Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Transkript

1 Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006) Vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner (nr. 4, 2006)

2 Støjbekendtgørelse Formål: at forebygge og reducere ekstern støj, når det er nødvendigt, og navnlig når støjbelastningen kan indebære skadelige virkninger for menneskers sundhed samt at opretholde støjmiljøets kvalitet, når dette er acceptabelt.

3 Støjdirektiv - nye opgaver Vej, bane- og miljømyndigheder skal kortlægge ekstern støj og udarbejde støjhandlingsplaner. Støjkortlægninger og støjhandlingsplaner hvert femte år. De første støjkort skal offentliggøres sommeren De første støjhandlingsplaner skal være vedtaget sommeren 2008.

4 Støjdirektiv - nye opgaver Støjkortene offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside Kommunerne koordinerer i større, samlede byområder Vej-, bane- og miljømyndigheder udarbejder støjhandlingsplaner

5 Støjkortlægning 2007 og 2012 Større veje og fremover 3 mio. køretøjer/år (8.000 ÅDT) 6 mio. køretøjer/år ( ÅDT) Større jernbaner togpassager/år Større lufthavne operationer/år Sammenhængende byområder Støjkilder i byområder togpassager/år operationer/år indb indb. Veje, jernbaner, lufthavne og IPPC-virksomh. Veje, jernbaner, lufthavne og IPPC-virksomh.

6 Hvilke kommuner skal kortlægge? I 2007: København, Frederiksberg, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. I 2012: Århus, Aalborg og Odense.

7 Nye støjindikatorer Der indføres nye støjindikatorer: Lden (day-evening-night) Lnight Tillæg på +5 db om aftenen og +10 db om natten, som skal give udtryk for støjgenen og søvnforstyrrelser.

8 Støjkortlægning Lden og Lnight skal bestemmes i 1,5 og 4 meters højde ved den stærkest støjbelastede facade. En grafisk præsentation af støjkonturer i 5 db-intervaller. En oversigt over antal støjbelastede boliger og personer. En beskrivelse af de veje, jernbaner, lufthavne og flyvepladser, der er kortlagt.

9 Støjkort - eksempel

10 Støjkort - eksempel

11 Støjkortlægning Hvilke veje (og jernbaner) Grundkort Data om: trafikmængder, køretøjstyper og hastigheder døgnfordeling (dag, aften og nat) vejbelægning terræn højde af støjskærme m.v. støjisolerede boliger (frivilligt) stille facader (frivilligt) Data om vejrstatistik

12 Støjkortlægning Flystøj: Kortlægningsmetode uændret for København og Billund. Stor andel friluftsflyvning (Roskilde) - kortlægning efter vejledning. Virksomheder (IPPC): Indledende screening ud fra miljøgodkendelse. Overslagsberegning (<10 boliger) eller ny støjberegning.

13 Støjkortlægning - stilleområder Et stilleområde er et område, hvor støjbelastningen er lav og hvor der træffes foranstaltninger til fortsat at bevare området som (relativt) stille. Støjdirektivet giver mulighed for at udpege og kortlægge stilleområder. Et kortlagt stilleområde skal følges op af en handlingsplan.

14 Støjkortlægning - stilleområder Det forventes, at attraktionsværdien af arealerne omkring et stilleområde vil stige. Status som støjfølsomt område i planlægningen.

15 Revidering af grænseværdier Sker som følge af ny støjberegningsmetode (Nord 2000) og indikatorer. Miljøstyrelsen vil anbefale, at Nord 2000 bruges generelt til støjkortlægning (vej- og banestøj). Grænseværdier endnu ikke fastlagt...

16 Støjhandlingsplaner En vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres. En gennemgang af relevante lokale omkostningseffektive virkemidler til at reducere støj, samt en beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, der forberedes.

17 Støjhandlingsplaner Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder. Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort m.h.t. færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter m.v.).

18 Støj, sundhed og gener Vurdering af indsatsen sammenlignes med Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Begrænset viden om ekstern støjs indvirkning på helbredet. Evt. udgangspunkt i Vejstøjstrategien. Evt. udgangspunkt i SBT.

19 Støj, sundhed og gener WHO vurderer, at ekstern støj kan medføre: kommunikationsbesvær hovedpine søvnforstyrrelser forhøjet blodtryk forøget risiko for hjerte-karsygdomme medvirke til udvikling af mentale sygdomme medvirke til indlæringsproblemer

20 Støj, sundhed og gener I Vejstøjstrategien anslås det, at: der årligt indlægges personer med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom som følge af vejstøj. der årligt dør mellem personer for tidligt som følge af vejstøj. det ikke kun høje støjniveauer, men også natstøj (søvnforstyrrelser), der er afgørende.

21 Perspektiver - støjkortlægning Vejstøj - antal boliger omfattet: 2007: ca (36%) 2012: ca (52%) Jernbaner Lufthavne og flyvepladser Virksomheder

22 Perspektiver Støjproblemerne bliver (mere) synlige - offentlighed om støj. Ikke handlepligt for ansvarlige myndigheder, men Vurdering af konsekvensen af støjen i handlingsplanen Møde med henblik på koordinering Fokus på ansvarlige myndigheder.

23 Statslige initiativer - støj Vejstøjstrategien - opfølgning 2008 bl.a. på baggrund af støjkort og støjhandlingsplaner. Dæk Vinduer Støjpartnerskaber - projekt. Revidering af støjvejledninger. Mere om stilleområder. Regeringens handlingsplan for miljø og sundhed.

24 Placering af beregningspunkter

25 Facadestøjniveauer - knyttes til adresser og der optælles boligenheder