Afrapportering temagruppe 2 Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter
|
|
- Merete Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 2 Understøttende undervisning og samarbejde med skolens interessenter Sagsnr./Dok.nr / Temagruppens sammensætning: Formand Wagner Foldberg Nielsen Skoleleder Skansevejens Skole Koordinator Per Sand Konsulent, Skoleforvaltningen Mariann Fjeldgaard Viceskoleleder Nørholm Skole Vibeke Henriksen DUS-leder, Grindsted Skole Lars Steen Nielsen DUS-leder Mellervangskolen Claus Abel Østergaard Viceskoleleder Højvangskolen Ole Schøler Inspektør Ungdomsskolen Jan Jacobsen Leder Aalborg Kulturskole Erik Kristensen Områdechef Kultur og Fritid Claus Réne Pedersren Afdelingsleder Kultur og Fritid Susan Roulund Konsulent DIF s bestyrelse Kirsten Boelt Publikumschef Aalborg Bibliotekerne Vibeke Olesen Konsulent Sundhed og Bæredygtig Jan Knærkegaard Næstformand Aalborg Lærerforening Susan Andersen FTR BUPL Kirsten Agerbak Jensen Pædagog Gl. Lindholm Skole Resumé af afrapportering: Temagruppen har haft til opgave at analysere lovforslaget samt komme med indstillinger og anbefalinger til det videre arbejde med den del af Folkeskolereformen, der omhandler understøttende undervisning og den åbne skole. Indledningsvis var det væsentligt at få afklaret, hvor meget tid der er til rådighed til understøttende undervisning. Umiddelbart fremgik det af lovgrundlaget, at der var en del tid ca. 1/3 af den samlede skoledag skulle anvendes til understøttende undervisning. Men heri indgår tid til elevpauser, lektiehjælp og faglig fordybelse og evt. bevægelse. Så reelt er der meget lidt tid til understøttende undervisning særligt på mellemtrinnet. Derfor har det været væsentligt for temagruppen at skabe tid til understøttende undervisning, fordi denne medvirker til, at skolehverdagen bliver varieret. Temagruppen har i den forbindelse bl.a. drøftet muligheden for at udvide skoledagen, at inddrage pauser, at inddrage bevægelse i den fagdelte undervisning samt at reducere skolernes mulighed for at søge dispensation til at reducere skoledagens længde og konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning (som reformen ellers lægger op til). Der er ingen selvstændige mål for den understøttende undervisning. Undervisningen skal støtte op omkring undervisningen i den fagdelte undervisning. Indholdet skal derfor dels understøtte elevernes læring i den fagdelte undervisning (herunder praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, faglig fordybelse og træning i lektiecafé) og dels understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed (herunder bevægelse og social træning). For temagruppen har det været væsentligt dels at sikre kvaliteten i den understøttende undervisning og dels, at det konkrete indhold besluttes på den enkelte skole og
2 dermed afspejler lokale behov og indsatsområder, samt elevgruppens interesser og behov. Temagruppen har drøftet, hvordan understøttende undervisning organiseres på skolerne. Det er lærerne, der skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at eleverne når deres læringsmål. Det vurderes centralt, at skoledagen bliver varieret, at der anvendes forskellige undervisningsformer og at skoledagen tilrettelægges fleksibelt fx for kortere perioder. Et velfungerende teamsamarbejde, der involverer alle faggrupper omkring klassen, bliver af afgørende betydning for, at dette lykkes. Det vurderes væsentligt, at skolerne inspireres til at tænke alternativt i forhold til at tilrettelægge en fleksibel og varieret skoledag. Derfor anbefales det, at Skoleforvaltningen indsamler eksempler på, hvordan skoledagen tilrettelægges. Motion og bevægelse kan indgå i den understøttende undervisning eller i den fagopdelte undervisning. Temagruppen har haft megen fokus på, hvordan bevægelse tilrettelægges således, at der er kvalitet i undervisning. Derudover vurderes det væsentligt, at motion og bevægelse både støtter op omkring børnene læring og sundhed. Temagruppen lægger derfor vægt på, at bevægelsen bliver varieret og indgår både som egentlige idrætslektioner, som en integreret del af den fagopdelte undervisning og i elevpauserne. Ledelsens opbakning til at sætte fokus på idræt, bevægelse og sundhed vægtes højt ligesom det vurderes væsentligt, at nyeste forskning på området formidles ud til skolernes personale. Der er netop udviklet en hjemmeside: playtool.dk, hvorpå der findes mange eksempler på bevægelsesaktiviteter, der kan anvendes som inspiration til emnet. Med Folkeskolereformen bliver det obligatorisk for skolerne at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Det er indtil næste folketingsvalg frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp. For temagruppen har det været væsentligt at sikre, at lektiehjælp og faglig fordybelse ikke bliver et isoleret element i skolehverdagen, men tværtimod bliver en integreret del af børnenes læring, hvor der bl.a. følges op på og arbejdes med elevernes læringsmål. Det vurderes endvidere væsentligt, at lektiehjælp og faglig fordybelse bliver et tilbud for alle elever ikke kun for de fagligt svageste elever. For at sikre sammenhæng til den øvrige undervisning anbefales det, at det er teamet omkring klassen eller medarbejdere på årgangen, der kender eleverne, som varetager lektiehjælp og faglig fordybelse. Temagruppen har drøftet betydningen af understøttende undervisning og den åbne skole i forhold til børn med særlige forudsætninger. Det er temagruppens forventning, at langt de fleste børn vil kunne profitere af en mere varieret skoledag, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Dette kræver dog, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at løse opgaven. Det vurderes væsentligt, at skolerne tilrettelægger en undervisning for alle børn både fagligt svage og fagligt stærke elever. Folkeskolereformen forpligter skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv osv. For temagruppen har der været fokus på at sikre, at inddragelse i den åbne skole giver mening i forhold til den enkelte klasse, og at der er kvalitet i den undervisning og de aktiviteter, der tilbydes. Derfor anbefaler det bl.a., at undervisningen planlægges eller gennemføres sammen med elevgruppens lærere/pædagoger, og at der afsættes en pulje penge til aflønning af de eksterne medarbejdere. For temagruppen er det væsentligt, at skolerne søger samarbejde bredt altså både lokalt, regionalt og internationalt. Der eksisterer allerede mange forskellige samarbejdsrelationer mellem skolerne og eksterne samarbejdsparter. Temagruppen anbefaler, at disse synliggøres for skolerne med henblik på videreudvikling. For skolerne og Ungdomsskolen/Kulturskolen er der en gensidig samarbejdsforpligtelse. Derfor anbefales, at skolerne videreudvikler eksisterende samarbejde og udarbejder konkrete partnerskabsaftaler. En stor del af Kulturskolens aktiviteter foregår i dag i tidsrummet fra , hvor der fra næste skoleår er undervisning. For at fastholde disse undervisningsaktiviteter anbefales det, at der afsættes ressourcer til Kulturskolen. 2/8
3 #BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Anbefalinger Status Besluttet politisk eller besluttet i FL. Indsæt dato Iværksat Afventer stillingtagen Andet Omfanget af understøttende undervisning Anbefalinger til Skoleudvalget Skoleudvalget skal fastlægge rammer omkring skolehverdagen således, at der minimum gives to lektioner til understøttende undervisning om ugen udover tiden til politisk Ikke drøftet bevægelse og lektiehjælp. Det anbefales, 1) at skoledagen forlænges til fx 35 timer pr. uge eller 2) elevpauserne reduceres til en time om dagen (resttiden indgår i den understøttende undervisning) og minimum 45 minutters bevægelse pr. uge indgår i den fagdelte undervisning. Skoleudvalget skal beslutte rammer for i hvor høj grad skolerne kan konvertere tiden fra understøttende undervisning til fagdelt undervisning. Temagruppen anbefaler, at denne mulighed begrænses, idet tiden til understøttende undervisning mind- skes og dermed muligheden for en varieret skolehverdag. Skoleudvalget skal fastlægge procedurer for, hvordan og i hvor høj grad der kan gives dispensation til at sænke undervisningstiden mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning. Temagruppen anbefaler, at denne mulighed begrænses i almenundervisningen, idet tiden til understøttende undervisning mindskes og dermed muligheden for en varieret skolehverdag. Der skal dog være opmærksomhed omkring, at særligt klasser med særlige behov kan profitere af to voksne i klasserne og en kortere skoledag.
