DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2019

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2019"

Transkript

1 MENTAL SUNDHED FYSISK AKTIVITET OVERVÆGT ALKOHOL TOBAK EN SUND START PÅ LIVET LIGHED I SUNDHED EN PLADS I FÆLLESSKABET LIGE MULIGHEDER FOR AT LEVE ET SUNDT OG AKTIVT LIV DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2019 FOR JAMMERBUGT KOMMUNE VER

2 Sundhed fra pejlemærker til handlinger Dette hæfte er et oplæg til drøftelse af, hvordan vi forbedrer sundheden blandt kommunens borgere med et særligt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. De sundhedspolitiske pejlemærker beskrevet på næste side er blevet til med inspiration fra den eksisterende sundhedspolitik, Jammerbugt Kommunes vision og KLs oplæg Forebyggelse for fremtiden. Læsevejledning: De overordnede linjer i sundhedspolitikken i Jammerbugt kommune kan læses på siderne 2-6. På side 8-17 kan du læse mere indgående om fokusområderne mental sundhed, tobak, alkohol, fysisk aktivitet og overvægt. På side har vi kortlagt de indsatser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler i forhold til de nævnte fokusområder. På bagsiden bliver du og din forening, bestyrelse, virksomhed eller andet inviteret til Folkesundhedsmøde, hvor vi har brug for jeres hjælp til at debattere sundhed og til at samskabe nye løsninger. Jammerbugt Kommunes vision Vi går efter forskellen Mere i gang - flere i gang Dit gode liv Vi gør det på Jammerbugtsk KL - Forebyggelse for fremtiden. Alle skal have mulighed for et sundt liv fælles ansvar og kvalitet i indsatsen Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring Alle unge skal have plads i fællesskabet og komme godt på vej i uddannelse og job Flere skal vælge et røgfrit liv, og ingen børn og unge skal begynde at ryge Flere skal drikke mindre, og ingen børn og unges liv skal skades af alkohol Flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel Forudsigelighed gør det begribeligt Delagtighed giver mening Følelse af sammenhæng Belastningsbalance gør det håndgribeligt Om sundhed Sundhed er et bredt og rummeligt begreb, hvor det gode liv handler om mere end det at være fysisk rask. Det handler i lige så høj grad om trivsel og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige udfordringer. Helt grundlæggende for denne mestring er en god mental sundhed, hvor den enkelte borger oplever sammenhæng, overskuelighed og mening i hverdagen, og dermed får mulighed for selv at skabe grundlaget for det gode liv. I forbindelse med sundhedspolitikken er der særligt fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, som er er to forskellige ting, der hænger uløseligt sammen. I forebyggelse er målet at holde folk raske ved at undgå sygdom. I sundhedsfremme er målet at styrke følelsen af sammenhæng med andre ord livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud. 2 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

3 Pejlemærker for sundhedspolitikken Det gode liv handler for os i Jammerbugt Kommune om mere end dét at være fysisk rask. Det handler i lige så høj grad om psykisk velvære, gode relationer og et nærmiljø, der giver mulighed for både fysisk og social trivsel. Vi tror på, at såfremt den enkelte borger oplever at kunne mestre sit liv og ser en sammenhæng og mening i hverdagen, vil det medføre en høj grad af livskvalitet og dermed skabe grundlaget for det gode liv. Formål Formålet med sundhedspolitikken er at sætte retning for arbejdet med at øge sundheden blandt kommunens borgere. Et arbejde, der tager sit udgangspunkt i, at alle skal have mulighed for at leve et sundt liv, og at det er et arbejde vi er fælles om - borger, erhvervsliv, foreninger, frivillige og kommunens mange afdelinger. Med politikken vil vi sikre gode rammer for arbejdet med at skabe lokal sundhed og trivsel, således at vi kan leve op til kommunens overordnede målsætning om at borgerne: Lever længere Har flere gode leveår Får lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv Lige muligheder for at leve et sundt og aktivt liv Det skal være nemt at leve et sundt liv. Viden om sundhed er en grundlæggende forudsætning for, at kommunens borgere er rustede til at træffe sunde valg. Mange borgere er hver dag i kontakt med kommunen, og derfor er det oplagt at viden om sundhed skal være en naturlig del af kommunens drift og løsning af opgaver. Borgerne påvirkes af det nærmiljø de møder i deres hverdag. Derfor skal vi som kommune have fokus på planlægning og udnyttelse af de fysiske rammer og vores skønne natur, således at der i nærmiljøet er muligheder for at indgå i fællesskaber og være fysisk aktiv. Dette skal fremmes af succesfulde partnerskaber, hvor forvaltninger, erhvervsliv, frivillige, foreninger og den enkelte borger tager ansvar for vores fælles mål om at skabe en sundere kommune. Lighed i Sundhed Vi har alle et ansvar for at tage hånd om vores egen sundhed. Men der er ikke altid tale om lige muligheder, for nogle borgere er mere sårbare og har derfor brug for særlig støtte til at leve et sundt liv. Skal alle borgere have lige muligheder for at leve et sundt liv, må vi derfor turde prioritere indsatser for de borgere, som har allermest brug for det. I et bredt samarbejde med erhvervsliv, frivillige og foreninger skal vi også motivere de borgere som selv kan. En sund start på livet Grundlaget for en sund og aktiv levevis skabes allerede i barndommen, og børn har brug for gode rollemodeller for at lære dette. Med en tidlig og forebyggende indsats skabes et godt fundament, der fremmer muligheden for trivsel, udvikling og læring. Det er en særskilt målsætning, at vores børn og unge skal trives og vokse op uden påvirkning af røg, alkohol og stoffer, og at forældrene oparbejder viden om at leve et aktivt liv med henblik på at tage vare på egen og andres sundhed. En plads i fællesskabet Trivsel og god mental sundhed hænger uløseligt sammen med at have en plads i fællesskabet. At leve et aktivt liv sammen med andre er en måde at fremme trivsel og mental sundhed. I partnerskab med foreninger og frivillige vil vi udbygge de mange muligheder, der allerede er for at leve et aktivt liv. Ingen skal stå uden for fællesskabet, det gælder både i vores daginstitutioner, på vore skoler, ungdomsuddannelser, i voksenlivet og i alderdommen. Dét at have en uddannelse og et arbejde er et vigtigt element i dét at være en del af fællesskabet. Vi ved, at det har stor betydning for muligheden for at leve et sundt liv, ikke mindst har det afgørende betydning for vores mentale sundhed. Den mentale sundhed har her et særskilt fokus, fordi god mental sundhed også øger muligheden for at få et arbejde eller en uddannelse. Derfor vil vi fortsat have fokus på at skabe helhedsorienterede løsninger i et tværgående samarbejde mellem erhvervsliv, foreninger, frivillige, borgere og forvaltninger. Vi vil fortsat samtænke vores beskæftigelsesindsats med vores sundhedsindsats, og som noget særligt prioritere vores aktive ungeindsats og understøtte det gode ungeliv med sundhedsfremmende miljøer. [9. DECEMBER 2018] 3

