Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Transkript

1 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009

2 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre Tendens mod udvikling omkring de større stationsbyer Tendens mod stærkere erhvervsudvikling på Sjælland Tendens mod affolkning af de mindre byer og landdistrikterne Regional udvikling i to bølger - først indbyggere så erhverv oveni Regional trafik Banerne skal bære en større del af trafikken Stationerne skal udvikles som effektive lokale transportterminaler Tværforbindelserne på Sjælland skal forbedres (Rute 22) Behov for overordnet godstransportstruktur Byernes rolle og udvikling Fremtidens byudvikling skal koncentreres om stationsbyerne Byer skal fortsat være fritliggende med åbne landskaber imellen

3 To forskellige scenarier for udviklingen på Sjælland Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario Fremskrivningsscenario Spredt byvækst Bytæthed som hidtil Kun kendte infrastrukturforbedringer Bæredygtighedssscenario Byvækst og transport tænkt sammen Samme befolkningsvækst Større arbejdspladsvækst Større bytæthed Yderligere transportforbedringer Scenarierne - hvad nu hvis vi forestiller os...

4 Sådan er scenarierne vurderet! Ændret lokalisering af byvækst i kommunen - Boliger - Arbejdspladser + Større tæthed i boligbyggeriet i byerne + Højere hastigheder på banerne S

5 Principperne i bæredygtighedsscenariet 1. Ændret lokalisering af byvækst 3. Højere hastighed på banerne a. Byvækst lokaliseres i stationsbyer mv. b. Stationsnær lokalisering i byerne S S S S S 2. Større tæthed i boligbyggeriet

6 Nogle grundlæggende udfordringer Fortsat befolkningstilvækst Vækst på ca indbyggere på Sjælland i 2030 Flere ældre og faldende husstandsstørrelser Behov for ca boliger frem til Kilde: Danmarks Statistik

7 Nogle grundlæggende udfordringer Flere arbejdspladser på Sjælland Stigende arbejdspladsdækning Forventet vækst på ca arbejdspladser frem til 2030 Flere byerhverv og færre industriarbejdspladser Mere vidensbaseret og specialiseret erhvervsliv Højt uddannet arbejdskraft Høj mobilitet nødvendig Bymidter som erhvervsudviklingsområder Kilde: Danmarks Statistik

8 Køretøjer, der oplever begyndende trængsel eller mere i 2030 Nogle grundlæggende udfordringer Mere biltrafik Stigende trængsel og tidstab på vejene Stigende energiforbrug Stigende CO 2 -udslip pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn pe/døgn Vejnet: Copyright Vejdirektoratet Over pe/døgn

9 1. Ændret lokalisering af boliger Opdeling i ABC-byer Et værktøj til at fordele vækst og vise forskelle i transport og CO 2 -udslip Kriterier Bystørrelse Dækning med arbejdspladser Station Regionalbusser Stationsbyer med særligt byvækstpotentiale 55 byer at fordele vækst på i bæredygtighedsscenariet 10 A-byer 12 B-byer 33 C-byer Resten er D-byer og -områder Befolkningstilvæksten er IKKE fordelt over kommunegrænser

10 1. Ændret lokalisering af boliger Kendte sammenhænge, der er brugt i bæredygtighedsscenariet Store byer - mindre trafik Ca. 25 % færre kørte km. i store byer end i de små byer og landdistrikter Ca. 30 % færre kørte km. i bil Tæt på station - flere vælger tog, færre vælger bil Op til 2½ gange mere togtransport fra boliger tæt på station end i resten af stationsbyen Størst effekt i statsbanebyerne, mindre i lokalbanebyerne

11 1. Ændret lokalisering af boliger Reduktion i transportarbejde Lokalisering i ABC-byer Ca. 12 % Reduktion i CO 2 Lokalisering i ABC-byer Ca. 17 % Effekt af at fordele befolkningstilvækst på ABC-byer 1. Forudsætninger Befolkningstilvækst + udtynding flyttes fra D-områder til ABC-byer Viser hvad der sker hvis der ikke bygges nye boliger i D-områder 2. Resultat Se grafen! 3. Potentiale kan komme til at bo i ABC-byer frem for D-områder frem til 2030

