Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 2. februar 2018 Sagsnr Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende Dokumentnr Kommunen har et fælles ansvar for elevernes læring og udvikling. Derfor er opgaven med at løfte det faglige niveau på skoler, som er udfordrede, en opgave, som påligger den samlede forvaltnings medarbejdere, og en opgave som der samarbejdes om gennem ledelsesstrengen. I dette bilag fremgår rammerne for handlingsplaner for den ene skole, der i år indstilles til faglig handlingsplan og de tiltag, som den samlede forvaltning agter at iværksætte. Ydermere fremgår rammerne for forlængelse og afslutning af perioden for de ni skoler, der kom på faglig handlingsplan i 2015 og Nye skoler på faglig handlingsplan Udvælgelsen af skoler, der er indstillet til faglig handlingsplan, er sket med udgangspunkt i de nationale mål i folkeskolereformen samt de københavnske pejlemærker for folkeskolen. Her har fokus været på, om skolerne sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan, at betydningen af social og etnisk baggrund mindskes, og at alle elever trives med at gå i skole. I vurderingen har forvaltningen set på en række indikatorer, der belyser skolernes faglige niveau. Det drejer sig om resultater fra 9. klassesprøverne fra 2017, herunder andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i matematik og dansk, de 20 procent fagligt svageste elevers resultat i 9. klassesprøverne, og hvorvidt skolen formår at løfte eleverne fagligt med hensyn til elevernes socioøkonomiske baggrund. Derudover er skolens faglige udvikling også medtaget i vurderingen, dvs. om der er fremgang eller tilbagegang i de faglige resultater gennem en årrække, da det indikerer om skolen på trods af faktuelt dårlige resultater er på vej ind i god udvikling. På baggrund af ovennævnte indikatorer på det faglige niveau og skolens udvikling over tid har forvaltningen gennem ledelsesdialogen mellem forvaltning og skole foretaget en helhedsvurdering af skolerne. Det er centralt at nævne, at der i Skole og Ungdom Gyldenløvesgade København V EAN nummer

2 vurderingen også er foretaget en kvalitativ afvejning af, om skolerne kan profitere af at være på faglig handlingsplan ud fra skolens personalemæssige og ledelsesmæssige forhold. Nedenfor er opstillet de overordnede rammer for handlingsplaner for skolerne. De indeholder en begrundelse af, hvorfor skolen indstilles til handlingsplan, foreløbige tiltag samt målsætning for skolen. Tiltagene justeres løbende med henblik på at målrette, tilpasse og optimere supporten til den enkelte skoles specifikke udfordringer. For Skolen på Amagerbro, der i år udpeges til at komme på faglig handlingsplan fra skoleåret 2018/19, vil der, med udgangspunkt i bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter for folkeskolen, blive udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen vil indeholde en beskrivelse af, hvorfor skolen er på handlingsplan og de tiltag, der iværksættes, tidsplaner for tiltagene samt ansvarlige og forventet effekt. Da skolen har været på faglig handlingsplan i vil handlingsplanens konkrete mål for skolens faglige udvikling, være knyttet til det tidligere handlingsplansarbejde. Skolebestyrelsen vil behandle den senest 1. juni Forlængelse og afslutning af eksisterende faglige handlingsplaner Skolerne er i udgangspunktet på handlingsplan i en periode på to år, hvorefter perioden udløber. En skoles periode kan herefter indstilles til forlængelse, hvis den ønskede forandring på skolen ikke er blevet indfriet, eller hvis det faglige niveau fortsat er udfordret. Forvaltningen foretager den endelige vurdering af skolernes behov for forlængelse med udgangspunkt i en vurdering af skolens data og opnåede forudsætninger efter arbejdet med indsatserne i handlingsplanen. Dette betyder også, at skoler der ikke endnu har styrket de faglige resultater - i nogle situationer - kan vurderes til at være i en positiv udvikling, ud fra en ledelsesmæssig vurdering af skolens samlede organisatoriske og udviklingsmæssige situation. Skolerne kan således have opbygget de nødvendige ledelsesmæssige og organisatoriske forudsætninger, der gør det muligt at frembringe en positiv faglig udvikling, hvorfor det i givet fald indstilles, at skolen derfor ikke bør fortsætte på handlingsplan. Skolerne er i nærværende notat evalueret på baggrund af deres arbejde med at være på faglig handlingsplan. Skolerne er også Side 2 af 31

3 evalueret på kvantitative data i forhold til de parametre, som de blev udvalgt på baggrund af i 2015, herunder prøver og test. Overblik over skoler Skoler, der indstilles til faglig handlingsplan Skolen på Amagerbro (s. 4) Skoler, der afslutter faglig handlingsplan Vigerslev Allé Skole (s. 6) Lykkebo Skole (s. 9) Skoler, der forlænger faglig handlingsplan Kirsebærhaven Skole (s. 12) Ålholm Skole (s. 15) Rødkilde Skole (s. 18) Tingbjerg Skole (s. 21) Blågård Skole (s. 24) Lundehusskolen (s. 27 ) Tagensbo Skole (s. 29) Side 3 af 31

4 Skole, der indstilles til faglig handlingsplan Skolen på Amagerbro Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen har haft en tilbagegang i 9.klasseprøven fra 5,4 i 2016 til 4,2 i Dette gennemsnit er langt under gennemsnittet i København på 6,9. Især gennemsnittene i dansk læsning, matematisk problemløsning og færdighed er faldet markant, men det er værd at tage skolens svage socioøkonomiske baggrund i betragtning Begrundelse for hvorfor skolen indstilles til faglig handlingsplan Resultaterne fra nationale test viser et generelt svagt niveau med enkelte undtagelser. De kategorier, hvor skolen oplever fremgang, er fra kategorier, hvor niveauet var lavt sidste år. I forhold til chancelighed oplever skolen en tilbagegang i gennemsnittet for de 20 % fagligt svage og for de tosprogede især karakteren for de 20 % fagligt svageste er bekymrende. Skolen har en lille stigning i andel over 2, men ligger med 72,2 % stadig væsentligt under det københavnske gennemsnit på 89,1 %. Andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter er faldet fra 94,1 % i afgangsåret 2015 til 77,8 % i Gennemsnittet i København er 86,5 %. Skolen oplever et fald i scoren på seks ud af de ni indikatorspørgsmål angående elevernes trivsel. Størstedelen af scorerne ligger desuden under de tilsvarende københavnske gennemsnit. Fraværet er med 8,8 % højt og er steget siden sidste år. Medarbejderfraværet er nedbragt til 10,9 dage. Medarbejdertrivslen ligger på fem ud af seks indikatorspørgsmål under de københavnske gennemsnit. Tiltag der iværksættes Defineres i foråret 2018 i skolens handlingsplan. Tidsplan og ansvar Skolen har ansvar for at gennemføre de nødvendige tiltag og indsatser og dermed løfte de konkrete faglige resultater. Det er Side 4 af 31

5 forvaltningens ansvar at stille den nødvendige og rettidige support til rådighed samt levere data, der gør det muligt for skolen at følge deres resultater løbende. Skolen udarbejder en forandringsteori med support fra forvaltningen, som skitserer de udfordringer, som skolen oplever, ved hjælp af data. I forandringsteorien vil der blive fremhævet de tiltag, der iværksættes, tiltagenes forventede effekt og tegn herpå, tidsplan og ansvarsfordeling. Denne forelægges skolebestyrelsen inden 1. juni Efterfølgende udarbejdes den bagvedliggende handlingsplan, hvor skolen uddyber de få, prioriterede indsatser inkl. supportbehov. Forventet effekt Skolen forventes i løbet af en toårig periode at have forbedret de faglige resultater og løst de udfordringer, som skolen peger på er nødvendige at håndtere for at sikre et samlet løft af skolen. I forbindelse med udarbejdelsen af forandringsteorien skal skolen beskrive tegn på forandring, som de valgte indsatser forventes at føre til, og som skolen derfor løbende vil være opmærksom på at identificere. Forandringsteorien og den bagvedliggende handlingsplan justeres løbende på baggrund af behov. I vurderingen af hvorvidt den faglige handlingsplan har den forventede effekt, er det vigtigt, at det er en samlet vurdering, idet de enkelte mål skal ses i en tæt sammenhæng. Side 5 af 31

6 Skole, der afslutter faglig handlingsplan Vigerslev Allé Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen har implementeret og forankret indsatserne i handlingsplanen, herunder lærerindsats og fokus på sprog og læsning. Organisationen er godt på vej, og trivslen er stigende. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Skolen har implementeret indsatserne i handlingsplanen, og der arbejdes systematisk og kontinuerligt med at vedligeholde indsatserne. De områder, der var i fokus er alle i gang og nogle er implementeret i praksis. Indsatserne er forløbet som planlagt. Arbejdsgrundlag er defineret og skolen er i gang med implementering. Lærerindsats i gang og der er gode resultater i de nationale test. Sprog og læseindsats i indskolingen. Sprogscreening i 0. kl. i uge 41 bruges til holddeling i 10 uger med intensiv sprogtræning. Der er indført en systematik i praksis. Læsebånd om morgenen har givet en god struktur på flere områder. Tilbagemeldingen fra lærerne er, at det giver ekstra tid til at støtte de fagligt svage elever, og der er kommet mere fokus på faglig læsning. 2-lærer ordning i dansk og matematik med mulighed for øget holddannelse har været Side 6 af 31

7 Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 meget positivt. Alle elever har fået udarbejdet en læsehandleplan. Der opleves en bedre start på skoledagene med mere rolige elever. Der er en begyndende systematik i indsatser hos både ledelse og i den pædagogiske praksis. Der er modeller for sagsbehandling og handleplaner m.m. Strukturerne er mere tydelige. Deltager i matematikkens dag for 2. år i træk. Samarbejde lærerne imellem om faglige projekter. Der er et godt samarbejde med skolebestyrelsen (SB). Der er en god stemning i SB og formanden er en god ambassadør for skolen, som hun roser og altid omtaler positivt. Der er fokus i SB på trivselsarbejdet. Skolen vil være i mål med det meste, men der vil stadig være processer og implementering i gang. Sygefraværet falder og trivslen stiger, hvilket er positive tegn på, at arbejdet bærer frugt. Hele organisationen er godt på vej. Datamæssig udvikling i 2018 Skolens faglige resultater i 9. klassesprøverne har de seneste år været nedadgående og ligger lavt. Desuden ligger de 20 pct. fagligt svagestes 9. klassesprøver i 2013 og 2014 lavt. Særligt matematik og læsning er faldet signifikant fra 2013 til Skolen har et gennemsnit ved 9. klasseprøven i 2017 på 6,5 og skolen har dermed næsten fastholdt den stigning skolen oplevede sidste år. Resultaterne fra nationale test viser fremgang for både de svageste og dygtigste elever. Målet om gode resultater for 80 % af eleverne er nået Side 7 af 31

8 for fem ud af seks kategorier. Andelen af elever, som har fået mindst 2, faldet signifikant. Andel af elever, der får over 2 i dansk og matematik har med 78,3 % i 2017 oplevet et markant fald og er nu et stykke under gennemsnittet for København på 89,1 %. Den socioøkonomiske reference for 9. klassesprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har en negativ undervisningseffekt målt i perioden Skolen fastholder et karakterniveau der matcher deres socioøkonomiske index. Skolen ligger dog stadig en smule under gennemsnit for København. 85 % af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. Andel i ungdomsuddannelse efter 15 måneder er faldet fra 81,8 % i afgangsåret 2015 til 80,6 % i Gennemsnittet i København er 86,5 %. Opfølgning fremadrettet Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 8 af 31

9 Skole, der afslutter faglig handlingsplan Lykkebo Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen har implementeret og forankret indsatserne i handlingsplanen, særligt med fokus på ledelse, fokussamtaler og faglig sparring. Elevernes faglige resultater og trivselsmålinger er i fremgang. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Skolen har haft fokus på at arbejde med tydelige mål og forventninger, at arbejde strategisk med skolens ressourcer og at arbejde med de professionelles læring og udvikling. Dette fokus har skolen fortsat i den forlængede periode. Dette fokus har betydet, at indsatserne I handlingsplanen er implementeret, og at fokus er skærpet på at vedligeholde resultaterne. Skolen har haft fokus på at arbejde med tydelige mål og forventninger, at arbejde strategisk med skolens ressourcer og at arbejde med de professionelles læring og udvikling. Dette fokus har skolen fortsat i den forlængede periode. Dette fokus har især været fremmende for nedenstående indsatser og tiltag. I perioden siden sidst er testplanen afprøvet og rettet til, og der er arbejdet efter den tilrettede plan siden efterårsferien. Der er en mundtlig tværfaglig klassegennemgang af eleverne på hver årgang hver måned. Der er to årlige fokussamtaler Side 9 af 31

10 Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? med ledelsen på hver årgang. Der afholdes halvårlige møder for forældre planlagt af ledelse og skolebestyrelse i samarbejde. Fagdagene på skolen er udvidet og involverer nu dansk, matematik, naturfag, musik, motion, social dag, sprogdag og kreativ dag. Dette er med til at gøre skolen mere attraktiv. Elevernes trivselsmålinger og faglige resultater er enten stabile eller i fremgang. Fremdriften er stabil. Personalets trivselsmåling er god og sygefraværet lavt. Elevplansarbejdet er implementeret og følger en fast kadence og et indhold, hvor resultaterne af de nationale test indgår. De opsatte mål indgår fremadrettet i skolens udviklingsplan og der vil fortsat være fokus på de udvalgte temaer. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 Datamæssig udvikling i 2018 På trods af en lille stigning i nogle af skolens 9. klasseprøverne fra 2013 til 2014 er skolens faglige resultater meget lave. Skolen har for andet år i træk forbedret deres gennemsnit ved 9. klasse til 6,8 i Resultaterne fra nationale test viser at skolen ikke lever op til målet om at 80 % af elever skal have gode resultater. De ældste klassetrin har nogle udfordringer, hvorimod der er fremgang at spore på de yngste klassetrin. Den socioøkonomiske reference for 9. klasseprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever Skolens gennemsnit ligger på et niveau, man kan forvente, når man sammenholder det med elevernes Side 10 af 31

11 opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden sociale baggrund. Andel af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik er faldet en smule til 83,3 %. Gennemsnittet i København er 89,1 %. Karaktergennemsnittet for de 20 % svageste elever er faldet til 2,3. Skolen har haft en lille stigning i optag af grunddistriktsbørn, men ligger stadig under 50%. Endvidere er udsivningen faldet, men ligger stadig over byens gennemsnit. Skolen har et optag af grunddistriktsbørn på 52,8 %. Udsivningen ligger fortsat under byens gennemsnit. 80 % af de elever, der forlod skolen i 2008 har gennemført en ungdomsuddannelse. Andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er 83,9 % og det københavnske gennemsnit er 86,5 %. Opfølgning fremadrettet Forvaltningen vil i dialoger med skolen have særligt fokus på opfølgning på arbejdet med skolens faglige handlingsplan og på at de gennemførte indsatser på skolen vedligeholdes og efterleves. Skolen vil endvidere foretage en selvevaluering i samarbejde med forvaltningen, der skal tydeliggøre skolens udvikling og læring på baggrund af handlingsplansperioden. Evalueringen bidrager hermed til at skolen i samarbejde med forvaltningen får reflekteret over perioden og får defineret anbefalinger til at vedligeholde den gode udvikling på skolen. Side 11 af 31

12 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Kirsebærhavens Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen er i en positiv udvikling, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Fagligt er skolen i en positiv udvikling om end der har været en tilbagegang i gennemsnittet for 9. klasses afgangsprøverne sammenlignet med sidste år. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolen implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Skolen er stadig i proces med at implementere indsatserne fra handlingsplanen. Processen går helt efter planen, og skolen har brug for et forankringsår uden nye indsatser jf. aftaler på den nyligt afholdte kvalitets- og supportsamtale. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Metoder og værktøjer, som er erhvervet gennem indsatserne, anvendes i praksis i undervisningen og skolens organisation. Personalet er bevidst om, at fokus skal være på de indsatser, der er beskrevet i handlingsplanen. Synlig læring i det fysiske rum er tydeligvis slået igennem. Stigende progression på klassetrinene i de nationale test fortsætter. Skolen noterede et kvantespring i de faglige resultater ved afgangsprøverne i Det er stagneret i Der laves systematisk opfølgning på de nationale test og generelle test ud fra den model skolen har udarbejdet sammen med områdets læsekonsulent. Ressourcecentret er blevet en Side 12 af 31

13 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? succeshistorie. Lærerne er opsøgende og RC bliver flittigt brugt. Rammer og indhold i det pædagogiske læringscenter (PLC) er i udvikling og ser meget lovende ud. Indsatsen i udskolingen ser ud til at bære frugt. Der er færre konflikter, mindre fravær og antallet af SSP-sager er faldet betydeligt. Indsatserne skal i skoleåret 2018/2019 forankres, og der skal arbejdes på, at værktøjer og metoder bliver kontinuerlige og systematiske i skolens almene praksis. Erfaringer bruges til at lave justeringer, eksempelvis vedr. forældresamarbejdet. Den nye model giver plads til også de små fag. Der er en aktiv indsats for at få en bedre elevrekruttering. Dette sker bl.a. i samarbejde med klyngen, hvor der eksempelvis har været afholdt et samlet møde for alle kommende skolestartere til skoleåret 18/19. Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen (SB) deltager i forældremøder i alle børnehaver i skolens distrikt. Skolebestyrelsens medlemmer er aktive og gode ambassadører for skolen. Ledelsen har planlagt et coachforløb for at blive mere fokuseret på at styre processerne og udviklingen strategisk og fagligt samt at blive skarpere på kommunikationen til medarbejderne. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 Datamæssig udvikling i 2018 Side 13 af 31

14 Skolens faglige resultater i 9. klasseprøverne er nedadgående og ligger meget lavt. De 20 pct. fagligt svagestes 9. klasseprøver i 2013 og 2014 er bemærkelsesværdig lavt. Skolen har haft en tilbagegang i 9. klasseprøven fra 6,5 i 2016 til 6,1 i Især gennemsnitskaraktererne for dansk læsning og engelsk mundtlig er faldet markant. Resultaterne fra nationale test viser både en tilbagegang fra sidste år og et generelt lavt niveau. Den socioøkonomiske reference for 9.- klassesprøverne 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden Skolens gennemsnit er på niveau med det forventede gennemsnit sammenholdt med elevernes socioøkonomiske reference. Resultaterne i forhold til chancelighed viser en tilbagegang fra Nuværende karaktergennemsnit for 20 % fagligt svageste er faldet siden sidste år. Dog er karaktergennemsnittet for tosprogede elever og andelen af elever, der får over 2 i dansk og matematik ikke bekymrende. Skolen har haft et fald i udsivning, men ligger stadig over by gennemsnittet. Endvidere har kun 72 % af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. Andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter er steget fra 76,0 % i 2014/15 til 88,1 % i 2015/16 og ligger nu over gennemsnittet i København på 86,5 %. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 14 af 31

15 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Ålholm Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen er i en positiv udvikling, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Indsatserne behøver tid til at blive implementeret og skabe den ønskede faglige forandring. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Skolen er stadig i proces med at implementere indsatserne fra handlingsplanen. Processen går helt efter planen, og skolen har brug for et forankringsår jf. aftaler på den nyligt afholdte kvalitets- og supportsamtale. Skolen har fortsat indsatser bl.a. undervisningsdifferentiering og holddannelse og faglig opkvalificering, som skal igangsættes og implementeres i 2018/2019. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Metoder og værktøjer, som er erhvervet gennem indsatserne, anvendes i praksis i undervisningen og skolens organisation. Personalet er helt bevidste om, at fokus skal være på de indsatser, der er beskrevet i handlingsplanen. Større fastholdelse i udskolingen Bedre faglige resultater Større trivsel og sundhed for alle Bedre ressourceudnyttelse af specialmidlerne til gavn for alle og især for børn med særlige udfordringer (ny model grupperne ) Side 15 af 31

16 Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Skolen skærper fokus på ovennævnte områder. Planlagte tiltag og fokusområder i 2018/2019: Holddeling/undervisningsdiffer entiering Systematisk opfølgning på data) Arbejdspladsen i Fokus med temaet faglig opkvalificering Planlægning og opfølgning på test Indsatserne skal i skoleåret 2018/2019 forankres, og der skal arbejdes på, at værktøjer og metoder bliver kontinuerlige og systematiske i skolens almene praksis. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 Datamæssig udvikling i 2018 Skolens faglige resultater i 9. klassesprøverne er nedadgående og meget lave. De 20 pct. fagligt svagestes 9. klassesprøver i 2013 og 2014 er bemærkelsesværdig lave. Skolen har haft en fremgang i 9. klasseprøven fra 5,3 i 2016 til 5,5 i Der er et stykke op til gennemsnittet i København på 6,9. Resultaterne fra nationale test indikerer en fremgang for både de dygtigste og fagligt svageste elever. Målet om 80 % af elever skal have gode resultater er ikke nået i nogen af kategorier, men i flere nærmer skolen sig. Skolen har en markant høj andel af elever, der har fået under 2 i dansk og matematik i 2014, særligt matematik ligger bemærkelsesværdigt lavt. Andelen af elever med over 2 i dansk og matematik er bekymrende lav på 68,8 % og er faldet for andet år i træk. Gennemsnittet i København er 86,5 %. Den socioøkonomiske reference for 9.-klassesprøverne 2013 og 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der Skolens gennemsnit er lavere, end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Dog nærmer skolens Side 16 af 31

17 ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Det samme gør sig gældende for langt de fleste nationale test de seneste to år. gennemsnit sig det forventelige gennemsnit sammenholdt med det gennemsnitlige niveau for den socioøkonomiske reference. Skolen har desuden en negativ undervisningseffekt målt i perioden % af de elever, der forlod skolen i 2008, gennemført en ungdomsuddannelse. Andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er faldet til 78,8 % i afgangsåret 2016 mod 88,0 % i Gennemsnittet i hele København er 86,5 %. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 17 af 31

18 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Rødkilde Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen er rigtigt godt i gang med indsatserne i den faglige handlingsplan, og viser mange positive tegn på progression. Skolen ønsker et yderligere år på handlingsplan for at gennemføre og forankre indsatserne. Områdeledelsen er enig i skolens vurdering. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Igangværnede indsatser er ikke implementeret. Kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere er forbedret. Skolen er nået langt med udviklingen af vejledere i ressourcecenter (RC)/pædagogisk læringscenter (PLC), men der foreligger endnu et arbejde med at få denne udvikling forankret i hverdagens praksis. Vejledernes praksis lykkes godt internt, og næste skridt omfatter vejledernes understøttelse i teamsamarbejdet. Arbejdsgangene er optimeret i RC, men de kan med fordel skærpes i PLC. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Indsatserne omkring RC er primært forankret hos vejlederne i RC samt hos ledelsen. Kommunikationsindsatsen har skolens ledelse forankret hos sig og skabt gennemsigtighed og tydelighed. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Det videre arbejde handler om at forankre indsatserne i teamsamarbejdet og PLC. Vejlederne skal træde ind i læringsmiljøet og vejlede lærerne i klasserne frem for at arbejde med den enkelte elev i isoleret kontekst. Skolen er indstillet på dette, Side 18 af 31

19 men mangler at indarbejde det i praksis. Skolen er lykkedes godt med Meebook, og de selv har selv systematiseret deres brug af dette værktøj. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Skolen har udarbejdet tydelige arbejdsgange for RC/PLC og ledelsen er tydelig i deres forventninger og kommunikation. Skolen arbejder fortsat med implementeringen af deres røde tråde, eksempelvis via den sproglige dimension i alle fag samt systematikken i og omkring teamsamarbejdet. Skolen arbejder mere systematisk, og deres organisationsstruktur er forbedret. De indledende skridt for at arbejde med skolens organisatoriske rammer er blevet taget, og nu skal rammerne fyldes ud med arbejdet i RC/PLC, teamsamarbejde og læringsmiljøet. Næste skridt er blandt andet at styrke teamet i forhold til den lærende elev. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2016 Datamæssig udvikling i 2018 Rødkilde skole har en markant fremgang i karaktergennemsnittet fra 2014 til 2015(5,2 til 6,1). Dette er dog stadigvæk et lavere resultat end i 2013, hvor det var 6,2. Skolen har en tilbagegang i 9. klasseprøver fra 7,2 i 2016 til 6,4 i Især i skriftlig fremstilling og matematisk problemløsning er der stor tilbagegang. Resultaterne fra nationale test viser en fremgang for skolen og kun på det 6. klassetrin ser det bekymrende ud i forhold til målet om, at 80 % af eleverne skal have gode resultater. På trods af fremgang i gennemsnittet er den socioøkonomiske reference for Skolens gennemsnit ligger på et niveau, man kan forvente, når man sammenholder det med elevernes Side 19 af 31

20 2015-2,6 (og signifikant). Det er blandt de laveste referencer blandt københavnske folkeskoler sociale baggrund. Skolen har fastholdt sit høje niveau i andel af elever med over 2 i dansk og matematik. Andelen på 90,7 % er højere end det københavnske gennemsnit på 89,1 %. Den sociale trivsel og ro og orden ligger noget under det generelle trivselsniveau. Skolen oplever status quo spørgsmålene om elevtrivsel, der alle ligger på niveau med de tilsvarende gennemsnit i København. Fraværet er 7,5 % og dermed over det københavnske gennemsnit på 7,1 %. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 20 af 31

21 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Tingbjerg Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen er godt i gang med indsatserne i den faglige handlingsplan, og viser positive tegn på progression. Skolen ønsker et yderligere år på handlingsplan for at gennemføre og forankre indsatserne. Områdeledelsen er enig i skolens vurdering. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Indsatserne omkring data og den sproglige dimension er i opstartsfase, og de kræver tid til at udfolde sig og vokse ind i skolens praksis. Skolens benyttelse af data og den sproglige dimension er de primære opmærksomhedspunkter i den justerede faglige handlingsplan for skoleåret , og de prioriterede indsatser er netop påbegyndt Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Skolens indsatser er forankret omkring det pædagogiske læringscenter (PLC). Det videre arbejde ligger i, at indsatserne forankres i årgangsteams og derefter i de enkelte læreres læringsrum. Tilførelse af ressourcepersoner har været en succes, og inklusion behandles nu i læringsrummene. Derudover praktiserer skolen med succes både coteaching og aktionslæring. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Primært i indskolingen er der tegn på den ønskede udvikling om den pædagogiske anvendelse af data i relation til elevernes læring. Desuden er der gode resultater fra understøttelse med vejledere fra PLC Side 21 af 31

22 (co-teaching og aktionslæring) med fokus på den sproglige dimension i alle fag. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Skolen arbejder med at opnå fælles indsigt og systematik i redskaber og det pædagogiske arbejde med sprog. De pædagogiske redskaber skal afdækkes internt i PLC. Skolen arbejder med deres systematik omkring deres fælles blik på barnet. I forhold til data arbejder skolen blandt andet med fagkonferencer. Skolen arbejder målrettet med coteaching og aktionslæring og herunder holddeling. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 Datamæssig udvikling i 2018 Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra , og i 2014 opnåede kun 51,5 pct. af skolens afgangselever en karakter på 2 eller derover i matematik. Det indikerer, at der stadig er et stykke vej endnu, før skolens faglige niveau er tilfredsstillende, selvom skolen arbejder fokuseret med at udvikle og løfte fagligheden hos eleverne. Dette er kommet til udtryk ved fx resultatet i mundtlig dansk til Folkeskolens afgangsprøve (FSA) i 2014, hvor en 9.klasse samlet fik et gennemsnit på 10,7 og det samlede gennemsnit for de to 9. klasser var 6,7. Skolen har oplevet en tilbagegang i 9. klasseprøven fra 5,1 i 2016 til 4,8 i Skolen har en tilbagegang i gennemsnitskarakteren i seks af de otte bundne prøver, kun mundtlig dansk og FGB-prøven viser fremgang. Resultaterne fra nationale test viser et generelt svagt niveau med enkelte undtagelse. De kategorier, hvor skolen oplever fremgang, er fra kategorier, hvor niveauet var lavt sidste år. Samtidig er skolens resultater ved FSA under den socioøkonomiske Skolens gennemsnit er lavere, end man kunne forvente, når man Side 22 af 31

23 reference i både 2013 og 2014, hvilket betyder, at skolen ikke løfter eleverne tilstrækkeligt fagligt når resultaterne sammenholdes med en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Gennemsnitskarakteren for de 20 % fagligt svageste er steget, men er forsat meget lav på 1,9 og kun 74,3 % af almenelever har over 2 i dansk og matematik mod et gennemsnit på 89,1 % i København. Samtidig er skolens resultater ved FSA under den socioøkonomiske reference i både 2013 og 2014, hvilket betyder, at skolen ikke løfter eleverne tilstrækkeligt fagligt når resultaterne sammenholdes med en sammenlignelig elevgruppe på landsplan. Skolens gennemsnit er lavere, end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Gennemsnitskaraktererne ved 9. klasseprøven for de 20 % fagligt svageste elever på skolen har ligget lavt på 1,9. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 23 af 31

24 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Blågård Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen har arbejdet med indsatserne fra handlingsplanen, men har behov for yderligere tid til at sikre en dybere forankring af de allerede igangsatte indsatser. Fagligt er skolen i en positiv udvikling, men der er behov for mere tid til at skabe en bæredygtig forandring. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Skolen har gennemført og implementeret indsatserne i den forlængede faglige handlingsplan. På trods af de implementerede indsatser er det skolen og områdets vurdering, at der er brug for en forlænget periode til at forankre handlingsplanens indsatser. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Det er skolens oplevelse, at Genoprettende Praksis har bidraget til, at ledelse og medarbejdere oplever en hverdag med færre og mindre ressourcekrævende konflikter. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Overordnet vil den fortsatte handlingsplan have fokus på forankring og implementering i bund af de allerede igangværende indsatser, herunder metoden genoprettende praksis og indsatsen for ledelsesteamet. Side 24 af 31

25 Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i 2015 Datamæssig udvikling i 2018 Skolens faglige resultater fra 9.- klassesprøverne 2013 til 2014 er nedadgående. Samtidig er karakterdifferencen mellem de fagligt svageste og skolens gennemsnit steget. Skolen har oplevet en fremgang i 9. klasseprøven fra 5,7 i 2016 til 6,1 i Især karaktererne i matematik har haft fremgang. Resultaterne i nationale test er meget blandede. I matematik er der fremgang for både de svageste og dygtigste elever, men generelt ligger skolen langt under målsætningen om, at 80 % skal have gode resultater. Skolens resultater ved 9.- klassesprøverne for 2013 til 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan, med en nedadgående tendens. Særligt i matematik har skolen en udfordring. Skolen havde ved 9.- klassesprøverne 2014 flere elever, der ikke bestod enten dansk eller matematik. Skolens gennemsnit er lavere, end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Gennemsnitskarakteren for de 20 % fagligt svageste er forsat meget lav på 2,0 og kun 75,7 % af almenelever har over 2 i dansk og matematik mod et gennemsnit på 89,1 % i København Skolen oplever, at udskolingsklasserne alle har en stor andel fagligt svage elever. Dette kan også ses i udskolingsårgangenes nationale tests. Resultater fra nationale tests viser generelt, at skolen ikke i tilstrækkelig grad formår at løfte elever fra resultatet omkring middel til over middel og klart over middel Andel i ungdomsuddannelse efter 15 måneder er faldet markant fra 92,3 % i afgangsåret 2015 til 78,8 % i afgangsåret 2016 gennemsnittet i København er 86,5 %. Skolen oplevede i skoleåret en stor udsivning af elever. Skolen oplever desuden en stor udsivning på 8,3 % mod Københavns gennemsnit på 4,7 %. I forhold til trivsel er skolen gået tilbage Side 25 af 31

26 på seks ud af ni indikatorspørgsmål og ligger ligeledes under Københavnergennemsnittet i disse. Fraværet er højt på 8,1 %, men er dog reduceret en smule fra skoleåret 2015/16, hvor fraværet var 8,5 %. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 26 af 31

27 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Lundehusskolen Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen har vist en faglig progression, men der er behov for at lade indsatserne forankres i skolens praksis. De fleste af handlingsplanernes indsatser er i gang sat. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? De fleste af handlingsplanens indsatser er gennemført og implementeret. På trods af forbedring af de faglige resultater i 9. klasses prøven er det skolen og områdets vurdering, at der er brug for en forlænget periode til at forankre handlingsplanens indsatser. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? På trods af de implementerede indsatser er det skolens vurdering at den ønskede forandring endnu ikke er opnået. Særligt i forhold til udsivning og indskrivning har skolen fortsatte udfordringer. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Der skal i den fortsatte handlingsplan ske en prioritering af indsatser, hvor nogle afsluttes og andre sættes i gang. Overordnet vil den fortsatte handlingsplan have fokus på forankring og konsolidering af de allerede igangværende indsatser Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i Datamæssig udvikling i 2018 Side 27 af 31

28 2016 Skolens faglige resultater fra 9.- klassesprøverne 2013 til 2014 er nedadgående. Samtidig er karakterdifferencen mellem de fagligt svageste og skolens gennemsnit steget. Skolen har for andet år i træk forbedret deres gennemsnit ved 9. klasseprøven til 5,7 i Resultaterne fra nationale test indikerer fremgang for skolen. For læsning og matematik i 6. klasse er målet om gode resultater for 80 % af skolens elever nået og for de resterende klassetrin er skolen ikke langt fra. Skolens resultater ved 9.- klassesprøverne for 2013 til 2014 viser, at skolens elever opnår faglige resultater, der ligger under en sammenlignelig elevgruppe på landsplan, med en nedadgående tendens. Særligt i matematik har skolen en udfordring. Skolen havde ved 9.-klassesprøverne 2014 flere elever, der ikke bestod enten dansk eller matematik. Generelt er skolens gennemsnit lavere end man kunne forvente, når man sammenholder det med elevernes sociale baggrund. Til trods for en svag socioøkonomisk afgangselevgruppe er der fremgang at spore i fem ud af syv discipliner (der ses her bort fra FBG-prøven). Skolen oplever, at udskolingsklasserne alle har en stor andel fagligt svage elever.. Resultater fra nationale tests viser generelt, at skolen ikke i tilstrækkelig grad formår at løfte elever fra resultatet omkring middel til over middel og klart over middel. Skolen oplevede i skoleåret en stor udsivning af elever. Andel i ungdomsuddannelse efter 15 måneder er steget til 84,0 % og nærmer sig det Københavnske gennemsnit for afgangsåret 2016 på 86,5 %. Udsivningen på skolen er høj på 10,2 % mod 4,7 % i København. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 28 af 31

29 Skole, der forlænger faglig handlingsplan Tagensbo Skole Kort sammenfatning af forvaltningens vurdering Skolen er kommet godt i gang med indsatserne i handlingsplanen om pædagogiske pauser, læseløft, brug af data og fokussamtaler, men har behov for tid til at arbejde med den faglige ledelse af forandringselementerne. Kvalitativ vurdering af skolens udvikling I hvilken grad har skolerne implementeret indsatserne fra handlingsplanen? Skolen har gennemført, de i handlingsplanen anførte indsatser. På trods af de implementerede indsatser er det skolen og områdets vurdering, at der er brug for en forlænget periode til at forankre handlingsplanens indsatser. Hvordan er indsatserne forankret i skolens praksis? Skolen har ledelsesrepræsentanter og medarbejderkoordinatorer tilknyttet de enkelte indsatser. Hvordan kan man se, at skolen har opnået den ønskede forandring? Skolen oplever, at indsatserne har en positiv effekt ift. pædagogiske pauser, læseløft samt brug af data og fokussamtaler. Her gør skolen brug af matematikkonferencer, fokussamtaler og trivselssamtaler med ledelsesdeltagelse samt ledelsesobservationer hvert halve år af alle medarbejderne. Hvordan har skolen fokus på at vedligeholde forandringen? Kontinuerligt fokus samt faglig ledelse af forandringselementerne. Datamæssig vægtning ved udvælgelse til handlingsplan i Datamæssig vægtning efter handlingsplanforløbet i 2018 Side 29 af 31

30 2016 Det samlede resultat ved 9.- klasseprøverne var i 2015 på 4,1. Det er et fald på 0,4 karakterpoint i forhold til de resultater, skolen har haft de to foregående år, men dog stadig højere end resultatet fra Ser vi på resultaterne i de enkelte bundne prøver, er gennemsnittet for afgangskaraktererne faldet i alle de fire fagdiscipliner under dansk fra 2014 til i år. Omvendt synes det at være lykkedes skolen at vende udviklingen i matematik, hvor der er en fremgang i resultaterne fra 2014 til 2015 på 1,4 karakterpoint, både i matematiske færdigheder og i matematisk problemløsning. Skolen har en tilbagegang i 9.klasseprøven fra 6,1 i 2016 (hvor skolen havde et meget godt resultat sammenholdt med elevsammensætningen) til 5,3 i 2017, her skal skolens svage socioøkonomiske baggrund dog tages i betragtning hvilket også især viser sig i forbindelse med de skriftlige discipliner. Resultaterne fra nationale test viser en fremgang over en femårig periode med en smule tilbagegang i enkelte kategorier i Det er stadig et stykke op til målet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater. Efter at resultaterne i 2014 var bedre end i 2013, er det samlede gennemsnit for de 20 % svageste i år på 1,3, hvilket både ligger under resultaterne for 2014 og Andelen af elever, der har fået 2 eller derover i dansk og matematik, er i 2015 på 71,4 %. Gennemsnitskaraktererne ved 9. klasseprøven for de 20 % fagligt svageste elever på skolen, er faldet til 2,5 siden 2016, hvor det var 3,2. Andelen af elever der fik karakteren 2 eller derover i dansk og matematik var 80 % i 2016 og 70 % i % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15 er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Der er behov for en særlig målrettet indsats for at sikre, at flest muligt elever bliver uddannelsesparate inden afslutningen af 9. klasse, således at eleverne har mulighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse efter afslutning af 9. klasse. Andelen af elever, der er erklæret parat til en ungdomsuddannelse i 8. klasse er 42,4 %. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder Andel i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afgang er steget til 88,9 % i afgangsåret Gennemsnittet i København er 86,5 Side 30 af 31

31 efter 9. klasse. %. Når det kommer til elevernes trivsel, ligger skolen samlet set på niveau med byen. De yngste elever trives stort set som resten af byens elever, om end der er lidt færre, der svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for deres skole, og lidt flere, der svarer nej til dette spørgsmål. Når det gælder de ældste elever (4.-9. klasse) ligger de i høj grad på linje med byens elever samlet set, når det gælder social trivsel og faglig trivsel Trivselsresultaterne viser status quo fra sidste år og på 6 ud af 9 indikatorspørgsmål ligger skolen på niveau, eller over, de københavnske gennemsnit. Elevfraværet er lidt højt på 7,6 %, men er reduceret fra sidste år og nærmer sig det københavnske gennemsnit på 7,1 %. I forhold til udsivning er der sket en markant stigning på skolen fra 6,4 % i til 11,2 % i Gennemsnittet i København er 4,7 %. Fokus i skolens forlængede periode Skolen vil i samarbejde med forvaltningen frem til sommerferien genbesøge sin handlingsplan og sammenholde med data med henblik på at etablere en fokuseret forlænget periode på faglig handlingsplan. Side 31 af 31

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende

Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Bilag 1. Skoler på faglig handlingsplan: udvælgelse af nye og forlængelse og afslutning af eksisterende Kommunen har et fælles ansvar

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mikkel Langford

Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mikkel Langford KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 30. januar 2019 Skoler på faglig handlingsplan - udvælgelse af nye samt forlængelse og afslutning af

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017 BUU orienteres

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2015/2016 BUU orienteres

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan

Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles til faglig handlingsplan KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT 28. januar 2019 Bilag 2: Dataark for igangværende og indstillede skoler på faglig handlingsplan samt skoler i fokus, som ikke indstilles

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tingbjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner

Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed Bilag 1 Rammer for de lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de 12 skoler, der skal

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Oversigt over faglige resultater i folkeskolen i perioden 2008-2016 Baggrund På BUU-mødet den 7.12.2016

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Forandringsmodeller for skoler på handlingsplan 2016 Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Lundehusskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Randersgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Utterslev Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet i

Læs mere

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER

INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nørrebro Park Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Vibenshus Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Nyboder Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Skolernes mål og handleplaner

Skolernes mål og handleplaner Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Vesterbro Ny Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016 En gennemgang af Egebjergskolens faglige niveau i 9. klasse jf. kvalitetsrapporten 2.0, dækkende de tre skoleår 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, for så vidt angår: Procentvis andel af elever i 9. klasse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Status på kvalitetsaftalen med Step 10 Side 1 af 12 Status på kvalitetsaftalen med Step 10 1. Indledning Nogle unge har brug for et år i 10. klasse, før de starter på en ungdomsuddannelse. Med 10. klassecenteret Step 10 varetager Learnmark

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Hanssted Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Udskoling og ungdomsuddannelse

Udskoling og ungdomsuddannelse Udskoling og Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Heibergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Sølvgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune. Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole

Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune. Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole 1 - Afslutning af tilsynssag på Herstedlund Skole.pdf Skoler og Uddannelse Albertslund Kommune Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Afslutning af tilsynssag

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 for Tingbjerg Heldagsskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten... 3 Indholdet

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 for Holbergskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere