KVALITETSRAPPORT 2014/15 Buskelundskolen Silkeborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Buskelundskolen Silkeborg Kommune 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Sprog Øvrige resultater 22 4 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 28 5 INKLUSION 30 6 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 33 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer Fællesskaber Viden 38 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 39 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Buskelundskolen er en udviklingsorienteret skole, hvor medarbejder, bestyrelse og ledelse arbejder på at virkeliggøre visioner for, hvordan "fremtidens skole for nutidens børn" skal se ud. Buskelundskolens overordnede pædagogik bygger på, at der skal være sammenhæng i børns liv, og vi har et tæt samarbejde med 0 6 årsområdet om dette. På Buskelundskolen arbejder vi ud fra en fælles pædagogisk platform, der tager udgangspunkt i det enkelte barn i et forpligtende fællesskab. Vi virkeliggør dette ved at: Alle børn på vores skole arbejder med Buskelundbogen" - en portefølje over barnets sociale og faglige udvikling. Alle børn har en primær voksen, der har et tæt samarbejde barn og forældre omkring hverdagen, elevplanen og elev- og forældresamtaler. Alle elever går i aldersintegrerede hjemmegrupper/klasser og deltager på mange forskellige hold. Buskelundskolen blev startet i 2000 i helt nye bygninger og ligger i et nybygget boligområde den nordvestlige del af Silkeborg. Skolen er omgivet af et rigt fritids- og foreningsliv på og omkring skolens spændende udearealer. 3

4 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende vurderer vi, at Buskelundskolens elever både trives og lærer godt. I vores forældrefolder skriver vi: Buskelundskolen bygger på tre vigtige piller fra vores pædagogiske platform: Kvalificeret selvbestemmelse Vitaliserende læringsmiljøer Forståelse for børnenes rettetheder Og vi formulerer, hvad vi vil: Vi gør børnene kvalificerede og selvbestemte: Børnene kan noget og de vil noget! Vi går både foran og bagved børnene. Vi styrker fællesskabet og giver plads til forskellighed ved at være sammen på tværs af alder Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn På vores skole skal alle kunne sige "det er vores skole". På baggrund af disse mål arbejder vi i hverdagen og evaluerer vores praksis. Vores egen evaluering sker gennem den daglige evaluering i klassen, når vi voksne forbereder og efterbehandler dagens læringsaktiviteter, når teamene målsætter, laver årsplaner og evaluerer og når ledelsen inviterer til teamsamtaler. Ligeledres evalures i skolens forskellige fora og nedsatte udvalg lige fra fagenes fagudvalg, udvalg og arbejdsgrupper omkring skolens tiltag og fokuspunkter til skolens lederteam og bestyrelse. Vi har desuden evalueret vores læringsmiljøer flere gange eksternt gennem forældre- og elevspørgeskemaer og samarbejder med antropolog, forskere og konsulentfirmaer oma.. Alle disse evalueringer er med til, at vi konstant lærer af vores hverdag: De succer vi samler op og de fejl, som vi blive kloge af. Denne læring har ført med sig, at Buskelundskolen har ændret sig gennem årene og i kraft af sine erfaringer har tilpasset børnenes skoledag hele tiden med de overordnende mål for øje. Dette er ikke en enkel tilgang til skole. Vi bliver konstant udfordret af nye krav udefra og et konstant pres på yderligere maksimering med færre midler. Men alligevel vurderer vi, at skolen er i god udvikling og at børnene både lærer det de skal og trives hermed. Denne kvalitetsrapport tager ikke hensyn til ovenstående. Tværtimod er denne kvalitetsrapport genereret på baggrund af helt generelle termer og bygger på data fra Undervisningsministeriet, hvor skolens resultater benchmarkes med tal fra tidligere, den kommunale gennemsnit samt landsdækkende gennemsnit. Men netop derfor er vi glade for, at vore resultater i denne sammenhæng er meget fine: Tal og data viser, at vore elever lærer meget fint, at de trives supergodt og at de alle tager en ungdomsuddannelse. Her er med andre ord ikke tale om "teaching for the test", men om at selv om vi måles på helt generelle parametre - og at der ikke tages højde for den særlige indsats som vi yder - så er vores resultater meget fine. Vi kunne selvfølgelig håbe på, at der også var interesse for og blev målt på skolens egne mål og indsatser. Det sker også i andre fora, idet der både kommunalt og nationalt er interesse for de måder, som vi har udviklet skolen på. Men vi er spændt på, hvordan dette meget store arbejde med kvalitetsrapporten kan føre frem til, at der skabes et nyt grundlag for skoleudvikling - at dialogen mellem skoler udvikles og mellem skolerne og skoleafdelingen. 4