4 Indhold i den understøttende undervisning Generelle anbefalinger Det er temagruppens anbefaling, at det konkrete indhold skal besluttes på den enkelte skole og afspejle lokale behov og indsatsområder, samt afspejle elevgruppens alder og behov. Det er ofte nævnt i temagruppen, at det skal give mening på den enkelte skole. Temagruppen anbefaler derfor, at Skoleudvalget beskriver de overordnede forventninger til indholdet samt eksempler på handlinger, og at den enkelte skole og medarbejder efterfølgende udfylder det konkrete indhold i den understøttende undervisning. Anbefalinger til Skoleudvalget Skoleudvalget skal fastlægge overordnede rammer for indholdet i den understøttende undervisning Anbefalinger til Skoleforvaltningen/temagruppen Skoleforvaltningen/temagruppen beskriver forslag til indholdsmæssige rammer i den understøttende undervisning med henblik på politisk stillingtagen i foråret 2014 Skoleforvaltningen/temagruppen skal udarbejde inspirationsmateriale, der beskriver eksempler på aktiviteter i understøttende undervisning Anbefalinger til skolerne Skolebestyrelserne udarbejder principper for indhold og organisering af den understøttende undervisning med særlig fokus på, hvordan der skabes en sammenhængende og varieret skoledag Skolerne overvejer om de vil målrette den understøttende undervisning til bestemte emner og dermed fastlægge en særlig profil for skolen 18. marts /8
5 Organisering af den understøttende undervisning sammenhængende skolehverdag Anbefalinger til Skole- og Kulturudvalget Skole- og Kulturudvalget skal afsætte ressourcer til skolerne, således at det bliver muligt for skolerne at tilrettelægge en varieret skolehverdag. Der skal derfor fortsat være afsat ressourcer til holddeling, overlapning og til at andre medarbejdere kan inddrages i skolehverdagen 17. dec Anbefalinger til Skoleforvaltningen/temagruppen Skoleforvaltningen/temagruppen indsamler og videreformidler eksemplariske måder at tilrettelægge skolehverdagen, så den bliver varieret og fleksibel for eleverne Anbefalinger til skolerne Skolerne afsætter samarbejdstid, således at lærere, pædagoger og andre medarbejdere i fællesskab har mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere skolehverdagen Skolerne planlægger fleksibelt med luft til, at der impulsivt kan gennemføres aktiviteter efter elevgruppens behov. Inddragelse af idræts-, kunst-, kultur-, erhvervs- og foreningslivet Anbefalinger i Skoleudvalget Skoleudvalget fastlægger de overordnede rammer for samarbejdet mellem skoler og foreninger, kunst og kulturlivet m.fl. Heri skal der sendes tydeligt signal om, at andre faggrupper spiller en væsentlig rolle i udviklingen af folkeskolen i Aalborg Kommune. Skole- og Kulturudvalget skal afsætte ressourcer svarende til 10% af ressourcen til understøttende undervisning til andre medarbejdere. Ressourcerne bevilges som et kronebeløb. Der følges op på anvendelsen efter skoleåret Den resterende del af puljen til understøttende undervisning fordeles med 50% til lærere og 50% til pædagoger. Skoleudvalget skal afsætte 2 mio. kr. af puljen til understøttende undervisning til Kulturskolen. Ressourcen gives som kompensation for reducerede forældrebetaling. Ressourcerne gives til en fortsættelse af Kulturskolens aktiviteter. 17. dec 2013 X 5/8
6 Skoleudvalget skal tage stilling til, hvordan der centralt skal støttes op omkring inddragelse af andre faggrupper i form af fx tovholderfunktion (playmaker) Anbefaling til Skoleforvaltningen/temagruppen Skoleforvaltningen/temagruppen synliggør de kommunedækkende foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. og faciliteter, der kan inddrages i understøttende undervisning Skoleforvaltningen stiller processtøtte til rådighed for skolerne i forhold til at indlede samarbejde mellem skoler og samarbejdspartnere ligesom der centralt arbejdes på at åbne døre i forhold til samarbejde mellem skoler og fx ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Skoleforvaltningen udarbejder en skabelon for partnerskabsaftaler og samarbejdsaftaler Skoleforvaltningen følger op på, hvordan skolerne har anvendt ressourcerne til andre medarbejdere efter skoleåret Anbefaling til skolerne Skolerne udpeger evt. tovholdere til at forestå samarbejdet med andre faggrupper Skolerne udarbejder evt. samarbejdsaftaler med lokale foreninger, kunst- og kulturlivet m.fl. Skolerne og Ungdomsskolen og Kulturskolen udarbejder partnerskabsaftaler. Alle børn har forskellige behov og forudsætninger Anbefalinger til Skole- og Kulturudvalget Der fordeles ressourcer til understøttende undervisning i specialklasser og specialskoler efter samme principper som i den almene undervisning 17. dec 2013 Anbefalinger til skolerne Der skal tilrettelægges en skolehverdag, der er varieret og fleksibel og som (i endnu højere grad end i almenskolen) tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og interesser. Skolerne skal sikre, at de nødvendige kompetencer i forhold til alle børn er til stede. Skolerne skal lave indsatser for elever med særlige talenter 6/8
7 Lektiehjælp læringshjælp Anbefalinger til Skoleudvalget Skoleudvalget omdøber lektiehjælp til læringshjælp Skoleudvalget beslutter, at læringshjælpen fortrinsvist varetages af teamet omkring elevgruppen/årgangen Anbefalinger til Skoleafdelingen/temagruppen Skoleafdelingen/temagruppen indsamler og synliggør erfaringer med lektiehjælp med henblik på spredning og udvikling Ikke drøftet politisk Ikke drøftet politisk Motion og bevægelse Temagruppen anbefaler, at skolerne lokalt beslutter det konkrete indhold og organisering af bevægelsen, men at der både gives mulighed for længere forløb, hvor eleverne kan få pulsen op, kortere forløb fx i den fagdelte undervisning osv, således at der både opnås en læringsmæssig værdi og en sundhedsmæssig værdi ved motion og bevægelse. Anbefalinger til Skoleudvalget Skoleudvalget skal beslutte de overordnede rammer for skolernes arbejde med bevægelse Anbefaling til Skoleforvaltningen/temagruppen Skoleforvaltningen/temagruppen indsamler forskningsresultater om bevægelse med henblik på spredning og udvikling på skolerne. Resultaterne spredes på Anbefalinger til skolerne Skolerne skal tilrettelægge en skolehverdag, hvor bevægelse naturligt indgår i den fagdelte undervisning, før, under og efter undervisning, i pauser, i DUS-tiden Skolerne skal inddrage relevante samarbejdspartnere i bevægelsesaktiviteter Skolebestyrelserne skal fastlægge principper for, hvordan der arbejdes med motion og bevægelse i skolehverdagen 7/8
