Supplerende jordbundsundersøgelser for byggemodning. Geoteknisk undersøgelsesrapport. Jammerbugt Kommune Toftevej 43 DK-9440 Aabybro

Transkript

1 Jordbundsundersøgelse VOR REF.: DATO: 16. november 2017 Klosterlunden, Pandrup Supplerende jordbundsundersøgelser for byggemodning. Geoteknisk undersøgelsesrapport. Jammerbugt Kommune Toftevej 43 DK-9440 Aabybro Att.: rie Moselund Haar Vad.

2 Sammenfatning Der er for byggemodning af Klosterlunden i Pandrup, udført 2 supplerende geotekniske boringer med sneglebor til 6,0 m under terræn. Jordbunds- og grundvandsforhold Ved de udførte boringer er der under 0,3 á 0,7 m muld truffet senglacialt marint sand til boringernes slutdybde 6,0 m under terræn. Grundvandsspejlet er pejlet 3,9 á 4,4 m under terræn. Tidligere udførte undersøgelser GEO har tidligere i 2008 for byggemodningen udført 5 boringer til 3,0 á 6,0 m under terræn. I boringerne er der under 0,3 á 1,6 m fyld og overjord (muld og svagt muldet sand) truffet marint senglacialt sand til boringernes slutdybde 3,0 á 6,0 m under terræn. Der er ikke truffet et vandspejl i boringerne. Boliger Med de ved boringerne trufne bundforhold vurderes det foreløbigt, at der kan udføres en direkte fundering af boligerne på intakte senglaciale aflejringer og på en indbygget sandpude. Når de enkelte byggeprojekter er fastlagt for de enkelte grunde, skal der ubetinget udføres geotekniske undersøgelser i henhold til Eurocode 7 samt det tilhørende danske anneks. Ledning Med de ved boringerne trufne bundforhold kan der udføres en direkte fundering af ledningerne i senglacialt sand. Med en oplyst lægningsdybde på maksimalt 3 m skønner vi ikke behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for kloakledninger. Ved udgravning ned til 3 m vurderes kloakledningen mest hensigtsmæssigt udført i en traditionel gravekasse for at sikre arbejderne, minimere opgravningsbredden og afstøtte udgravningens sider. Overskudsjord Ifølge Region Nordjyllands hjemmeside er grunden ikke kortlagt, og ej heller områdeklassificeret. Der er således som udgangspunkt ikke krav i jordflytningsbekendtgørelsen til prøvetagning, analyse og anmeldelse af jord, som deponeres/flyttes udenfor matriklen. Der kan dog være analysekrav fra modtageren af jord, hvilket anbefales klarlagt forud for jordflytning fra matriklen. Udført af: Christina Nygaard Geotekniker Ingeniør Kontrolleret af: Jesper Østergaard Pedersen Geotekniker - Ingeniør 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning rkundersøgelser og laboratorieforsøg rkarbejde Laboratoriearbejde Tidligere udførte undersøgelser Bundforhold Grundvandsspejl Funderingsforhold - boliger Dimensionering af fundamenter Direkte fundering på intakte aflejringer Sandpudefundering Kælder Sætninger Funderingsforhold - kloak Dimensionering Sætninger Udførelsesmæssige forhold - kloak Tørholdelse Udgravning Afstivning Tilbagefyldning Nabokonstruktioner Særlige forhold Overskudsmaterialer Inspektion Supplerende boringer

4 BILAGSFORTEGNELSE Signaturer og definitioner... A Boreprofiler, boring nr Tidligere udførte boringer, boring nr. 1-5(GEO)... 3 Information om kortlægning Situationsplan... S1 4

