Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Sendt til og

Transkript

1 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Sendt til caw@sm.dk og jvb@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E M E F H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 7 / H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L Æ N D R I N G A F B E K E N D T G Ø R E L S E O M B E T A L I N G F O R B O T I L B U D M. V. E F T E R S E R V I C E L O V E N S K A P I T E L 2 0 S A M T O M F L Y T T E R E T I F O R B I N D E L S E M E D B O T I L B U D E F T E R N O V E M BER Børne- og Socialministeriet har ved af 31. oktober 2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Udkastet til ændring af bekendtgørelsen har baggrund i lov nr. 661 af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v.). Med loven blev Børne- og Socialministeriet bemyndiget til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler, der begrænser adgangen til frit valg af botilbud efter servicelovens 108, stk. 2, for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129 a. Institut for Menneskerettigheder har i høringssvar af 25. januar og høringssvar af 24. februar blandt andet forholdt sig til denne del 1 Institut for Menneskerettigheder, Høring om udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social service mv. (udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke), 25. januar 2017, tilgængelig på: 2 Institut for Menneskerettigheder, Fornyet høring over revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 24. februar 2017, tilgængelig på:

2 af de udvidede regler om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke. De to høringssvar er vedlagt som bilag til dette høringssvar. Under henvisning til de nævnte høringssvar har instituttet følgende bemærkninger til udkastet: DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Ved enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med handicap er det et grundlæggende princip, at anvendelsen af tvang skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede formål, og at man altid skal forsøge med den form for tvang, der er mindst indgribende, men som samtidig er tilstrækkelig i den konkrete situation. Dette proportionalitets- og mindste middels princip er i dansk ret blandt andet udtrykt i servicelovens 124, stk. 3, og i psykiatrilovens 4, stk. 2. Disse principper har også hjemmel i menneskeretten. Se de vedlagte høringssvar for en gennemgang af den menneskeretlige beskyttelse efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN s Handicapkonvention. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER Det fremlagte udkast indebærer, at personer der optages i et bestemt botilbud uden samtykke, jf. servicelovens 129 a, ikke har ret til frit valg af boform efter servicelovens 108. Endvidere fremgår det af udkastet, at retten til frit valg genindtræder, når personen ikke længere opfylder kriterierne i servicelovens 129 a. Kriterierne i servicelovens 129 a har til formål at regulere den situation, hvor der skal træffes afgørelse om, hvorvidt det er nødvendigt at tvangsflytte en person fra et botilbud af hensyn til de øvrige beboere eller personalet. Kriterierne er efter instituttets opfattelse ikke egnet til at regulere spørgsmålet om, hvornår det frie valg skal genindtræde efter en tvangsflytning. Det følger eksempelvis af 129 a, at det er en betingelse for optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke, at det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytning. Dette kriterium er ikke egnet til at vurdere om retten til frit valg skal genindtræde, da kriteriet alene vedrører spørgsmålet om behovet for flytning fra et eksisterende tilbud. Hertil kommer, at kriterierne i 129 a ikke er egnede til at vurdere, om det indgreb der består i, at en borger fratages det frie valg, fortsat er proportionalt i forhold til det tilsigtede formål. Instituttet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det fremlagte udkast ikke opstiller klare og egnede kriterier for den proportionalitetsvurdering, der løbende skal foretages ved begrænsningen af retten til frit valg. 2/3

3 Hertil kommer, at det er vanskeligt at se begrundelsen for at begrænse adgangen til frit valg for personer, der er blevet tvangsflyttet efter servicelovens 129 a, når tvangsflytningen først er sket. Det følger af fritvalgsreglerne, at en borger kun kan vælge mellem egnede botilbud det vil sige tilbud, der kan imødekomme den pågældendes behov. Hvis en borger, der er blevet tvangsflyttet til et bestemt botilbud efter servicelovens 129 a, ønsker at vælge et andet botilbud, kan det således ikke lade sig gøre efter fritvalgsreglerne, hvis det på grund af borgerens farlige, truende eller chikanøse adfærd vil være uforsvarligt at placere den pågældende i det ønskede botilbud. Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, hvorfor den omstændighed, at borgeren ikke kan blive boende på det hidtidige botilbud af hensyn til de øvrige beboere eller personale, skal medføre en begrænsning i retten til frit valg også efter tvangsflytningen. Udkastet afspejler dermed de problemstillinger, som instituttet har påpeget i sine høringssvar af 25. januar 2017 og 24. februar På baggrund af ovenstående anbefaler Institut for Menneskerettigheder: At Børne- og Socialministeriet ikke afskærer personer, der bliver tvangsflyttet efter servicelovens 129 a, adgangen til frit valg, når tvangsflytningen er sket. Der henvises til ministeriets sagsnummer Mette Gaardsted Frandsen JURI D I S K F U L D M Æ G T I G 3/3

4 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E N I N H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 6 / H Ø R I N G O M U D K A S T T I L L O V F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M S O C I A L S E R V I C E M V. ( U D V I D E L S E A F R E G L E R N E O M O P T A G E L S E I S Æ R L I G E B O T I L B U D U D E N S A M T Y K K E ) 25. J A N U A R Børne- og Socialministeriet har ved af 22. december 2016 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag til lov om ændring af lov om social service mv. (udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd). Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet. SAMMENFATNING/RESUMÉ Der er risiko for, at gennemførelsen af nærværende bestemmelser i konkrete tilfælde vil kunne indebære krænkelser af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatlivet, familielivet og hjemmet og EMRK artikel 1, 1. Tillægsprotokol, om ejendomsretten. Dette skyldes at reglerne, som de er foreslået, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for, at tvangsflytningen er et indgreb i borgerens eksisterende bolig og familieliv. Gennemførelsen af nærværende lovforslag indebærer endvidere en risiko for krænkelse af Danmarks forpligtelser under FN s Handicapkonventions artikel 19 om retten til et selvstændigt liv, fordi personen der skal tvangsflyttes ikke sikres nogen indflydelse på, hvor vedkommende bliver placeret. Endelig anbefaler instituttet, at det overvejes nøje, om indførelsen af en særlig hjemmel til tvangsflytning og tvangsoptagelse i et bestemt

5 botilbud, rettet mod personer med handicap, udgør diskrimination på grund handicap i strid med FN s Handicapkonventions artikel 5 og EMRK artikel 14, sammenholdt med artikel 8 og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol. UDKASTETS FORMÅL OG INDHOLD Udkastet har til formål at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for medarbejdere og beboere på botilbud. Udkastet indeholder et forslag om udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud. Det foreslås, at den eksisterende mulighed i serviceloven, hvorefter der kan ske optagelse uden samtykke (tvangsflytning) af hensyn til borgerens behov for behandling eller støtte, suppleres til også at omfatte tilfælde, hvor tvangsflytningen sker af hensyn til de øvrige beboere eller personale, hvis borgeren udgør en væsentlig fare eller udviser truende eller chikanøs adfærd. DEN MENNESKERETLIGE BESKYTTELSE Da lovforslaget er rettet mod personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne på grund af sindssygdom, så vil personkredsen, der bliver omfattet af udkastet være kendetegnet ved at have et handicap og dermed være omfattet af handicapkonventionen. Handicapkonventionen forpligter de kontraherende stater til at fremme ligebehandling, selvbestemmelse og retten til at leve et selvstændigt liv for personer med handicap. Det følger således af Handicapkonventionens artikel 19, stk. 1, bogstav a, at konventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til leve i en bestemt boform. Endvidere beskytter FN s Handicapkonvention retten til hjemmet og familien i artikel 23. Ifølge denne bestemmelse skal de kontraherende stater træffe effektive og passende foranstaltninger for at afskaffe diskrimination af personer med handicap i forhold vedrørende hjemmet og familien. FN s Handicapkonvention forpligter endvidere til, at de kontraherende stater bestræber sig på at afskaffe tvang og andre begrænsninger i den personlige integritet. Det følger således af artikel 17, at personer med handicap har ret til respekt for deres fysiske og psykiske integritet på lige fod med andre. FN s Handicapkonvention artikel 5 forbyder diskrimination på grund af handicap og forpligter staterne til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afskaffe diskrimination. 2/6