5 3 RESULTATER Skolens resultater, som de fremgår af de data, som denne platform finder frem, er rigtig gode. Vi har i forbindelse med forsøg med Nye Fællesskaber også fået evalueret skolens resultater, hvilket fremgår af rapporten "Kvalitativ og kvantitativ evaluering". Også her dokumenteres rigtig gode resultater og understøtter hermed det samlede billede af skolens resultater på alle parametre. 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Målet om at "alle bliver så dygtige, som de kan" matcher skolens målsætning om at gøre alle elever kvalificeret selvbestemte og at vi gennem arbejdet med skolens platform og værktøjer finder måder, hvorpå vi kan fange den enkeltes læringspotentiale bedst muligt. Skolens arbejde med at udvikle værktøjer, der understøtter dette har pågået i en del år. Den analoge og siden digitale portfolio, de gode og kontinuerlige elevsamtale, den konkrete udviklingsplan, de uddifferentierede hold og den aldersintegrerede hjemmegruppe er alle værktøjer og strukturer, der søger at understøtte dette. Men værktøjer og strukturer kan ikke stå alene. Derfor er det kontinuerlige arbejde med platformen og videndeling samt det grundlæggende arbejde med hele skolens læringskultur, der sætter fokus på måden, hvorpå vi møder det enkelte barn, meget vigtigt Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Skolen, 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi er glade for resultatet vedr. andelen på mindst 80% i læsning og matematik. Resultatet for 2. årgang i år kommer ikke helt bag på os, idet denne årgang generelt har meget at forholde sig til socialt og familiemæssigt, hvilket derfor også påvirker læringen. Dette er der derfor handlet på de senere år ved bl.a. AKT og læsevejleder. Men på baggrund af udmelding fra UVM vedr. validiteten af netop læsning i 2. kl, så kan det være at årsagen er selve testen! Hvis det er tilfældet, så kan vi glæde os over positivt resultat hele vejen igennem. 5

6 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 6,0 4,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,3 1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-0,6-7,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultaterne for skolen viser en god tilfredsstillende fremgang for de pågældende årgange. 6

7 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 12,9 19,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Især 6. årgangs læringstilvækst ser flot ud. Det er værd at være nysgerrig på årsagen og det vil vi drøfte med matematikvejlederen. Men igen: Kan vi stole på testresultaterne? 7

8 3.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Figuren viser et rigtig godt resultat for skolen, men samtidig må man konstatere, at på den måde målingen er bygget op, så vil der ikke fortsat kunne forventes et "ja" hvert år! 8

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15 1,3 7,8 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,5-1,5 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 0,8 11,3 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Igen ser resultatet godt ud. Læringstilvæksten i 4. årgang læsning vil være fint at drøfte med læsevejlederen og finde ud af om det er statistiske årsager eller om der ligger en undervisningsmæssig indsats bag ved. 9

10 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 5,2 19,6 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Igen et positivt billede, der matcher det med 6. årgang. Men også her giver den generelle udmelding vedr. validiteten fra UVM mening. 10