8 8/8
Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering 21-03-2014 Afrapportering temagruppe 1 Faglighed, læring og undervisning Skoler Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk
Læs mere- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014
- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning
Læs mereHøring på den åbne skole, som element i skolereformen.
Punkt 13. Høring på den åbne skole, som element i skolereformen. 2014-15990. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, Sundheds- og Kulturudvalget godkender udkast til høringssvar som beskrevet i sagsbeskrivelsen.
Læs mere1. behandling - den åbne skole.
Punkt 3. 1. behandling - den åbne skole. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med
Læs mereAfrapportering temagruppe 2 understøttende undervisning
Afrapportering temagruppe 2 understøttende undervisning Indledning Understøttende undervisning er et nyt begreb, der for første gang optræder i folkeskoleloven. Den understøttende undervisning skal bruges
Læs mereFolkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget oktober Skole- og Kulturforvaltningen
Folkeskolereform Understøttende undervisning Skole- og Kulturudvalget - 22. oktober 2013 Skole- og Kulturforvaltningen Formål og kommissorium Opgave - Temagruppen har til opgave at analyse lovteksten og
Læs mereFolkeskolereformen - Understøttende undervisning.
Punkt 4. Folkeskolereformen - Understøttende undervisning. 2013-36153. Skoleforvaltningen indstiller Skoleudvalget godkender, skolerne ikke gives mulighed for konvertere understøttende undervisning til
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mere2. behandling - den åbne skole..
Punkt 2. 2. behandling - den åbne skole.. 2014-9779. Skoleforvaltningen indstiller, Skoleudvalget godkender skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til søge samarbejde med
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereGodkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mere1. behandling - Helhedstilbud i specialklasser og på specialskoler
1. behandling - Helhedstilbud i specialklasser og på specialskoler Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der i de mest specialiserede specialklasser samt på Egebakken og Kollegievejens
Læs mereOplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereAfrapportering temagruppe 5 - Evaluering
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning - Mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Skoleudvalget, 17. november 2015 Lovgivning 16b
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereSkolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder
Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse
Læs merePrincip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole
Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereBUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen
BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen Nationalt Skoletjeneste Netværk Koordinator for nationale opgaver
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereHolmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:
Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,
Læs mereUdkast til Handleplan for Sundhedspolitik
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Sekretariat, HR og Udvikling Sagsnr./Dok.nr. 2015-013404 / 2015-013404-2 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS 28-04-2015
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereDen åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen
Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereSkolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde
April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereNyhedsbrev om Folkeskolereformen.
Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereDen åbne skole. En ny folkeskole
Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning
Evaluering af understøttende undervisning Med implementeringen af folkeskolereformen fra august 2014 er der blevet indført en række nye elementer og metoder i folkeskolen. På den baggrund har Skoleudvalget
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereMØLLESKOLEN August 2014
MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereTemadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014
1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof
Læs mereOM Playmakerordningen. Skolerne og de professionelle i foreningerne
OM Playmakerordningen Skolerne og de professionelle i foreningerne Hvilke potentialer rummer den nye folkeskolereform? OG Hvad gør vi i Aalborg for at understøtte effektueringen? OG Hvilken rolle kan foreninger
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereFremtidens skole i Hørsholm år 2
Fremtidens skole i Hørsholm år 2 Hørsholm kommune: Vi skal skabe fantastiske skoler - som uddanner til fremtiden De nationale mål er: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereFolkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?
Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereVejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen
Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereViby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Læs mereStrukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014
Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Kulturskolen 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i det videre
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mere