Bistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Transkript

1 Bistrupskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle. MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Trivsel og læring er hinandens forudsætninger, og på Bistrupskolen arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et sted, hvor alle børn og voksne er glade for at være og har gensidig respekt. Vi ønsker at skabe sammenhold og udvikle sociale kompetencer både hos klasser, grupper og individer. Vi ønsker et mobbefrit miljø og arbejder derfor løbende med børnenes trivsel, personalets kompetenceudvikling og et forpligtende skole-hjemsamarbejde. Vi anser det forebyggende arbejde som en løbende proces i hverdagen, som skal minimere indgribende indsatser, når

2 mobningen allerede er opstået.

3 FOREBYGGELSE AF MOBNING Gennem undervisning SÅDAN FOREBYGGER VI MOBNING Vi har et dagligt fokus på elevernes trivsel, og skolens ressourceteam står til rådighed med sparring, vejledning og konkrete forløb af både forebyggende og indgribende karakter. Hvert år foretages en trivselsmåling, som danner baggrund for en årlig handleplan med specifikke indsatser i den enkelte gruppe, klasse og på årgangen. Der følges løbende op på årgangenes handleplaner. Lærere og pædagoger organiserer undervisningen på en måde, hvor elevernes samarbejde og trivsel understøttes, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt, og hvor den enkelte bliver set og anerkendt. Medarbejderne benytter metoder til at forebygge drillerier og mobning, som tager udgangspunkt i et inkluderende børnesyn og det fællesskabsorienterede mobbesyn, og som inddrager børn og unge i, hvad mobning er, og hvordan de kan være en del af en forebyggende indsats og at være med til at stoppe mobning. Ledelsen prioriterer, at hele personalegruppen løbende reflekterer over egen og kollegaers praksis i forhold til, hvordan de arbejder med at styrke en inkluderende skole- og klassekultur Fælles lege Børnemøder Fællesskabende didaktik De voksne er rollemodeller med en fælles forståelse af, hvordan normen er på Bistrupskolen Tydelig kommunikation i læringssituationer Klasseambassadører, når der starter nye børn i klassen Teambuilding Maryfondens antimobbekuffert Professionelle læringsfællesskaber på årgangsniveau Cooperative learning Fokus på læringsmiljøet i lokalet bl.a. bordopstillinger der understøtter læring I frikvarterer Eleverne har frikvarter dagligt, hvor der er mulighed for elevstyrede aktiviteter og mere fri leg. Vi anerkender elevernes behov for pauser og arbejder fokuseret på at hjælpe eleverne med at skabe det gode frikvarter. Vi ser, at det er god træning til fællesskabet, at eleverne selvstændigt (evt. med støtte fra de voksne) skal styrke de

4 sociale relationer gennem leg og mere uformelt samvær. Eleverne øver sig, gennem leg, i at gå på kompromis og kunne acceptere andres holdninger og forskelligheder. Ved at tage ansvar for både sig selv og andre styrkes elevernes relationer, hvilket modvirker mobning og fremmer inklusion. At være en del af et fællesskab kan desuden modvirke ensomhed. Legepatrulje Synlige gårdvagter Faste legeaftaler På digitale medier Digital mobning er anonym. Kropssproget mangler, og mulighederne for at misforstå hinanden er stor. Digital mobning har ingen grænser i tid og sted, hvilket gør det muligt at sprede rygter, ubehag og hån til en stor gruppe mennesker på kort tid. Konflikter på nettet eskalerer hurtigere, end de går, når man står ansigt til ansigt, idet almindelige fysiske stopsignaler ikke er til stede. Digital mobning er komplekst, og de voksne omkring børnene bliver ofte først involveret, når en konflikt er eskaleret. Skole og forældre har et fælles ansvar for at lære børnene god netetik. Bistrupskolen har derfor en retningslinje for god adfærd og håndtering af elev-ipads. Lærere og pædagoger i undervisningen sætter fokus på digital dannelse og god digital opførsel, så børn og unge lærer at arbejde både systematisk, kritisk og innovativt i digitale sammenhænge. Derudover skal børn og unge lære at begå sig sikkert, hensigtsmæssigt og etisk korrekt på de mange sociale medier, herunder i forhold til deling af krænkende beskeder, billeder med videre. Forløb i klasserne om digital dannelse Arbejde med digitalisering Fælles regler for god adfærd på nettet Samarbejde med forældre Vi har en klar holdning til og forventning om, at alle forældre deltager aktivt i deres børns skole og fritidsdel. Vi oplever, at et godt forældresamarbejde er en vigtig faktor i børns trivsel, og det har både en stor betydning for den enkelte elev samt for klassedynamikken. Det er vigtigt, at børnene oplever forældregruppen sammen, og det afhjælper ved eventuelle problemer, at forældrene kan kontakte hinanden direkte og indgå i dialog. Vi opfordrer altid forældre til at tage kontakt til hinanden ved udfordringer