11 3.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Nej Nej Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Ja Ja Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Resultatet viser en god forbedring i sidste skoleår sammenlignet med det forrige. Godt at vi fortsat kan minimere antallet af dårlige resultater. 11

12 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 8. klasse 2014/15 8. klasse 2014/15-0,2-2,6 6. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,4 4. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 3,6 4,4 2. klasse 2012/13 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Denne figur ser også fin ud. 12

13 Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-2,2-2,7 3. klasse 2011/12 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). - også fint, selv vi skal være forsigtige med disse resultater! 13

14 3.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Elevernes faglige niveau ser også meget tilfredsstillende ud. Resultatet her matcher også anden data f.eks. Evalueringsrapporten vedr. Nye Fællesskaber og resultater fra de foregående år. I forhold til resultaterne i 2014/15 konstatere vi særligt at 100% af vore elever har over 2 i dansk og matematik Gennemsnittet på de bundprøver stiger år for år Drengene klarer sig ikke så godt i dansk som matematik Pigerne klarer sig super og "trækker" hele årgangens resultat flot op Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 98% 98% 96% 95% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som statestikken viser var der én elev, der ikke aflagde alle prøver i sommer. Vedkommende aflagde prøven på særlige vilkår i overensstemmelse med ministeriets bestemmelser og er i dag tilknyttet 10.klassecenteret Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,4 9,3 7,9 Skolen, 2013/14 8,3 7,8 Skolen, 2012/13 7,6 7,8 7,7 Kommunen, 2014/15 7,0 7,5 7,2 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Her hæfter vi os særligt ved følgende: Resultaterne i de bundne prøvefag er høje og stiger år for år. Stigningen i matematik er meget fin og vi ligger langt over gennemsnittet Dansk er ikke helt så fin, hverken i forhold til 2012/13 eller i forhold til de øvrige fag 14

15 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,2 8,9 9,4 9,2 7,3 8,7 Skolen, 2013/14 8,2 8,4 7,1 8,4 Skolen, 2012/13 6,8 8,7 8,1 7,5 7,2 8,2 Kommunen, 2014/15 6,3 7,9 7,6 7,4 6,9 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Her ser vi forhold, der bliver tydelige når der spittes op i køn: I de bundne prøver ligger drengene lavere end pigerne. I matematik ligger de to køn næsten ens, med et lille forspring til drengene I dansk ligger drengene lavt, lidt lavere end det kommunale gennemsnit for drenge Vore drenge "trækker" gennemsnittet ned i dansk og dermed også i de bundne prøver Vore piger (og drengene i matematik) "trækker" vores gennemsnit højt op Resultatet bliver vigtigt at drøfte med afdelingen Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 87% 100% 100% 95% 100% 97% 95% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. På baggrund af denne figur noterer vi os et meget fint resultat, idet det indikere at vi får alle over målstregen og det rummer at 100% af vore elever forlader skolen med et brugbart resultat i forhold til ungdomsuddannelserne. Vi noterer os også at vi har haft en positiv udvikling de seneste tre år, men vi kan så ikke komme længere på dette parameter! 15

16 16

17 3.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Skole har i samarbejde med hele 0-16 årsområdet i Buskelund en fælles målsætning om livsduelige unge mennesker. I samarbejdet med vuggesue, dagpleje og børnehave er vores intention at skabe kvaslificere unge mennesker og at dette giver sig til udtryk i, at 100% af vore børn/elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi kan til vores glæde konstatere, at ud fra herværende data, så er målet nået Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 57% 100% 2013/14 75% 91% 2012/13 91% 100% Kommunen, 2014/15 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser desværre ikke et retvisende billede. Vi har gennemgået tallene sammen med skolens UU-vejleder og det rigtige tal for 2014/15 er 14 elever på 8. årgang ud af de 50, der pr. 1. dec ikke var uddannelsesparate. Af de 14 er det 10 drenge og 4 piger der ikke er parate, hvilket svarer til 67% af drengene og 80% af pigerne. De flest elever er allerede parate nu og vi forventer også de sidste 4 elever er parate inden sommeren. Disse sidste elever vil desuden blive anbefalet 10. skoleår for at være helt klar til en ungdomsuddannelse Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn 17

18 Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Af figuren fremgår, at alle vore årgange lever op til 95%-målsætningen. Og desuden, at vi lever op til vores egen 100%-målsætning i 2014/15. Der er mange af vore elever der vælger 10. klasse på efterskole, som figuren også viser. Desuden har vi også elever, der kommer på udveksling i udlandet Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 18

19 3 måneder, måneder, måneder, % 35% 40% 34% 40% 36% 15 måneder, måneder, måneder, % 88% 91% 98% 100% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figuren viser, som omtalt ovenfor, at mange af vores elever vælger 10. klasse især på efterskole og udveksling efter 9. årgang. Der er dog lidt usikkerhed om denne figur validitet, da figuren her viser 27 % mens det var 46% figuren ovenfor! Både os selv og skolens UUvejler har den klare oplevelse, at alle klarer sig godt "derude" og er i gang. Kun én er kommet hjem fra efterskole. Denne elev har UUvejlederen kontakt med og vedkommende har pt. erhvervsarbejde. 19

20 3.4 Sprog Vore resultater under sprog er meget tilfredsstillende og som forventet. Vi har stor viden om vore børn fra børnehaven, sprogscreening og fra forældrene, som gør det muligt at sætte ind tidligt. Via udviklingsplanen, elevsamtalen og holddannelsen har vi mulighed for i samarbejde med forældre at sætte ind med konkrete handlinger og have særlige indsatser og fokus på de usikre børn med deltagelse af læsekonsulent og læsevejleder Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse Antal sprogvurderinger 2014/ / /13 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper i procent Normfordeling 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Kommunen, Indsatsgrupper 2014/ Drenge Piger % 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Skolens resultat her er meget tilfredsstillende. Der er kun to elever med særlige udfordringer og dem kender vi allerede fra KTI. Her er der handlet i forhold til opfølgning med talepædagog, psykolog og sundhedsplejerske og ligeledes følger læsevejleder op på 1. årgang i forhold til løseløft. 20

21 21

22 3.5 Øvrige resultater 22

23 3.5.1 Læseresultater for 1. og 2. årgang Læseresultater - "ordlæseprøve" 1. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 1 2,0% 12 24,5% 15 30,6% 21 42,9% 49 Totaler 50 4,6% ,6% ,9% ,9% Kilde: Kommunens egen indberetning. Et superflot resultat, som vi er glade for Læseresultater - "ordlæseprøve" 2. årgang 2014/15 Før + erkendelse Stabilisering Beherskelse Automatisering + Elite Antal % Antal % Antal % Antal % Elever i alt Skolen 5 10,2% 24 49,0% 17 34,7% 3 6,1% 49 Totaler 89 8,2% ,4% ,7% ,7% Kilde: Kommunens egen indberetning. Resultatet her er som forventet, men vi havde dog håbet på en bedre udvikling, da problemet er kendt og vi har handlet på det. Årsagen kan være, at prøven denne gang er sværere - som skrevet ovenfor med UVM s kommentarer til netop læseprøven i 2. årgang. Men vi har følgende opmærksomspunkter: Opkvalificering af læsebånd - tiden og rette udfordringer til elevernes læsenivau Videndeling om vore læseelever og klassekonferencer Opmærksomhed på eleverne, når de rykker hold 23