6 EMRK artikel 8 beskytter mod indgreb i privatlivet, familielivet og hjemmet. Endvidere beskytter EMRK artikel 1, 1. Tillægsprotokol retten til ejendomsret, som tillige beskytter mod indgreb, som resulterer i fortabelse af en persons lejebolig, jf. Mellacher og andre mod Østrig af 19. december Det forhold, at indgreb i selvbestemmelsen, den personlige integritet, hjemmet og familielivet er beskyttet i menneskeretten betyder, at indgrebene skal være proportionale og nødvendige. Des mere indgribende tiltag, der er tale om, i des højere grad skal det kunne dokumenteres, at indgrebet ikke kunne erstattes af behandling og omsorg. Dette princip er blandt andet udtrykt i dansk ret i psykiatrilovens 2, stk. 2. Det er også udtrykt i FN s Handicapkonventions artikel 14, stk. 1, litra b, hvorefter eksistensen af et handicap aldrig kan berettige til frihedsberøvelse. Med andre ord skal myndighederne tage passende foranstaltninger i form af behandling og omsorg, så frihedsberøvelse af f.eks. psykisk syge personer kun i helt særlige tilfælde bliver nødvendigt. Endelig følger det af EMRK artikel 14, sammenholdt med artikel 8 og artikel 1 i 1. Tillægsprotokol, at det er forbudt, at diskriminere på grund af handicap. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i den skelsættende dom Guberina mod Kroatien afsagt den 22. marts Domstolen fastslog, at handicap er en såkaldt stærk diskriminationsgrund ligesom køn og race. Det betyder, at der skal very weighty reasons til for at kunne retfærdiggøre forskelsbehandling. Det er også klart, at både medbeboere og personale har ret til effektiv beskyttelse mod overgreb og farlige arbejdsvilkår. Medbeboeres ret til beskyttelse mod overgreb er blandt andet beskyttet i FN s Handicapkonventions artikel 16 om beskyttelse mod vold og overgreb. INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER GENERELLE BEMÆRKNINGER Instituttet bemærker, at Børne- og Socialministeriet ikke ses at have gjort sig nogen overvejelser om, hvorvidt lovforslaget er i overensstemmelse med menneskeretten, hvilket er stærkt problematisk i lyset af de alvorlige indgreb, der er tale om. Instituttet mener helt overordnet, at der er behov for en nøje granskning af i hvilket omfang den foreslåede udvidelse af adgangen til udøve tvang 3/6

7 kunne undgås med tilførslen af yderligere ressourcer, efteruddannelse af personale, ordentlig fysiske rammer i eksisterende botilbud og i psykiatrien. Indførelsen af denne lempeligere adgang til at tvangsflytte personer, som lider af psykisk sygdom, fra deres eksisterende bolig og tvangsoptage dem i et bestemt botilbud udgør endvidere forskelsbehandling på grund af handicap. Det bør således overvejes nøje, om denne forskelsbehandling er saglig og nødvendig, hvilket ikke ses at være sket i bemærkningerne til lovforslaget. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det undersøges nærmere i hvilket omfang mere tvang over for psykisk syge personer kunne undgås ved iværksættelsen af andre tiltag, herunder tilførelsen af yderligere ressourcer. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det overvejes nøje, om indførelsen af denne lempeligere adgang til tvangsflytninger af psykisk syge personer udgør ulovlig diskrimination på grund af handicap. FLYTNINGEN FRA DEN EKSISTERENDE BOLIG ET INDGREB I PRIVATLIVET OG FAMILIELIVET Med udkastets 129a vil personer, der bor i en ordinær bolig eksempelvis en almen lejebolig, kunne tvangsflyttes fra lejemålet af hensyn til ejendommens øvrige beboere eller personalet, der kommer i hjemmet. Der er ikke i bemærkningerne til udkastet gjort nogen overvejelser om, hvad der skal ske med den eksisterende bolig. Også personer der ikke allerede er indskrevet i et botilbud, men eksempelvis bor i en almen bolig eller en anden almindelig boform, vil med den nuværende formulering være omfattet af personkredsen, der kan tvangsflyttes. Det er Institut for Menneskerettigheders opfattelse, at det tvivlsomt, om der er grundlag for at supplere de regler, som allerede er gældende på boligmarkedet generelt med en øget adgang til at tvangsflytte personer med psykiske lidelser på grund af en voldelig eller truende adfærd. Såfremt eksempelvis en psykisk syg lejer af en almenbolig, herunder en almen ældre eller handicapbolig, er til gene for de øvrige beboere, så bør bedømmelsen heraf kunne ske efter de almindelige regler i almenlejeloven om ophævelse af lejemål. 4/6