12 1. Ændret lokalisering af boliger Reduktion i transportarbejde Lokalisering stationsnært Ca. 5 % + Lokalisering i ABC-byer Ca. 12 % Reduktion i CO 2 Lokalisering stationsnært Ca. 10 % + Lokalisering i ABC-byer Ca. 17 % Effekt af at fordele befolkningstilvækst stationsnært Forudsætninger Fremskrivningsscenario: 20 % af befolkningstilvæksten placeres stationsnært Bæredygtighedsscenario: 100 % af befolkningstilvæksten placeres stationsnært Resultat Se grafen! Potentiale kan komme til at bo mere stationsnært

13 1. Ændret lokalisering af arbejdspladser Kendte sammenhænge, der er brugt i bæredygtighedsscenariet Stationsnærhed har betydelig effekt Ca. 15 % mindre transportarbejde fra arbejdspladser tæt på statsbanestationer % mindre biltransport fra arbejdspladser tæt på statsbanestationer Op til % mere togtransport fra arbejdspladser tæt på statsbanestationer Også effekt ved arbejdspladser tæt på lokalbanestation

14 1. Ændret lokalisering af arbejdspladser Effekterne af at placere arbejdspladser stationsnært Forudsætninger Fremskrivningsscenario: 40% af væksten placeres stationsnært Bæredygtighedsscenario: 100 % af væksten placeres stationsnært Resultat Reduktion i transportarbejde Flere arbejdspladser på Sjælland? % + Lokalisering stationsnært Ca. 9 % Reduktion i CO 2 Flere arbejdspladser på Sjælland? % + Lokalisering stationsnært Ca. 10 % Se grafen Potentiale Vækst på arbejdspladser Ekstra vækst på ca arbejdspladser i bæredygtighedsscenariet indgår ikke i vurderingen

15 2. Større tæthed i boligbyggeriet Kendte sammenhænge, der er brugt i bæredygtighedsscenariet Energiforbrug og CO 2 -udslip reduceres ved større tæthed

16 2. Større tæthed i boligbyggeriet Effekter af større tæthed i boligbyggeriet Forudsætninger Fremskrivningsscenariet 25 % åben lav, 43 % tæt lav og 32 % tæt høj Bæredygtighedsscenariet 15 % åben lav, 45 % tæt lav og 40 % tæt høj Resultat Se grafen! Potentiale Potentiale boliger Reduktion i energiforbrug Reduktion i CO 2 Større boligtæthed Ca. 5 % Større boligtæthed Ca. 5 %

17 S 3. Højere hastigheder på banerne Kendte sammenhænge, der er brugt i bæredygtighedsscenariet Kortere rejsetid - flere passagerer Forudsætninger for scenario Fremskrivningsscenariet Den nuværende infrastruktur, nuværende rejsetider, nuværende frekvenser og nuværende komfort... + kendte og besluttede investeringer, som indgår i transportaftalen Bæredygtighedsscenariet Rejsetider på hovedbanen Korsør-Roskilde og S-togsnettet fastholdes som nu Rejsetider på alle øvrige baner reduceres

18 S 3. Højere hastigheder på banerne Effekter af kortere rejsetid Resultat Se grafen! Potentiale Hele befolkningen - både tilvækst og eksisterende Gennemførelse af yderligere reduktion i rejsetid for tog end forudsat Komfortforbedringer mv. Begrænsninger for biltransport Reduktion i transportarbejde Ca. 1 % Reduktion i CO 2 Ca. 1 %

19 Højere hastigheder på banerne Samlet oversigt over CO 2 -reduktion Lokalisering af boliger i ABC-byer Lokalisering af boliger stationsnært Lokalisering af arbejdspladser stationsnært Større dækning med arbejdspladser? Større boligtæthed 17 % 10 % 10 %? % 5 % Reduktion i CO 2 -udslip skabt af fald i transportbehov Reduktion i CO 2 -udslip skabt af reduktion i boligsektorens udslip Effekterne ikke beregnet Værdierne er forskelle på de to scenarier Værdierne dækker nylokalisering bortset fra værdierne for kollektiv transport Yderligere forbedringer af kollektiv transport? % 1 %

20 Samlet vurdering af scenarierne Scenarierne - et begrænset billede på fremtiden Fremtidens politik, økonomi, holdninger, adfærd osv.? Effekterne kan blive større Lokaliseringpolitik (fx indkøbsteder og kultur- og fritidsaktiviteter) Tættere og mere blandede byer (fx tættere stationsnærhedszoner) Begrænsning af biltransport (fx priser, afgifter, trængsel, p-politik) Fremme af kollektiv transport (tilgængelighed, rejsetid, komfort, pris) Fremme af cykling og gang (fx tæthed, stier, kampagner)

21 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario Fremtidens region og fremtidens byer Tætte, attraktive og levende byer til fremtidens borgere og arbejdspladser Effektive og miljøvenlige transportsystemer Høj levestandard og konkurrencedygtighed... og samtidigt lavt energiforbrug og CO 2 -udslip Strukturbillede 2030?

22 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario 1. Den regionale udvikling Fortsat befolkningstilvækst og flere arbejdspladser Styrket samspil med Hovedstadsområdet, Syddanmark, Nordtyskland mv. Samtidig en stærkere region med større grad af selvstændighed Bedre balance mellem arbejdspladser og arbejdsstyrke Stærkere sjællandske hovedbyer, der bærer væksten og styrkes som arbejds-, bolig- og servicebyer Strukturbillede 2030?

23 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario 2. Trafik Kollektive transport, cykling og gang bærer en større del af trafikken Kraftig opgradering af infrastruktur og materiel, komfort, bedre samspil mv. Biltransport dominerer fortsat men er dæmpet Opgradering af vejanlæg, kørselsafgifter, øget trængsel, p-politik osv. Bedre løsninger for godstransport på bane og skib Transportcentre, kombiterminal mv. Bedre fremkommelighed og samtidig mindre energiforbrug, tidstab og CO 2 -udslip Strukturbillede 2030?

24 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario 3. Erhvervsliv Mange flere vidensarbejdspladser lokaliseret i større og stærkere hovedbyer Nødvendigt at kunne matche virksomhedernes lokaliseringsønsker Attraktive bymiljøer for erhvervsliv og medarbejdere De stationsnære områder som udviklingszoner for byerhverv Samarbejdsflader til nationale og internationale videnscentre Hovedbyer koblet på effektive jernbaner og moderne stationer Mobilitet på arbejdsmarkedet Kvalitet i pendlernes hverdag Udvikling i større industri- og logistikarbejdspladser Strukturbillede 2030? Lokaliseret i få særligt egnede byer Mulighed for godstransport på motorvej, bane og med skib.

25 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario 4. Byer og bosætning Befolkningstilvækst lokaliseret i større og stærkere hovedbyerne Lokale jobmuligheder Mulighed for lokale indkøb, service, kultur, fritid, byliv mv. Tætte, velstrukturerede og energieffektive byer Vægt på byomdannelse, byfortætning og blanding af anvendelser Stationsnærhedszonen som ekstra tæt byområde og udviklingsområde Stationerne som effektive lokale trafikterminaler Byliv og brug af kollektiv transport, cykling og gang Nye tætte boligformer som det foretrukne boligvalg Strukturbillede 2030? Lavenergibyggeri og byøkologiske løsninger Mindre byer og landdistrikterne som gode bosteder men uden byvækst

26 Strukturbillede 2030 Fremskrivningsscenario Bæredygtighedsscenario Emner til diskussion 1. Befolkningstilvækst lokaliseret i større og stærkere hovedbyer? 2. Større og stærkere hovedbyer til fremtidens arbejdspladser? 3. Hovedbyer koblet til effektive jernbaner og moderne stationer? 4. Tætte, velstrukturerede og energieffektive byer? 5. Mindre byer og landdistrikterne som gode bosteder men uden byvækst? Strukturbillede 2030?