5 1 Indledning For Jammerbugt Kommune har Andreasen & Hvidberg A/S udført supplerende geotekniske undersøgelser for byggemodning af Klosterlunden i Pandrup. Undersøgelsen har til formål at belyse jordbunds- og grundvandsforholdene og kan ligge til grund for en projekteringsrapport. rkarbejdet er udført d. 30. oktober Projekt: Undersøgelsen er udført for byggemodning af Klosterlunden i Pandrup samt for at give et foreløbig indblik i funderingsmetode for de fremtidige byggerier. Den maksimale lægningsdybde for kloakledninger er oplyst til 3,0 m under terræn. Der er ikke kendskab til udformningen af de kommende boliger. 2 rkundersøgelser og laboratorieforsøg 2.1 rkarbejde Der er for det aktuelle projekt udført 2 supplerende geotekniske boringer med sneglebor til 6,0 meter under terræn. Boringerne er benævnt 1 2, og er vedlagt i bilag 1-2. Placeringen af boringerne fremgår af situationsplanen, bilag S1. Under borearbejdet er der registreret laggrænser, udtaget repræsentative prøver af de trufne jordlag - intakte såvel som omrørte - og der er udført styrkemålinger i form af SPT-forsøg i friktionsjord til brug ved fastsættelse af materialets friktionsvinkel. Efter arbejdets afslutning er der i borehuller etableret ø25 mm pejlerør, i hvilke vandspejlets beliggenhed er indmålt. Terræn ved borestederne er indmålt med GPS i koordinatsystem UTM32E89. Alle koter refererer til Dansk Vertikal Reference 1990(DVR90). 2.2 Laboratoriearbejde I laboratoriet er prøverne ingeniørgeologisk klassificeret. For de intakte prøver er der foretaget bestemmelse af det naturlige vandindhold og af rumvægten. Vandindhold er bestemt på udvalgte prøver. 5

6 For prøve 13 i boring 2 er mængden af organisk materiale bestemt ved glødetabsbestemmelse i henhold til VD :1969. Resultaterne af de udførte forsøg og observationer fremgår af de respektive boreprofiler, bilag 1 2. Signaturer og definitioner fremgår af bilag A. 3 Tidligere udførte undersøgelser GEO har i 2008 udført en geoteknisk undersøgelse for byggemodning af Klosterlunden i Pandrup, projekt nr I boringerne er der under 0,3 á 1,6 m fyld og overjord (muld og svagt muldet sand) truffet marint senglacialt sand til boringernes slutdybde 3,0 á 6,0 m under terræn. Boringerne er vedlagt i bilag 3, og placeringen fremgår af situationsplanen, bilag S1. Boringerne er medtaget fra afsnit 5. 4 Bundforhold Ved de udførte boringer er der under 0,3 á 0,7 m muld truffet senglacialt marint sand til boringernes slutdybde 6,0 m under terræn. Af nedenstående tabel 4.1 fremgår de målte værdier for de trufne jordarter. Jordart W [%] γ [kn/m³] cv [kn/m²] SPT [slag] Muld, Re 14 Sand, ,1-19, Tabel 4.1 Målte værdier for de trufne jordarter. For en mere detaljeret beskrivelse af bundforholdene henvises der til de optegnede boreprofiler, bilag