24 4 TRIVSEL Buskelundskolens mål er at danne eleverne og gøre dem kvalificeret selvbestemte. Med denne tilgang er vi optagne af samspillet mellem læring og trivsel - at det enkelte barns faglighed hænger sammen med det sociale og det personlige i tanker og følelser. Vi synes selv, at vi har opnået et godt resultat den vej. Skolens platform og værktøjer er medvirkende hertil ved at holde dette fokus og ved at skolens lærere og pædagoger samarbejder med dette fælles mål. I forbindelse med "Nye fællesskaber" er vi som skrevet i indledningen blevet evalueret positivt af antropolog og af Rambøll. Her i efteråret er materialet fra den nationale trivselsmåling, som også LIS-tallene bygger på, nået pressen. Her har TV2 Østjylland fundet os, som den skole med det tredjebedste trivsel i Østjylland og det resultat er vi glade for, da det stemmer med de øvrige data vi har på elevernes generelle trivsel. Alligevel er der forhold i trivselsmålingen, som er blevet nysgerrige på og som vi har handlet på. Dette vil vi gennemgå nedenfor. 4.1 Elevernes trivsel I forhold til trivselsmålingen var vores fremgangsmåde følgende: Lederteamet gennemgik målingenvi konkluderede at vores resultat var meget fint og lå over gennemsnittet i stort set alle spørgsmål Vi identificerede de steder, hvor vi kun lå på højde med enten lands- eller kommunegennemsnit Vi orienterede de enkelte afdelinger og teams om disse fokusområder De enkelte afdelinger lavede tiltag Skolebestyrelsen blev orienteret Nedenfor vil disse fokusområder blive fremhævet Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 82% Kommunen, % 73% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? 24

25 Skolen, % 64% Kommunen, % 39% 55% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Skolen, % 33% 62% Kommunen, % 44% 48% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 84% Kommunen, % 83% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 25

26 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 79% Kommunen, % 80% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 36% 58% Kommunen, % 33% 62% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 53% 6% Kommunen, % 44% 8% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) For årgang fandt vi selv følgende fokusområder: "Er lærerne gode til at hjælpe dig?", hvor vi kun var meget lidt bedre end landsgennemsnittet. "Lærer du noget spændende", hvor vi ligger lidt lavere end det kommunale. Er du med til at bestemme", hvor vores nej-procent er noget lavere, men alligevel er vi ikke tilfredse med resultatet. 26

27 4.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,3 Faglig trivsel 3,7 4,0 Støtte og inspiration 3,3 3,4 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) For årgang fandt vi selv nedenstående fokusområder, som vi har arbejdet med. Det er ikke helt de samme, som fremgår af ovenstående samt tabellen nedenunder, hvilket skyldes at der her kun er medtaget 29 af de 40 spørgsmål. Men billedet er næsten det samme. "Er du bange for at blive til grin i skolen?" "Hvis der er larm i klassen, kan læreren hurtigt få ro?" "Er undervisningen kedelig?" "Hvis noget er svært ved jeg så hvad jeg skal gøre for at komme videre?" "Møder dine lærere præcist til undervisningen?" "Er toiletterne rene?" Vi fået et godt respons fra afdelinger og teams omkring disse fokuspunkter. Forhold vedrørende dette er der gjort tiltag i i de sociale årsplaner og vi håber, at der ved den næste måling vil kunne ses et fremskridt Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 71% Kommunen, % 32% 63% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel 27

28 Skolen, % 41% Kommune, % 60% 30% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 64% 12% Kommunen, % 29% 56% 10% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 59% 28% Kommunen, % 59% 26% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Figuren viser fordelingen af elevernes gennemsnit inden for fire grupper: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.2 Fravær I forhold til fravær ligger vi flot i forhold til de kommunale og nationale gennemsnit. Også her har vi haft pressens bevågenhed pga. et meget lavt fravær. Vi kan dog konstatere et stigende fravær i 2014/15, som vi har været optagne af Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,6 0,8 Skolen, 2013/14 0,9 0,9 Skolen, 2012/13 1,4 Kommunen, 2014/15 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. 28

