Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Transkript

1 Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk lav. Problemet er blot, at den såkaldte bruttolangtidsledighed, ikke fanger arbejdsløse uden dagpenge eller kontanthjælp. Anvender man i stedet den internationalt standardiserede AKU-statistik, som anvendes af EUROSTAT, fanger man ligeledes arbejdsløse uden ret til dagpenge og kontanthjælp. Her viser tallene fra 1. kvartal 2011, at ca havde været arbejdsløse i et år eller mere. Det er over niveauet fra , hvor langtidsledigheden sidst toppede og væsentligt højere end for ti år siden, hvor under 1 pct. af arbejdsstyrken var langtidsledige. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted & stud.polit Niels Storm Knigge 14. september 2011 Analysens hovedkonklusioner I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden fortsat er historisk lav. Det er også korrekt, når man ser på den såkaldte bruttolangtidsledighed, som Finansministeriet udarbejder. Bruttolangtidsledigheden fanger imidlertid ikke de langtidsledige, som ikke får dagpenge eller kontanthjælp. Det gør til gengæld den internationalt standardiserede AKU-statistik, som blandt andet Eurostat anvender. Iflg. EUROSTAT er langtidsledigheden i dag faktisk væsentligt højere end for ti år siden (og højere end efter sidste nedtur fra ). Af de arbejdsløse har iflg. EUROSTAT ca. 22 pct. været arbejdsløse i et år eller mere mod 7,3 pct. før krisen. Stigningen er blandt de voldsomste i EU. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Er langtidsledigheden historisk lav? I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden i dag på trods af kraftige stigninger under krisen fortsat er historisk lav. Det er også korrekt, når man holder sig til bruttolangtidsledigheden, som Finansministeriet udarbejder. Iflg. denne statistik er bruttolangtidsledigheden i dag ca fuldtidspersoner lavere end da VK-regeringen kom til magten. Bruttolangtidsledigheden fanger imidlertid ikke de arbejdsløse, som ikke kan få hverken dagpenge eller kontanthjælp. Samtidig findes den kun tilbage til EUROSTAT laver en opgørelse over antallet af arbejdsløse, som har været arbejdsløse i et år eller mere. Det er en lidt anden afgrænsning af langtidsledighed, end den man anvender i opgørelsen af bruttolangtidsledigheden herhjemme, hvor man sætter 9,6 måneders ledighed som grænse. Fordelen ved EUROSTATS opgørelse er imidlertid, at man kan sammenligne langtidsledigheden på tværs af lande, ligesom data går længere tilbage. Endelig fanger opgørelsen også de arbejdsløse, som ikke kan få dagpenge eller kontanthjælp. I boks 1 og 2, er der en diskussion af bruttolangtidsledigheden og den internationalt standardiserede langtidsledighed fra EUROSTAT. Den seneste opgørelse fra EUROSTAT viser, at 1,7 pct. af arbejdsstyrken i første kvartal 2011 havde været ledige i et år eller mere, svarende til knapt arbejdsløse. Det er det højeste niveau i ti år. Det fremgår af figur 1. Sidst langtidsledigheden toppede iflg. EUROSTAT, var tilbage i , hvor langtidsledighedsprocenten var på 1-1,3 pct. af arbejdsstyrken, svarende til ca langtidsledige. Figur 1. Udviklingen i andelen af langtidsledige 1999Q1 1999Q3 2000Q1 2000Q3 2001Q1 2001Q3 2002Q1 2002Q3 2003Q1 2003Q3 2004Q1 2004Q3 2005Q1 2005Q3 2006Q1 2006Q3 2007Q1 2007Q3 2008Q1 2008Q3 2009Q1 2009Q3 2010Q1 2010Q3 2011Q1 I pct. af arbejdsstyrken Anm.: Data er sæsonkorrigeret. Stikprøven blev i 2007 omlagt, hvilket har sænket usikkerheden, men omlægningen kan også have hævet ledigheden og langtidsledigheden, hvorfor niveauet før 2007 kan være kunstigt lavt. Iflg. EUROSTAT har historisk ca. ¼ af de ledige været langtidsledige. AE vurderer, at omlægningen af stikprøven kan have løftet den samlede ledighedsprocent med 1 pct. point. Lægges det til grund, kan langtidsledighedsprocenten før 2007 altså være undervurderet med ca. ¼ pct. point, hvilket ikke flytter konklusionen. Konklusionen holder også, hvis man fx tilbageskriver langtidsledigheden i 2007 fra EUROSTAT med udviklingen i Finansministeriets langtidsledighed. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. 2

3 Efter den globale afmatning fra i kølvandet på IT-boblen lykkedes det at reducere langtidsledigheden, men siden 2. kvartal 2009, er langtidsledigheden vokset dramatisk igen og stigningen fra 2009 til 2010 er den største, som er observeret i statistikkens historie, som går tilbage til Det fremgår af figur 2. Figur 2. Ændringen i langtidsledigheden ,5 0,5-0,5-0, ,5-1, Kilde: AE på baggrund af OECD. Boks 1. Arbejdsløshedsbegreber Den registrerede nettoledighed måler antallet af arbejdsløse opgjort i fuldtidspersoner, der modtager dagpenge fra en a- kasse eller som er jobklare kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede bruttoledighed måler også arbejdsløse dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, der er i aktivering. Personer der er i aktivering kan enten være i beskæftigelsesaktivering eller i forskellige former for uddannelses- eller opkvalificeringsaktivering. Personer på uddannelse henregnes traditionelt som værende IKKE på arbejdsmarkedet, mens personer i støttet beskæftigelse, der får løn hos arbejdsgiver også optræder i beskæftigelsesstatistikken. Aktiverede i beskæftigelse, der modtager dagpenge eller kontanthjælp optræder primært uden for arbejdsstyrken. 3

4 Boks 2. Arbejdsløshedsbegreber Den stikprøvebaserede AKU-arbejdsløshed baserer sig på den internationalt anvendte definition, som er fastlagt af den internationale arbejdsmarkedsorganisation ILO. Med AKU ønskes at give et billede af, hvor mange personer der reelt står til rådighed på arbejdsmarkedet. Opgørelsen er baseret på en stikprøve af befolkningen fra 2007 baseret på interview om året. En adspurgt tælles som arbejdsløse, hvis vedkommende er helt uden arbejde, kan tiltræde et job i løbet af to uger og samtidig angiver at været aktivt jobsøgende. Danmarks Statistik 1 angiver at AKU-ledigheden bør anvendes, når - når man også vil belyse ledige personer som ikke er berettiget til dagpenge og kontanthjælp - når man vil opgøre personer som ønsker at få arbejde - ved tværgående analyser, fx ved hjælp af tillægsspørgsmål - ved oplysninger om fx ungdomsledigheden (15-24-årige). - ved internationale sammenligninger af forskellige landes ledighedsniveauer og ledighedsudviklinger. I mange lande bruger man således kun den interviewbaserede statistik til den løbende opgørelse af arbejdsløsheden. Det gælder fx i Sverige, hvor man har en månedlig AKU-ledighed. Det er netop AKU-statistikken, som danner grundlag for arbejdsløshedstallene i EUROSTAT. Langtidsledigheden herhjemme opgøres som antallet af arbejdsløse med en ledighedsgrad på mindst dvs. de har været arbejdsløse i mindst 9,6 måneder. EUROSTATs opgørelse har et års ledighed, som grænse for, hvornår man er langtidsledig. Fordelen ved EUROSTATS opgørelse er imidlertid, at man kan sammenligne langtidsledigheden på tværs af lande, ligesom data går længere tilbage. Endelig fanger opgørelsen også de arbejdsløse, som ikke kan få dagpenge eller kontanthjælp. Det er værd at bemærke, at bruttolangtidsledigheden kun kan laves konsistent tilbage til 2007, fordi der er mangler oplysninger om antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere tilbage i tid. Reelt er der altså databrud i bruttoledighedsstatistikken. Det er der måske også i EUROSTATs opgørelse, fordi man i 2007 omlagde stikprøven, hvilket har sænket usikkerheden, men som også kan have hævet AKU-ledigheden fra 2007 og frem. Derfor kan ledigheden (herunder langtidsledigheden) før 2007 være kunstigt lav. AE vurderer at omlægningen kan have løftet den samlede AKU-ledighed med 1 pct. point og langtidsledighedsprocenten med ¼ pct. point. At langtidsledighedsprocenten tilbage i tid måske skal løftes med ¼ pct. point skyldes, at ledige med et års ledighed eller mere historisk har ligget og svinget omkring 25 pct. Selv hvis man løfter langtidsledighedsprocenten med ¼ pct. point i alle år før 2007, er konklusionen fortsat, at langtidsledigheden i dag er større end for ti år siden. Konklusionen holder også, hvis man i stedet tilbageskriver langtidsledigheden fra EUROSTAT med vækstraten i Finansministeriets bruttolangtidsledighed. Det er vist i figur B.1. Langtidsledighedsprocenten for ti år siden i 1. kvartal 2001 ville i så fald have været ca. pct. af arbejdsstyrken mod 1,7 pct. i dag. Figur B.1. AKU-langtidsledigheden tilbageskrevet med vækstraten i FMs langtidsledighed 1999K1 1999K3 2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 I pct. af arbejdsstyrken Alt i alt synes der at være stærke indikationer af, at langtidsledigheden i dag er højere end efter sidste nedtur ( ) og end for ti år siden

