Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Risskov Psykiatrisk Modtagelse Aarhus Universitetshospital

2 1. Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted og dine læringsmuligheder samt bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk Modtagelse hører under Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland og er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hospitalet er inddelt i 4 afdelinger: Afdeling Q: Afdeling for depression og angst. Afdeling P: Afdeling for psykoser og organiske, psykiske lidelser. Afdeling R: Afdeling for Retspsykiatri. Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Risskov. Psykiatrisk Modtagelse hører til under afdeling P. Link til afdeling P: Beskrivelse af Psykiatrisk Modtagelse Psykiatrisk Modtagelse er beliggende på Skovagervej 2, 8240 Risskov. Modtagelsen er placeret til højre ved indkørslen til hospitalsområdet. Psykiatrisk Modtagelse er opdelt i en Modtagedel med venteværelse og 6 samtalerum samt et Modtageafsnit med 10 enestuer, hvor patienterne kan være i max. 2 døgn. Psykiatrisk Modtagelse er en døgnåben visiteret modtagelse for samtlige afdelinger, der hører under Psykiatrisk Hospital i Århus inklusive Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Psykiatrisk Modtagelse betjener først og fremmest Århus Kommune og de omkringliggende kommuner. I 2017 var der ca henvendelser. Psykiatrisk Modtagelse er hospitalets forpost, idet alle, der har behov for akut psykiatrisk omsorg og behandling, kan henvende sig med henblik på vurdering af pleje- og behandlingsindsats. Psykiatrisk Modtagelse skal i slutningen 2018 lægges sammen med de somatiske akutte afdelinger til en Fælles Akutafdeling på DNU (Det Nye Universitetshospital i Skejby) som et led i integration af psykiatri og somatik. 2/11

3 3. Sygeplejefaglige forhold Formålet med Psykiatrisk Modtagelse er: Observation og udredning af psykiske symptombilleder og diagnosticering af psykiatriske sygdomme. Korrekt visitation til hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Nødvendig første lægehjælp og akut psykiatrisk sygepleje og behandling. Professionel støtte og rådgivning i akutte krisetilstande (sikkerhedsnet under udskrevne patienter). Samarbejde med og rådgivning af andre behandlingsinstanser (behandlende afdelinger på Psykiatrisk Hospital, de ambulante psykiatriske enheder, praktiserende læger, lægevagten og somatiske afdelinger, socialforvaltninger m.fl.). Akut afrusning, behandling og visitation af medtagne patienter i tæt samarbejde med alkoholbehandlingssystemet Døgnåben telefonrådgivning til patienter, deres pårørende samt samarbejdspartnere. Tværgående opgaver Psykiatrisk Modtagelse har tværgående opgaver på Århus Universitetshospital, Risskov: Somatisk Depot. Varetager behandlingen af hjertestop og akut somatisk sygdom, hvor læger og sygeplejersker rykker ud til alle afdelinger på Psykiatrisk Hospital. Indgår i det psykiatriske katastrofeberedskab, som personalet er en del af. Psykiatriske tilsyn til somatiske hospitaler i Århus er organiseret fra Psykiatrisk Modtagelse. Alarmfunktion til Retspsykiatrisk Afdeling. Patienter henvises til Psykiatrisk Modtagelse via egen læge, privatpraktiserende psykiatere, andet hospital, politi eller via de ambulante psykiatriske enheder. Patienter, der i forvejen er tilknyttet hospitalets ambulante behandlingstilbud eller de socialpsykiatriske enheder, kan henvende sig ved akut forværring af deres sindslidelse eller ved akut behov for støtte til allerede iværksatte behandlinger, hvis deres behandler kontakter Psykiatrisk Modtagelse. Patienterne kan ikke henvende sig uden forudgående aftale. Sker dette alligevel, tilbydes patienten en samtale med plejepersonalet og efterfølgende oftest også med en læge. Patientkategorier på Psykiatrisk Modtagelse De hyppigste patientgrupper man møder i Psykiatrisk Modtagelse er: Patienter med mani eller depression (affektiv lidelse). Patienter med skizofreni og andre psykoser. Patienter med misbrug. Patienter med andre nervøse lidelser. Patienter der har sen dobbeltdiagnose, hvilket vil sige har såvel en psykisk lidelse som et misbrug. Patienter med spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og patienter med selvskadende adfærd. 3/11

4 Når patienten kommer i Psykiatrisk Modtagelse, tages der stilling til, hvilken behandling eller rådgivning patienten kan tilbydes. Overordnet er der følgende muligheder: Indlæggelse på tilhørende afsnit. Observation, omsorg og behandling i Psykiatrisk Modtagelse i maksimum 2 døgn. Henvisning til fortsat kontakt i ambulant psykiatrisk regi. Henvisning til andre behandlingstilbud udenfor psykiatrien fx egen læge. Rådgivning med henblik på, at patienten selv skal tage kontakt til andre instanser. En af de store arbejdsopgaver i Psykiatrisk Modtagelse er telefonrådgivning og visitation af patienter: Regional rådgivningstelefon dækkes døgnet rundt af erfarne psykiatriske sygeplejersker, som giver faglig rådgivning ved sygeplejefaglige psykiatriske problemstillinger til borgere, pårørende og samarbejdspartnere i Region Midtjylland. I 2017 har der gennemsnitlig været opkald pr. måned. Modtagelsen formidler kontakt til psykiatriens udrykningstjeneste og passer i aften og nattetimerne telefonlinjen knyttet til Enhed for Selvmordsforebyggelse. I aften- og nattetimerne, samt døgnet rundt i weekenderne og på helligdage, varetager sygeplejerskerne i Psykiatrisk Modtagelse de akutte somatiske opgaver, der måtte opstå på hele hospitalet herunder hjertestop, injektionsgivning og assistance ved suturering. Link til Psykiatrisk Modtagelse: Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Psykiatrisk Modtagelse har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sengeafsnittene og de ambulante enheder samt Psykiatriens Kommunale Udrykningstjeneste. Modtagelsen henviser patienter til alkoholrådgivningen og Enhed for Selvmordsforebyggelse. Endvidere samarbejder vi med socialpsykiatrien, politiet og forskellige forsorgshjem. Lægerne fra Børne- og Ungehospitalet visiterer dagligt patienter under 18 år, som er blevet henvist akut til Psykiatrisk Modtagelse. Interne samarbejdspartnere er ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, de ambulante enheder, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken og Alkoholrådgivningen. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Personalet i Psykiatrisk Modtagelse består af: 32 sygeplejersker. 2 social- og sundhedsassistenter. 3 sekretærer. 1 rengøringsmedarbejder. 4/11

5 3 overlæger. 1 patientstøttemedarbejder. Sygeplejestuderende, medicinstuderende, falckredderelever, visiterende læger fra afsnittene og læger under oplæring. I Psykiatrisk Modtagelse er der ansatte med nøglefunktioner: 2 kvalitetssygeplejersker. 2 vagtplanlæggere. 1 klinisk vejleder. Superbrugere i EPJ og Klinisk logistik. 1 arbejdsmiljørepræsentant. 1 tillidsrepræsentant. 6 Safeward nøglepersoner. Psykiatrisk Modtagelse ledes af en funktionsledelse, som består af en afdelingssygeplejerske og en overlæge. De hører under afdelingsledelse P med tilhørende oversygeplejerske og ledende overlæge. Aarhus Universitetshospital Risskov er organiseret ud fra Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger i patientgruppen og hos den enkelte patient, hvilket får betydning for de enkelte behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af patienternes aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, compliance og somatisk sygdom samt fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring. Psykiatrisk Modtagelse skal i forhold til de forskellige problemstillinger og kombinationen af disse: Observere og vurdere patientens psykiske problemstilling og på baggrund heraf henvise til relevant behandlingstilbud også set i relation til somatiske problemstillinger. Yde akut psykiatrisk sygepleje til patienten. Afhjælpe akut forværring af symptomer hos kronisk sindslidende. Abstinensbehandle patienter med alkoholafhængighedssyndrom i op til 2 døgn. De sygeplejefaglige opgaver i Psykiatrisk Modtagelse tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten. Undersøger og sikrer at patientens grundlæggende behov dækkes. Undersøger patienten, indsamler data med betydning for patientens samlede livssituation og dokumenterer i MIDT-EPJ. Er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats. Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe. Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er, at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede. 5/11

6 Udfører lægelige ordinationer. Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer. Behandlingen sker i et samarbejde med patienten og målet med sygeplejen er: At styrke patientens ressourcer. At sikre patienten størst mulig autonomi. At understøtte patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation. Psykiatrisk sygepleje og behandling På Psykiatrisk Modtagelse er den akutte psykiatrisk sygepleje og behandling i centrum. Her arbejdes der med at: Modtage den akutte psykiatriske patient og lave triagering i forhold til psykisk tilstand, selvmordsrisikoadfærd, somatiske problemstillinger, m.m. Behandle og drage omsorg for patienten i den akutte fase herunder vurdering af selvmordsrisiko. Observere og udrede patientens symptomer med henblik på vurdering og visitation til et hensigtsmæssigt behandlingstilbud. Varetage afrusning af medtagne alkoholmisbrugere. Være sikkerhedsnet for psykiatriens brugere ved akut opstået forværring, når deres primære behandlere (eksempelvis de ambulante enheder) har lukket. Understøtte iværksatte tiltag fra eksempelvis de ambulante enheder, de kommunale bostøttetilbud og socialpsykiatrien. Etablere og/eller koordinere sygepleje og behandling af patienten såvel internt som eksternt. Yde telefonisk rådgivning, støtte og omsorg. Varetage det akutte somatiske beredskab døgnet rundt. Sygeplejen er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at det enkelte personalemedlem typisk har ansvar for op til 5 patienter ad gangen alt afhængig af plejetyngden og antallet af patienter i Psykiatrisk Modtagelse. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for at iværksætte og gennemføre det/de behandlingstilbud og andre tiltag patienten tilrådes og får. Her har den studerende mulighed for at arbejde med situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning samt patientsygeplejerelationen i samarbejde med andre faggrupper og sektorer. Vores daglige arbejde er organiseret af en koordinator, hvis funktion er at bevare overblikket, uddelegere arbejdsopgaverne og samle trådene. Koordinatorfunktionen varetager sygeplejepersonalet på skift. Den kliniske praksis Det overordnede tema i 4. semester er Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient og borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Den studerende arbejder med patientens oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge samt klinisk beslutningstagen og lederskab. 6/11

7 På Psykiatrisk Modtagelse vil den studerende gennem patientforløbet få mulighed for at opøve overblik over patientens situation og gennem kommunikation udføre psykiatrisk sygepleje. Patientforløbene skal medvirke til at øge den studerendes ansvar for plejen. Plejeforløbene giver mulighed for at se resultater af egne vurderinger og handlinger og på baggrund heraf justere plejen, hvis der er behov herfor. Den studerende får af daglig og klinisk vejleder træning i klinisk beslutningstagen og lederskab omkring patienten. Patientforløbet er fra indlæggelse til udskrivelse og kan gå på tværs af sektorer og afdelinger. Eksempler på patientforløb: Den studerende modtager patienten sammen med andet personalemedlem. Deltager i samtale med patient og plejepersonen samt i lægesamtale. Hvis patienten skal observeres i modtageafsnittet, viser den studerende patienten rundt, visiterer patientens ejendele, samtaler med patienten. Den studerende i ved starten af det kliniske studieforløb medkontaktperson og er sidst i studieforløbet primær kontaktperson (med anden plejepersonale som bagstopper). Hvis patienten skal indlægges, følger den studerende med patienten på afdeling og deltager i overlevering. Hvis patienten henvises til ambulant forløb i fx alkoholrådgivningen eller ambulante enheder, kan det aftales, at den studerendes deltagelse heri. Metoder De forskellige metoder er med til at udvikle sygeplejerskens evne til at arbejde med klinisk beslutningstagen altså tage kliniske beslutninger i forhold til patienternes sundhedsudfordringer og deres hele sygdomssituation, og den studerende vil deltage i en del af disse. På Psykiatrisk Modtagelse kan følgende kliniske metoder forekomme: Brøset og triagering. Suicidal risikovurdering herunder sikkerhedsplaner og mestringsskemaer. Skærmning og observationsniveau. Safeward. ISBAR. TOKS fokus på somatiske problemstillinger og KRAM-faktorer. Relationsbehandling. Jeg-styrkende sygepleje. Miljøterapi. Konflikthåndtering. Kognitiv behandling. Psykoedukation. Screeninger. Social færdighedstræning. Patientsikkerhed ved hjælp af UTH-registreringer. Af refleksionsmetoder, der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis, kan nævnes: Supervision. Årlige temadage. Sygeplejefaglig vejledning og mentorfunktion. 7/11

8 Kollegial supervision og sparring. Rapport ved hvert vagtskifte, tavlemøde, timeouts og ISBAR. Behandlingskonference. Løbende kurser i konflikthåndtering og deeskalering. Personalemøde og undervisning hver 3. uge. Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som fx sygeplejeprocessen, Brøset, trianguleringskort og mindste middelprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på kliniske sygeplejefaglige områder og problemstillinger, der kan arbejdes med i Psykiatriske Modtagelse: Overgange og patientforløb. Akut psykiatrisk sygepleje til patienter med depression, mani og skizofreni. Patienter med akut opståede psykoser. Kronisk sindslidende med akut forværring af symptomerne. Patienter med personlighedsforstyrrelser. Kriseramte patienter. Patienter med alkoholproblemer. Patienter med dobbeltdiagnoser. Pårørende der har behov for rådgivning og støtte. Etablering, vedligeholdelse og afvikling af en patientrelation. Abstinensbehandling af patienter med alkoholafhængighed/misbrug. Indsigt i antipsykotisk og antidepressiv behandling samt behandling af angstsymptomer. Medicinsk behandling og medicinhåndtering. Samtalen som redskab i psykiatrisk sygepleje. Etiske dilemmaer herunder jura og tvang. Situationsbestemt kommunikation. Pædagogiske interventioner og rådgivning fx via telefon og ved hjælp af videoudstyr. Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Udvikling på sundheds- og velfærdsteknologi. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan der henvises til: Forskningsbiblioteket. Center for Psykiatrisk Forskning. Psykiatrisk Sygeplejeportal. Psykinfo. Kvalitets- og udviklingsafdelingen. Klinisk logistik. 8/11

9 MidtEPJ. 4. Uddannelsesmæssige forhold I Psykiatrisk Modtagelse er det kliniske forløb for 4. semester beskrevet herunder. Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige vil den studerende fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvis i dagvagt, men aften-, natte- eller weekendvagter vil forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Den studerende forventes at være aktiv opsøgende overfor læringsmuligheder og vejledning før, under og efter den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Der er mulighed for faglig refleksion og vejledning med kliniske vejleder og daglige vejledere fra sygeplejepersonalet. En stor del af sygeplejegruppen er sygeplejersker, der er uddannet professionsbachelorer og har skrevet bachelorprojekt inden for psykiatrien. Andre har specialuddannelsen indenfor psykiatri, klinisk vejlederuddannelsen og anden bred klinisk baggrund. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering. 9/11

10 introducerer til, giver vejledning og evaluerer det obligatoriske forudsætningskrav altså en situationsbestemt kommunikation med en patient i samarbejde med underviser og medstuderende. I Modtagelsen findes et stort flow af visiterende læger/psykiatere, læger under oplæring, medicinstuderende, sygeplejestuderende på 4. semester og redderelever. Der er derfor gode muligheder for tværfaglige diskussioner og refleksioner. Såvel de studerende, som klinisk vejleder har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Den uddannelsesansvarlige, Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, HR og Uddannelse. Hun kan kontaktes på mail: liliabra@rm.dk eller tlf.: Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: Til vejledningsmøderne med den kliniske vejleder har ajourført sin Praktikportal. Har forholdt sig til den individuelle kliniske studieplan, således at denne sammen med Praktikportalen danner udgangspunkt for dagene. Overholder tidsfrister for aflevering af forudsætningskrav (kommunikationsopgaven) og forbereder sig til en gennemgang. Planlægger emner/temaer til vejledning og undervisning. Deltager aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet i Semester 4 på Psykiatrisk Modtagelse. Bevidst arbejder med at omsætte teoretisk læring til praksis og at tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje på Modtagelsen. Er ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning. Krav vedrørende klinisk pensum Den kliniske pensumliste ( sider) fra Psykiatrisk Modtagelse sendes med velkomstbrevet og den studerende opgiver selv sider, som løbende dokumenteres i Praktikportalen. Forudsætningskrav For at blive indstillet til den interne teoretiske prøve på skolen skal den studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Udarbejde individuel klinisk studieplan inden for de 2 første uger af klinikken, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviser. Studieplanen skal løbende ajourføres i Praktikportalen. Være gennemsnitlig til stede 30 timer pr. uge i det kliniske undervisningsforløb og være studieaktiv svarende til gennemsnitlig 40 timer pr. uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Overholde aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. 10/11

11 Deltage aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement, initiativ og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for 4. semester. Deltage aktivt og få godkendt obligatorisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og sygeplejelærer. Møde forberedt til planlagte ugesamtaler. Arbejde bevidst med at inddrage teoretisk læring i praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Identificere og arbejde med egne udviklingsbehov. Dokumentere selvvalgt pensum i Praktikportalen senest 14 dage før intern klinisk prøve. Pensumlisten skal godkendes af klinisk vejleder. 11/11