Helt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:
|
|
- Michael Lauritsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Prioritering mellem engarealer til naturfremmende landbrugsdrift Dynamoprojektet i Viborg Amt - naturplaner og SFL-områder Ved Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, april 2006 Forskelligt potentiale for naturfremmende drift Ofte er der flere arealer med behov for naturvenlig pleje end der er midler til. Derfor må der foretages en prioritering mellem arealerne. Det kan også være relevant at prioritere mellem arealer, til henholdsvis naturvenlig drift og til mere intensiv drift. På arealer med høj naturkvalitet er det vigtigt at driften fortsættes, da naturtypen eng har behov for driftskontinuitet. Hvor disse arealer har været udsat for højere næringsstofpåvirkning end tidligere, kan der desuden være behov for, at der også fjernes flere næringsstoffer. Det kan ske ved at der tages høslæt. På andre arealer er der brug for naturgenopretning, det kan dreje sig om: 1) at fremme den naturlige engflora på et areal, der er ved at gro til på grund af manglende drift; 2) at fremme den naturlige flora på et areal, der har været drevet mere eller mindre intensivt gennem en årrække. Mange steder kan man direkte ud fra plantebestanden vurdere, hvor gode muligheder der er for at genetablere en høj naturkvalitet. På arealer med ensartet, kulturpåvirket vegetation, kan det imidlertid være vanskeligt at vurdere, hvilke arealer, der har størst chance for at opnå en høj naturkvalitet på længere sigt. Her kan det være nyttigt at inddrage et indikatorsystem. Helt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på: 1) at finde nogle områder med et udvalg af de ønskede engarter, som har mulighed for at få en større udbredelse i området 2) at finde de nærmeste omgivende engarealer, hvor miljøforholdene er tilstrækkeligt gunstige, til at arterne har en chance for at etablere sig Areal med høj botanisk naturkvalitet Frø af engarter har generelt en kort levetid i jorden og retablering af natur beror på eksisterende naturarealer med frøkilder af engarter, hvorfra frø kan sprede sig og etablere planter, hvor forholdene er tilstrækkeligt gunstige. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 1 af 11
2 I en undersøgelse af en række engarealer på humusholdige jorde blev der fundet sammenhænge mellem botanisk naturkvalitet og udvalgte indikatorer som vist i oversigten. Alle arealerne, der indgik i undersøgelsen, var i landbrugsmæssig drift. Negativ botanisk naturkvalitet Stor andel af kulturarter Korreleret til: Højt produktionsniveau Højt niveau af N-gødskning Høj N-mineralisering i jorden Højt niveau af P i afgrøden Positiv botanisk naturkvalitet Høj diversitet og stor andel af engarter Korreleret til: Relativ høj sommervandstand Relativ højt C/N-forhold i jorden Kontinuert drift i en årrække Højt niveau af K/P-forholdet i afgrøden På figuren er skitseret et engområde. Det skraverede felt indikerer et område med en høj botanisk diversitet, med en række arter, der naturligt hører hjemme i enge. Det vil derfor være relevant at satse på en naturvenlig drift i nærheden af dette område, således at engarterne kan brede sig til et større område. Hvis alle de øvrige engparceller A-I har en ensartet kulturpåvirket plantebestand kan der benyttes indikatorer til prioritering mellem arealerne. A B C D E F G H I Figur 1. Skitse af et område med en række engparceller. Det skraverede felt er et område med høj botanisk naturkvalitet. Indikatorsystemet skal vise, hvilke af de omkringliggende arealer, der egner sig bedst til en naturfremmende drift. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 2 af 11