4 Fokusområder, tal og fakta For at leve op til den overordnede målsætning om at flere skal leve længere og have flere gode leveår vil vi systematisk integrere sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af opgaveløsningen i hele kommunen, og dermed under alle politiske udvalg. Det gør vi ved at involvere erhvervsliv, foreninger, frivillige og borgerne i samskabende processer. Den opgave vi har givet os selv bliver ikke løst i morgen; det handler om det lange seje og nytænkende træk. Derfor vil vi fremadrettet fokusere vores indsatser i forhold til de data vi har fra sundhedsprofilen og indsamlede data fra praksis, og investere dér, hvor vores indsatser giver størst mulig sundhedsmæssig effekt i form af flere gode leveår for borgerne i Jammerbugt kommune. Vi går efter forskellen og for os vil den bestå i: at flere lever røgfrit og at ingen børn og unge begynder at ryge at flere drikker mindre og ingen børn og unges liv må skades af alkohol at flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel at flere er fysisk aktive og at langt færre er overvægtige Hvad dør vi af - og hvad lever vi med? På landsplan viser sundhedsprofilen, at vi lever længere; men vi får ikke flere gode leveår. Opgørelser over risikofaktorer for tab af middellevetid viser at vi taber leveår især på grund af rygning, alkohol og fysisk inaktivitet. Tab af gode leveår og sygedage på grund af udvalgte sygdomme skyldes i høj grad muskelskelet lidelser og dårlig mental sundhed. Antal sygedage pr. år for udvalgte sygdomme: Lænderygsmerter Nakkesmerter Slidgigt Angst og depression Risikofaktors betydning for tab af middellevetid: Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol mænd Alkohol kvinder Dårligt mentalt helbred mænd Dårligt mentalt helbred kvinder Svær overvægt 39 mdr. 13 mdr. 15 mdr. 7 mdr. 4 mdr. 7 mdr. 2 mdr Selv om vi bliver ældre får vi ikke flere gode leveår 4 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

5 Sundhedsprofil for Jammerbugten Den Nationale Sundhedsprofil er en dybdegående undersøgelse i 2010, 2013 og 2017, der beskriver danskernes vurdering af eget helbred. Sundheden i Jammerbugt Kommune er især udfordret af overvægt, fysisk inaktivitet og flere elementer i dårligt mentalt helbred. Jammerbugt Kommune Regionen Andel med: Daglige rygere Højrisiko alkoholforbrug Fysisk inaktiv Overvægt og svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ofte eller en gang imellem ensom Sover dårligt Højt stress niveau Mindre godt/dårligt helbred Kilde: Sundhedsprofil 2010, 2013 og ALKOHOL Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 380 mia kr Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 7,7 mia kr SVÆR OVERVÆGT Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 1,8 mia kr Samfundsøkonomiske konsekvenser af centrale risikofaktorer - set på landsplan Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 7,8 mia kr RYGNING Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 10 mia kr Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 29 mia kr DÅRLIG MENTAL SUNDHED Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 7,1 mia kr Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 22 mia kr FYSISK AKTIVITET Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 5,3 mia kr Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 11 mia kr ENSOMHED Ekstra årlig omkostning til behandling og pleje 2,2 mia kr Ekstra årlig omsætning til tabt produktion 7 mia kr [9. DECEMBER 2018] 5

6 Sundhedsmetode og proces Alle skal med - på forskellig måde Den metode vi vælger til at understøtte vores pejlemærker og strategi er at koordinere det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, hvor erhvervsliv, foreninger, frivillige og forvaltninger er sammen om at nytænke indsatser og tiltag. Mangfoldigheden vil yde et stærkt bidrag til samskabelse af meningsfulde, innovative og lokalt forankrede muligheder og løsninger, som alle kan se sig ind i. På denne vis bliver den enkeltes bidrag i bestræbelserne for at forbedre sundheden tydelig og vedkommende. Som et middel til at opnå dette vil vi i øge kendskabet til nuværende indsatser og tiltag, for derigennem at lære af hinanden, lade os inspirere og opdage nye muligheder for at gentænke og samskabe vores sundhedsfremmende indsatser. Med inspiration fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vil vi derfor beskrive vores eksisterende indsatser for at skabe et solidt udgangspunkt for denne proces. Folkesundhedsmøde januar 19 Startskuddet for processen foregår på et Folkesundhedsmøde med deltagelse af foreninger, frivillige, erhvervsliv, borgere, politikere og forvaltninger i januar Her vil der være lejlighed til at komme med forslag til indsatser, emner eller områder der med fordel kan gentænkes i regi af den nye sundhedspolitik. Disse forslag vil tilgå en sundhedsbank, hvorfra indsatser hvert år vil blive vurderet og prioriteret af Den sundhedsstrategiske tænketank, hvorefter 17.4 udvalget for sundhed rådfører indstillinger inden de besluttes af kommunalbestyrelsen. Intentionen er at nye indsatser skal være præget af mod til at prioritere og gå nye veje. For at sikre at vi er på rette vej med de nye indsatser indsamles data løbende, således at vi følger med i om indsatserne har den ønskede effekt og står mål med investeringerne. Der afholdes folkesundhedsmøde den 28. januar i Brovsthallen med sundhedspanel, dialogboder mv., se mere information på bagsiden. Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Forebyggelsespakkerne indeholder tal på sundhedsudfordringer og -økonomi samt faglige anbefalinger af rammer og indsatser, som kan understøtte en systematisk sundhedsfremmeog forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Anbefalingerne bygger på bedste viden og findes i grund- og udviklings niveau Anbefalinger på grundniveau kan oftest implementeres inden for den eksisterende opgaveløsning Det anbefales, at kommunerne som et minimum arbejder med grundniveauerne Bagest i debatoplægget har forvaltningen kortlagt indsatserne i forebyggelsespakkerne mental sundhed, fysisk aktivitet, overvægt, tobak og alkohol. Foreløbig program Sundhedspanel: Drøftelser af de overordnede pejlemærker m.m. og udvalgte emner såsom Røgfri kommune. Politikere, gæster, erhvervsliv, foreninger, borgere Dialogboder: Mulighed for at deltage i dialogboder med udvalgte emner, hvor ideer til samskabelse er på dagsordenen. Idébanken: Mulighed for at poste gode tiltag på kort til gensidig inspiration 6 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

7 Procesplan juni juli august september oktober november december januar februar marts april maj Forebyggelses-Udarbejdpakker inspirationsmateriale Skabe interesse via inddragelse af borgergrupper Involvere aktører og konkretisere fremtidige indsatser Implementering Pejlemærker Debatoplæg Folkesundhedsmøde Endelig politik MED Offentlig høring Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Sundhedsstrategisk tænketank Temamøde Udvalg Kom. best. Årshjul for implementering af nye initiativer på baggrund af input fra Folkesundhedsmøde På de næste sider kan du læse om: Tobak Alkohol Mental sundhed Fysisk aktivitet og Overvægt For hvert fokusområde kan du læse om indvirkning på helbred, sundhedsøkonomi og sundhedsprofil. Det er samtidigt et oplæg til debat. [9. DECEMBER 2018] 7

8 TOBAK - flere lever røgfrit og ingen børn og unge begynder at ryge Rygning er årsag til tab af gode leveår, fordi personer, der ryger, har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvrapporteret livskvalitet. Risikoen for en rygerelateret sygdom og død øges med rygemængde, ung alder ved rygedebut, antallet af år, der er blevet røget, og jo senere et eventuelt rygestop iværksættes. Et rygestop medfører sundhedsmæssige fordele, også selvom personen først stopper med at ryge efter mange år. Der er tydelig social ulighed, når det gælder rygning. Dobbelt så mange ryger og tre gange så mange er storrygere blandt kortuddannede. Hvert år dør ca danskere af en rygerelateret sygdom. Ca. 900 danskere dør årligt som følge af passiv rygning. Det er estimeret, at op imod halvdelen af personer, der ryger regelmæssigt, vil dø af en rygerelateret sygdom. Kommunale omkostninger De samlede kommunale meromkostninger i form af serviceudgifter og overførselsindkomster til dagligrygere sammenlignet med aldrig-rygere opgøres i en gennemsnitlig kommune på størrelse med Jammerbugt til 43.3 mio. kr. årligt. Kilde, Kora 2016 Kommunalt besparelsespotentiale forbundet med røgfri arbejdstid og rygestop: I en gennemsnitlig mellemstor kommune med ansatte vil 800 personer (16 procent) ryge dagligt. Ved indførelse af røgfri arbejdstid anslås det, at kommunen vil kunne spare: kr. pr. år pr. ryger (svarende til 15,6 mio. kr. pr. år) for ekstra pauser. Ca. 60 procent af alle dagligrygere svarende til 480 personer i en kommune med ansatte har et ønske om at holde op med at ryge, og indførsel af røgfri arbejdstid vil for nogle være katalysator for at stoppe. Det vil på sigt betyde besparelser for kommunen ifht. færre sygedage blandt medarbejderne. Tab af leveår Der er årligt et tab i befolkningens middellevetid på tre år og seks måneder for mænd og tre år og en måned for kvinder som følge af rygning. Mandlige eksrygere, smårygere eller storrygere, lever i gennemsnit hhv. 2,8 år, 6,1 år og 11 år kortere end mænd, som aldrig ryger. Kvindelige eksrygere, smårygere eller storrygere, lever i gennemsnit henholdsvis 2,6 år, 6,1 år og 10,1 år kortere end kvinder, der aldrig ryger. Kilde: SFI 2016 Restlevetiden for en 25-årig mand, der aldrig begynder at ryge, kan opdeles i 41,9 år uden langvarig belastende sygdom og 11,6 år med langvarig belastende sygdom. For storrygere er tallene hhv. 31,5 år og 13,4 år. Tilsvarende forskelle ses hos kvinder. Kilde: SFI [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

9 Sundhedsprofilen Rygevaner børn og voksne i 2017 Børnesundhedsprofil 2017: Mål for indsatsen: at komme ned på niveau med Regionen for dagligrygere og storrygere ved næste sundhedsprofil 2021, henholdsvis fra 18% til 17 % og fra 11% til 8%. Specielt fokus på: børn og unge samt storrygere i alle aldre Jammerbugt Region Nordjylland Dagligrygere 3 % 3 % Sundhedsprofil år og op: Dagligrygere 18 % 17 % Storrygere 11 % 8 % Lejlighedsrygere 4 % 5 % Eksrygere 29 % 29 % Aldrig røget 49 % 49 % Rygning i Jammerbugten En del unge begynder at ryge i 9. klasse og når de forlader folkeskolen. 21 % af de årige unge mænd er dagligrygere mod 3 % i 8. klasse. Der er flest mandlige rygere i alderen år og flest kvindelige i alderen år. Daglig rygning er mest udbredt blandt enlige borgere, borgere med kun grunduddannelse, borgere uden for arbejdsmarkedet. På regionsplan ønsker tre ud af fire dagligrygere at stoppe med at ryge. Af aldersgruppen år er hele 85 % motiverede for at stoppe med at ryge. Hvad gør vi nu? Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggelsespakken Tobak, at kommunerne som et minimum indfører røgfri miljøer, særligt hvor børn og unge færdes, røgfri arbejdstid, fleksible rygestoptilbud af høj kvalitet og etablering af systematisk henvisningssamarbejde med kommunen. almen praksis og sygehuse. Jammerbugt kommune har indført de to sidstnævnte. SSP har i deres opgaveløsning fokus på rygning, alkohol og mental sundhed. De møder børn, unge og forældre i forhold til rygning og alkohol. Skolesundhedsplejen har fokus på rygning, alkohol og den mentale sundheds i udskolingssamtalen. Som en del af et projekt kan udsatte borgere, der er storrygere, få dækket deres udgifter til rygestoppræparater, hvilket hidtil har haft god effekt på rygestop. Som et supplerende værktøj bruges NADA til rygestop Der findes en del røgfri institutioner, hvor børn og unge færdes, såsom ungdomsuddannelser og haller. DEBAT: Hvordan forbliver børn og unge røgfrie? Skal vi indføre røgfri miljøer for børn og unge, som sundhedsstyrelsen anbefaler? Hvordan er vi selv gode rollemodeller? i hjemmet, i fritidslivet og i vores institutioner? Hvordan kan flere leve røgfrit? Hvem skal vi specielt have fokus på og skal vi være mere opsøgende i vores rekruttering til rygestop? Hvordan når vi de yngre, der er motiverede for rygestop? storrygerne? Skal vi indføre røgfri arbejdstid? - eller skal vi drøfte rygekultur på arbejdspladserne? Hvad skal vi gøre mere af/lade os inspirere af? For begge - Hvordan kan vi samskabe nye løsninger og derved fremme røgfrihed? Hvem kan gøre en forskel Forældre Folke-, efterskoler og ungdomsinstitutioner Arbejdspladser og deres rygekultur Detailhandel og restaurationer Idrætsklubber og haller Andre? [9. DECEMBER 2018] 9

10 ALKOHOL - flere drikker mindre og ingen børn og unges liv må skades af alkohol Et stort forbrug af alkohol kan have personlige, sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for den, der drikker, - og for de pårørende og ikke mindst børnene. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for: udvikling af en række sygdomme, herunder kræft og dermed for tidlig død psykiske problemer og selvmord trafikulykker, vold, seksuelle overgreb og omsorgssvigt Borgere med kort uddannelse får i højere grad alkoholrelaterede sygdomme. Der er stor social ulighed i Danmark, når det gælder sygdomme og dødsfald som følge af et stort alkoholforbrug. Alkoholoverforbrug kan give samfundsøkonomiske konsekvenser og for eksempel være en barriere for at komme i arbejde og føre til langvarige forløb på socialområdet. Kommunale omkostninger De samlede kommunale meromkostninger forbundet med alkoholoverforbrug opgøres i en gennemsnitlig kommune på størrelse med Jammerbugt Kommune til 23.6 mio. kr. årligt. Kilde, Kora 2016 Alkoholoverforbrug er en væsentlig medvirkende faktor til næsten halvdelen af alle anbringelser af børn uden for hjemmet. Kilde SFI 2004 Tab af leveår Mindst dødsfald kan årligt tilskrives alkohol. Blandt de årige og årige mænd er hhv. 25 procent og 30 procent af alle dødsfald alkoholrelateret, og blandt kvinder i samme aldersgrupper drejer det sig om hhv. 12 procent og 15 procent. Alkohol resulterer på landsplan årligt i godt tabte leveår for mænd og tabte leveår for kvinder. Kilde SST 2016 Sundhedsprofilen Forbrug af alkohol børn og voksne i 2017 Børnesundhedsprofil 2017: Jammerbugt Kommune Alkoholdebut 8. klasse 66 % Været beruset 8. klasse 37 % Sundhedsprofil år og op: Region Nordjylland Højrisikoforbrug 5 % 7 % Middelrisikoforbrug 11 % 10 % Lavrisikoforbrug 68 % 68 % Intet forbrug 7 % 15 % 10 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

11 Alkohol og stoffer i Jammerbugten 66 % af de unge i 8. klasse har smagt alkohol og 37% har været berusede. Knap hver femte i 8. klasse drikker mere end 5 genstande en gang om måneden, hvilket er højere end på regionsgennemsnit. Der er en tæt sammenhæng mellem unges brug af alkohol og unges brug af stoffer. Ungeprofilen viser, at blandt klasserne har 5% røget hash og 1,5 % taget andre stoffer. Her er der tale om et fald siden 2015, hvor 9 % havde røget hash og 4 % taget andre stoffer Antallet af borgere med højrisikoforbrug er faldet fra 7 % til 5 % siden Det er de årige, der har det største højrisikoforbrug af alkohol. Endvidere ses det største forbrug blandt mænd, enlige og borgere under uddannelse. Middelriskoforbrug er også udbredt blandt borgere med lang uddannelse og borgere på efterløn. På regionsplan ønsker 30 % at nedsætte deres alkoholforbrug. Heraf er der flest årige. Mål for indsatsen: at forblive under regionsniveau for højrisiko af alkohol ved næste sundhedsprofil 2021 Specielt fokus på: børn og unge gennem forældreinddragelse samt seniorer (65+ årige) Hvad gør vi nu? Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggelsespakken Alkohol, at kommunerne som et minimum indfører undervisning i grundskolen, forebyggende samtale om alkohol til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg og alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner. Jammerbugt kommune har indført de tre første og den fjerde delvist. Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser. SSP forestår en forebyggende indsats i mødet med børn, unge og forældre omkring rygning og alkohol. Samarbejde med Henrik Rindom i regi af Rusmid- delcenter Jammerbugt. Rusmiddelcenter Jammerbugt, UU og SSP indgår i et viden- og kompetenceforløb med Ungrus vom samskabelse af et tilbud for unge med et problematisk forbrug af rusmidler. kaldet Your Choice. Gymnasie og VUC med særlig alkohol politik. Skolesundhedsplejen har fokus på rygning, alkohol og den mentale sundheds i udskolingssamtalen. DEBAT: Hvordan sikrer vi at børn og unge ikke skades af alkohol? Hvordan kan vi samarbejde om at udskyde de unges alkoholdebut? og formindske rusdrikkeri? Hvordan er vi selv gode rollemodeller for børn og unge? Hvordan sikrer vi støtte til børn og unge i familier med alkoholproblemer? Hvordan drikker flere mindre? Hvordan arbejder vi med opsporing af borgere med et stor alkoholforbrug? Hvem skal vi specielt have fokus på? Hvordan når vi de motiverede for at mindske alkoholforbrug? Hvad skal vi gøre mere af/lade os inspirere af? For begge - Hvordan kan vi samskabe nye løsninger og derved mindske højrisiko-alkoholforbrug? Hvem kan gøre en forskel Forældre Efterskoler og ungdomsinstitutioner Arbejdspladsernes mødekultur Detailhandel og restaurationer Idrætsklubber og haller SSP, Ungdomsskole mv. Andre? [9. DECEMBER 2018] 11

12 MENTAL SUNDHED - flere skal leve et liv med bedre mental sundhed og trivsel Mental sundhed handler om at opleve at have det godt, at være overvejende i godt humør og tilfreds med livet samt at kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere dagligdagens forskellige udfordringer. Borgere med langvarig dårlig mental sundhed har en højere risiko for udvikling af sygdom (specielt hjerte-kar-sygdom, depression og angst) og for at dø tidligere. Samtidig har denne gruppe borgere øget brug af sundhedsydelser, lavere uddannelsesniveau og svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er således en sammenhæng mellem social ulighed og dårligt mentalt helbred. Omvendt kan en høj grad af mental sundhed have positiv indflydelse på forebyggelse af sygdom og på evnen til at tilegne sig ny viden og færdigheder, samt mindske frafaldet på ungdomsuddannelser og styrke borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet Kommunale omkostninger De samlede kommunale meromkostninger i forbindelse med borgere med dårlig mental sundhed er 22,5 mio. kr. årligt i medfinansiering af sundhedsydelser og udgifter til personlig og praktisk hjælp i en gennemsnitlig kommune af Jammerbugt Kommunes størrelse. Det vurderes, at omkostninger til behandling udgør ca. 10% af de samlede omkostninger, mens hovedparten skyldes langvarigt sygefravær og nedsat arbejdsevne. Kilde, SFI 2017 Tab af leveår Der er årligt et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og seks for kvinder som følge af dårlig mental sundhed. Der er årligt 4100 tabte leveår blandt mænd og 1900 blandt kvinder som følge af dårlig mental sundhed. Kilde SST 2016 Sundhedsprofilen Sundhedsprofil år og op: Jammerbugt Region Nordjylland Dårligt mentalt helbred 12 % 13 % Højt stress niveau 22 % 23 % heraf kvinder 25 % 27 % Ufrivilligt alene 11 % 8 % Dårlig søvnkvalitet 11 % 11 % Andel af borgere, der mindst én gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde i pct. Jammerbugt Region Nordjylland Sport og idræt 29,2 27,6 29,4 Uddannelse eller undervisning 7,5 9,0 9,4 Kultur 5,8 7,0 8,7 Socialt arbejde 7,7 7,8 8,7 Bolig og lokalsamfund 7,7 8,1 8,1 Mental sundhed i Jammerbugten Mental sundhed har flere delelementer, som blandt andet i sundhedsprofilen er udtrykt ved ensomhed, stress og søvnkvalitet. 12 % af børnene i 5. klasse synes de ofte har for meget at se til og dette tal stiger til 25% i 8. klasse. 39 % af de unge i 8. klasse er mindst en gang om ugen så søvnige i skolen, at de har svært ved at koncentrere sig, og ca. 70% af de unge bruger hver dag eller flere gange om ugen skærm i sengen inden de skal sove. 12 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

13 Blandt de unge i 8. klasse er der 8 % der ikke har nogen venner at tale med, hvis noget går dem på. Blandt pigerne føler 40% sig af og til isoleret og 43% savner af og til nogle at være sammen med. Dårligt mentalt helbred er blandt de voksne mest udbredt blandt kvinder i alderen år, enlige borgere, borgere med gymnasialt uddannelsesniveau og borgere uden for arbejdsmarkedet. D e r e r fl e re k v inder e nd mænd, der oplever et højt stressniveau, og der er flere kvinder end mænd, der sover dårligt. 22% af de årige og årige har dårlig søvn-kvalitet, hvor det hos mændene er 16% i aldersgruppen år den dårlige søvnkvalitet er udbredt. Det er blandt de yngre mænd og de ældre kvinder, at uønsket ensomhed er mest udbredt. Det har stor betydning for den mentale sundhed at føle sig som en del af et fællesskab. Mere end hver fjerde borger i Jammerbugt kommune deltager mindst en gang om måneden i foreningsliv eller udfører frivlligt arbejde. Mål for indsatsen: at være i blandt de tre nordjyske kommuner med laveste andel af dårligt mental sundhed ved næste sundhedsprofil 2021 Specielt fokus på: mental sundhed for børn, unge kvinder og borgere uden for arbejdsmarkedet uønsket ensomhed for piger, yngre mænd og ældre kvinder deltagelse i foreningslivet som et middel til at opnå bedre mental sundhed bedre søvnkvalitet for børn / unge Hvad gør vi nu? Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggelsespakken Mental Sundhed, at kommunerne som et minimum udarbejder handleplan til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler, styrke børns trivsel i dagtilbud, fremme elevers trivsel i skolen og adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge. Jammerbugt kommune har alle disse tilbud. Tutor korps af unge på uddannelsesinst. skal medvirke til et øget samarbejde med skolerne og tidlig opsporing af udfaldstruede unge. Lungekor/KOL-sang er godt for både krop og sjæl. Erfaringen viser, at korsang ud over godt humør kan give mennesker med en lungesygdom bedre kontrol over deres vejrtrækning, hvilket har stor betydning for at tackle hverdagen. Ungeenheden forebygger frafald på ungdomsuddannelser gennem flere elementer, bl.a. øget fysisk tilstedeværelse på ungdomsuddannelserne, mentor, støttende samtaler, screening ved psykolog eller VIVA Ung (mestringsforløb for unge med angst, stress eller depression). NADA er et godt redskab til forbedre nattesøvn m.m., som bruges på udvalgte grupper af borgere og medarbejdere ABC Mental sundhed på tværs af alle kommunens afdelinger som et mindset, der har fokus på at alle skal gøre noget meningsfuldt i fællesskab med andre Fokus på sunde boliger, nedrive kondemneringsmodne og flere nye lejeboliger. Tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos spædbørn ved metoden ADBB Alarm Distress Baby Scale. Sundhedsplejersker undersøger spæd- og småbørns sociale samspil og opsporer tidlig psykiske udviklingsforstyrrelser eller helbredsproblemer. Spædbarnsteam og Familien på vej har særlig fokus på den tværfaglig tidlig opsporende og forebyggende indsats i et samarbejde mellem Social, Sundhed og Beskæftigelse samt Børne- Familie forvaltningen. DEBAT: Hvordan får flere en god mental sundhed? Hvordan får børn og unge samt unge kvinder et bedre mentalt helbred? Andre? Hvordan sikrer vi at de unge får en god nattesøvn? Hvad skal vi gøre mere af/lade os inspirere af, hvis færre skal være ensomme? Hvordan skaber vi nye løsninger - så flere trives? Hvem kan gøre en forskel Frivillige organisationer og ildsjæle Lokalsamfund, idrætsklubber og haller Aktivitetscentre og dagtilbud for voksne Biblioteker, LOF og FOF Mødesteder, værksteder og bymidter Andre? [9. DECEMBER 2018] 13

14 FYSISK AKTIVITET - flere er fysisk aktive Fysisk aktivitet har en gunstig indvirkning på mange biologiske processer i kroppen og har en betydelig forebyggende effekt på for tidlig død samt en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft. For børn og unge medfører fysisk aktivitet bedre kondition, stærkere knogler, mindre fedt i blodet, forbedring af blodtryksniveau samt mindre risiko for forstadier til diabetes. Derudover har fysisk aktivitet også en dokumenteret effekt på børns indlæring. For ældre mennesker har fysisk aktivitet stor betydning for at leve et godt liv og for opretholdelsen af funktionsevnen. For alle aldre har fysisk aktivitet en positiv effekt på mental sundhed og trivsel, specielt hvis man er aktiv i samspil med andre. Fysisk aktivitet menes også have en forebyggende effekt på visse psykiske tilstande som stress og depression. Kommunale omkostninger De samlede kommunale meromkostninger til medfinansiering af sundhedsvæsen og hjemmehjælp til fysisk inaktive borgere opgøres i en gennemsnitlig kommune af Jammerbugt Kommunes størrelse til 15.5 mio. kr. årligt. Kilde, Kora 2016 Tab af leveår Der er årligt et tab i befolkningens middellevetid på 13. måneder for både mænd og kvinder som følge af fysisk inaktivitet. Fysisk inaktive mænd og kvinder har en kortere levetid, gennemsnitligt 7 år kortere for kvinder og 6,9 år kortere for mænd. Kilde SFI 2016 Sundhedsprofilen Børnesundhedsprofil 2017: Jammerbugt Fysisk inaktive 5. klasse 10% Fysisk inaktive 8. klasse 12% Sundhedsprofil år og op: Region Nordjylland Fysisk inaktiv 24% 22% Lettere motion 54% 53% Motionsidræt /tungt arbejde 19% 20% Hård træning /konkurrenceidræt 3% 5% Fysisk inaktivitet i Jammerbugten Flertallet af børnehaveklassebørn bevæger sig i skoletiden hver dag eller næsten hver dag så meget de bliver svedige og forpustet. Dette gælder kun for halvdelen i 8.klasse. 12 % af de unge i 8. klasse er fysisk inaktive. Hver fjerde kvinde og hver femte mand i Jammerbugt kommune er fysisk inaktive i fritiden. Fysisk inaktivitet er mest udbredt blandt kvinder over 64, de ældre, enlige borgere, borgere med grunduddannelse og førtidspensionister. På regionsplan ønsker 66 % af de fysisk inaktive at være mere fysisk aktive, heraf er der flest årige. 14 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

15 Mål for indsatsen At komme ned på niveau med Regionen for fysisk inaktivitet ved næste sundhedsprofil fra 24 % til 22 % Specielt fokus på børn og unge samt seniorer Hvad gør vi nu? Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggelsespakken Fysisk aktivitet, at kommunerne som et minimum indfører planlægning af byer, infrastruktur og udearealer, der understøtter alle borgeres muligheder for at være fysisk aktive i hverdagen, let adgang til idrætsfaciliteter i nærområdet for alle borgere, fuld implementering af 45 minutters bevægelse og fysisk aktivitet om dagen i folkeskolen og systematisk fokus på motorik og bevægelse i dagtilbud. Jammerbugt kommune har helt eller delvist indført disse. Kommunale dagplejere er DGI certificerede, så leg og bevægelse er blevet integreret i dagligdagen. Idrætsundervisningen i skolerne er styrket med temadage for idrætslærere, samarbejde med det kongelige teater, folkedansere m.m. Samarbejder med DGI om sundhedsidræt for ældre, voksne med kredsløbs- eller muskelskeletsygdomme og træning i naturen. Samarbejde med DBU om velfærdsalliancer og nyt liv til idrætsklubberne - og særlige tilbud til overvægtige Anlæg af nye cykelstier i turistområder fx Saltum, Slettestrand, Moseby mv. Vandreruter i Tranum. MTB i Hune v/gateway og Slettestrand/Kollerup. Ny skov i Aabybro og Brovst. Byforskønnelse/landdistriktsstøtte til opholdsarealer, skatebane, legepladser, motionsredskaber. Richawcykler, cyklerne på plejecentrene hedder: cykling uden alder, hvor frivillige bistår med at træde i pedalerne Træning til borgere med særlige behov, der kan få et målrettet og tidsafgrænset træningstilbud med det sigte at bringe borger tættere på job eller uddannelse. På seniorområdet er grundtanken at rehabilitering altid er en del af indsatsen, der fremmer fysisk aktivitet i dagligdagen Projekt Mere Kronikerrehabilitering er et skræddersyet rehabiliteringstilbud for +65 årige til borgere med kronisk sygdom, så flere borgere fremadrettet vil kunne tilbydes relevante rehabiliteringsindsatser. Helt fra spædbarn indgår fysisk aktivitet bl.a. i Sundhedsplejens BabyCafe, hvor kulturskolen underviser i babyrytmik, sundhedsplejen har undervisning i motorik og leg med dit barn. Boblberg er et nyt tiltag, der annoncerer bl.a. mulighed for deltagelse i motion. Markvandringer i samarbejde med LandboNord. DEBAT: Hvordan bliver flere fysisk aktive? Hvilke tilbud har vi til de borgere, der pendler langt? Hvordan fremmes brugen af de nærmiljøer, der fremmer fysisk aktivitet? Hvordan motiverer vi de inaktive? Hvilke tilbud virker, som vi skal gøre mere af/ lade os inspirere af? Hvordan er vi selv gode rollemodeller for vores omgivelser? Hvordan kan vi samskabe nye løsninger og derved fremme mulighederne for fysisk aktivitet? Hvem kan gøre en forskel Forældre Folkeskoler, efterskoler og ungdomsinstitutioner Arbejdspladser og deres pausekultur Detailhandel og restaurationer Kultur og fritid, herunder idrætsklubber og haller Andre? [9. DECEMBER 2018] 15

