Indholdsplan for DUS

Transkript

1 Indholdsplan for DUS Indholdsplanen for DUS er en beskrivelse af vores arbejde. Den skaber de overordnede rammer for vores arbejde i DUS. Indholdsplanen er dynamisk og den udvikles løbende i forhold til nye tiltag og behov i børnegruppen. Indholdsplanen er del op i 6 kerneområder, der medvirker til at sikre, at de aktiviteter vi tilbyder støttet op om og udvikler det enkelte barns og børnegruppens tilegnelse af sociale, personlige og faglige kompetencer.

2 Personlig udvikling Vi vil møde barnet med anerkendelse af dets følelser, behov og initiativer. Vi vil støtte barnets udvikling af selvværd og selvindsigt ved at anerkende barnets bevæggrunde og sætte ord på disse hvad ligger bag barnets adfærd? Vi er opmærksomme på, at alle børn har en tryg relation til en voksen. Vi vil støtte børnene i at være aktivt skabende i hverdagen ved at give dem indflydelse, følge deres initiativer og guide dem i hverdagens udfordringer. Vi vil støtte børnene i at udvikle ansvarlighed ved at inddrage dem i beslutninger og opgaver samt vise dem tillid. At føle sig anerkendt danner grundlag for barnets udvikling af selvværd og selvtillid. Når vi sætter ord på barnets bevæggrunde, støtter vi barnets udvikling af selvindsigt. Det skaber tryghed og udvikler barnets evne til at finde sine egne løsninger. At være aktivt skabende i sin hverdag udvikler barnets selvstændighed og kompetence til at bidrage aktivt i fællesskabet. Disse kompetencer er afgørende for barnets videre liv i juniorklub og senere som aktiv og ansvarlig borger i et demokratisk samfund. Når børnene oplever at de kan tage ansvar og mestre, så styrkes selvværdet. Initiativrige, selvstændige og ansvarlige børn udvikler sig til unge og voksne, som bidrager til fællesskabet og tager ansvar for egen udvikling. Anerkendelse: vi er nærværende og troværdige voksne, der lytter til barnet. Vi forsøger at se de behov og bevæggrunde, der ligger bag barnets adfærd, for at barnet kan føle sig set, hørt og forstået. For at møde børn ens, skal de mødes forskelligt vi møder hvert enkelt barn på dets behov. Børnemøder: På børnemøder hver 14. dag har børnene mulighed for at få indflydelse på planlægningen af hverdagen i dussen. Børnene kan selv sætte emner på dagsordenen. Vi tager forskellige emner op, fx månedsplan og halaktiviteter. Herved får hvert enkelt barn mulighed for at udtrykke egne initiativer, meninger, ønsker og behov. Ide-postkasse: Vi har en ide-postkasse, hvor alle børn kan lægge sedler med ideer og ønsker. På den måde tilgodeser vi de børn, som har svært ved at tage ordet i den store forsamling på børnemødet. Når vi oplever, at børnene stoler på og føler sig Initiativ: I samarbejde med børnene tilrettelægger vi forskellige aktiviteter og tilbud som en ramme for hverdagen. Inden for disse rammer har barnet mulighed for at handle ud fra egne initiativer. Har et barn svært ved at tage initiativ indenfor rammerne (vælger fx det samme igen og igen), støtter vi barnet i at afprøve forskellige aktiviteter / legerelationer. Børnesamtaler: I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner har vi en børnesamtale med hvert enkelt barn. Her drøftes barnets trivsel, styrker og udviklingspunkter og barnet inddrages i beslutninger og ansvar omkring videre udvikling. Ansvar: Vi forventer at børnene rydder op efter sig, holder orden i garderobe, sætter i opvaskemaskine osv. Vi inddrager børnene i opgaver i dussen, fx at lave cafe til hele børnegruppen, udsmykke dussens lokaler, samle affald på skoleområdet/i byen osv. Vi italesætter hvert enkelt barns ansvar i forbindelse med konflikter samt i forhold til fællesskabets trivsel.