29 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Som det ses ovenfor er andelen af sygefravær steget ret meget det seneste år. I 2012/13 var det også højere end 2013/14, men ikke så højt som i 2014/15. Selv om vi er langt fra det kommunale gennemsnit har vi haft fokus på fravær. Tallene rummer "bekymrende fravær" for fire elever, hvor en indsats via K-møder og dette mødes medlemmer har sat handlinger i gang med positiv betydning. Desuden har vi opmærksomhed på yderligere syv elever, der ligesom de fire har stort fravær. Der er for alle elleve elevers vedkommende tale om at handle konkret på de hhv. fysiske, sociale og/eller personlige udfordringer, som disse børn har. 29

30 5 INKLUSION Buskelundskolens arbejde med inklusion er, som alt andet, forankret i den pædagogiske platform. Vores vision er, at alle børn har lige ret til læring og fællesskaber og at de alle har ret til et læringsmiljø, der skaber læringstilvækst der, hvor deres udviklingzone er. Slagordsagtigt siger vi, at alle børn på skolen går til "specialundervisning". Dvs. vores fordring er, at holddannelsen i uderummene skal differentieres på en måde, så alle elevers læringsmål kan inkluderes. Denne fordring er stor, men betydningfuld i forhold til at vi ønsker at alle børn oplever sig inkluderet i hjemmetiden og i alle uderum. Vi har målsat det i forhold til overgangen til de aldersintegrerede hjemmegrupper med betegnelsen "vitaliserende og meningsfulde fællesskaber", hvor det vitalserende tydeliggør elevens behov for at blive set, mødt og anerkendt som individ og det meningsfulde tydeliggør det forhold, at eleven motiveres og finder mening i at deltage i læring, der er indenfor nærmeste udviklingszone. 5.1 Antal elever der modtager specialundervisning FIGUREN MANGLER DA DER HELT ELLER DELVIST MANGLER DATA FOR SKOLEN 30

31 6 KVALITETSOPLYSNINGER Skolens kvalitetsoplysninger drejer sig væsentligst om kompetencedækningen. 6.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 90% Kommunen, 2014/15 79% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Skolens samlede kompetencedækning ser positiv ud. Skoles struktur med ude og hjemme giver nogle gode muligheder for at dække den fag-faglige undervisning i uderummene med fagkompetente lærere, der samarbejder i fagteams om undervisning af holdene. 31

32 6.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk 77% 93% 94% 100% Historie 55% 58% Kristendomskundskab 36% 38% Matematik 81% 100% Natur/teknik Geografi 61% 66% 100% 100% Biologi Fysik/kemi 81% 95% 100% 100% Idræt 62% 74% Musik 86% 100% Billedkunst 61% 100% Håndværk og design 73% 100% Madkundskab 61% 100% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående figur viser det positive billede ud på fagene. Det skal dog siges, at billedet bevæger sig, da nogle lærere forlader arbejdspladsen og nye kommer til. Derfor følger vi hele tiden op på kompetencebehovet og justerer hvert år i forhold til behov og de kommunale muligheder for efter- videreuddannelse Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 32

33 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 74% 76% 77% 75% 79% 77% 95% 93% 93% 90% 89% 86% 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 90% 84% 89% 83% 89% 88% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figuren her tydeliggør igen den gode kompetencedækning på alle årgane - en dækning, som vi tilskriver vores holddannelsesstruktur og den måde vi laver fagfordeling i teams og laver elev- og lærerskemaer på. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 99% Skolen, 2013/ % 99% Skolen, 2012/ % 97% Kommunen, 2014/ % 1,2% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Sopm figuren viser har vi ikke mange elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog. På nuværende tidspunkt er der tre elever, som modtager denne undervisning. 33