16 OVERVÆGT - færre er overvægtige Overvægt har store helbredsmæssige konsekvenser og øger risikoen for tidlig død. Især svær overvægt er skadeligt for helbredet og forbindes med en øget risiko for at udvikle sygdom, som fx type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdom, flere former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykiske problemer og reproduktionsproblemer. Overvægt, og især svær overvægt, hos børn har både fysiske og psykiske konsekvenser. I barndommen fylder psykosociale problemer mest, fx i form a mobning og drilleri, lavere selvværd og ringere livskvalitet. Hos børn med svær overvægt kan de fysiske komplikationer opstå allerede i barndommen. Der er tydelig social ulighed, når det gælder overvægt. Jo kortere uddannelse jo højere forekomst af moderat og svær overvægt. Blandt borgere med lavere indkomst og borgere på overførselsindkomst er der flere svært overvægtige Kommunale omkostninger De kommunale meromkostninger til medfinansiering og førtidspension i forbindelse med overvægt opgøres i en gennemsnitlig kommune som Jammerbugt til 15,5 mio. kr. årligt Kilde, SFI 2017 Tab af leveår Dødsfald relateret til svær overvægt giver årligt anledning til tabte leveår blandt mænd og blandt kvinder Mænd og kvinder med svær overvægt har en kortere levetid, gennemsnitligt 2,6 år kortere for mænd og 2,5 år kortere for kvinder Svær overvægt er årsag til et tab i middellevetiden på 2 måneder for både mænd og kvinder Kilde SFI 2016 Sundhedsprofilen Vægtrapport overvægt børn År Indskoling Udskoling 2015/16 14,0 % 24,1 % 2016/17 18,2 % 21,2 % 2017/18 17,1 % 23,9 % Sundhedsprofil år og op: Jammerbugt Kommune Region Nordjylland Undervægt 2 % 2 % Overvægt 39 % 36 % Svær overvægt 23 % 19 % Overvægt i Jammerbugten Der er siden 2015 sket en udvikling i børn med overvægt i indskolingen, hvor der er 3 % flere børn med overvægt i Knap hvert fjerde barn i udskolingen er overvægtig. Der er siden 2013 sket en markant stigning i andelen af svært overvægtige. Der er flest svært overvægtige blandt de årige kvinder og årige mænd. Svær overvægt er mest udbredt blandt borgere med grunduddannelse, samlevende og borgere uden for arbejdsmarkedet. 16 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

17 Mål for indsatsen At komme ned på niveau med Regionen for overvægt og svær overvægt ved næste sundhedsprofil fra 61% til 55% Specielt fokus på børn og unge; og generelt på den voksne befolkning Hvad gør vi nu? Sundhedsstyrelsen anbefaler i forebyggelsespakken Overvægt, at kommunerne som et minimum indfører at sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår, opsporing af førskolebørn og skolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt og tilbud til både førskolebørn og skolebørn med moderat overvægt. Jammerbugt kommune har indført de to første tilbud; men har ikke tilbud til førskolebørn med overvægt og kun delvist tilbud til skolebørn med moderat overvægt. Sundhedssamtaler på kommunens arbejdspladser fremmer fysisk aktivitet og motiverer til sund kost blandt medarbejderne (Rekrrutteringshjulet). Projektet er nu på vej ud i landbruget og lokale industri og transportvirksomheder. Samarbejde med DBU om nyt liv til idrætsklubberne - og særlige tilbud til overvægtige Anlægge nye stier i turistområder fx Saltum, Slettestrand, Moseby mv. Enæringsscreening for under- og overvægt på plejecentre, i hjemmepleje og i sundhedsplejen. Kostvejledning til borgere med BMI over 30 Netværk om overvægt på kommunalt og regionalt plan (VIBO) Højintensiv træning, Hit - phd målrettet overvægtige årige Læger henviser borgere til vægtcaféer / vægtklinikker i nabokommunerne Samarbejder med Regionens VIBO klinik (Videnscenter for svær overvægtige børn). Forskellige tilbud om vægttab fra private firmaer og klubber. Sportscafe til børn og unge med svær overvægt og/eller overvægt og trivselsproblemer. Målgruppen er børn og unge der er omfattet af serviceloven 50. DEBAT: Hvordan bliver færre overvægtige? Hvordan motiveres børn og unge til en sund og aktiv livsstil? Hvem skal have særlig fokus og støtte? Hvad skal vi gøre mere af/lade os inspirere af? Hvordan er vi selv gode rollemodeller for vores omgivelser? - og er vi bevidste om vores ansvar? Hvordan kan vi samskabe om nye løsninger og reducere antallet af svært overvægtige? Hvor vidtgående skal vi være for at nå målet? Hvem kan gøre en forskel Forældre Folkeskoler Efterskoler og ungdomsinstitutioner Arbejdspladser og deres pausekultur Detailhandel og restaurationer Idrætsklubber og haller Andre? [9. DECEMBER 2018] 17

18 Forebyggelsespakker i Jammerbugten Anbefalede indsatser fra forebyggelsespakkerne er gengivet i skemaer på de næste sider. Der er angivet i hvor høj grad vi allerede medio 2018 er i gang med indsatserne. Tobak - røg Tilbud (ét eller flere) Delvist Ikke noget tilbud Grundniveau (forebyggelsespakke Tobak) Status Note Røgfri skoletid på folkeskoler og 10. klassecentre Røgfri skoletid på produktionsskoler Røgfri arbejdstid for kommunale medarbejdere Røgfri miljøer indendørs Udbygning af samarbejde internt om henvisning til rygestoptilbud Samarbejde med hospitaler om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen Samarbejde med almen praksis om elektronisk henvisning til rygestoptilbud i kommunen Fleksibelt rygestoptilbud for alle borgere Kort ventetid på rygestopforløb Tilskud til rygestopmedicin i forbindelse med rygestopforløb Markedsføring af rygestoptilbud til borgerne Markedsføring af rygestoptilbud målrettet hospitaler og almen praksis Forebyggende undervisning om rygning for grundskolens ældste klassetrin Forældremøder og inddragelse af forældre Udskolingssamtale om tobak og henvisning til rygestoptilbud Samtale om tobak ved sundhedsplejerskens hjemmebesøg i barnets første leveår Opsporing og henvisning hos den kommunale tandpleje Opsøgende rekruttering til rygestoptilbud Udvidet (forebyggelsespakke Tobak)) Status Note Røgfri skoletid på private grundskoler og efterskoler Røgfri skoletid på ungdomsuddannelser Røgfri miljøer udendørs, fx røgfri parker, legepladser mv Røgfri miljøer i samarbejde med lokale foreninger og fritidsmiljøer Røgfri arbejdstid på ikke-kommunale arbejdspladser Samarbejde med privatpraktiserende tandlæger og tandplejere 18 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