8 Der er ikke nærmere i udkastet redegjort for, hvorfor de almindelige regler for ophævelse af lejemål eller udsættelse af ejerlejligheder ikke er tilstrækkelige til at imødekomme hensynet til at varetage de øvrige beboeres rettigheder. Der er endvidere heller ikke redegjort for, om der ved foretagelsen af en tvangsflytning fra en bolig skal tages hensyn til borgerens ret til familieliv med f.eks. familiemedlemmer, som han eller hun bor sammen med eller som bor i nærheden. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der ikke indføres hjemmel til at tvangsflytte borgere, der ikke er bosat i et botilbud, når flytningen ikke sker af hensyn til borgeren selv. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, at der i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til borgerens og denne families ret til respekt for familielivet. FLYTNING TIL ET BESTEMT BOTILBUD ET INDGREB I DEN PERSONLIGE FRIHED OG SELVBESTEMMELSESRET Som nævnt følger det af FN s Handicapkonventions artikel 19, stk. 1, at personer med handicap som udgangspunkt har ret til frit valg af bolig på lige fod med personer uden handicap. Efter de danske regler vedrørende varige botilbud ( 108 i serviceloven) og almene ældre og handicapboliger er udgangspunktet også frit valg af bolig. Udkastet lægger op til, at borgeren, der har været truende eller voldelig, skal tvangsoptages på et bestemt botilbud. Dermed fratages personen det frie valg på baggrund af hensynet til at undgå vold og utryghed i den bolig eller det botilbud, hvor personen hidtil har boet. Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at hensynet til de øvrige beboere og eventuelle personale ikke kan begrunde, at den tvangsflyttede person mister retten til frit valg. Hertil kommer, at det er forudsat i bemærkningerne i udkastet, at der ikke vil kunne ske flytning til botilbud efter lov om almene boliger. Dette er begrundet med, at flytning til et botilbud efter almenboligloven kræver at borgeren eller dennes værge kan gennemføre flytningen, eksempelvis i form af en underskrift på en lejekontrakt, jf. de almindelige bemærkninger punkt /6

9 Da flere og flere botilbud oprettes efter reglerne i almenboliglovens 105 og dermed vil være undtaget fra at kunne anvises borgere, der tvangsflyttes efter den foreslåede 129a, så vil dette i sig selv indebære en væsentlig indskrænkning af de tilbud, som det er muligt at tilbyde. Dermed kan den tvangsflyttede borgers mulighed for indflydelse på valget af botilbud blive unødvendigt lille. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at også personer, der i kraft af de nye regler vil kunne tvangsflyttes, sikres et frit valg af bolig i videst mulige omfang, herunder at disse personer ikke afskæres fra en betydelig del af de offentlige botilbud på grund af formelle krav om indgåelse af lejekontrakter eller lignende. Der henvises til Social og Indenrigsministeriets journalnummer Nikolaj Nielsen T E A M L E D E R 6/6

10 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Att. Karina Grimstad Svenningsen Sendt til: kgrs@sm.dk med kopi til mie@sm.dk. W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N D I R E K T E M O B I L N I N H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 7 / F O R N Y E T H Ø R I N G O V E R R E V I D E R E T F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M S O C I A L S E R V I C E O G L O V O M R E T S S I K K E R H E D O G A D M I N I S T R A T I O N P Å D E T S O C I A L E O M R Å D E 2 4. F E B R U A R Børne. Og Socialministeriet har ved af 17. februar 2017 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til et revideret forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udvidelse af reglerne om optagelse i særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd). Instituttet har følgende bemærkninger til udkastet. SAMMENFATNING Institut for Menneskerettighed finder det positivt at målgruppen for de nye regler om tvangsflytning er blevet indskrænket betragteligt i forbindelse med revisionen af udkastet. Instituttet finder stadig anledning til at anbefale, at der i højere grad tages hensyn til den tvangsflyttede persons eksisterende relationer og ret til frit valg af bolig i forbindelse med flytningen, herunder at det sikres, at reglerne lever op til Handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv. OPFØLGNING OG SAMMENHÆNG MED SIDSTE HØRINGSSVAR Institut for Menneskerettigheder har afgivet høringssvar den 25. januar 2016 over det oprindelige udkast til lovforslag. Instituttets bemærkninger til det oprindelige udkast kan inddeles i to hovedoverskrifter:

11 1. Risiko for konkret uberettigede indgreb i eksisterende boligrettigheder og privatliv, 2. Manglende indflydelse på hvor tvangsflytningen sker til. I det følgende vil disse to punkter blive adresseret. RISIKO FOR KONKRET UBERETTIGEDE INDGREB I EKSISTERENDE BOLIGRETTIGHEDER OG PRIVATLIV Instituttet vurderede, at det oprindelige udkast indebar en risiko for krænkelser af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8 om retten til respekt til for privatlivet, familielivet og hjemmet og EMRK artikel 1, 1.tillægsprotokol, om ejendomsretten. Dette var begrundet i, at de foreslåede regler ikke i tilstrækkelig grad tog højde for, at tvangsflytningen var et indgreb i borgerens eksisterende familieliv og bolig. Med revisionen af udkastet er rækkevidden af de foreslåede tvangshjemler blevet begrænset betragteligt, fordi målgruppen for reglerne er blevet begrænset til personer, der allerede er visiteret til et botilbud efter serviceloven. Dette finder instituttet er positivt. MANGLENDE INDFLYDELSE PÅ HVOR TVANGSFLYTNINGEN SKER TIL Institut for Menneskerettigheder anerkender, at hensynet til de øvrige beboeres sikkerhed og tryghed er et legitimt og vigtigt hensyn, der, når alle andre muligheder er udtømt, kan begrunde, at en beboer flyttes fra et botilbud. Institutter finder imidlertid ikke, at dette hensyn kan begrunde, at personen, der bliver tvangsflyttet, mister retten til indflydelse på valg af nyt botilbud. Ministeriet har i forbindelse med revisionen beskrevet ministeriets overvejelser om lovforslaget forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det fremgår ikke af beskrivelsen, hvordan ministeriet har vurderet de foreslåede regler i forhold til konkrete menneskeretskonventioner endsige artikler i de enkelte konventioner. Der er ikke i forbindelse med revisionen af udkastet redegjort nærmere for, hvordan det sikres, at personen får indflydelse på valget af nyt botilbud eller hvordan det sikres, at personen kan bevare eksisterende relationer til pårørende. 2/4

12 Som fremhævet i instituttets oprindelige høringssvar, så følger det af Handicapkonventionens artikel 19, stk. 1, bogstav a, at konventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til leve i en bestemt boform. Ved revisionen af udkastet er de tilbud, som tvangsflytningen kan ske til, blevet begrænset til 108 tilbud. I det oprindelige udkast var begrundelsen for at begrænse kategorien af tilbud, som der kunne ske flytning til, praktiske hensyn, som eksempelvis det forhold, at personen ikke kunne gennemføre flytningen, herunder underskrive lejekontrakt mv. I det reviderede udkast lægger ministeriet vægt på, at målgruppen for de nye regler, er så begrænset, at målgruppens behov ikke vil kunne varetages inden for andre tilbud end 108 tilbud efter serviceloven og dermed ikke tilbud efter eksempelvis almenboligloven, hvorfor gruppen af tilbud begrænses til 108 tilbud. Instituttet bemærker hertil, at det ikke er åbenbart, at den støtte, som kan gives inden for rammerne af eksempelvis et 105 tilbud efter almenboligloven, adskiller sig fra de muligheder for støtte som kan gives inden for et 108 efter serviceloven. Dette har sammenhæng med den generelle afinstitutionalisering af den danske sociallovgivning. Institut for Menneskerettigheder finder derfor heller ikke, at det anførte i udkastet om målgruppens omfattende hjælpebehov (jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.2), i sig selv kan begrunde, at målgruppen afskæres fra at blive henvist til en væsentlig del af de eksisterende botilbud. Instituttet fastholder på den baggrund de tidligere fremsatte anbefalinger således: Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det præciseres, at der i hvert enkelt tilfælde skal tages hensyn til borgerens og denne families ret til respekt for familielivet ved valg af nyt botilbud. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det sikres, at også personer, der i kraft af de nye regler vil kunne tvangsflyttes, sikres et frit valg af bolig i videst mulige omfang, herunder at disse personer ikke afskæres fra en betydelig del af de offentlige botilbud. 3/4

13 Der henvises til Børne- og Socialministeriets sagsnr Nikolaj Nielsen T E A M L E D E R 4/4

14 Socialpædagogerne Brolæggerstræde København K Mail til: caw@sm.dk og jvb@sm.dk Telefon Fax sl@sl.dk Ref.: LAB Dok.nr.: Sag.nr.: 2015-SLCSFA Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Socialpædagogerne har modtaget udkast til ovenstående bekendtgørelse med svarfrist den 29. november Med bekendtgørelsen vil retten til frit valg for borgere, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter 129 a i lov om social service ikke finde anvendelse. Det betyder, at borgerne ikke har mulighed for selv at vælge, hvilket botilbud de flyttes til. Retten til frit valg genindtræder, når den pågældende ikke længere opfylder kriterierne i 129 a. Målgruppen for 129 a er borgere med sindslidelse, der: 1. er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale 2. det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytning 3. forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet 4. det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støttebehov. Målgruppen for 129 a vurderes derved at være forholdsvis lille. Udkast til bekendtgørelsen er begrundet i, at der af hensyn til den enkelte borger, de øvrige beboere og til personalet vælges et bestemt botilbud, der vurderes bedre egnet end det botilbud, som borgeren aktuelt er visiteret til med henblik på at imødekomme borgerens støttebehov og til at forebygge og håndtere den farlige, særligt truende eller særligt chikanerende adfærd. Socialpædagogerne gør opmærksom på, at suspension af frit valg af bolig for borgere begrundet i deres funktionsnedsættelse er på kant med handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, herunder at personer med funktionsnedsættelse har mulighed for at vælge deres bopæl på lige fod med andre og ikke er forpligtiget til at leve i en bestemt boform. Det vil derfor være i strid med de grundlæggende menneskerettigheder ikke selv at vælge sin boform. Ud fra et fagligt perspektiv har det væsentlig betydning for den socialpædagogiske indsats, at borgeren er motiveret for indsatsen eller som minimum har en vis grad af motivation. Det