7 5 Grundvandsspejl Grundvandsspejlet er indmålt umiddelbart efter den enkelte boring er udført. Grundvandsspejlet er pejlet i følgende niveauer, se tabel 5.1. Boring nr. Pejledato Terrænkote Grundvandsspejl DVR90 [m] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] ,6 +6,2 4, ,9 +6,0 3,9 1(GEO) ,6 DNN <+5,6 >6,0 2(GEO) ,9 DNN <+7,9 >3,0 3(GEO) ,3 DNN <+7,3 >3,0 4(GEO) ,3 DNN <+7,3 >3,0 5(GEO) ,9 DNN <+6,9 >3,0 Tabel 5.1 De pejlede vandspejlsniveauer. Det skønnes, at grundvandsspejlet kan variere en del afhængigt af nedbør og årstid. 6 Funderingsforhold - boliger Ved de udførte boringer er overside bæredygtige lag for fundamenter (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN) ved de undersøgte punkter som følger, jf. tabel 6.1: Boring nr. Terræn OSBL AFRN DVR90 [m] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] DVR90 [m] Dybde [m u. t.] 1 +10,6 +9,9 0,7 +9,9 0,7 2 +9,9 +9,1 0,8 +9,6 0,3 1(GEO) +11,6 DNN +10,0 DNN 1,6 +10,0 DNN 1,6 2(GEO) +10,9 DNN +10,1 DNN 0,8 +10,1 DNN 0,8 3(GEO) +10,3 DNN +9,7 DNN 0,6 +9,7 DNN 0,6 4(GEO) +10,3 DNN +9,6 DNN 0,7 +9,6 DNN 0,7 5(GEO) +9,9 DNN +9,6 DNN 0,3 +9,6 DNN 0,3 Tabel 6.1 Overside bæredygtige lag for fundamenter (OSBL) og afrømningsniveau for gulve (AFRN). Ud fra de konstaterede jordbundsforhold som truffet ved boring 1 2 og 1 5(GEO), vurderes funderingen at kunne udføres som: Direkte fundering, hvor OSBL er beliggende over projekteret fundamentsniveau, se afsnit 6.2. Direkte fundering på sandpude, hvor OSBL er beliggende under projekteret fundamentsniveau, se afsnit 6.3. Funderingsmetoden kan først endelig fastsættes, når der er udført boringer for de enkelte byggeprojekter på de enkelte grunde. 7

8 Det er vor opfattelse, at almindelige boligbyggerier med de trufne jordbundsforhold kan behandles i geoteknisk kategori 2, jf. Eurocode 7, 2007, 2. udgave, afsnit 2.1 og DK-Anneks K, afsnit K3. Det forudsættes, at der er tale om sædvanlige konstruktioner uden usædvanlige eller særligt vanskelige belastningsforhold. 6.1 Dimensionering af fundamenter Ved dimensionering af fundamenter kan følgende foreløbige skønnede karakteristiske styrke- og deformationsparametre anvendes, jf. tabel 6.2. Værdierne er fastlagt ud fra målinger samt skøns- og erfaringsformler. Jordart γ/γ φpl,k cu,k φ k c K [kn/m³] [ ] [kn/m²] [ ] [kn/m 2 ] [MPa] Tilkørt sandfyld 17/ Sand, 18/ Tabel 6.2 Foreløbige karakteristiske styrke- og deformationsparametre. Q [%] Dimensioneringen skal udføres i såvel brudgrænsetilstanden (bæreevne) som anvendelsesgrænsetilstanden (sætninger), og den skal omfatte undersøgelse af såvel korttids- som langtidstilstanden, jf. EC7, del 1, kapitel 2 og 6 samt det tilhørende danske anneks. I anvendelsesgrænsetilstanden kan der forudsættes trykspredning 2:1 (lodret:vandret) ned gennem jordlagene. Dræningen anbefales udført i overensstemmelse med retningslinjerne i Dansk Standard Norm for dræning af bygværker m.v., DS436, gældende udgave. 6.2 Direkte fundering på intakte aflejringer Hvor OSBL er beliggende over projekteret fundamentsniveau, funderes der direkte på intakte aflejringer svarende til de under OSBL trufne. Fundamenterne skal overalt føres ned i mindst frostsikker dybde under fremtidig terræn, hvilket er 0,9 m for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Gulve inklusive kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på intakte aflejringer svarende til de under OSBL trufne. Efterfyldning under gulve foretages med sandfyld. Det kontrollerede sandfyld bør være fri for skadeligt indhold af organisk stof samt ler og silt, og være komprimerbart. Sandet bør udlægges i lag af højst 30 cm tykkelse og komprimeres med relativt tungt vibrationsmateriel. Lagene skal komprimeres, så de opnår en relativ lejringstæthed på mindst 0,6 i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 0,5. Alternativt kan komprimeringskravet sættes til en standard Proctor værdi på 96 % i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 93 %. Endeligt valg af komprimeringskrav fastsættes, når det aktuelle fyldmateriale kendes. 8