34 34

35 7 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Overordnet vurderer vi, at vi som skole er langt med arbejdet med de kommunale lærings- og udviklingsmål. Men dermed ikke sagt, at vi har nået målet! Måske snarere tværtimod: Jo mere engageret man bliver i en sag eller et fagområde, jo mere ydmyg bliver man i forhold til målopfyldelsen. Skolen har i efterhånden mange år arbejdet med udvikling af kvaliteten af arbejdet med børnenes mulighed for at udfolde deres faglige, personlige og relationelle kompetencer. Det tilhørende mindset herfor og den fordring det stiller til skolens voksne er forankret i skolens pædagogiske platform. Ligeledes har vi arbejdet med udvikle både kulturelle og strukturelle tiltag, der understøtter dette mål og arbejdet med dette er løbende blevet forankret i skolens værktøjer og strukturer, som ligeledes er beskrevet i platformen. Det udviklingsarbejde har stået på de sidste 15 år og alligevel har vi oplevelsen af kun at stå ved terskelen til de rette rammer og kulturer, der er maksimalt befordrende for at de enkelte børn kan udfolde deres potentialer i fællesskabet. Slagordsagtigt arbejder vi med målet om at eleven skal lære at sidde for bordenden af sit eget læringliv. Med et fagsprog (også fra det kommunale mindset) arbejder vi på at gøre eleven kvalificeret selvbestemt. 7.1 Samlet status på skoleniveau Den samlede status er fremkommet i et samarbejde mellem skolens teamkoordinatoret og lederteam. Begge grupper har besvaret spørgeskemaet og resultaterne i nedenstående status er udtryk for den samlede besvarelse Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer 3,5 4,4 Fællesskaber 3,6 4,3 Viden 3,9 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Den samlede status viser, at vores egen vurdering ligge noget over det kommunale gennemsnit. Vi tilskriver denne markante forskel, at skolen indsatsområde har drejet sig om dette i mange år. Den samlede status viser desuden en tydelig forskel indenfor de tre målområder; idet arbejdet med "viden" vurderes lavere end arbejdet med "elevens potentialer" og "fællesskaberne". Denne overordnende forskel, tænker vi, er begrundet i, at vi har arbejdet rigtig meget med den enkeltes potentialer og fællesskabet - og udvikling af dette. Men vores udviklingsarbejde og opsamling af viden har ikke været funderet i ledelsesmæssig sparring og observation af undervisningen konkret og derfor "dykker" vores egenevaluering her. Vi har dog benyttet andre måder hvorpå viden er med til at der sikres en opbygning af praksis, hvilket vi vender tilbage til nedenfor. 35

36 7.2 Faglige, personlige og relationelle potentialer Indenfor dette område viser sig samme billede: Generelt vurdere vi selv, at vi har arbejdet meget med området - og en forskel mellem de tre områder. Det sidste kommenteres under figuren Status på Faglige, personlige og relationelle potentialer opdelt på delmål, skoleniveau Faglige, personlige og relationelle potentialer, samlet 3,5 4,4 Børnene udfolder deres faglige potentialer 3,4 4,8 Børnene udfolder deres personlige potentialer 3,6 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Forskellen mellem de tre områder begrundes især i følgende forhold: Vi vurderer os selv meget lavt i "skoleledelsen har formuleret en lokalt forankret strategi for nedbringelse af elevernes fravær", hvilket påvirker det samlede resultat negativt i det personlige potentiale. Men vi har et meget lavt fravær og mener selv, at andre indsatser end en strategi er væsentlige herfor. Det er især vores ordning med primærvoksne opg hyppige elevsamtaler. 36

37 7.3 Fællesskaber For skolen er børnenes ret til fællesskaber helt grundlæggende. Vi vil endda sige, at børn har ret til at indgå i flere varierede fællesskaber og herigennem lære, hvordan og i hvilke fællesskaber de lærer bedst og bidrager til hinandens læring Status på Fællesskaber opdelt på delmål, skoleniveau Fællesskaber, samlet 3,6 4,3 Elevernes trivsel skal øges 3,6 4,2 Skolen danner rammen for inkluderende læringsmiljøer 3,6 4, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Generelt har skolens indsats med "meningsfulde vitaliserende fællesskaber" sit aftryk her. Vi har de senest år arbejde meget med at skabe en ny kvalitet i fællesskaberne baseret på udnyttelsen af børnenes forskellige kompetencer på differentierede hold og samtid i integrerende hjemmegrupper. Her er en mindre markant forskel mellem områderne. Det der her "trækker ned" i forhold til kvalitetsskemaet er, hvorvidt skolen prioriterer at lærere/pædagoger efteruddannes i klasseledelse. Vi vurderer ikke, at det nødvendigvis er det, der skal til. Vi vurderer selv at arbejdet med lærerpædagogsamarbejdet i sig selv er befordrende lighesom teamarbejdet, brug af SMTTE-model oma.. 37