3 Afprøvning af indikatorsystemet i Nørreå-dalen Både i naturplan-projektet og SFL-projektet indgår større arealer ved Nørreåen. I begge projekter er der i udvalgte engarealer udtaget jord og planteprøver til afprøvning af indikatorsystemet til støtte ved prioritering mellem engarealer. Jordprøverne blev undersøgt for N-mineraliseringsrate ved at inkubere jorde ved 20 o C i fire uger og sammenholde N-min før og efter inkubering. Jordprøverne blev således sammenlignet under standardiserede forhold. Desuden blev jordprøverne karakteriseret ved C/N-forhold, og planteprøver, indsamlet sidst i juni måned, blev undersøgt for K/P-forhold. Desuden blev der sidst i juni målt bladlængde på kær-tidsel voksende på arealerne, idet der forventes, at sådanne simple målinger ville give en indikation for jordens næringsstofniveau. Målinger i potteforsøg har vist at metoden er velegnet. Ved vurdering af arealerne fra Nørreå-området blev engarealerne rangordnet ud fra indikatorer for positiv botanisk naturkvalitet, således at et areal hvor planterne har en høj K/P værdi har en høj værdi, hvor jorden har en høj værdi for C/N-forholdet og en lav mineraliseringsrate ligeledes en høj værdi. Rangordning af K/P-forholdet blev sammenholdt med rangordning fra N-mineraliseringsrate og C/N-forholdet i jorden. Som det fremgår af figuren var der bedst sammenhæng mellem K/P-forholdet og N- mineraliseringsraten. Der var mindre god sammenhæng til C/N-forhold og længde af blade fra kær-tidsel. Prøver udtaget i vældområder viste mindre god sammenhæng og er udeladt i figur 2. N-rate/Kær-tidsel 15 Sammenhæng mellem indikatorværdier N-rate / kærtidsel N-rate (Kg/ha/dg) Kærtidsel (K/P) CN-forhold (jord) N-rate (Kg/ha/dg) kærtidsel (K/P) CN-forhold (jord) K/P i vegetationen Figur 2. Observationer fra Nørreå-området eksklusive vældområder. De anvendte arealer er rangordnet for hver indikator ud fra positiv botanisk naturkvalitet, hvor 15 er bedst. K/Pforholdet på x-aksen og henholdsvis N-rate og kær-tidsel på Y-aksen. Med hensyn til kær-tidsel var det ikke muligt at finde kær-tidsel på samtlige arealer. Den dårlige relation mellem kær-tidsel og K/P-forholdet kan muligvis skyldes tidspunktet for indsamling af planteprøverne. Alt i alt var det muligt at rangordne arealerne. Det må dog erkendes, at man skal forholde sig kritisk til resultaterne og vurdere forholdene omkring målinger, der falder uden for rammerne. Ved prioritering mellem arealerne har vi lagt Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 3 af 11
4 hovedvægt på K/P forhold i vegetationen og N-mineraliseringsrate. Dernæst er C/Nforholdet vægtet. Tabel 1 Gennemsnit og interval for de forskellige målinger på arealerne ved Nørreåen, sammen med de arealer der danner baggrund for indikatorsystemet. Høj K/P-forhold i vegetationen, lav N-mineraliseringsrate i jorden og kær-tidsler med små blade indikerer højt naturpotentiale. Arealer ved Nørreåen Arealer til baggrund for indikator-systemet Gns. Interval Gns. Interval K/P-forhold i planterne 5,0 1,4-10,5 6,0 3,6-9,9 N-mineraliserings rate 2,3 0,3-5,9 2,6 0,4-6,9 ved 20 o C C/N-forhold i jord 16,9 10,8-28, Længde af længste blad hos kær-tidsel Som det fremgår af tabellen var arealerne ved Nørreåen sammenlignelige med arealerne, der indgik i undersøgelsen til baggrund for indikator-systemet med hensyn til størrelsesorden af de udvalgte variable. Derimod var arealerne ved Nørreåen forskellige fra det oprindelige datamateriale ved at en del af engene ikke havde været i drift i en årrække. Hvis plantematerialet efterhånden er meget forskelligartet, kan man forvente at der opnås mere sammenlignelige data ved at indsamle jord og teste ved hjælp af et simpelt potteforsøg. Det er f.eks. tilstrækkeligt at udså en enkelt art og vurdere plantens størrelse efter 1-2 måneders vækst. Her er arbejdsbyrden at indsamle jord og passe den udsåede planteart gennem nogle uger, men til gengæld kan man vælge at prioritere blot ud fra plantevæksten og undlade de kemiske analyser. Prioritering mellem arealer ved Nørreåen Ved prioritering mellem arealerne er de botanisk interessante arealer indtegnet i naturplanprojektet, se kort kort over arealerne i Naturplanprojektet arealerne øst for Vejrum Bro (figur 3) og et kort over arealerne i SFL-projektet arealerne vest for Vejrum Bro(figur 4). Arealer indtegnet med rødt i naturplanprojektet, er engarealer med mange forskellige engarter. På arealerne i SFL-projektet er der ikke så mange forskellige engarter, men de mest interessante arealer er indtegnet med orange. De gule markeringer på kortene viser den prioriterede rækkefølge af arealer med potentiale for øget natrukvalitet. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 4 af 11
