Statusnotat Værdibaseret sundhed

Transkript

1 Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten og Danske Regioner har i økonomiaften for 2016 afsat midler (50 millioner) til at afprøve nye styrings- og afregningsmodeller i regionerne for at skabe mere fokus på den leverede sundhed frem for de leverede sundhedsydelser. Konkret skal regionerne teste værdibaserede modeller, som har fokus på de patientnære resultater sammenholdt med ressourceforbruget, med afsæt i konceptet værdibaseret sundhed. Målet er at supplere eller erstatte det nuværende DRG-system. Konceptet værdibaseret sundhed harmonerer med den strategiske bevægelse, som blev igangsat i 2015 under overskriften Fokus og Fornyelse i Region Nordjylland her er fokus på datadrevet ledelse, udvikling og kvalitet for at fremme sundhed. Visionen er, at få nøgleindikatorer skal danne grundlag for en mere nuanceret og samlet bevægelse i organisationen. Et af hovedpunkterne i forliget fra 2016 var respekt for patientens tid. Værdibaseret sundhed kan f.eks. bidrage med viden om, hvilke patienter der ikke har gavn af en operation på baggrund af data og forløb. Ved at vælge disse patienter fra og sende dem til genoptræning, kan man reducere ventetiden til operation. Et andet eksempel kan være at identificere, hvilke patienter som har gavn af ambulante kontroller, og hvilke som ikke har gavn af ambulante kontroller, så de faglige ressourcer kan bruges på f.eks. udredningsforløb. Politikere og sundhedsprofessionelle har længe diskuteret den mest hensigtsmæssige prioritering for at få det optimale ud af knappe ressourcer. I dag er fokus særligt på aktivitet og produktivitet igennem DRG-systemet, hvor man arbejder med gennemsnitspriser for bestemt diagnosegrupper f.eks. prisen for en indlæggelse med tilhørende operation eller for et ambulant besøg. DRG-systemet blev indført i starten af 00 erne med det formål at nedbringe ventelisterne. DRG-systemet er dog i de senere år blevet kritiseret for at have et ensidigt fokus på aktivitet og ikke belønne kvalitet, sammenhæng, forebyggelse og effektivitet. En væsentlig ulempe er også, at syge- Side 1 af 5

2 huse og regioner har incitament til at øge DRG-værdi ved f.eks. at udføre unødvendige kontroller, udskrive og genindlægge patienter, eller via overregistrering. I England, Holland, Tyskland og Sverige har lignende diskussioner fundet sted, og derfor har man lavet forsøg med nye styringsmodeller, som tager udgangspunkt i afregning efter resultater. Den internationale dagsorden handler om at skabe værdi i sundhedsvæsenet, via værdibaseret styring og værdibaseret sundhed. Formålet er at skabe værdi for patienten. Når man gør dét, vil de samfundsøkonomiske omkostninger omkring forløbet i de fleste tilfælde også blive mindre. Værdi defineres altså som "leveret resultat pr. krone brugt på at opnå resultatet", hvoraf resultat defineres som noget der skaber værdi for patienten. Værdibaseret sundhed i Danmark og Region Nordjylland Danske Regioner har på baggrund af erfaringerne fra udlandet og i Danmark udarbejdet en rapport om potentialet for at indføre værdibaseret sundhed i Danmark. Konklusionen er, at der i Danmark er mulighed for at arbejde med værdibaseret sundhed datagrundlaget er stærkt, men der mangler væsentlige data omkring patientens egne rapporterede resultater (PRO-data), som skal udvikles. Anbefalingen er, at hver region skal arbejde med en patientgruppe, hvor relevante data identificeres og udvikles (om nødvendigt). Samtidig vil Danske Regioner arbejde med at udvikle generiske datamodeller, som kan understøtte regionernes udviklingsarbejde. Region Nordjylland har gennem længere tid arbejdet med den forløbsbaserede ledelsesorganisation, og brug af data som grundsten for kvalitets- og forbedringsarbejde i og på tværs af klinikkerne samt at skabe de rette økonomiske incitamenter, som understøtter det gode patientforløb fra start til slut. I 2015 blev endnu et led implementeret i forløbsarbejdet på behandler/patient niveau: Patientens team og den patientansvarlige læge. I arbejdet med patientens team er det blevet tydeliggjort, at der er behov for at definere det standardiserede forløb på gruppeniveau, før der kan arbejdes med patientforløb på individniveau, og at der er behov for aktivt at arbejde med de barrierer, der kan være på tværs af sygehuse, klinikker og sektorer. På den baggrund af egne erfaringer og Danske Regioners konklusioner om værdibaseret sundhed har Region Nordjylland startet et projekt med værdibaseret sundhed, som skal understøtte det fremadrettede forløbsarbejde og gennemsigtiggøre data for forløb, som skaber mest muligt værdi for patienten. Det er forventningen, at projektet bidrager til mere effekt for samme ressourcer ved, at der fokuseres struktureret på forløbet på tværs af specialer og klinikker. Ydermere, vil projektet danne grundlag for en ny styringsdialog med gennemsigtige data, som giver et overblik over forløb sammen med nye data, som indeholder oplysninger omkring PRO-data. I starten af 2017 vil de første analyser, som indeholdende oplysningerne omkring forløb og PRO-data være udført, og kunne bruges i indledende dialoger med klinikker og specialer. Projektet i Regionen Nordjylland I forlængelse af patientens team skal det standardiserede patientforløb på gruppeniveau skitseres med dertilhørende dataudvikling og resultater for forløbet. Side 2 af 5