9 6.3 Sandpudefundering Hvor OSBL er beliggende under projekteret fundamentsniveau, udgraves der for sandpuden til OSBL (jf. tabel 5.1) i et omfang bestemt af flader hældende 1:1,5 vandret fra fundamentsunderkant til skæring med udskiftningsniveau. Herefter indbygges sandfyld, som kontrolleres fra OSBL til underside af terrændæk/gulv. Det kontrollerede sandfyld bør være fri for skadeligt indhold af organisk stof samt ler og silt, og være komprimerbart. Sandet bør udlægges i lag af højst 30 cm tykkelse og komprimeres med relativt tungt vibrationsmateriel. Lagene skal komprimeres, så de opnår en relativ lejringstæthed på mindst 0,7 i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 0,6. Alternativt kan komprimeringskravet sættes til en Standard Proctor værdi på 98 % i gennemsnit og ingen enkeltværdier under 95 %. Endeligt valg af komprimeringskrav fastsættes, når det aktuelle fyldmateriale kendes. Derefter kan der foretages en direkte fundering i frostfri dybde, svarende til 0,9 m under fremtidig terræn for almindeligt byggeri og 1,2 m for fritstående konstruktioner. Hvor afstanden fra fundamentsunderside til overside af de intakte aflejringer er mindre end fundamentsbredden, skal fundamenterne dimensioneres for både den indbyggede sandfyld og de underliggende, intakte aflejringer. Gulve inklusiv kapillarbrydende lag kan udlægges direkte på den indbyggede sandpude. Udskiftningen skal udføres i overensstemmelse med Eurocode 7, 2007, 2. udgave, afsnit 5.3, samt det tilhørende danske anneks. 9

10 6.4 Kælder Ved etablering af kældervægge skal disse dimensioneres for jordtryk/vandtryk i henhold til Eurocode 7, 2007, 2. udgave, kapitel 9, samt det tilhørende danske anneks. Hvor der er delvis kælder under en bygning skal overgange mellem stue- og kælderfundament, jf. SBI-anvisning 231, udføres ved aftrapning af fundamentet med lodrette spring på højst 0,6 m og med en hældning ikke stejlere end 1:1. Undersiden af fundamenter skal være vandrette og plane. Kælderkonstruktioner udføres med drænforanstaltninger eller vandtætte og dimensioneres for vandtryk/opdrift til et niveau, hvor vandspejlet fikseres ved udførelse af dræn eller anden bortledningsforanstaltning. Dræn udføres i henhold til DS Sætninger Ved dimensionering som omtalt i afsnit 6.1 skulle der - for moderate belastninger - erfaringsmæssigt ikke fremkomme sætninger med gener af betydning til følge. 7 Funderingsforhold - kloak Med de ved boringerne trufne aflejringer, vurderes kloakledninger at kunne funderes direkte i de senglaciale sandaflejringer. I nedenstående Tabel 7.1 er der for hver boring angivet terrænkote, bundkote for ledning, grundvandsspejl samt aflejring i udgravningsniveau. Boring nr. Terrænkote Bundkote Grundvandsspejl Aflejring i DVR90 DVR90 DVR90 udgravningsniveau 1 +10,6 ~ +7,6 +6,2 Sand, 2 +9,9 ~+6,9 +6,0 Sand, 1(GEO) +11,6 DNN ~+8,6 <+6,1 Sand, 2(GEO) +10,9 DNN ~+7,9 <+7,9 Sand, 3(GEO) +10,3 DNN ~+7,3 <+7,3 Sand, 4(GEO) +10,3 DNN ~+7,3 <+7,3 Sand, 5(GEO) +9,9 DNN ~+6,9 <+6,9 Sand, Tabel 7.1 Terrænkote, bundkote, grundvandsspejl og aflejring i udgravningsniveau. Det er vor opfattelse, at projektet med de trufne jordbundsforhold kan behandles i geoteknisk kategori 2, jf. Eurocode 7, 2007, 2. udgave, afsnit 2.1 og DK-Anneks K, afsnit K Dimensionering Ved dimensionering kan følgende skønnede karakteristiske styrke- og deformationsparametre anvendes, jf. tabel 7.2. Værdierne er fastlagt ud fra målinger samt skøns- og erfaringsformler. 10

11 Jordart γ/γ φpl,k cu,k φ k c k K [kn/m³] [ ] [kn/m²] [ ] [kn/m 2 ] [MPa] Sand, 18/ Tabel 7.2 Karakteristiske styrke- og deformationsparametre. Q [%] Dimensionering sker i henhold til Eurocode 7, 2007, 2. udgave, kapitel 6, samt det tilhørende danske anneks. Underjordiske konstruktioner skal sikres mod opdrift jf. Eurocode 7, 2007, 2. udgave, Det nationale anneks kapitel A Sætninger Ved dimensionering som omtalt i afsnit 7.1 skulle der - for moderate belastninger - erfaringsmæssigt ikke fremkomme sætninger med gener af betydning til følge. 8 Udførelsesmæssige forhold - kloak 8.1 Tørholdelse Med udgravningsdybder i maksimal 3 m under terræn skønner vi ikke behov for midlertidige grundvandssænkende foranstaltninger ved udgravninger for kloakledninger. 8.2 Udgravning For midlertidige frie og ubelastede skråninger over grundvandsspejlet, som ikke påvirkes af overflade- eller trafiklaster, kan disse generelt påregnes stabile med skråningsanlæg a på 1,5 i sandaflejringer. Eventuelt løsnet, opblødt eller frossen jord skal bortgraves. Ligeledes må frosne materialer ikke indbygges. 8.3 Afstivning Ved udgravning ned til 3 m vurderes spildevandsledningen mest hensigtsmæssigt udført i en traditionel gravekasse for at sikre arbejderne, minimere opgravningsbredden og afstøtte udgravningens sider. Producenternes anvisning skal følges, og det anbefales i den forbindelse at producenten af gravekasserne verificerer, at gravekasserne er dimensioneret til de pågældende udgravnings- og belastningsforhold. 11

12 Ved udgravninger tæt på eksisterende konstruktioner, samt ved trafik- og overfladelaster på siden af udgravninger, kan det blive nødvendigt med afstivningsforanstaltninger i form af spunsvæg og/eller københavnervæg. Inden igangsætning af anlægsarbejder skal der foretages en vurdering af de stabilitetsmæssige forhold for endeligt valg af afstivningsmetoder. 8.4 Tilbagefyldning Tilbagefyldning i vejarealer Når muld og muldholdige lag undtages, er jordlag med hovedbetegnelsen sand egnede som bagfyld, efter at der er tilfyldt forskriftsmæssigt omkring ledningerne indenfor vejarealer. Til-/omkringfyldning Ønskes de generelle krav til opbygning af veje overholdt anbefales tilbagefyld over ledninger op til underside af vejkasse komprimeret til følgende tætheder. Dybde under færdig vej Større end 2 m Mindre end 2 m Komprimeringskrav, % SP/VI målt med isotopsonde 95 SP 98 SP / 95 VI En sådan komprimering skønnes at kunne opnås ved 5 á 6 overkørsler med tungt vibrationsgrej på max. 0,4 m tykke lag. Komprimeringen skal udføres i takt med at gravekassen/afstivningen fjernes. Der gøres opmærksom på, at der ved en genanvendelse af lerede og siltede aflejringer gør sig gældende, at nedbørsmængden i anlægsfasen har stor indflydelse på materialernes komprimerbarhed. Selv ved små stigninger i vandindholdet vil det være svært at opnå tilfredsstillende komprimeringsgrader. Vi gør opmærksom på, at der ikke må ske indbygning af frosne eller på frosne materialer. For selve vejkassen stilles følgende krav til materialer og komprimering. terialer Bundsikringsgrus og stabilgrus der anvendes til befæstede arealer skal opfylde Vejdirektoratets krav til Vejmaterialer DS/EN ubundne bærelag. Komprimering Bundsikringsgrus under vejbelægninger komprimeres til mindst 95 % VI (vibra- tionsindstampning) bestemt ved isotopsondemetoden, og der må ikke måles værdier under 92 % VI. I stabilgruset under vejbelægninger komprimeres til mindst 95 % VI (vibrationsindstampning) bestemt ved isotopsondemetoden, og ingen værdier under 92 % VI. 12

13 Tilbagefyldning udenfor vejarealer Udenfor vejarealer, hvor der ikke stilles særlige krav til tilbagefyldningen, og der accepteres store sætninger i det genindfyldte materiale, kan samtlige trufne aflejringer genanvendes. 8.5 Nabokonstruktioner Ved anlægsarbejder i nærheden af eksisterende konstruktioner, skal de eksisterende konstruktioners midlertidige og permanente funderingsforhold ubetinget undersøges minimum i geoteknisk kategori 2. Undersøgelsen skal i øvrigt afpasses efter disse eksisterende konstruktioners art, størrelse og fundering. For det aktuelle projekt bør det ud fra den faktiske bebyggelse på anlægstidspunktet vurderes, hvorvidt der er behov for at foretage en fotoregistrering af naboejendommene, og det samme gør sig gældende for behovet for at udføre måling af vibrationer i henhold til DIN Særlige forhold De trufne siltholdige jordlag er lidet bæredygtige overfor såvel tunge som overfor dynamiske påvirkninger. Det anbefales derfor at undgå for mange arbejdsgange hvor der træffes siltede lag i bund af udgravninger. Opblødes jordlagene, eller hvis det ikke er muligt at dræne lagene i tilstrækkelig grad, anbefaler vi at der foretages en udskiftning af siltede lag under ledning i lagtykkelser a 0,3-0,5 m, med veldrænende sand, hvorfra at der evt. kan udføres en læsning fra nedgravet pumpesump. 10 Overskudsmaterialer Opmærksomheden henledes på, at overskudsmaterialer, der skal bortkøres fra matriklen, skal håndteres i overensstemmelse med Jordforureningsloven, samt tilhørende bekendtgørelser. Ifølge Region Nordjyllands hjemmeside er grunden ikke kortlagt. Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på den pågældende matrikel, jf. bilag 300. I henhold til arealinfo.dk er grunden ikke beliggende inden for områdeklassificeret areal. Der er således som udgangspunkt ikke krav i jordflytningsbekendtgørelsen til prøvetagning, analyse og anmeldelse af jord, som deponeres/flyttes udenfor matriklen. Der kan dog være analysekrav fra modtageren af jord, hvilket anbefales klarlagt forud for jordflytning fra matriklen. 13

14 Krav til jordhåndteringen kan have indflydelse på projektets tidsplan og økonomi, hvorfor dette anbefales afklaret så hurtigt som muligt og helst inden opstart af projektet i marken. 11 Inspektion Før opstart af anlægsarbejdet anbefales det i samråd med entreprenøren og rådgiver at udføre en plan for besigtigelse af en geoteknisk sagkyndig før tilfyldning over ledninger. Ligeledes anbefales projektets krav til kvalitet og udlægning af anvendte fyldmaterialer dokumenteret. Ovenstående forhold skal udføres i overensstemmelse med Eurocode 7, 2007, 2. udgave, afsnit 4.3 og 5.3.4, samt det tilhørende danske anneks. 12 Supplerende boringer Når de enkelte byggeprojekter er fastlagt for de enkelte grunde, skal der ubetinget udføres geotekniske undersøgelser i henhold til Eurocode 7 samt det tilhørende danske anneks. 14

15 Signaturforklaring Jordartssignatur Situationsplan Boreprofil FYLD MORÆNESAND LB 10 Pumpeboring 1 Prøvenummer Glas prøve Miljøboring 2 Intakt prøve MULD MORÆNESILT Simpel boring 3 Omrørt prøve MULD, sandet MORÆNELER Lagfølgeboring 4 Stor omrørt prøve Geoteknisk boring incl. insitu forsøg 5 Kerne prøve SAND, muldet KALK (KRIDT) FLINT Sondering, rammesonde Geologiske forkortelser Pejlerør SAND, muldpartier KLIPPE Dannelsesmiljø Alder 1 Br Brakvand Kv Kvartær Fe Ferskvand Pg Postglacial STEN GYTJE (DYND) Fl Gl Flydejord Gletscher Al Senglacial Allerød Fyld rin Gc Glacial GRUS SKALLER Ne O Nedskyld Overjord Ig Is Interglacial Interstadial GVS Sk Sm Skredjord Smeltevand Te Pi Tertiær Pliocæn Bentonit SAND TØRV Vi Vu Vindaflejret Vulkansk Mi Ol Miocæn Oligocæn SILT TØRVEDYND Eo Pl Sl Eocæn Palæocæn Selandien Filtergrus Filterrør Da Danien Kt Kridt LER PLANTERESTER Se Senon I moræneaflejringer kan der forventes et varierende indhold af sten og blokke, der ikke ses i boringerne. Re Recent Definitioner Signatur Begreb Fork. Enhed Definition Vandindhold W % Vand i % af tørstofvægt Flydegrænse WL % Vandindhold ved flydegrænse Plasticitetsgrænse WP % Vandindhold ved platicitetsgrænse Plasticitetsindex IP % WL - WP Rumvægt γ kn/m³ Forholdet mellem totalvægt og totalvolumen Glødetab gl % Vægttab ved glødning i % af tørstofvægten Reduceret Glødetab glr % gl - ka Kalkindhold ka % Vægt af CaCo3 i % af tørstofvægten -/(+)/+/++ Kalkprøve kp - ++/+/(+) -/--/?/-?/+? Reaktion med saltsyre: - kalkfrit, (+) svagt kalkholdigt, + kalkholdigt. ++ stærkt kalkholdigt Frost ++ Opfrysningsfarlige under alle betingelser + Opfrysningsproblemer, selv under korte frostperioder (+) Ofrysningsproblemer, under længere frostperioder - Ikke opfrysningsfarlig -- Absolut ingen opfrysningsfare? Frostfaren kan ikke bedømmes -?/+? Frostfaren er vanskelig at bedømme Vingestyrke, intakt cvf kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i intakt jord Vingestyrke, omrørt cvr kpa Udrænet forskydningsstyrke målt ved vingeforsøg i omrørt jord Sonderingsmodstand: - belastet spidsbor RSP N200 Antal halve omdregninger pr. 200 mm nedsynkning - svensk rammesonde RRS N200 Antal slag pr. 200 mm nedsynkning - let rammesonde RLSD N200 Antal slag pr. 200 mm nedsynkning - SPT-sonde, lukket/åben SPT N300 Antal slag pr. 300 mm nedsynkning Bilag A