38 7.4 Viden I "viden" generelt ligger vi ikke så højt i vores egenvurdering som de to forrrige områder - og heller ikke så højt sammenlignet med det kommunale gennemsnit. Dette forhold skyldes dog ikke, at vi ikke har arbejdet med viden og udvikling af praksis ud fra den lokalt fundne nye viden. Derimod skyldes det nogle af de forhold, som skemaet spørger ind til. Vi vil nedenfor nævne disse indenfor de enkelte områder Status på Viden opdelt på delmål, skoleniveau Viden, samlet 3,9 3,8 Skolens praksis er baseret på viden 3,7 4,1 Skolens praksis genererer ny viden 2,8 3,2 Organiseringen omkring læringsmiljøerne understøtter en praksis der bygger på og udvikler viden 4,5 5, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Skolens praksis er baseret på viden: De spørgsmål, hvor vi vurderer os selv forholdsvis lavt er i forhold til om personalet modtager de nødvendige efteruddannelse i interventionstiltag overfor elever med særlige behov samt om der er den nødvendige adgang til ressourcepersoner og supervision. Vi synes, at vi har de nødvendige faglige kompetencer, men for at løse opgaven optimalt er det vigtigt med viden om tiltag og ikke mindst mulighed for supervision, som er en meget givende form for vidensbaseret praksis. Skolens praksis genererer ny viden: De spørgsmål, hvor vi evaluerer os selv lavt er ledelsens observation af undervisningen samt den enkelte lærers feedback på sin undervisning af ledelsen. Generelt ved vi for lidt om hinanden på tværs af skolen og vi arbrejder med i dette skoleår at komme mere på vbesøg hos hinanden og at ledelsen kommer mere med ud i aktiviteterne og undervisningen. I spørgsmålene omkring organiseringen omkring læringsmiljøerne der understøtter en praksis, der bygger på og udvuikler viden svarer vi selv i top på alle spørgsmål. Dette afspejler den parsis vi har udviklet og det store samarbejde der finder sted i hverdagen omkring børnenes læring og trivsel. 38

39 8 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Buskelundskolens skolebestyrelse er meget stolte af den pædagogiske og faglige praksis, der foregår på skolen. Vi har i en lang årrække været præget af omvæltninger. Nogle har været selvinitierede (f.eks. indførelse af aldersintegreret undervisning på og årgang, også kaldet "Nye fælleskaber), mens andre har været været os pålagt, f.eks. folkeskolereformen og Lov 409. Senest har der blæst kommunale strategiske vinde over skolestrukturen, men vi sætter vores lid til at disse forandringer tillader eller endda giver næring til vores organisation og pædagogiske praksis. Traditionelt har vi oplevet at fokus på på disse forhold har givet gode udslag for motivation og trivsel blandt elever og personale på vores skole. Og så er vi stolte over at evalueringer viser, at vores organisationsform og pædagogiske praksis også giver kvantitiativt signifikant positive resultater i f.eks. FSA karakterer. Data grundlaget i nærværende rapport har identificeret nogle områder, som vi i bestyrelsen er enige med skolens ledelse om, vi skal have fokus på. Disse områder er beskrevet under de relevante afsnit i rapporten. På bestyrelsens vegne, Søren Føns (formand) 39

40 1