15 forebygger udadreagerende og voldelig adfærd, forebygger magtanvendelser og styrker den enkelte borgers livskvalitet. Derfor mener vi, at det altid, også for denne specifikke målgruppe, bør bestræbes, at borgeren har medindflydelse på valg af boform. På den baggrund er Socialpædagogerne kritiske overfor udkastet til bekendtgørelsen og kan ikke anbefale en vedtagelse. Socialpædagogerne anerkender dog, at der i ganske få særlige tilfælde kan være behov at flytte en borger uden samtykke og omplacere uden frit valg som en absolut sidste løsning. Vi mener derfor, at lovforslaget skal ændres således, at der indføres en dispensationsmulighed, der er bundet op på en række kriterier, som skal være opfyldt inden dispensationsmuligheden kan bringes i anvendelse. Her skal det klart dokumenteres, at tilbuddet uden held har forsøgt at udvikle indsatsen efter bedste faglige viden og standarder på området, så det bør kunne imødekomme den enkelte borgers behov. Som en del af disse kriterier vil Socialpædagogerne pege på, at VISO skal inddrages og anbefalinger herfra til ændringer i indsatsen skal være afprøvet uden, at de forventede resultater er opnået. Verne Pedersen forbundsnæstformand 2

16 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Att: caw@sm.dk og jvb@sm.dk 27. november 2017 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Generelle bemærkninger til forslaget Selveje Danmark har den 31. oktober 2017 modtaget udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Selveje Danmark har med bekymring læst udkastet, fordi borgerens ret til selv at vælge botilbud efter servicelovens 108 sættes ud af kraft i den periode, hvor borgeren vurderes at opfylde kriterierne i servicelovens 129 a. Bemærkninger til forslaget Selveje Danmark har forståelse for, det i helt særligt tilfælde kan være nødvendigt, at flytte en borger fra det hidtidige botilbud til et andet og mere egnet tilbud. Selveje Danmark mener imidlertid ikke en sådan flytning retfærdiggør en fuldstændig ophævelse af borgerens frie valg. I stedet bør borgeren have mulighed for at vælge mellem forskellige egnede og relevante botilbud og ikke blot placeres i ét bestemt botilbud, som kommunalbestyrelse og statsforvaltningen har fastlagt. Selveje Danmark mener også, at forslaget strider mod regeringens mål om at styrke og udvide det frie valg jf. Regeringens fritvalgsudspil Frit valg bedre sammenhæng. Afsluttende bemærkninger Selveje Danmark har ikke yderligere kommentarer til forslaget, men står naturigvis til rådighed for yderligere uddybelse af vores synspunkter. Det skal afslutningsvis bemærkes at Selveje Danmark repræsenterer en lang række selvejende nonprofit organisationer, som leverer botilbud efter servicelovens 108. En stor del af botilbuddene arbejder inden for det socialpsykiatriske område og har udviklet højtspecialiserede kompetencer i forhold til mennesker med massivt støttebehov og i forhold til forebyggelse af vold. Kåre Skarsholm Politisk konsulent, Selveje Danmark Mail: ksk@selveje.dk Mobil:

17 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K 29. november 2017 Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Ankestyrelsen har ingen bemærkninger. J.nr Ankestyrelsen 7998 Statsservice Tel Venlig hilsen Ankestyrelsen ast@ast.dk sikkermail@ast.dk EAN-nr: Åbningstid: man-fre kl ,,

18 Til: Jane Vinther Fra: Anne Larsen Titel: SV: Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Sendt: :57:43 Til rette vedkommende BDO har ingen bemærkninger til ovennævnte høring. ANNE LARSEN Sekretær Mobil: ala@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 158 lande. Denne og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis du ikke er rette modtager, bedes du venligst omgående underrette os og derefter slette e- mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde kopi og uden at videregive oplysninger om indholdet. Tænk på miljøet - er det nødvendigt at printe mailen ud? Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk] Sendt: 31. oktober :16 Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <dpudsend@sm.dk> Cc: Jane Vinther <jvb@sm.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sm.dk> Emne: Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf , Fax , sm@sm.dk J.nr Dato