5 22 pct. af de arbejdsløse har været arbejdsløse i et år eller mere Som følge af udviklingen fylder de langtidsledige også mere i ledighedsstatistikken. Før krisen var andelen af arbejdsløse med et års ledighed eller mere på bare 7,3 pct., mens andelen i 2. kvartal 2011 var på 22 pct. Det er en meget voldsom stigning, og stigningen er blandt de voldsomste i EU. Det fremgår af figur 3, som viser ændringen i andelen af de ledige, som er langtidsledige fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal Figur 3. Ændring fra bundpunktet til nu i andelen af ledige med mere end 1 års ledighed point point Irland Letland Litauen Estland Spanien Danmark UK Slovakiet Euroområdet EU-27 Slovenien Italien Bulgarien Frankrig Norge Sverige Portugal Ungarn Belgien Finland Tjekkiet Polen Grækenland Rumænien Holland Tyskland Østrig Anm.: Bundpunktet er bestemt ved det laveste niveau i EU-27, som er 1. kvartal Ændringen er således fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal Der er endnu ikke offentliggjort tilstrækkeligt med tal til at sammenligne tal for 2. kvt Da der sammenlignes med samme kvartal i begge år er der ikke sæsonkorrigeret. Kilde: AE på baggrund af Eurostat. Som det ses af figuren, har Danmark oplevet en af de største absolutte stigninger i andelen af langtidsledige med næsten 14 pct.point. Landene som ligger dårligere placeret er landene i Baltikum, som blev ramt hårdt på væksten under krisen, samt de gældsplagede lande Irland og Spanien. Danmark ligger over gennemsnittet for EU-27 og Euroområdet (knap 11 pct.point), som trækkes ned af især Tyskland, der er lykkedes med at holde stigningen nede på 3 pct.point. Lande som vi normalt sammenligner os med som Norge, Sverige, Finland og Holland ligger alle med betydeligt mindre stigninger end Danmark. Langtidsledighed bider sig fast Beregninger fra OECD og AE viser, at hvis arbejdsløshedsprocenten stiger med 1 pct.-point, stiger antallet af arbejdsløse med mindst et års ledighed i pct. af arbejdsstyrken med pct.-point. Dermed vil man på baggrund af de historiske erfaringer kunne forvente, at ca. 2 pct. af arbejdsstyrken i 2011 har været arbejdsløse i et år eller mere. Med en nogenlunde uændret arbejdsløshedsrate fra 2010 til 2011 betyder det, at ca. ¼ af de arbejdsløse i 2011 vil være arbejdsløse i et år eller mere mod 1/5 i dag. Hvis det sker, bliver reduktionen i andelen af arbejdsløse med mindst et års ledighed man opnåede før krisen sat over styr og ét af miraklerne på arbejdsmarkedet fra de gode år vil være tabt på gulvet. Men endnu værre er, at arbejdsløsheden risikerer at bide sig fast på et højere niveau, fordi arbejdsløse med et langt ledighedsforløb har sværere ved at komme i arbejde igen. Eksempelvis tog det i kølvandet på 5

6 Kartoffelkuren i 1987 ca. 10 år før, at man havde reduceret andelen af ledige med et års ledighed eller mere til niveauet fra før Kartoffelkuren. Det kan således komme til at tage mange år, før den længerevarende ledighed igen for alvor kommer til at falde. Dertil kommer, at vendingen på arbejdsmarkedet tegner meget svag vismændenes seneste prognose spår at kun mellem hver sjette og syvende af de tabte private arbejdspladser kommer igen frem mod Hvis arbejdsløsheden bider sig fast på et højere niveau end i dag, øger det fremadrettet udfordringerne med at skabe vækst, velstand og balance på de offentlige budgetter i Derfor er det nødvendigt, at regeringen sætter gang i væksten igen ved at fremrykke flere offentlige investeringer. 6