune Høj index- 100 score 90 Lav indexscore Tilgængelighed af erhvervsjord/erhvervslok aler 4 Infrastrukturen i kommunen Kommunens betalingshastighed Den kommunale sagsbehandling 3 1 Kommunens udbudspolitik Arbejdskraftsmangel 2 Kommunens image Kommunale skatter og afgifter 0 Få virksomheder - vækstbarrierer Mange virksomheder - vækstbarrierer 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 27: Prioriteringskort: Gl. Haderslev Kommune Høj index- 100 score Tilgængelighed af 4 erhvervsjord/erhvervslok aler Kommunens betalingshastighed Infrastrukturen i kommunen Den kommunale sagsbehandling Kommunens udbudspolitik Arbejdskraftsmangel 3 1 Kommunens image Kommunale skatter og afgifter Lav index- 10 score 0 Få virksomheder - vækstbarrierer Mange virksomheder - vækstbarrierer 0% 5% 10% 15% 20% 25% 20
22 Figur 28: Prioriteringskort: Gl. Gram Kommune 100 Høj indexscore 90 Lav indexscore Tilgængelighed af erhvervsjord/erhvervslok aler 4 Kommunens betalingshastighed Infrastrukturen i kommunen Kommunens image Den kommunale sagsbehandling Arbejdskraftsmangel Kommunale skatter og afgifter Kommunens udbudspolitik 0 0% Få virksomheder 5% - vækstbarrierer 10% 15% 20% Mange virksomheder 25% - vækstbarrierer 30% 21
23 Metode I det følgende gennemgås undersøgelsens metodiske forudsætninger. Dataindsamling & kontaktgruppe Undersøgelsen er gennemført i perioden , som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse adresseret til virksomheder i Haderslev Kommune. Respondenterne har gennemført besvarelserne ved selvvalg. I et erhvervsregister blev der udtrukket 3476 virksomheder med adresse i Haderslev Kommune. Denne gruppe betragtes som populationen. Af dem blev 1255 tilfældigt udvalgt til deltagelse i undersøgelsen. Gennemførelsesstatistik Antal deltagere (Total) Ikke svaret Ønsker ikke at deltage Ufuldstændige Gennemførte interview Antal Procent % % 81 6 % 30 2 % % Fejlmargin Da der er i alt 193 respondenter i undersøgelsen, er der med 95 pct. sandsynlighed en fejlmargin på ca. 7 pct. ved generalisering til hele populationen. Repræsentativitet Der er foretaget repræsentativitetstest pga. branche i SPSS, og stikprøven kan ikke erklæres repræsentativ 3. Herefter er foretaget vægtning af data pba. branche. Af denne vægtning fremkommer det, at resultaterne i de vægtede syntetiske data ligger meget tæt på stikprøvens organiske data. Derfor vurderes de organiske data brugbare i analysen af erhvervsklimaet i Haderslev Kommune og rapportens konklusioner er foretaget med udgangspunkt i de oprindelige ikke-vægtede data. Har du spørgsmål? Kontakt DEF ǁ ǁ asp@danskerhvervsfremme.dk 3 Det kan med 95% signifikansniveau sandsynliggøres, at der er forskel på stikprøven og populationen, i det H0-hypotensen blev afkræftet (p=0.000). 22
BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE
BUSINESS FAXE 2014 ERHVERVSKLIMAANALYSE Indhold Baggrund... 2 Vejledning til læsning af rapporten... 3 Hovedkonklusion... 4 Kommunale rammevilkår... 5 Barrierer for vækst... 6 Image... 8 Kommunal sagsbehandling...
Læs mereDET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE
2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 6 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE
2015 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNALT ERHVERVSKLIMA 2015... 4 Læsevejledning: Indeksering... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 IMAGE... 7 KOMMUNAL SERVICEKULTUR...