5 Figur 3: Vejrum Bro Øst: Arealer med mange engarter frøkilder Arealer med potentiale for øget naturkvalitet - miljø 4 D C 1 B 5 A Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 5 af 11
6 Figur 4: Vejrum Bro Vest: Arealer med en del engarter frøkilder Arealer med potentiale for øget naturkvalitet - miljø B A C Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 6 af 11
7 Naturplanområdet bevare enge med høj botanisk naturkvalitet Der er som nævnt behov for, først og fremmest, at passe på de gode botaniske lokaliteter, altså de arealer der er mærket med et rødt mærke (A-D). Det er ret forskellige områder, og der er ikke indlagt nogen prioritering blandt disse arealer. Areal A: Er i drift med afgræsning, og har det som sådan udmærket. Areal B: Er ikke længere i drift her er det vigtigt at græsning/slæt genoptages. Areal C: Pilekrat kant med forskellige arter her er det nabomarken, der bør ryddes og pilekrattet på areal C kan vokse videre som hidtil. Når arealer får lov at henligge lang tid, vil de gamle piletræer vælte og derved skabe lysninger i pilekrattet. Areal D: Vældområde det er så vidt vides nu inddraget i afgræsning. Naturplanområdet genopretning af arealer, med højt potentiale: Areal 1: Er i græsning dvs. drift ok. Areal 2 og 3: Her mangler drift, og det vil være relevant at disse arealer græsses samlet med B således at frø kan sprede sig fra de bedste steder og ud over alle disse folde. Areal 4: Afgræsses nu og gerne med adgang til D, hvor der er flere arter. Problemet kan være at skaffe forbindelse mellem de to arealer. Areal 5: Har ikke været i drift i en årrække. Ellemose domineret af mjødurt - med temmelig blød bund, idet græsdækket er meget ødelagt. Der er en høj kvælstof mineralisering, og det vil være relevant at der suppleres med slæt, hvis det er muligt i tørre perioder. Efter en periode hvor arealet udpines med slæt kan arealet overgå til ren afgræsning, sammen med 2 og 3. Areal 6: Her mangler drift. Er nu domineret af mose-bunke og lyse-siv. Det er ligesom areal 5 et areal med høj kvælstof mineralisering, og det vil være relevant at tage slæt på arealet gennem en årrække evt. kombineret med afgræsning. Dette areal er mere tørt end areal 5, med en sammenhængende græssål og således stadig relativt let at inddrage i driften. Det er domineret af mose-bunke og lyse-siv, dvs. disse arter optræder som problemarter, og også af den grund vil det være fordelagtigt med slæt indtil vegetationen er mere alsidig. SFL-området bevare enge med høj botanisk naturkvalitet: Som nævnt var der ikke så mange forskellige engarter på arealerne i SFL-projektet, vest for Vejrum Bro. De mest interessante arealer er indtegnet med orange. Bogstaverne A, B og C angiver ikke nogen prioritering mellem disse arealer. Areal A: Har tilsyneladende været brugt til slæt og afgræsning tidligere, men her er der brug for at driften genoptages. Areal B og C: Disse arealer er i drift med afgræsning. SFL-området genopretning af arealer, med højt potentiale: Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 7 af 11
8 Areal 1: Afgræsset og afpudset i nordlige del. Resten afpudses og inddrages i græsning. Areal 2: Er ikke I drift. Afpudses og inddrages i afgræsning. Areal 3: Benyttet til slæt og afgræsning indenfor en kortere årrække. Drift genoptages. Areal 4: Afgræsses. Denne drift fortsættes. Areal 5: Afgræsses. Det vil være relevant at kombinere med slæt, da kvælstof mineraliseringen er høj. Areal 6: En mindre del er afgræsset, resten er ikke i drift. Også dette areal har en høj kvælstof mineralisering, og her vil en drift hvor slæt indgår også være relevant. Afhængig af, hvor mange græsningsdyr, der kan skaffes kan arealerne inddrages i prioriteret rækkefølge. Det skal huskes, at der har været problemer med fåregræsning og leverikter på arealerne 3 og 6 i naturplanområdet. For at øge den botaniske naturkvalitet er det vigtigt at de naturmæssigt prioriterede arealer ikke gødes, da dette er med til at højne mineraliseringsraten og dermed sænke naturkvaliteten. I starten af naturgenopretningen kan antal af dyr og længden af græsningssæsonen øges, således at der græsses hårdt, hvilket kan være med til at reducere omfanget af kulturarter og andre dominerende arter, så der bliver plads til indvandring af nye arter. Senere er der behov for lavere græsningstryk og variation af græsningstidspunkter, hvilket giver nye arter mulighed for at afblomstre og dermed sætte frø. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 8 af 11
9 Arter pr m Udvikling i artsantal pr Sydeng, gødet , ekstensiv græsning Nordeng, ugødet , ekstensiv græsning Buttenschøn og Buttenschøn, 2000 Figur 5. Udviklingen i antal arter på forskellige enge. Perspektivering Det at prioritere mellem arealerne er relevant. Der findes flere eksempler på manglende effekt af store anstrengelser med ekstensiv drift med henblik på at fremme naturkvalitet. Effekten udebliver når man glemmer, at der skal være frøkilder til stede, og når man glemmer at der skal være et tilstrækkeligt godt og næringsfattigt miljø for at planterne kan få fodfæste. Forhistorien har betydning for fremtidens muligheder. Driftshistorien har betydning for antal arter og det at vende tilbage til ekstensiv græsning er ikke ensbetydende med at alle de gamle engarter straks vender tilbage. Den miljømæssige påvirkning af arealet har stor effekt på hvor hurtigt udviklingen mod en mere alsidig flora vil foregå. Et eksempel kan ses i figur 5. De viste arealer er begge inde i en positiv udvikling mod flere engarter per arealenhed, men det går langsomt, og i det omfang man kan starte med de bedst egnede arealer går det hurtigere. Disse målinger viser også tydeligt, at det er vigtigt at passe på de arealer, hvor der allerede er en høj botanisk mangfoldighed. Der er således forskellige relevante hensyn, når driften af engarealer skal prioriteres. Disse hensyn er skitseret i figur 6. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 9 af 11
10 Engareal Hvis naturpræget: Driftskontinuitet et væsentligt element Hvis kulturpræget: Vurdere lokalitet og potentiale for botanisk naturgenopretning Optimer animalsk produktion under de givne rammer Mindre vådt Meget vådt stagnant vand Tørveopbygning Indikatorsystemet: God mulighed for botanisk naturkvalitet Indikatorsystemet: Ringe mulighed for botanisk naturkvalitet Drift, der fremmer botanisk naturkvalitet - specificeres ud fra udgangssituation (Frøkilder, dominerende arter, problemarter, mulighed for samgræsning af flere enge) Miljøvenlig produktion (småpattedyr, fugle, landskabspleje) Optimere animalsk produktion under de givne rammer Figur 6. Skitse til en overordnet beslutningsgang ved prioritering af engens drift. Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 10 af 11
11 Referencer: Buttenschøn, R.M. & Buttenschøn, J Retablering af ferske plantesamfund ved ekstensiv græsning belyst ved eksempler fra Mols Bjerge. Flora og Fauna, 106. årgang, hæfte 3+4, Buttenschøn, R. & Nielsen, L Jordbrugeren som landskabsforvalter. Rapport udarbejdet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet, ISBN pp. Hald, A.B., Nielsen, L., Debosz, K. & Badsberg, J.H Restoration of degraded lowlying grasslands Indicators of the environmental potential of botanical nature quality. Ecological Engineering, 21, Nielsen, A.L Natur og landbrug på engarealer. I: Hels, T. Nilsson, K., Frandsen, J.N., Fritsböger, B. og Olesen, C. R.: Grænser i landskabet, (Odense Universitetsforlag) Nielsen, L, Hald, A.B. & Buttenschøn, R.M Beskyttede ferske enge: Vegetation, påvirkninger, pleje, naturplanlægning. Skov- og Naturstyrelsen, 87 pp. Nielsen, L., Hald, A.B., Hoffmann, C.C. & Olsen, H Perspektiver for drift af ferske enge. DJF rapport, markbrug nr. 91, Lisbeth Nilsen, april 2006, Natur & Landbrug, Side 11 af 11
Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereKombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr
Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker
Læs mereDrift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:
Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereSmag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet
Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereSmag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej
Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej A. Arealbeskrivelse og udpegninger Området er ryddet og hegnet til afgræsning i sommeren 2013. Området er
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereLilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009
Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov
Læs mereBilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper
Bilag 3. Effekt af årlig biomassehøst på udvikling i naturkvalitet, produktion og høst af næringsstoffer på udvalgte vegetationstyper I dette bilag vises de grundlæggende resultater fra en undersøgelse
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereRumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl
Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug
BAGGRUNDSNOTAT: er ved forskellig drift af lavbundsjord Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug 2012 er ved forskellig drift af lavbundsjord Det er begrænset hvor mange danske undersøgelser, der er udført med
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereBiomasseproduktion på danske naturarealer
Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt A. Arealbeskrivelse og udpegninger Naturområdet udgør et stykke af ådalen langs Storå samt en smal sidedal
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereErstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.
Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen Kort om Silkeborgmotorvejen Ca. 24 km i Silkeborg Kommune Ca. 22 beskyttede naturområder ( 3) berøres Ca. 20 ha. erstatningsnatur
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi
www.natlan.dk Status for aktiviteter 215 i projektet NaNuDrive: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS (produktion,
Læs mereEn økologisk botaniker-vinkel på forvaltning for engfugle
En økologisk botaniker-vinkel på forvaltning for engfugle Af Anna Bodil Hald Resume Engfugle lever og yngler på vore ferske enge og strandenge. De har brug for føde til sig selv og især til deres unger
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereBaggrunden for etablering af græsningsselskabet
2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det
Læs mereOPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER
OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE
Læs merePartnerskabsprojekt i Lilleådalen:
Partnerskabsprojekt i Lilleådalen: Naturgenopretning af vældengene langs Lilleåen, mellem Hårvadsbro og Hinnerup. Formidling og dokumentation. Naturkonsulent Anna Bodil Hald. August 29. www.natlan.dk Projektetresumé
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereFugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.
Plantesamfundet fugtig eng dækker over drænede og moderat næringsbelastede enge, hvor der med års mellemrum foretages omlægning og isåning af kulturgræsser og kløver. Vegetationen er præget af meget almindelige
Læs mereAnbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose
Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs mereUniversity of Copenhagen. Jordbrugeren som landskabsforvalter Buttenschøn, Rita M.; Nielsen, L. Publication date: 2004
university of copenhagen University of Copenhagen Jordbrugeren som landskabsforvalter Buttenschøn, Rita M.; Nielsen, L. Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereBetydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder
Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske
Læs mereForslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd
Forslag til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd -Udkast til naturfremmeplan matrikel 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Lokalitet: Matr. 1i m.f. Sparresholm Hdg., Toksværd Rekvirent
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereBILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat
BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup
Læs mereKultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.
e er intensivt udnyttede, fugtige græsmarker, der jævnligt drænes og gødskes og er domineret af udsåede kulturgræsser og kløver. findes på intensivt udnyttede lavbundsjorder i hele landet. Arterne i kultureng
Læs merePleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via
Re f Dato 19. december 2014 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade 30 1780 København V Sendt via e-mail baeredygtighed@naturerhverv.dk Høring over udkast til bekendtgørelse
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs mereSmag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme
Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme A. Arealbeskrivelse og udpegninger Størstedelen af arealet har ligget uden afgræsning i 10 år før der blev etableret
Læs mereVil du gerne pleje natur?
Vil du gerne pleje natur? Og samtidig sikre at dine bøffer har haft et godt liv i naturen? - Ja, så er det måske noget for dig at blive medlem af en naturplejeforening! Græsningsselskaber - naturplejenetværk
Læs mereJersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje
Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje Opsummering.. 2 Indledning. 5 Lokaliteter. 5 Kalve og ko på græs. 9 Græsningsarealer plantesammensætning hvad spiser de?...
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNy eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar Søren Nordahl Hansen, biolog
Ny eller overset natur hvorfor nu det? 15. januar 2015 Oplæg om Viborg Kommunes erfaringer med statens 3-gennemgang Baggrund om 3-registrering i Viborg Kommune Resultat af statens gennemgang i Viborg Kommune
Læs mereNaturpleje. Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg
Naturpleje Teamleder Jaap Boes Sundhed, velfærd & fødevaresikkerhed VFL Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 151 Ramsø Mose Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 151
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Natur og Miljø Att: Pia Holm Nielsen Allan Lihme OB Muusvej 17 3520 Farum Dispensation til retablering af afvandingsgrøfter på matr.nr. 1kq og 1fq,
Læs mereOPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs merePartnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:
Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug: Sorø Kodriverlaug lærer god naturpleje, formidler og driver flere arealer i nye folde til naturpleje. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald. September 2008. Projektetresumé
Læs mere22-01-2015. Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem
Naturværdier ved Haraldsted Sø og Gyrstinge Sø - hvordan kan vi opleve og beskytte dem Anne-Marie C. Bürger og Jon Feilberg Januar 2015 1 Naturværdier Er forskellig fra person til person Er forskellig
Læs mereOVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE
OVERBLIK OVER NATURENS TILSTAND BESIGTIGELSER I VEJEN KOMMUNE Bettina Nygaard, Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Aarhus Universitet BESIGTIGELSER AF 3-OMRÅDER Vejen kommune Basis Udvidet Fersk
Læs mereNaturgenopretning af overdrev
Dias 1 Oplæg af Anne Katrine Dahl-Nielsen Naturgenopretning af overdrev Opgivne agre Nåleplantagerydninger Dias 2 Introduktion Lidt om mig Katrine Dahl-Nielsen Nyuddannet biolog Relevante projekter Speciale
Læs mereTeknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4
Læs mereGrundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 187 Kystskrænter ved Arnager Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 187 Kystskrænter
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereBaggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune
Natur og Landskab, 18-04-2013 Baggrund, forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Kæmpe-bjørneklo er en ikke hjemmehørende planteart, som breder sig aggressivt
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereNotat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven
Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereBESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Læs mereSmag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A
Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A A. Arealbeskrivelse og udpegninger Folden er på ca. 11 ha og inkluderer beskyttet natur i ådalen langs Kastbjerg Å. Området
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs merePlejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereSønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse
Sønder Feldborg Plantage N63 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af området... 2 2. Udpegningsgrundlag... 3 3. Foreløbig trusselsvurdering... 3 4. Modsatrettede interesser... 9 5. Naturforvaltning og pleje...
Læs mereFattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 3
Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe
Læs mereNaturgradienter i enge på tørveholdig bund
Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereØllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner
Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange
Læs mereNatura2000 Indsatsplan. Strandtudse
Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen
Læs mere