5 mellem børnene. Som forældre bør man overveje, hvilken kommunikationsform der anvendes ved henvendelser til andre forældre. Det kan være en fordel at varsko den anden familie på sms eller mail inden en opringning. Dette giver begge familier mulighed for at drøfte situationen med børnene inden en evt. telefonsamtale. Ved uoverensstemmelser mellem børn i både skole- og fritid opfordres forældrene altid til at informere teamet omkring klassen. Afhængig af konfliktens karakter vurderer skolen, hvordan der handles på informationen. Skolen er fortaler for at både skole, elever og voksne italesættes med en positiv tilgang, så børnene oplever opbakning til skolen fra hjemmet. Uoverensstemmelser mellem voksne skal altid håndteres på voksenniveau. Forældregruppen spiller en stor rolle, når der skal arrangeres sociale arrangementer og fælles spillerregler i klassen f.eks. i forhold til fælles fødselsdage, gaver, alkohol, fester, rygning mm. Ledelsen og skolebestyrelsen udarbejder i samarbejde med kontaktforældrene et idékatalog med anbefalinger til sociale arrangementer. Lege- og spisegrupper Planlægning af forældremøder Fælles arrangementer Kontaktforældremøder Særlige arrangementer Vi har en række aktiviteter, hvor elever arbejder sammen og er sammen omkring fælles projekter og opgaver med henblik på at fremme elevernes trivsel. Det er vigtigt, at eleverne oplever forskellige former for læringssituationer og også er sammen om andre sammenhænge end traditionel klasseundervisning. Featureuge Skolens fødselsdag Motionsdag Elevsamtaledage Halloweenarrangement i SFK Klippe-klistredag Juleafslutning

6 National trivselsdag Skolebal Rundbolddage Hop & Rock SSP-arrangementer

7 HÅNDTERING AF MOBNING Tilskuer til mobning Skriv, hvad man skal gøre, hvis man hører om/ser mobning? SÅDAN HÅNDTERER VI MOBNING Lærere og pædagoger handler altid på henvendelser om enkelte elevers eller klassers mistrivsel og inddrager relevante parter i arbejdet, herunder ledelsen. Eleverne og forældrene har ansvar for at handle, når der er tale om mistrivsel eller mobning. Dette skal ske ved at tage kontakt til klassens lærere eller pædagoger. Dette gælder også, hvis man er vidende om, at et andet barn mistrives eller bliver mobbet. Ledelsen er tovholder på sager med mobning, og sikrer at teamet arbejder løsningsorienteret og målrettet med indsatsen. Først og fremmest ved at iværksætte en undersøgelse af sagen for at belyse sagens omfang. Teamet er ansvarlige for at arbejde med gruppens udfordringer og sikrer, at alle elever har lige ret til fællesskabet. Klassen/børnegruppen Skriv eksempler på handlinger, I iværksætter i den børnegruppe, hvor der er mobning De involverede børn Skriv, hvordan I vil hjælpe de elever, der er en direkte del af mobningen Der kan f.eks. iværksættes: - AKT-forløb i klassen - Klassemøder - Pige/drengemøder - Elevsamtaler - Legegrupper både privat og i skoletiden - Vedvarende fokus på elevernes trivsel og samvær - Teambuilding - Øget holddeling på årgangen - Fælles gennemgang af lege og etablering af legeaftaler til pauserne - Lærerstyret gruppedannelse ved gruppearbejde Vi indbyder til en samtale med elever og forældre. På baggrund af denne samtale aftales konkrete handlinger. De konkrete handlinger, der iværksættes, vil altid modsvare de konkrete behov. Handlingerne kan være målrettet en eller flere elever, hele klassen eller årgangen og eventuelt disses forældre. Handlingerne kan for eksempel være:

8 - Inddragelse af en AKT-medarbejder og eventuelt aftaler om et undersøgende og trivselsfremmende forløb. - Samtaler med de involverede børn - Møde i skolens ressourceteam - Afholdelse af netværksmøder, hvor barnets netværk deltager. - Trivselsforældremøde Forældre Skriv, hvordan I vil orientere forældre om mobningen Det vurderes altid ud fra den konkrete sag, hvordan og i hvilket omfang forældregruppen involveres. Det aftales på det indledende møde, hvordan kommunikationen omkring mobning skal foregå. Der afholdes som hovedregel forældresamtaler med de involverede forældre. Samtalerne kan afholdes fælles eller hver for sig. Forældreintra er ikke det optimale forum for dialog mellem forældre/skole eller forældre/forældre imellem omkring mobning et fysisk møde, hvor man taler om tingene, er bedre. Da mobning anses som et gruppefænomen, vil klassens øvrige forældre i udgangspunktet som minimum blive orienteret om sagen og interventionerne på klasseniveau. FORANKRING Antimobbestrategien forankres ved at lærere og pædagoger i samarbejde med ledelsen sætter fokus på fælles retningslinjer for klasseledelse blandt personalegruppen. På den måde møder børn og unge en fælles tilgang til god opførsel og ens normer for fællesskab blandt de voksne. Dato og næste revidering Nærværende antimobbestrategi er udarbejdet i november 2017 og den revideres næste gang i foråret 2019.

9