19 Tilbud Delvist Ikke noget tilbud Udvidet (forebyggelsespakke Tobak)) Status Note Samarbejde med apoteker om rygestoptilbud Økonomiske incitamenter til gravide for deltagelse i rygestoptilbud Information til detailhandlen Opsporing af gravide der ryger via eksterne samarbejdspartnere Alkohol Grundniveau (forebyggelsespakke Alkohol) Status Note Alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser Alkohol- og rusmiddelpolitik på tværs af ungdomsuddannelsesinstitutioner Ansvarlig udskænkning Retningslinjer for udskænkning ved leje af kommunens lokaler Forebyggende samtale om alkohol til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug Støtteindsats til børn og unge i familier med alkoholproblemer Undervisning i grundskolen Forældremøder og inddragelse af forældre Undervisning på ungdomsuddannelsesinstitutioner og ungdomsklubber mv. Kommunen informerer om tilbud Informationsindsatser til ældre Understøtte nationale informationskampagner Benytter misbrugskonsulenter ved behov Systematisk tidlig opsporing i jobcentre og ved forebyggende hjemmebesøg Handlevejledning for opsporing af alkoholproblemer ved bekymring Handlevejledninger ved bekymring om alkoholproblemer i familier Jobcenter Jobcenter Dialog om alkohol som fast del af udskolingsundersøgelsen Samarbejde med det regionale sundhedsvæsen Udvidet (forebyggelsespakke Alkohol) Status Note Understøtte alkoholpolitik på private arbejdspladser Lovgivning om salg af alkohol håndhæves [9. DECEMBER 2018] 19

20 Mental sundhed Tilbud Delvist Ikke noget tilbud Grundniveau (forebyggelsespakke Mental sundhed) Status Note Fokus på mental sundhed i den sammenhængende børne- og ungepolitik Udarbejde handleplan til fremme af mental sundhed i dagtilbud og skoler ABC-ambassadører Udarbejde politikker til fremme af mental sundhed på kommunale arbejdspladser Udarbejde personalepolitik med fokus på forebyggelse af stress på kommunale arbejdspladser Tilsyn med barnets sundhed i første leveår ved hjemmebesøg af sundhedsplejerske Tilrettelægge tidlig indsats for sårbare og socialt udsatte familier Styrke børns trivsel i dagtilbud Fremskudt socialrådgiver i skoler og dagtilbud Fremme elevers trivsel i skolen Styrke flere børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter Høj andel deltager Sikre særlig indsats til unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde Adgang til åbne lavtærskelstilbud for unge Anonym Rådgivning Etablere tilbud til at håndtere angst og depression Understøtte forenings- og fællesskabsaktiviteter for ældre Etablere beboerkonferencer for ældre med demens på plejecentre Etablere opsøgende indsats til sårbare og socialt udsatte borgere Styrke mental sundhed hos mennesker med kronisk sygdom Sikre tilbud til pårørende Undervise i trivsel i folkeskolen Det gør sygeplejen, kan forbedres Frivillige organisationer har tilbud Formidle information om rådgivningstjenester Understøtte nationale partnerskaber og landsindsatser (fx ABC mental sundhed) Tilbyde undersøgelse af fødselsdepression hos nybagte forældre Sikre tidlig indsats til børn og unge med sociale og psykiske problemer Satspulje projekter Anvende trivselsmålinger til opsporing af dårlig trivsel Understøtte tidlig opsporing af dårlig mental sundhed i jobcentre Målrette forebyggende hjemmebesøg til opsporing af dårlig mental sundhed blandt ældre WHO5 i Ungeenheden Enkebesøg, når ægtefælle er på plejecenter Udvidet (forebyggelsespakke Mental sundhed) Status Note Bruge naturen som mental sundhedsfremmende arena Tilbud om forældreuddannelse til førstegangsfødende 20 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

21 Udvidet (forebyggelsespakke Mental sundhed) Status Note Understøtte indsatser til opsporing af dårlig mental sundhed og forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser Tilbud til sygemeldte borgere med stress Tilbud Delvist Ikke noget tilbud Understøtte fritidsaktiviteter for sårbare borgere Enkelte projekter Gennemføre undersøgelse for fødselsdepression hos begge forældre under graviditeten Gennemføre tidlig opsporing af dårlig mental sundhed hos spædbørn i første leveår Fysisk aktivitet Grundniveau (forebyggelsespakke Fysisk aktivitet) Status Note Samarbejde om fremme af fysisk aktivitet på tværs af forvaltningsområder Byplanlægning der fremmer fysisk aktivitet i hverdagen Infrastruktur der fremmer aktiv transport Bynæee arealer, der indbyder til fysisk aktivitet Let adgang til idrætsfaciliteter Let adgang til udearealer, der indbyder til fysisk aktivitet Fysiske rammer der indbyder til fysisk aktivitet i kommunens institutioner Aktiv bevægelseskultur i kommunens institutioner Fremme af motion og bevægelse i skolen Sundhedsplejersken vejleder om motorisk udvikling og fysisk aktivitet i barnets første leveår Sundhedstjenesten fokuserer på fysisk aktivitet Tilbud til børn med motoriske vanskeligheder Tilbud til borgere med særlige behov Fremme af fysisk aktivitet og motorik i dagtilbud Specialiseret rådgivning vedrørende børns motoriske udvikling Undervisning om fysisk aktivitet i skolen Skoler deltager i landsdækkende kampagner til fremme af fysisk aktivitet Skolefodbold m.fl., Information om muligheder for et fysisk aktivt fritidsliv i kommunen Kommunale arbejdspladser deltager i kampagner til fremme af fysisk aktivitet Opsporing af børn med motoriske vanskeligheder og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau Forebyggende hjemmebesøg til ældre [9. DECEMBER 2018] 21

22 Tilbud Delvist et tilbud Ikke et tilbud Udvidet (forebyggelsespakke Fysisk Aktivitet) Status Note Fremme af motion og bevægelse på ungdomsuddannelser Fysiske rammer der inspirerer til fysisk aktivitet, ved ældreboliger og plejecentre Fysiske rammer, der inspirerer til fysisk aktivitet, på kommunens arbejdspladser Sundhedsplejersken vejleder om fysisk aktivitet til børn i førskolealderen Tilbud til fysisk inaktive børn, unge, voksne og ældre Opsporing af ældre med nedsat fysisk funktionsevne og/eller lavt fysisk aktivitetsniveau Triage er implementeret til opsporing af nedsat fysisk aktivitetsniveau. Kan forbedres Overvægt Grundniveau (forebyggelsespakke Overv ægt) Status Note Handleplaner på kommunens arbejdspladser Forebyggelse af overvægt i dagtilbud Forebyggelse af overvægt i skoler og fritidsordninger Kostpolitik i dagtilbud Madordning nogle steder Forebyggelse af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud Forebyggelse af overvægt blandt ældre på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt i dagtilbud, skoler og fritidsordninger Forebyggelse af mobning og stigmatisering relateret til overvægt på kommunens arbejdspladser, botilbud og samværs- og aktivitetstilbud Sundhedsplejersken vejleder om sunde vaner i familier med børn i første leveår Beboere i hjemmepleje og sygepleje screenes for underernæring - og overvægt. Tilbud til førskolebørn med moderat overvægt Vejledning om vægt ved sundhedsplejens skoleundersøgelser Tilbud til skolebørn med moderat overvægt Tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt Rådgivning om forebyggelse af vægtøgning i forbindelse med rygestop Vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg til ældre Sundhedsplejens konsulentfunktion i daginstitutioner Sundhedsundervisning i skolen Oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt Opsporing af førskolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt 22 [SUNDHEDSPOLITIK DEBATOPLÆG]