19 Se vedlagte høringsliste Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Elsebeth Jensen

20 Til: Jane Vinther Charlotte Avnsted Fra: Cathrine Serup Raasdal Titel: Datatilsynets høringssvar - vedr. sagsnr.: Sendt: :32:38 Til Børne- og Socialministeriet, Ved af 31. oktober 2017 har Børne- og Socialministeriet fremsendt høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Datatilsynet kan hermed meddele, at ovennævnte udkast ikke giver tilsynet anledning til bemærkninger. Der henvises til ministeriets sagsnr.: Datatilsynets j.nr.: Cathrine Serup Raasdal Fuldmægtig, cand.jur. Tlf.: (+45) cr@datatilsynet.dk DATATILSYNET Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K Tlf.: , Fax: dt@datatilsynet.dk, Internet:

21 Børne- og Socialministeriet Sendt til: og Vordingborg 28. november 2017 Høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) takker for muligheden for at kommentere på udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Ændringen af bekendtgørelsen foretages på baggrund af de nye regler om oprettelse af særlige pladser (botilbud) på psykiatrisk afdeling, jf. 42 b, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien samt den deraf følgende udvidelse af reglerne om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke m.v. i lov om social service 129 a. Børne- og socialministeren bemyndiges i forlængelse heraf til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om, i hvilket omfang bestemmelsen i servicelovens 108, stk. 2, om frit valg af boform skal finde anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter servicelovens 129 a. Bemyndigelsen er i dette udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 anvendt til at begrænse beboerens adgang til frit valg af botilbud. Det skyldes, at beboere, der optages i et bestemt botilbud efter servicelovens 129 a, er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for beboere eller personale. Hensynet til såvel beboeren som øvrige beboere og personale tilsiger, at der udvælges et bestemt botilbud, der vurderes bedre egnet end det botilbud, som beboeren aktuelt er visiteret til, til at imødekomme beboerens støttebehov og til at forebygge og håndtere den farlige, særligt truende eller særligt chikanerende adfærd. For at kunne udvælge et bestemt og særligt egnet botilbud er der derfor behov for, at kommunalbestyrelsen i de her særlige tilfælde ikke skal iagttage reglerne om frit valg af botilbud. fsd@socialchefforeningen.dk Tlf.:

22 Foreningen er enig i behovet for at begrænse det frie valg af botilbud i 15 a i bekendtgørelsen, men mener den bør udvides til også at omfatte personer der optages i botilbud efter servicelovens 129 stk. 1. Denne bestemmelse omfatter personer, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, og som skal optages i et bestemt botilbud, fordi pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Når Statsforvaltningen har truffet afgørelse om optagelse i botilbud for denne målgruppe, vil der efter foreningens opfattelse være samme behov for at begrænse beboerens adgang til frit valg af botilbud som for personer, der optages i særligt botilbud efter servicelovens 129 a. Foreningen foreslår derfor, at 129 stk. 1 tilføjes til bekendtgørelsens 15 a, stk. 1, således, at der kommer til at stå: Retten til frit valg efter 15, stk. 1, finder ikke anvendelse for personer, der optages i et bestemt botilbud uden samtykke efter 129, stk. 1 og 129 a i lov om social service. Helle Linnet Landsformand fsd@socialchefforeningen.dk Tlf.:

23 Til: Milad Javadi Cc: Christian Tornsberg Freja Marie Tange Fra: Titel: SV: Økonomisk DUT-høring vedr. udkast til bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens 107 og 108 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Sendt: :57:49 Kære Milad Vi har ikke bemærkninger til denne Vh Louise Louise Tarp Thorgaard Chefkonsulent Økonomisk Sekretariat Weidekampsgade 10 Postboks København D E LTR@kl.dk T W kl.dk Fra: Milad Javadi [mailto:mijv@sm.dk] Sendt: 6. november :26 Til: Louise Tarp Thorgaard <LTR@kl.dk>; Helene Østergaard Ravn <HERA@kl.dk> Cc: Christian Tornsberg <chto@sm.dk>; Freja Marie Tange <fmat@sm.dk> Emne: Økonomisk DUT-høring vedr. udkast til bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens 107 og 108 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 (SM Id nr.: ) Kære Helene og Louise, Børne- og Socialministeriet sender hermed udkast til bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens 107 og 108, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108, i økonomisk høring. Vedhæftet er DUT-notat samt udkast til bekendtgørelsesændring. Fristen for den økonomiske høring er tirsdag den 28. november Milad Milad Javadi Fuldmægtig Koncernøkonomi, Koncern Mobil: Mail: mijv@sm.dk Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Telefon: Følg os på Twitter / Følg os på LinkedIn [Valgfri]

24 Til: Charlotte Avnsted Jane Vinther Fra: Cecilia Lawson Vinje Titel: Vedr. høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Sendt: :52:26 Lægeforeningen har ikke bemærkninger til ændringen af ovenstående bekendtgørelse. Vh Cecilia Vinje Cecilia Lawson Vinje Konsulent Politik & Koordinering Lægeforeningen Tlf: Tlf: (Direkte) Tlf: (Mobil) clv@DADL.DK Web: Følg os på de sociale medier

25

26 Til: Jane Vinther Charlotte Avnsted Cc: Torben Sørensen Helle Haxgart Rie Thoustrup Sørensen Fra: Direktion Titel: Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Sendt: :12:22 Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v...pdf; smime.p7s; Til Børne- og Socialministeriet Under henvisning til mail af 31. oktober 2017 (Sagsnr.: ) om høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108, skal det meddeles, at Statsforvaltningen ikke har bemærkninger til høringen. Rikke Hinrichsen direktionsassistent Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa Telefon: Direkte telefon: Mail: direktion@statsforvaltningen.dk Web: Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk] Sendt: 31. oktober :16 Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet Cc: Jane Vinther; Elsebeth Jensen Emne: Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf , Fax , sm@sm.dk J.nr Dato

27 Se vedlagte høringsliste Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Elsebeth Jensen

28

29 Østre Landsret Præsidenten Børne- og Socialministeriet FRU Den i.nr, 40A-ØL mit: cr Sendt pr. mail til ogjvbsm.dk Børne- og Socialministeriet har ved brev af 31. oktober 2017 (Sagsnr ) anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet. ç BentCarlsen / Bredgade 59, 1260 København K. Tlf Hjemmeside: wwwoestrelandsret.dk

30 Til: Jane Vinther Charlotte Avnsted Fra: Samfundsanalyse Titel: Høringssvar - Ældre Sagen - Udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Sendt: :13:25 Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v...pdf; Til Børne- og Socialministeriet Ældre Sagen takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Ældre Sagen har dog ikke taget stilling til høringen, da persongruppen for ændringen af bekendtgørelsen ikke er Ældre Sagens primære målgruppe Venlig hilsen Pia Westring Afdelingssekretær/PA Samfundsanalyse Direkte: Mobil: pw@aeldresagen.dk Nørregade København K Tlf Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk] Sendt: 31. oktober :16 Til: Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet Cc: Jane Vinther; Elsebeth Jensen Emne: Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Tlf , Fax , sm@sm.dk J.nr Dato Se vedlagte høringsliste Høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Elsebeth Jensen

31 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Sendt til jvb@sm.dk og caw@sm.dk. 28. november 2017 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Dansk Erhverv har den 31. oktober 2017 modtaget Børne- og Socialministeriets udkast til ændring af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108. Dansk Erhverv organiserer en række af de forskellige organisationer og virksomheder, der efter servicelovens regler driver botilbud, hvor de foreslåede ændringer er relevante. På den baggrund har Dansk Erhverv følgende bemærkninger. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv arbejder for en offentlig sektor, hvor borgeren i så vidt omfang som muligt har et frit valg til selv at vælge leverandør eller tilbud af velfærdsydelser. Derfor er det principielt et problem, når forslaget til ændring af bekendtgørelsen begrænser retten til frit-valg for en gruppe borgere. Dansk Erhverv har dog forståelse for problemstillingen med beboere, der har særligt støttebehov og som vurderes til at udvise farlige, særligt truende eller særligt chikanerende adfærd overfor andre beboere og personale i henhold til de helt specielle vilkår, der beskrives efter servicelovens 129a med respekt for statsforvaltningens afgørelse. I den forbindelse er det vigtigt, at netop myndigheden også sagligt og fagligt godtgør, at det nye botilbud også er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støttebehov, jf. 129a, stk. 4. Danske Erhverv finder på den baggrund, at der i disse særlige tilfælde kan dispenseres fra princippet om frit-valg, og bakker derfor op om forslaget. Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af høringssvaret. Tina Bostrup Politisk konsulent Dansk Erhverv rll@danskerhverv.dk RLL Side 1/1