F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 33 AABENRAA KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Aabenraa Kommune Adresse: Slotsgade 33, 6200 Aabenraa Betegnelse: Slotsgade 33 Fredningsår: 1971 Omfang: Det grundmurede forhus (ca. 1748, ombygget ca og 1850) og muren ud mod Slotsgade. BYGNINGSBESKRIVELSE På sydsiden af Slotsgade, der er en af de ældste gader i det gamle Aabenraa, ligger Slotsgade 33, som består af et forhus og en mur ud mod Slotsgade. Bygningen er et enetages langhus på 18 bjælkefag i længden med teglhængt afvalmet heltag og tre skorstenspiber i rygningen. Bygningen har en høj, trefags gavlkvist over langsidernes fremspringende midtparti både mod gade- og gårdside, ligesom der i tagfladerne ses fire fladbuede kviste mod begge sider. Bygningen er opført på en lav granitsokkel, og fremstår i blank mur af store, rødgule mursten med en hvid gesims, dog er havesidens midtparti pudset og malet hvidt. Vinduerne er hvide, nyere korspostvinduer udført som kopi af ældre type. Hoveddøren mod gaden er en tofløjet fyldingsdør med overvindue (der p.t. er ved at blive malet), indgangsdøren mod vest er enfløjet fyldingsdør med overvindue, og begge døre er udført som kopi af ældre type. Havedøren er en ældre tofløjet, gråmalet dør med glas. Mod vest er en grundmuret kældernedgang med skråtstillede revleluger og en ældre rundbuet revledør samt små, sorte kældervinduer i støbejern. Den store bygning er dominerende i gadebilledet. Den høje mur ud mod Slotsgade er grundmuret med sparenicher på begge sider og afsluttes øverst af røde vingetegl. Mod gaden fremtræder muren filtset, mens den mod gården er hvidkalket. I muren er en portåbning, hvori der sidder en nyere fladbuet, hvidmalet træport. Indvendigt er store dele af den oprindelige planløsning bevaret med en central hall og havestue, samt en fordelingsgang med værelser til begge sider mod øst. I alt er der tre lejligheder i bygningen: to mod øst, den ene i stueetagen den anden i tagetagen (nyistandsat), mens lejligheden mod vest (nyistandsat) har en nyere intern trappe op til tagetagen. Overfladerne fremtræder nyere i de istandsatte lejligheder med pitch-pine trægulve, klinkegulve, pudsede vægge og lofter samt

3 3 nyere fyldingsdøre og gerichter, der er udført som kopi af ældre fundet andetsteds i bygningen. I tagetagen er der synligt bjælkelag med pudsede flader imellem. Den ikke istandsatte lejlighed fremtræder med ældre køkken og bad samt brædde- eller parketgulve, enkel stukkant og ældre fyldingsdøre, gerichter og fodlister. BYGNINGSHISTORIE Langhuset er formentlig opført i 1748, eller få år før, for kancelliråd og amtsforvalter Bendix Bödecker. bygningen omtales første gang i 1770 som et attenfags bolighus af grundmur. gavlkvistene er muligvis tilføjet kort før 1821, da de nævnes her første gang. De kan imidlertid godt være ældre, evt. samtidige med huset, men så må de på et senere tidspunkt have undergået ret betydelige ændringer. De høje vinduer og den nuværende gadedør må sammen med gadesidens konsolgesims og facadepudsen (der dog blev fjernet igen i 1925) stamme fra en modernisering omkring midten af 1800-tallet. Jes Clausen Juhler, som overtog huset i 1873, drev en dansk privatskole i huset frem til sin død i Beskrevet af Museum Sønderjylland. I årene blev bygningens vestlige del restaureret under ledelse af arkitekt John Kronborg. I den forbindelse blev der opsat en ny intern trappe, udført lig bygningens ældre hovedtrappe, og alle fyldingsdøre er ligeledes nyere, udført som kopi af en original dør, der stadig forefindes i bygningen. Der blev tillige isat nye vinduer mod haven og en nyere indgangsdør i gavlen, begge som kopi af lignende vinduer og døre. Gulvet i kælderen blev ved samme lejlighed sænket ca. 60 cm. KILDER Hans Henrik Engqvist og Viggo Pedersen, Historiske huse i Aabenraa Bevaringsplan, Nationalmuseet MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen langs Slotsgades sydlige side, hvor den som en del af husrækken sammen med den karakteristiske mur er med til at fastholde Slotsgades karakterfulde og historisk dominerede gadeforløb. Hertil kommer den store grund, der strækker sig helt ned til Mølleåen, hvilket er et karakteristisk træk ved bebyggelsen på den sydlige side af Slotsgade.

4 4 KULTURHISTORISK VÆRDI Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til den storladne købstadsarkitektur som denne viser sig i bygningens volumen, gesimsudformning, vinduesstørrelse og hoveddør. Hertil kommer bygningens proportioner, herunder det store afvalmede tag med skorstene og det fremhævede midtparti, der vidner om at bygningen er opført efter barokkens idealer. Disse elementer udstråler tilsammen magt og vælde og understreger hermed, at bygningen blev opført som bolig for en betydningsfuld mand, i dette tilfælde Aabenraas kancelliråd og amtsforvalter. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist opretholdte, traditionelle planløsning med centreret hall og havestue, samt til den ældre hovedtrappe og de ældre fyldingsdøre og gerichter. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 33 knytter sig i det ydre til den velproportionerede bygningskrops enkle og høje form med afvalmet heltag og skorstene i rygningen. Hertil kommer facaden med den markante gesims, de høje og taktfast placerede vinduer samt det markerede midtparti med en ældre tofløjet hoveddør, der sikrer den statelige bygning balance og symmetri. Udtrykket er storladent uden at være prangende. Endvidere er der arkitektonisk værdi i, at bygningen fremtræder i blank mur, idet de store sten spiller i farveregistret fra gul til rød og brun, hvilket ikke alene giver facaderne et levende udtryk, men også binder disse sammen med de store røde tagflader til et samlet volumen. I det indre er der arkitektonisk værdi i, at vindueslysningerne skråner indefter og dermed lader en større lysmængde trænge ind i bygningen. Den arkitektoniske værdi ved muren mod Slotsgade knytter sig til det enkle udtryk, som understreges af det simple materialevalg og de elegante sparenicher på begge sider. Endvidere knytter den arkitektoniske værdi sig til murens sammenhæng med forhuset, der giver den store bygning luft og dermed understreger dennes position i gadebilledet. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den symmetriske bygningskrop med fremhævede midterpartier, afvalmet heltag og skorstenspiber i rygningen samt alle oprindelige og ældre detaljer, herunder gesimsen, de høje vinduer og den ældre hoveddør.

5 5 Hertil kommer muren mod Slotsgade med alle detaljer, samt den traditionelle materialeholdning. I bygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til stueetagens delvist bevarede grundplan samt til de ældre fyldingsdøre og gerichter og den ældre hovedtrappe. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at den nyere opmuring i nye rosé teglsten mellem nr. 31 og nr. 33 hurtigst muligst fjernes, idet den skæmmer bygningernes facadeudtryk. En anden og mere diskret løsning bør i stedet udføres.