16 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +10,6 m 0 W MULD, svagt leret, stærkt sandet, enkelte små gruspartikler, sort O Re 1 e N γ 2 SAND, fint, usorteret, leret, siltet, svagt muldet, mørk gråbrun +9 3 SAND, fint - mellem, sorteret, enkelte små gruspartikler, brungrå 2 4 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt gruset, brungrå +8 5 SAND, fint - mellem, velsorteret, lys brungrå 3 N 6 SAND, fint - mellem, velsorteret, svagt leret, enkelte lerknolde, lys brungrå +7 7 SAND, fint - mellem, velsorteret, svagt leret, lerknolde, lys brungrå 4 8 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt gruset, lys gråbrun W SAND, mellem, sorteret, svagt gruset, brungrå 5 N 10 SAND SAND SAND W (%) γ (kn/m³) e N (Slag/30 cm) Pejlerør: 1: Sag: Klosterlunden, Pandrup Boremetode: Tør rotationsboring med snegl Koordinatsystem: UTM32E89 X: (m) Y: (m) Plan: Boret af: KP Dato: Bedømt af: SHK Rev.dato.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: CNY Godkendt: JOP Dato: Bilag: 1 S. 1/1 GeoGIS AogH - PSTGDK :35:14 1 Boreprofil

17 Dybde (m) Forsøgsresultater Kote (m) Geologi Prøve Nr. Jordart Karakterisering Aflejring Alder DVR90 +9,9 m 1 0 MULD, (ifølge boreformand) Glr W 13 SAND, fint, velsorteret, muldet, brun 1 e N γ SAND, fint, usorteret, leret, siltet, svag jernudfældning, gråbrun 15 SAND, fint, usorteret, leret - stærkt leret, svagt siltet, mange lerknolde, svag jernudfældning, brungrå SAND, fint, usorteret, leret, stærkt gruset, enkelte sten, brungrå 17 SAND, fint - mellem, sorteret, svagt gruset, lys brungrå 3 N SAND SAND, fint - mellem, ringe sorteret, gruset, brungrå SAND, mellem, ringe sorteret, gruset, brungrå W 21 SAND, mellem, ringe sorteret, svagt gruset, brungrå SAND, mellem, ringe sorteret, gruset, brungrå 23 SAND, mellem, sorteret, svagt gruset, brungrå SAND, mellem, ringe sorteret, gruset, brungrå W (%) γ (kn/m³) e Glr. (%) N (Slag/30 cm) Pejlerør: 1: Boremetode: Tør rotationsboring med snegl Koordinatsystem: UTM32E89 X: (m) Y: (m) Plan: Sag: Klosterlunden, Pandrup Boret af: KP Dato: Bedømt af: SHK Rev.dato.: Boring: Udarb. af: LH Kontrol: CNY Godkendt: JOP Dato: Bilag: 2 S. 1/1 GeoGIS AogH - PSTGDK :35:21 2 Boreprofil

18 Bilag 3

19

20

21

22

23

24 Jordforureningsattest Udskrevet 27. oktober 2017 Denne attest bygger på de oplysninger, som Region Nordjylland har på udskrivningstidspunktet. trikel 11a Den nordlige Del, Jetsmark, Jammerbugt Kommune Adresse Engesgaardsvej 125, 9490 Jammerbugt m.fl. triklens status Den fremsøgte matrikel er ikke registreret i regionens jordforureningsdatabase. Regionen har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om jordforureninger på matriklen. triklens placering på kort Indeholder data fra GST, Region Nordjylland, DMP, COWI og Sweco Region Nordjylland kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, overfladevand og menneskers sundhed. Kortlægningen efter jordforureningsloven er ikke færdig, og der vil derfor løbende kunne ske ændringer i regionens database. Læs mere om Region Nordjyllands arbejde med jordforurening på eller Få yderligere oplysninger ved at kontakte regionens "Kontor for Jordforurening og Råstoffer": Telefon: il til Birgitte Gorgin: bg@rn.dk Du kan desuden få oplysninger hos din kommune, om matriklen er omfattet af "områdeklassificering" /1 sider

25 5(GEO) 2 3(GEO) 4(GEO) 1 2(GEO) ANDREASEN & HVIDBERG A/S 1(GEO) Situationsplan Mål: Rev.: 1:1000 / A3 Tegn.: Godk.: LH CNY Sag: Dato: Klosterlunden, 9490 Pandrup Bilag nr.: S