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE
2016 ERHVERVSKLIMA ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 LÆSEVEJLEDNING... 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR... 5 ARBEJDSKRAFT OG JOBCENTER... 6 ARBEJDSKRAFTMANGEL... 6 JOBCENTERETS
Læs mere2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
2015 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2015...4 Læsevejledning: Indeksering...4 Læsevejledning: Prioriteringskort...5 DEN OVERORDNEDE
Læs mereERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017
ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK ERHVERVSKLIMA FAXE KOMMUNE... 3 LOKALE RAMMEVILKÅR... 4 ERHVERVSKLIMAET... 5 Tilfredshed med rammevilkår... 5 INFRASTRUKTUREN I KOMMUNEN... 6 Tilfredshed med
Læs mere2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
2016 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR 2016...4 Læsevejledning: Indeksering...4 DEN OVERORDNEDE KOMMUNALE SERVICE...5 SERVICEN I SAGSBEHANDLINGEN...6
Læs mereDEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE. De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne
DEN KVIKKE ERHVERVSKOMMUNE De bedste til værdiskabende løsninger og prioritering af virksomhederne FORMÅL MED ANALYSEN: Vurdering af kommunens image og omdømme Kvaliteten i den kommunale sagsbehandling
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereHOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE
HOLSTEBRO KOMMUNE 2014 KONJUNKTURANALYSE Indhold Indledning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Kapitel 1: Konjunktur-situation... 4 Konjunktur-index... 4 Konjunktur-kort... 6 Kapitel 2: Overordnede konjunktur-tendenser...
Læs mere2016 INDSATS- EVALUERING
2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...
Læs mere2016 KONJUNKTUR ANALYSE
2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I
Læs mereTILFREDSHEDS- ANALYSE 2017
TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 Indhold MEDLEMSTILFREDSHED... 4 TILFREDSHED M. ORGANISATIONEN... 5 Tilfredshedsperformance... 5 PRIORITERINGSKORT... 6 Det prioriterer medlemmerne... 6 TILFREDSHED M. YDELSER...
Læs mereKOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE
201 KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE INDHOLD FORMÅL... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KOMMUNAL SERVICEKULTUR... OVERORDNET SERVICEKULTUR PERFORMANCE... SERVICEKULTURPERFORMANCE I SAGSBEHANDLINGEN... PRIORITERINGSKORT
Læs mereARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE
2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...
Læs mereERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016
ERHVERVSLIVETS FORVENTNINGER PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 KONJUNKTURINDEKS 4 LÆSEVEJLEDNING 4 RESULTAT AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSE 5 KONJUNKTURKORT 6 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereFaxe Kommunes erhvervsklima
Analyse af Faxe Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Business Faxe Oktober 2012 Dansk Erhversfremme 16. oktober 2012 Baggrund og analysefokus Denne analyse er blevet udarbejdet
Læs mereARBEJDSKRAFTANALYSE 2019
ARBEJDSKRAFTANALYSE 2019 INDHOLD PROVARDE OVERBLIK... 3 KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT... 4 ADGANGEN TIL KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT... 5 FORVENTNINGER TIL MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN... 6 HVILKE KONSEKVENSER
Læs mereKONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20
KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20 Indhold ERHVERVSRÅDET HERNING & IKAST-BRANDE OVERBLIK. 3 KONJUNKTUR-SURVEY... 4 HVORDAN ER KONJUNKTURSITUATIONEN?... 5 KONJUNKTURKORT... 6 HVORDAN ER VIRKSOMHEDERNES
Læs mere2014 PERFORMANCE ANALYSE 0
2014 PERFORMANCE ANALYSE 0 Indhold Indledning... 2 Læsevejledning... 3 Business Center Performance Modellen (BCP)... 4 Handlingsskort... 5 Hovedkonklusioner... 6 Sådan er medlemmernes loyalitet, tilfredshed
Læs mereKOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2019
KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2019 INDHOLD NORDFYNS KOMMUNE OVERBLIK... 3 KORTLÆGNING AF SERVICEKULTUREN... 4 ER DER TILFREDSHED MED SAGSBEHANDLINGEN?... 5 VAR SAGSBEHANDLINGEN NEM?... 6 HVILKE INDSATSER
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervsklima
Analyse af Holbæk Kommunes erhvervsklima Udarbejdet af Dansk Erhvervsfremme for Holbæk Erhvervsforum September 2012 Dansk Erhvervsfremme 2012 Baggrund og analysefokus Denne erhvervsklimaanalyse er udarbejdet
Læs mereERHVERVSKLIMA ANALYSE 2018 SIDE 1 AF 29
ERHVERVSKLIMA ANALYSE 2018 SIDE 1 AF 29 Indhold FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OVERBLIK... 3 LOKALT ERHVERVSKLIMA... 4 HVORDAN ER ERHVERVSKLIMAET I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE? 5 HVORDAN SER IVÆRKSÆTTERNE PÅ ERHVERVSKLIMAET?...
Læs mere2015 TILFREDSHEDS- ANALYSE
2015 TILFREDSHEDS- ANALYSE INDHOLD INDLEDNING...2 HOVEDKONKLUSIONER...3 PERFORMANCE, EFFEKT & PRIORITERING...4 Læsevejledning: performanceindeks...4 PERFORMANCE RESULTAT...5 Segmenteret loyalitetsperformance...6
Læs mereKOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2018
KOMMUNAL SERVICEKULTUR ANALYSE 2018 INDHOLD NORDFYNS KOMMUNE OVERBLIK... 3 KORTLÆGNING AF SERVICEKULTUREN... 4 ER DER TILFREDSHED MED SAGSBEHANDLINGEN?... 5 VAR SAGSBEHANDLINGEN NEM?... 6 HVILKE INDSATSER
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen
Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne
Læs mereKONJUNKTUR ANALYSE 2017
KONJUNKTUR ANALYSE 2017 Indhold HOVEDKONKLUSION HERNING KOMMUNE... 3 HOVEDKONKLUSION IKAST-BRANDE KOMMUNE... 4 KONJUNKTUR SURVEY... 5 HVORDAN ER KONJUNKTURSITUATIONEN?... 6 KONJUNKTURINDEKS... 6 KONJUNKTURKORT...
Læs mereERHVERVSANALYSE 2018
ERHVERVSANALYSE 2018 Analysens resultater bygger på besvarelser af et online-survey udsendt til virksomheder med adresse i Kolding kommune, 465 virksomheder svarede på undersøgelsen, heriblandt 159 medlemmer
Læs mereTILFREDSHEDS- ANALYSE 2017
TILFREDSHEDS- ANALYSE 2017 Indhold OVERBLIK NÆSTVED ERHVERV... 3 TILFREDSHED... 4 TILFREDSHED M. ORGANISATIONEN... 5 Tilfredshedsperformance... 5 PRIORITERINGSKORT... 6 Det prioriterer respondenterne...
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder
Læs mereErhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference
Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår
Læs mereStore virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima
September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening
Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereOdsherred som erhvervskommune
Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen
Læs mereSAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Nordfyns Samlet placering 12 SAMLET Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Nordfyns bedste placering er som nummer
Læs mereSAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Billund Samlet placering 26 SAMLET Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Billunds bedste placering er som nummer 1
Læs mereSAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Odder Samlet placering 18 SAMLET Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Odders bedste placering er som nummer 13 i kategorierne
Læs mereFredericia - resultater
OVERSIGTSNOTAT Fredericia - resultater SAMLET 17 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 16 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 29 2. Arbejdskraft 29 3. Uddannelse 22 4. Kommunal sagsbehandling 28 5. Skatter,
Læs mereBallerup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ballerup - resultater SAMLET 43 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 33 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 17 2. Arbejdskraft 67 3. Uddannelse 53 4. Kommunal sagsbehandling 70 5. Skatter,
Læs mereGlostrup - resultater
OVERSIGTSNOTAT Glostrup - resultater SAMLET 56 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 61 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 7 2. Arbejdskraft 61 3. Uddannelse 80 4. Kommunal sagsbehandling 56 5. Skatter,
Læs mereBUSINESSHORSENS PERFORMANCEANALYSE 2014
BUSINESSHORSENS PERFORMANCEANALYSE 2014 0 Indhold Baggrund... 2 Hovedkonklusion... 3 Performanceanalysens resultater... 3 Det individuelle moduls resultater... 3 Henvisning til private rådgivere... 3 Introduktion...
Læs mereSAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.
Vordingborg Samlet placering 71 SAMLET Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne. BEDSTE Vordingborgs bedste placering er
Læs mereOdder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed
OVERSIGTSNOTAT Odder - resultater SAMLET 16 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 10 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 72 2. Arbejdskraft 5 3. Uddannelse 37 4. Kommunal sagsbehandling 67 5. Skatter,
Læs mereIkast-Brande - resultater
OVERSIGTSNOTAT Ikast-Brande - resultater SAMLET 1 I OVERORDNET ERHVERVSVENLIGHED 1 I 9 KATEGORIER 1. Infrastruktur og transport 15 2. Arbejdskraft 2 3. Uddannelse 2 4. Kommunal sagsbehandling 8 5. Skatter,
Læs mereKOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE
September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen
Læs mereUndersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder
Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 21. november 2017. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med Håndværker- og industriforeningen
Læs mere1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+
Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereEvalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats
Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014
ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED
Læs mereDI's erhvervsklimaundersøgelse 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 Baggrund Dansk Industri (DI) har offentliggjort
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereKOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER
September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private
Læs mereANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET
ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE RAPPORT APRIL 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 EXECUTIVE SUMMARY Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 6 VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne
Læs mereHvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?
A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Magistraten Service på Rådhusets kontorer (herunder Borgerservicecentret): På spørgsmål vedrørende servicen på Rådhusets kontorer er det kun de borgere, der har tilkendegivet,
Læs mereLokale politikere vil også gerne erhvervslivet
Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 2128 6671 AUGUST 2018 Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet Når virksomhederne i kommunen vinder, så vinder kommunen og borgerne i den også.
Læs mereMidtjysk servicekultur giver vindervirksomheder
September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle
Læs mereKommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold
Annette Christensen, fagleder anch@di.dk, 2829 8384 SEPTEMBER 19 Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold Rundt om i landets kommuner har man i dag større fokus på at skabe et godt
Læs mereBusiness Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013
Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereTema 2: Udfordringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Fordele og udfordringer ved at investere i Danmark Tema 2: Udfordringer - Virksomhederne vurderer Danmarks attraktivitet som investeringsland med et gennemsnit
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse 2014. test
Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:
Læs mereBedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne
September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereFortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling
Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling Lars Rise and Shine Erhvervsklima? 2 Disposition Min baggrund Erhvervsklimaundersøgelser Skanderborg i front Strategisk arbejde med placering og/eller
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereBillund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse
Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder
Læs mereMANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET
September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,
Læs mereForbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter
2015 Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter. juni 2015 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, april 2015. Base: 09 interviews blandt 15-7 årige. Tabeller viser
Læs mereTilfredshedsundersøgelse 2018
Dansk Psykolog Forening Tilfredshedsundersøgelse En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Dansk Psykolog Forening 08-03- Indhold Sammenfatning... 2 Resultater... 5 Udvikling i generel tilfredshed
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereStadig flere virksomheder opgiver at finde medarbejdere
Mads Brøndum Djernæs, konsulent mabd@di.dk, 2849 517 SEPTEMBER 17 Stadig flere virksomheder opgiver at finde Næsten fire ud af virksomheder har ikke kunne finde de, som de har søgt. Det viser DI s årlige
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2014
Erhvervspolitisk evaluering 2014 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 5), som udgjorde afsættet
Læs mereAnalyser af Gladsaxe Kommunes erhvervsklima
GLADSAXE KOMMUNE Erhvervssekretariatet NOTAT Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 243, bilag 1 Analyser af Gladsaxe Kommunes erhvervsklima Dato: 17. september 2012 Af: MST/ms Bilag til hovedkonklusioner.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereHolbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse
Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder
Læs mereVTU. Media College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Grafisk tekniker Digital medie Mediegrafiker
VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 214 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 65,8 76,8 51, Administration og information Rekruttering af elever 6,8 67,6 Skoleperiodernes indhold Motivation 68,5 Elevens
Læs mereKommunerne leverer historisk godt erhvervsklima
Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner
Læs mereSamlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012
September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager
Læs mereRanders Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse
Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i
Læs mereANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE
ANALYSE AF ERHVERVSKLIMAET SYDDJURS KOMMUNE Præsentation 23. maj 2012 AGENDA 1 2 3 4 5 KORT OM UNDERSØGELSEN VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN VURDERING AF KOMMUNENS SAGSBEHANDLING VURDERING
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mere» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet
» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes
Læs mereTrafikken bliver værre - det har konsekvenser
Af Seniorchefkonsulent Annette Christensen Anch@di.dk SEPTEMBER 2017 Trafikken bliver værre - det har konsekvenser Mere end hver tredje virksomhed har det seneste år måttet stoppe produktionen på grund
Læs mereHjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse
Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune
Læs mereLokalt Erhvervsklima
Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................
Læs mereVirksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet
September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder
Læs mere