3 Opgaven skal ligge hos den specialeansvarlige overlæge eller tilsvarende rolle. Den specialeansvarlige overlæge har mandat til at samle et tværfagligt team på tværs af specialer og klinikker, med støtte og opbakning fra den forløbsansvarlige viceklinikchef, som illustreret i figur 1. Figur 1: organisering omkring forløbsbaseret arbejde på Aalborg Universitetshospital. På nuværende tidspunkt er 3 patientforløb udvalgt til at arbejde struktureret med det standardiserede patientforløb på tværs: 1. Hofte- og knæalloplastikker i Farsø 2. Prostatacancer i Aalborg 3. Gynækologisk cancer i Aalborg I hvert forløb udvælges resultater (som skaber værdi for patienten) som relevant mål, dette kan. F.eks. være overlevelse, livskvalitet, tilbagevenden til arbejdsmarkedet m.fl. Udvælgelsen af relevante mål kan hjælpe den specialeansvarlige med at synliggøre, om f.eks. en ny type af operation eller en ny arbejdsgang reelt skaber værdi for patienten. Gennemsigtighed af data er en nødvendighed, for at skabe nye styringsmodeller, ligesom det er en nødvendighed, for at optimere forløb i- og udenfor organisationen. Men det er ikke kun beslutningstagere i sundhedsvæsenet og sundhedsprofessionelle, som har gavn af gennemsigtigheden. Patienterne skal involveres og inddrages i deres eget forløb, herunder i beslutningen om, hvilken behandling de ønsker. Derfor skal data også kunne fremstilles i en form, hvor det er muligt at skitsere forløbet og konsekvenserne af de forskellige valg for patienterne Dette kan skabe en bedre dialog mellem patienter og klinikere. For at opnå dette arbejdes der i projektet med at skabe et beslutningsstøtteværktøj, som skal kunne levere informationer omkring patientforløb på både individniveau og gruppeniveau. Værktøjet skal hjælpe lægen og patienten med at træffe den mest optimale beslutning omkring behandling. Der er vægt på datadrevet styring, hvor data fra registre og databaser kombineres for at give overblik over hele patientforløbet i en prognosemodel. Side 3 af 5

4 Modellen skal forudsige, hvilke resultater en patient kan forvente, baseret på de risikofaktorer, som patienten har f.eks. rygning eller konkurrerende lidelser. Forudsigelserne er baseret på resultater for tidligere patienter, som ligner den nuværende patient i alder, køn m.fl. Prognosemodellen skal også indeholde oplysninger omkring ressourceforbruget, hvilket betyder, at den muligvis på sigt kan danne grundlag for en ny afregningsmodel, hvor der skabes økonomiske incitamenter til at arbejde med kvaliteten. Modellen vil i højere grad kunne understøtte en styring med fokus på en kombination af kvalitet inklusiv de patientoplevede resultater og produktion. Prognosemodellen udvikles på data for alle hofte- og knæalloplastikker i Region Nordjylland og skal afprøves i Farsø. Milepæle for prognosemodellen: Januar 2017: at opnå viden omkring patienters egne rapporterede resultater på et samlet niveau for hofte- og knæalloplastikker udført på Aalborg Universitetshospital. Februar 2017: indledende dataanalyser omkring, hvilke risikofaktorer der påvirker resultater (smertescore, komplikationsrate, livskvalitet, tilbagevenden til arbejdsmarkedet). Sommer 2017: Færdigudviklet prognosemodel, som kan bruges af læger og patienter til sammen at tage de rigtige beslutninger omkring en evt. operation. Hvad arbejder de andre regioner med De andre regioner er ligeledes startet med at afprøve nye styringsmodeller. Følgende fakta-boks præsenterer kort, hvad de 5 regioner arbejder med. Nye styrings- og afregningsmodeller i de 5 Regioner Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bornholms sygehus undtages for takststyringsmodellen, og der indføres afbureaukratisering Pay for Performance, som finansieres af central kvalitetspulje. Målene fastsættes centralt. F.eks. via opfyldelses af 9 ud af 10 kvalitetsindikatorer. Alternativ økonomisk styring af rygcenter med fælles visitation for både kirurgisk og medicinsk speciale. Der er sat 7 mål, som rygcenteret skal opfylde. Ny styring af 9 afdelinger. Afdelingerne har selv bestemt hvilke indikatorer de vil måles på, og har fået en fast budgetramme i 2 år. Der arbejdes aktivt med sammensætning af data til prognose- og opfølgningsmodeller, og udvikling af PRO-data til ny styring. Samtidigt arbejdes der med at understøtte de tværgående forløb via de specialeansvarlige overlæger. Side 4 af 5

5 Referencer 1. Michael E. Porter. What Is Value in Health Care. The new England Journal of Medicine, December P Michael E. Porter, Thomas H. Lee. The Strategy That Will Fix Health Care. Howard Business Review. Oktober Jakob Kjellberg og Betina Højgaard. Value Based Health Care: Mere Værdi for Patienten? KORA, november Styring efter værdi for Patienten. Den Tværregionale Task Force og Danske Regioner. Maj Handleplan 2015 Region Nordjylland. 6. Forligstekst 2016 Region Nordjylland. Side 5 af 5