3 trygge ved vi voksne. Når børnene giver udtryk for, at de er tilfredse med hverdagens aktiviteter. Når børnene mærker, at vi lytter til dem og handler ud fra deres meninger og behov. Når vi kan se, at børnenes initiativer og valg er oprigtige og efter eget ønske. Når vi ser, at børnene udviser ansvarlighed. Børnesamtaler ifb. skole-hjem-samtaler Skydeskiven evaluering af voksen-barn relationer. Social udvikling Vi vil støtte op om at alle børn indgår i relationer og dermed har mulighed for at danne venskaber. Vi vil skabe mulighed for, at børnene lærer at respektere hinanden og tage hensyn til hinanden at de udvikler tolerance for forskellighed. Vi vil skabe mulighed for at alle børn føler sig som en betydningsfuld del af fællesskabet alle har noget værdifuldt at bidrage med og alle har en forpligtelse til at bidrage. Samarbejde: aktiviteter og lege, hvor samarbejdet er i fokus, fx holdspil, Bidrage til fællesskabet: Børnene deltager på skift i opgaver som fx cafe. Vi forventer, at barnet deltager i aktiviteter, det har meldt sig til holdet har brug for én. Forpligtelse til at deltage i fødselsdagsfejring af børn i dussen. Al udvikling sker i relationen. Børnene prøver sig selv af gruppen, i diskussioner, ser sig selv i forskellige sammenhænge, øver at være sig selv i forskellige sammenhænge, går på kompromis osv. Der skal være plads til forskellighed / forskellige normer tolerante børn lærer af hinandens forskellighed og støtter hinanden. For at alle kan være en del af fællesskabet, må alle udvise tolerance og rummelighed. Det åbner døre til flere mulige venskaber. Gennem tolerance lærer børnene at fokusere på det positive ved forskelligheder, frem for at se det som noget negativt og udvikler dermed en positiv livsindstilling. Rollemodeller: vi voksne er rollemodeller i vores omgang med hinanden og med børnene - ift. sociale færdigheder, omgangstone, samarbejde, tolerance, respekt Sociale færdigheder: Vi lærer børnene at sige goddag og farvel, vente på tur (vise respekt for andre), undskylde, tale i jeg-budskaber og holde en god omgangstone. Sociale kompetencer: Gennem materialet Trin for trin italesættes og øves bl.a. tolerance, empati, ansvar, kommunikation børnene får vigtige redskaber til, hvordan de kan agere i fællesskabet Samværsregler: Vi har samværsregler som børnene selv har været med til at lave. Vi laver samværsregler hvert år med de nye 0. kl. elever.

4 generelt samt i konflikter. Legeaftaler: vi støtter aktivt op om børnenes legeaftaler i fritiden ved at tilbyde hjælp til at ringe fra dussen. Formålet er at støtte op om dannelse af relationer og venskaber. Forældresamarbejde: Info til forældre om hvordan de støtter barnets relationer til de andre børn bl.a. ved legeaftaler. Særaftaler: vi møder hvert enkelt barn på dets behov. Dette betyder, at nogle børn har særaftaler det italesættes overfor de andre børn som tolerance for forskellighed. Når børnene knytter venskaber. Når børnene kontakter hinanden på en hensigtsmæssig måde inviterer til leg/aktivitet. Når børnene inviterer hinanden med i fællesskabet. Når børnene accepterer at nogle børn har særaftaler. Når børnene på eget initiativ bidrager til fællesskabet ved fx at lave cafe, deltage i fødselsdagsfest mm. Fællesskabsfølelse: bl.a. gennem den årlige DUS-turnering med holddannelse. Her oplever børnene gennem en periode på 3-4 uger at være en vigtig brik i holdets bidrag i turneringen. Børnemøder: Her oplever børnene, at de er en del af et fællesskab og at de kan bidrage til fællesskabet. De lærer at lytte aktivt, at vente på tur, at snakke om konflikter uden at omtale de implicerede, at komme med ideer osv. er Venskabsskemaer evaluering af barn-barn relationer. At børnene bliver i stand til at se flere løsninger.

5 Sprog og kommunikation Vi støtter børnene i at bruge sproget i sociale sammenhænge. Vi vil give børnene kendskab til sprogets mange anvendelsesmuligheder, hvor de lærer at bruge og forstå de forskellige udtryksformer. For at styrke barnets sociale kompetencer skal barnet lære at bruge sproget i forskellige sociale sammenhænge, bl.a. til konfliktløsning, almindelig samtale, kontaktskabning, i den store gruppe, med bedstevennen, i den demokratiske proces på børnemødet osv. At have et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for, at barnet lærer at udtrykke følelser, meninger mm og samtidig har det stor betydning i forhold til kommunikationen i sociale sammenhænge. Dialog: Den daglige dialog prioriteres højt. Vi lytter aktivt og tager børnene alvorligt. Redskaber i kommunikationen: Bl.a. gennem Trin for Trin lærer vi børnene at tale i jeg-budskaber, spørge ind til den andens syn, vente på tur mm. Vi gør dem opmærksomme på kropssproget både andres og eget. Hvad siger vi med kroppen? At børnene bruger dialogen i konfliktløsning At vi hører dem bruge redskaberne fra Trin for Trin: de taler i jeg-sætninger, spørger ind til hinanden, lytter, vente på tur Sprogkultur: Vi gør opmærksom på, at bandeord/sprogbrug opfattes forskelligt at det kan provokere andre. Ukvemsord rettet mod hinanden er ikke ok, mens et bandeord som understreger, hvor ondt det fx gør, hører ind under forskellige normer. Vi gør meget ud af, at det der siges i en sluttet kreds med kammerater ikke er det samme som siges i den store kreds med alle børn og voksne situationsfornemmelse. Børne-evaluering i forbindelse børnemøder, Trin for Trin, børnesamtaler. At de er opmærksomme på kropssprog. At børnene holder en god omgangstone overfor hinanden og voksne.

6 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling Vi vil give mulighed for, at børnene udvikler sunde kostvaner. Vi vil igangsætte aktiviteter, hvor børnene kan opleve glæden ved at bevæge sig. Et barneliv med sunde kost- og motionsvaner styrker barnets almene koncentration, indlæring og trivsel. Bevægelseslege er en stor del af fællesskabet. Undersøgelser viser, at god fysisk form fremmer børns mulighed for at være en del af fællesskabets lege og danne venskaber. Kost- og motionsvaner grundlagt i barndommen bæres med ind i voksenlivet. Kostpolitik: Duetten har en kostpolitik med fokus på sund kost i hverdagen og lidt sødere sager ved særlige lejligheder. Frokost i dussen: Børnene spiser deres madpakker i Dussen med lærer og pædagog. Vi ønsker et roligt måltid med fokus på maden, så børnene får ny energi til kroppen. Cafe-ordning: Vi har forældrebetalt frugtordning, hvor alle børn hver dag får et eftermiddagsmåltid måltidet består oftest af frugt og rugbrød og følger fødevarestyrelsens anbefalinger. Ude-uger: Nogle uger om året er alle børn og voksne beskæftiget med aktiviteter ude. Vi kombinerer udeliv og natur med bevægelse og motion. Ude-aktiviteter: også i det daglige støtter vi op om børnenes ude-aktiviteter ved at igangsættende boldspil, kamplege, deltage i hulebygning, snitte, lave bål og meget andet. Ture i nærmiljøet: Vi tager på forskellige ture i området: gå-ture, samle affald -ture, cykelture osv. Hal: Hver torsdag har vi aktivitet i hallen, hvor børnene har mulighed for at deltage i forskellige bevægelseslege/aktiviteter. At børnene på eget initiativ vælger aktive lege og får de andre med. At børnene vælger at deltage i de sportsaktiviteter, vi sætter i gang. At børnene spiser deres madpakke. Børnesamtaler ifb. skole-hjem-samtaler Dialog med forældre om kostpolitikken

7 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi vil give børnene mulighed for at stifte bekendtskab med kulturelle værdier og traditioner Vi vil støtte op om børnenes egne initiativer indenfor børnekultur. Vi vil udfordre børnene til at afprøve og dygtiggøre sig med forskellige udtryksformer Kendskab til kulturelle værdier og traditioner giver børnene en større indsigt i og forståelse for den kultur, de er en del af. Kultur er ikke noget statisk. Børnenes indsigt i og forståelse for samfundets kulturelle værdier danner baggrund for, at de selv er med til at præge kulturen og danne nye kulturelle udtryksformer. Ved at afprøve forskellige udtryksformer udvikles børnenes fantasi, nysgerrighed og muligheder. Årets traditioner: Vi fejrer de store højtider som jul, påske og fastelavn med traditionelle aktiviteter og snak, om hvorfor vi fejrer højtiden. Ved mindre højtider/årlige traditioner taler vi om, hvad det handler om hvor stammer traditionen/højtiden fra? Kreative udtryksformer: En måned hvert år har vi særligt fokus på de kreative udtryksformer. Her sætter vi gang i nye og inspirerende aktiviteter. I dagligdagen generelt stiller vi tilbud frem og går foran med inspiration, så børnene har muligheder for at afprøve forskellige kreative udtryk. Børnekultur: Vi bakker op om børnenes initiativer som fx MGP, X-factor, rollespil og danseskole. At børnene tager nye initiativer og bliver inspireret af hinandens ideer. At de viser interesse for de forskellige traditionsbundne aktiviteter og deltager aktivt. Udstilling af børnenes forskellige kreative produkter.

8 Naturen Vi vil give mulighed, for at børnene udvikler glæden ved oplevelser i naturen. Vi vil lære børnene at være ansvarlige i naturen. Vi vil lære børnene om CO2 og give dem mulighed for at tilegne sig CO2-neutrale vaner. Naturen indeholder mange muligheder for aktiviteter, som fremmer børnenes alsidige udvikling. Det er et fælles ansvar at passe på naturen. Ved at børnene lærer ansvar og respekt for naturen i det små udvikles deres miljøbevidsthed. Miljøbevidste vaner bærer børnene med hjem i familien og senere med sig ind i voksenlivet. Nærmiljøet: Vi bruger nærmiljøet, fx kælkebakken, Lundby Krat, vandreruter mm. Skoleskov: Vi støtter op om børnenes egne aktiviteter / vi igangsætter aktiviteter, fx hulebyggeri, plante planter. CO2-opmærksomhed: Vi sætter fokus på emnet både med en årlig temamåned samt i hverdagen hvor det er relevant, fx ved at spare på plastikposer, have papiraffaldssortering, lave indkøbsnet i stof til forældrene, samle affald i byen mm. Årstidernes skiften: vi følger årstidernes skiften ved ture i naturen, hvor vi samler kendetegn fra årstiden. Udeuger: En måned om året har vi naturen som tema. Her har vi bl.a. udeuger, hvor alle deltager i forskellige aktiviteter i naturen. Ansvarlighed/respekt for naturen: Vi voksne er rollemodeller og guider børnene i, hvordan man færdes i naturen og hvordan man behandler insekter, træer og lignende. Bålhytte: Vi har aktiviteter så som snitte med dolk, mad på bål og hygge om bålet. At børnene passer på skoleskovens træer. At børnene selv tager initiativ til at bruge naturen. At børnene selv er opmærksomme på CO2 tiltag.