23 Tilbud Delvist Ikke noget tilbud Grundniveau (forebyggelsespakke Overv ægt) Status Note Opsporing af skolebørn med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt Opsporing af voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt Opsporing af børn og voksne med overvægt eller risiko for udvikling af overvægt på botilbud og samværs- og aktivitetstilbud Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt på plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen Opsporing af ældre med overvægt eller i risiko for udvikling af overvægt ved forebyggende hjemmebesøg Beboere og ældre i hjemmepleje/sygepleje screenes for underernæring, men overvægt bliver automatisk en del af det. Kan forbedres. Udvidet (forebyggelsespakke Overvægt) Status Note Tilbud om hjemmebesøg af sundhedsplejersken til alle familier med børn i 3-årsalderen Tilbud til unge (16-18 år) med moderat overvægt Tilbud til voksne med moderat overvægt, primært efter henvisning Vejledning om overvægt ved sundhedsplejerskens graviditetsbesøg Vejledning om vægt ved hjemmesygeplejens besøg i hjemmet Forebyggelse af overvægt hos ansatte på kommunale arbejdspladser Samarbejde om sundhed på ungdomsuddannelser [9. DECEMBER 2018] 23

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL. 18.00-20.30 PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK 2018-19 Sammen om Sundhed Kommunalbestyrelsen ønsker med dette debatoplæg at sætte retning for det forebyggende

Læs mere

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker Sundheds- og Kulturudvalget Punkt 5. Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker 2018-037484 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed

Læs mere

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold

KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold KORTLÆGNING AF SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER I RINGSTED KOMMUNE Indhold Baggrund...1 Analyse og læsevejledning... Status på implementering af forebyggelsespakker... Overvægt... Solbeskyttelse...5

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt

Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt Tjekliste for forebyggelsespakke om Overvægt : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik

Læs mere

SSU Temadag om sundhed

SSU Temadag om sundhed SSU Temadag om sundhed { 1 Temadag om sundhed i Senior- og Sundhedsudvalget mandag d. 11. marts 2019 Program 12.30-13.00 Let arbejdsfrokost 13.00-14.00 14.00-14.10 14.10-14.55 Oplæg v. Professor Jakob

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner

Læs mere

EN SUND START FOR ALLE BØRN

EN SUND START FOR ALLE BØRN Karen Eriksen og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsen SÅDAN VIL

Læs mere

Sundhed Godkendt den

Sundhed Godkendt den Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Arbejdsdag i Alkoholtemagruppen. Den 17. maj 2018

Arbejdsdag i Alkoholtemagruppen. Den 17. maj 2018 Arbejdsdag i Alkoholtemagruppen Den 17. maj 2018 Dagsorden 1. Velkommen og præsentation 2. Nyt fra Sund By Netværket 3. De ny forebyggelsespakker især den om alkohol. Hvad er nyt? https://www.sst.dk/da/planlaegning/kommuner/~/media/1ce743d2308b40c1

Læs mere

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER

KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE. Forebyggelse for fremtiden KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER KL S UDSPIL OM SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Forord JANUAR 2018 1 KL-UDSPIL FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN - SAMLING AF ANBEFALINGER 2 Indledning KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Vores borgere skal leve et godt, sundt og langt liv. Det er ambitionen med Hjørring Kommunes sundhedspolitik. S undhedspolitikken bygger videre og bedre

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau

Operationalisering af anbefalingerne på grundniveau indenfor forebyggelsespakkerne på Alkohol og Tobak. Alkohol Anbefalinger på grundniveau #BREVFLET# Click here to enter text. Forebyggelsespakkernes er opdelt på forvaltningsniveau, SUN, operationalisering Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra bbj Sagsnr./Dok.nr. 2013-51336/2014-339955

Læs mere

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019 Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan 2019 Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019 Afsæt for årsplan 2019 2017 Sundhedsudvalget prioriterer et fokus på alkohol og tobak herunder kortlægning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN SUNDHED OG TRIVSEL FOR ALLE I NÆSTVED KOMMUNE Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. At være sund

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED VELKOMMEN TIL OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED UNDERVISNING DEN 16. MAJ IMPLEMENTERING AF VIDESBASEREDE ANBEFALINGER I KOMMUNER Center for Forebyggelse i praksis i

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale

Læs mere

EN SUND START FOR ALLE BØRN

EN SUND START FOR ALLE BØRN Karen Eriksen og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis At understøtte kommunernes arbejde med at sikre kvalitet og vidensbasering af forebyggelsen SÅDAN VIL

Læs mere

KL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden

KL's anbefalinger fra Forebyggelse for fremtiden Anbefalinger fra Kommunernes landsforenings udspil Forebyggelses for fremtiden Kommunernes Landsforening (KL) offentliggjorde i starten af 2018 deres seneste politiske udspil Forebyggelse for fremtiden,

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2012 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019 V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE ANBEFALINGER FOR SKOLEBØRN I DEN SKOLEPLIGTIGE ALDER INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR SPÆD- OG SMÅBØRN TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte

Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik SAMMEN OM SUNDHED. med omtanke for den enkelte 1 Hvidovre Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik 2019-2022 SAMMEN OM SUNDHED med omtanke for den enkelte 2 3 Kære borger i Hvidovre I Hvidovre Kommune har vi en lang tradition for at have politisk

Læs mere

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL

FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere

Læs mere

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018 FORORD I Qeqqata Kommunia ser vi sundhedsfremme og forebyggelse som afgørende byggesten i et bæredygtigt samfund. Vi ønsker, at vores borgere trives

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Børne og Uddannelsesudvalg Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne Indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan 2019-2020 1 Sammen om et røgfrit Gladsaxe Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker

Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne Kortlægning af kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kortlægningen gennemføres af Center for Interventionsforskning

Læs mere

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

Afdækning af tilbud og initiativer til fremme af god mental sundhed, og forebyggelse af dårlig mental sundhed hos børn og unge i Region Syddanmark.

Afdækning af tilbud og initiativer til fremme af god mental sundhed, og forebyggelse af dårlig mental sundhed hos børn og unge i Region Syddanmark. Afdækning af tilbud og initiativer til fremme af god mental sundhed, og forebyggelse af dårlig mental sundhed hos børn og unge i Region Syddanmark. FORMÅL OG VEJLEDNING Formål Det overordnede formål med

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 Punkt 7. Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017 2018-016336 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering Sundhedsprofil 2017

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Handle plan for indsatser under budget 2017

Handle plan for indsatser under budget 2017 Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere