Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Bronkoskopi med biopsitagning
|
|
- Ella Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Bronkoskopi med biopsitagning Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Jesper Koefod Petersen, Birgitte Folkersen, Michael Perch, Klaus Richter Larsen Dato: Næste revision: Maj 2020 Retningslinje nummer: 3 Sider: DEFINITION Bronkoskopi er en endoskopisk teknik, der gør det muligt at visualisere trachea og de centrale luftveje. Det fleksible videobronkoskop kan indføres i luftvejene via næsen eller munden. Der eksisterer også et stift bronkoskop, der er et ufleksibelt metalrør, der nedføres via munden i generel anæstesi. Det anvendes overvejende ved visse kirurgiske procedurer for eksempel laserbehandling af tumorer og fjernelse af fremmedlegemer. 1.2 INDIKATIONER Overordnet set er indikationen for bronkoskopi enten diagnostisk eller terapeutisk. En af de vigtigste og hyppigste diagnostiske indikationer for bronkoskopi er at afklare genesen til lungeinfiltrater og bidrage til evt. stadieinddeling ved malignitet. Andre typiske diagnostiske indikationer er afklaring af atelektaser, recidiverende eller uafklaret pneumoni, lungeabsces, hæmoptyse, mistanke om interstitiel lungelidelse og bronkieektasier. Indikationer er endvidere vedvarende uafklaret hoste, og recurrensparese. Hos lungetransplanterede patienter kan bronkoskopi med transbronkial biopsi (TBB) være med til at skelne mellem infektion og rejektion (afstødning). I de fleste tilfælde udføres bronkoskopi af diagnostiske årsager, men proceduren kan også være terapeutisk for eksempel, hvis der er behov for fjernelse af sekret, fremmedlegemer, eller tumor. Ydermere kan den terapeutiske procedure indbefatte stent anlæggelse, dilatation af stenoser eller bronkoskopisk lunge volumen reduktion til emfysembehandling f.eks med ventiler. 1.3 KONTRAINDIKATIONER OG FORPRØVER Indikationen må altid afvejes mod risikoen for komplikationer. Risikoen er øget ved abnorm koagulationsstatus. Normalt kræves INR < 1,5 og trombocyttal over 50 mia / liter, primært hvis der påtænkes biopsitagning. Kontraindikationer er svær kardiel inkompensation, betydende hjertearytmi, nyligt akut koronar syndrom, dysreguleret diabetes, ustabil astma bronkiale, svært nedsat lungefunktion, hypoksæmi og svær ubehandlet hypertension. Der skal foreligge EKG. Iltmætning < 87% trods ilttilskud og FEV1 under 0,5 liter øger risikoen. Ved lav lungefunktion, cyanose eller svær dyspnø bør arteriepunktur foreligge (der kræves po2 > 8.0 kpa med O2-tilskud). TBB fra det alveolære lungevæv bør udføres med forsigtighed hos patienter i respirator på grund af risikoen for pneumothorax eller hos patienter med sekvester, arteriovenøs malformation eller pulmonal hypertension på grund af risiko for blødning. 1.4 PRÆMEDICIN OG FORBEREDELSE Rutinemæssig præmedicin (fx benzodiazepin og atropin) er ikke indiceret. Patienten skal være fastende i seks timer og tørstende i 2 timer og være mundtligt og også gerne skriftligt informeret om proceduren. 1.5 SEDATION OG OVERVÅGNING Fleksible bronkoskopi foretages oftest i let sedation og der anvendes primært intravenøst benzodiazepin, for eksempel
2 Midazolam, i kombination med et smertestillende stof i opiodgruppen for eksempel Fentanyl. Generel anæstesi kan være indiceret i særlige tilfælde eller hos meget angste patienter. Det er også en mulighed at anvende NAPS (nurse administrated propofol sedation). Princippet indebærer, at der gives refrakte doser propofol af en specialuddannet endoskopisygeplejerske. Lokale forhold og traditioner er ofte afgørende for valget af typen af sedation. Under undersøgelsen overvåges sederingsgrad, vejrtrækning, puls og iltmætning. 1.6 UDFØRELSE Lægen, der er assisteret af to sygeplejersker, står ved hovedenden af lejet. Bronkoskopet nedføres gennem det ene næsebor. Der er forinden bedøvet med 2-3 ml. lidokain-gel 2%. Nogle vælger tillige lokal analgesi i svælget ved at applicere lidokain/xylocain spray i svælget (10 mg/dosis). Hos nogle få patienter kan næsen ikke passeres, og man må anvende en peroral adgang via en bidering. Videobilledet transmitteres til en skærm. Bronkoskopets spids kan dreje grader i ét plan. Sidebevægelser foretages ved drejning i håndledet. Først ses larynx med epiglottis og man noterer sig, om begge stemmelæber bevæger sig normalt. Der gives rutinemæssigt lidokain-opløsning 2% 1-2 ml på stemmelæber, i trachea og begge hovedbronkier for at modvirke hoste (max 400 mg). Jo mindre man anvender suget i forbindelse med applicering lokalanæstesi, desto bedre effekt opnås. Man efterser trachea, hovedbronkier, segment- og subsegmentostier. På højre side repræsenteres overlappen af 1., 2. og 3. segment, mellemlappen af 4. og 5. segment og underlappen af segment. På venstre side er nummereringen den samme, dog med det forbehold, at 4. og 5. segment er lokaliseret i overlappen og benævnes lingula. 7. segment findes ofte ikke på venstre side, hvor der således kun er 9 segmenter mod højre sides 10 segmenter. Der er individuelle variationer. Man beskriver eventuel inflammation, sekret og ødem. Tumorvæv kan f.eks. fremstå nekrotisk, ulcererende, blomkålslignende eller polypøst. Det kan også vise sig som submukøs vækst. Man måler afstanden fra tumor til hovedcarina, en såkaldt bronkoskopisk T-klassifikation. Ved udmålingen udnytter man, at afstanden mellem de hvide markeringer på skopets yderside er 5 cm. Den diagnostiske sensitivitet stiger, jo mere centralt og synligt tumor findes i bronkietræet (> 90 %), og falder jo mere perifert forandringerne er beliggende (10 30 %). 1.7 KOMPLIKATIONER Komplikationer er sjældne og letaliteten er mindre end 0.01%. De vigtigste komplikationer er blødning, feber, pneumoni, larynxspasme, anoxi, hjertearrytmier og pneumothorax. Halvdelen af de livstruende komplikationer associeret med bronkoskopi skyldes sedativa. 1.8 TEKNIKKER VED PRØVETAGNING 1. Bronkial lavage (BL). Man skyller centralt i bronkietræet med ml isotonisk saltvand, der suges tilbage og sendes til cytologisk undersøgelse samt dyrkning og resistens, evt. også til undersøgelse for mykobakterier og svampe. 2. Bronkoalveolær lavage (BAL). Efter indkiling af bronkoskopet i den relevante segmentbronkus, oftest mellemlap eller lingula, forskylles/renses skopkanalen med 20 ml isotonisk saltvand, hvorefter der skiftes til afsugningsslange til opsamlingsbeholder, og der foretages skylning med 3 x ml isotonisk saltvand i det alveolære lungevæv. Returvolumen er %. BAL benyttes oftest ved diagnostik af interstitielle
3 lungelidelser og pneumoni ved sidstnævnte sendes væsken til undersøgelse for relevante mikroorganismer. Der kan også foretages cytologisk undersøgelse, differentialtælling med flowcytometri og andre patoanatomiske undersøgelser. 3. Børstebiopsi (BB). En lille børste føres i en beskyttelseskappe ud, frigøres og skubbes frem og tilbage, hvorved celler opfanges til cytologi, evt. mikrobiologisk undersøgelse. Fordelen ved børsten er, at den kan føres ud i områder, hvor tangen er for stor eller for lidt fleksibel til at komme ud, det vil sige f.eks. perifert i et makroskopisk normalt subsegment, hvor der bedømt på CT er en tumor. 4. Endobronkial nåle aspirations biopsi (EBNAB) benyttes, hvis der er synligt tumorvæv i lumen eller submukøse forandringer. Nålen føres ud i tumor og der aspireres til cytologisk undersøgelse. 5. Transbronkial nåleaspirationsbiopsi (TBNAB). Kanylen føres ud gennem bronkievæggen til de regionale lymfeknuder for at aspirere materiale til cytologi. TBNAB kan udføres blindt vejledt af forudgående CT og/eller PET/CT eller under vejledning af endobronkial ultralyd (EBUS), hvilket øger sensitiviteten betydeligt. 6. Mukosa biopsi (MB). Biopsier tages med tangen fra tumorvæv i den synlige del af bronkietræet og sendes til histologisk undersøgelse. Afstanden til carina noteres. Om muligt suppleres med tangbiopsier fra makroskopisk normale områder proximalt for tumor, såkaldt niveaudiagnostik, der kan være vejledende ved et eventuelt følgende kirurgisk indgreb. 7. Transbronkiale biopsier (TBB). Histologiske biopsier kan også tages ved i røntgengennemlysning at føre tangen perifert og ud til det alveolære lungevæv. TBB benyttes ved radiologisk diffus parenkymatøs sygdom f.eks. mistanke om interstitiel lungesygdom eller hos lungetransplanterede på mistanke om rejektion. Man kan også foretage TBB fra perifert beliggende infiltrater. Man anbefaler røntgen af thorax to timer efter undersøgelsen for at kontrollere for pneumothorax. Det optimale materiale er histologiske biopsier, men hvis det rent teknisk kun er muligt at opnå cytologisk materiale, er det vigtigt, at dette ikke blot udstryges på objektglas til mikroskopi, men også anbringes i f.eks. et spidsglas med saltvand, hvorefter patologisk afdeling kan fremstille et kunstigt koagel til immunhistokemi og mutationsanalyser. 1.8 FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING Der eksisterer ingen randomiserede undersøgelser. Risikoen for blødning kan formentlig reduceres ved profylaktisk at give 0,5-1 g Tranexamsyre (Cyklokapron) intravenøst. Indtræder blødning som ikke standser efter skylning med isafkølet NaCl anbefales: Tranexamsyre mg intravenøst evt. suppleret med mg endobronchialt. Placering af patienten i sideleje med den blødende lunge nederst. Noradrenalin 0.5 mg eller adrenalin i refrakte doser af 0,1 mg lokalt via bronkoskopet. Bronkoskopisk tamponade fjern ikke bronkoskopet fra det blødende sted. Ballon katheter via bronkoskopet for at isolere blødningen distalt i bronkietræet. Ved svær blødning Ved vedvarende svær blødning, fx efter cryobiopsi, kan gives Glypressin (Terlipressin) 2 mg i.v. Fibrinogen vævsklæber Evicel kan administreres med specialkateter gennem bronchoskopets arbejdskanal.
4 Embolisering af bronchialarterie kan komme på tale, ligesom thoraxkirurgisk assistance (laser- eller el koagulation, thoracotomi) Optimering af koagulationen ud fra akut koagulationsstatus. Ved pågående eller ukontrolabel blødning kald hjælp via hjertestopskald og endobronkial intubering med dobbeltløbet tube. 1.9 Andre endoskopiske teknikker ENDOSKOPISK ULTRALYD Endoskopisk ultralydscanning er en kombination af fleksibel endoskopi og ultralyd, hvor man kan bioptere samtidig med scanningen. Undersøgelserne kan foretages enten via bronkietræet eller via esophagus. Man skelner mellem 1. EBUS-TBNA: Biopsitagning med anvendelse af EBUS-skopet i trachea 2. EUS-FNA: Biopsitagning med anvendelse af det gastroenterologiske skop i esophagus 3. EUS-B-FNA: Biopsitagning med anvendelse af EBUS-skopet i esophagus EBUS-TBNA gør det muligt at tage biopsier fra lymfeknuder og tumorer tæt på luftrøret og de store bronkiegrene, mens EUS-FNA giver adgang til strukturer tæt på spiserøret og mavesækken, herunder venstre binyre og venstre leverlap. Traditionelt anvendes to forskellige ultralydstransducere til de to metoder, men inden for de seneste par år har såkaldt EUS-B-FNA vundet indpas som alternativ til EUS. Til denne metode indføres EBUS-skopet i esophagus, og selv om dette giver et smallere billede end ved anvendelse af EUS-skopet har denne metode alligevel logistiske og praktiske fordele. Kombinationen af undersøgelse via trachea og esophagus giver en mere præcis og sikker stadieinddeling af lungecancer end hvis undersøgelserne benyttes hver for sig. ELEKTROMAGNETISK NAVIGATION (ENB) Hos patienter med små perifert beliggende lungeinfiltrater giver bronkoskopi sjældent en diagnostisk afklaring, fordi man med bronkoskopet hverken kan nå ud til eller se infiltratet. Imidlertid kan man ved hjælp af et navigationsprogram ud fra en CT-skanning definere infiltratets beliggenhed med koordinater i et magnetfelt, som patienten anbringes i, hvorefter et kateter med en elektromagnetisk probe via bronkoskopet føres frem til infiltratet. Når der er kontakt, lader man kateteret ligge, trækker proben tilbage og fører via kateteret en biopsitang ud til infiltratet. Metoden kan eventuelt suppleres med miniprobe ultralydsteknik. MINIPROBE (pebus) Via bronkoskopet kan man nedføre en lille radialt skannende (den ser ud til alle sider) ultralydsprobe, der er på størrelse med spidsen af en tændstik. Den anvendes til at lokalisere små og perifert lokaliserede lungetumorer. Når der er kontakt fjernes proben, og den erstattes med en børste eller en tang til biopsitagning. Mini-proben kan kombineres med gennemlysning. TRANSBRONKIAL CRYOBIOPSI (TBCB) Ved TBCB anvendes en cryo-sonde, hvor spidsen nedkøles til 78 grader Celsius. Sonden føres under gennemlysning perifert i bronkietræet til det alveolære væv. Herefter nedkøles den i 5-7 sekunder, hvorefter den trækkes ud og samtidig river en tot lungevæv, som er frosset fast på spidsen, med ud. Med denne teknik kan udtages betydeligt større vævsbiopsier end med tangbiopsier, hvorved det diagnostiske udbytte bliver tilsvarende større, således at TBCB i mange tilfælde kan
5 erstatte thoracoskopiske lungebiopsier i udredningen af interstitielle lungesygdomme. Med de større biopsier er der væsentligt større risiko for blødning og pneumothorax end ved TBB med tang. Pga. blødningsrisikoen er anvendelse af bronchieblokker (f.x. Fogarty ballon ) obligatorisk ved TBCB, ligesom UL af pleura eller rtg thorax bør kontrolleres ved mistanke om pneumothorax. 2.0 SMITTERISIKO Patienten kan blive inficeret fra kontamineret skop eller personale. Der er en teoretisk risiko for at få overført bakterier fra øvre luftveje til nedre luftveje, samt en potentielt risiko for bakteriæmi, særligt ved biopsitagning. I praksis skal skopet derfor være desinficeret, jævnfør protokoller herfor. Proceduren bør så vidt muligt foregå aseptisk og hvis patienten er kendt med mekaniske hjerteklapper, tidligere endokardit eller splenektomi, skal der gives antibiotika profylakse før proceduren. Der bør anvendes personlige værnemidler i forhold til smitterisikoen og mistænkt agens. Det vil som minimum sige beskyttelse mod blod, i form af overtrækskitler eller forklæde, handsker, maske og briller/visir. Såfremt der er mistanke om MDR-TB eller anden højrisiko agens må særlige masker eller respiratorer anvendes. I så tilfælde bør proceduren ske i faciliteter med negativt tryk. Hvis patienten er mistænkt for TB eller anden smitsom lidelse, bør undersøgelsen planlægges, således at den ligger sidst i dagsprogrammet. LITTERATUR 1. Du Rand IA, Blaikley J, Booton R, Chaudhuri N, Gupta V, Khalid S, Mandal S, Martin J, Mills J, Navani N, Rahman NM, Wrightson, JM, Munavvar M on behalf of the British Thoracic Society Bronchoscopy Guideline Group. British Thoracic Society guideline for diagnostic flexible bronchoscopy in adults. Thorax 2013; 68: Schuhmann M, Eberhardt R, Herth F. Endobronchial Ultrasound for Peripheral Lesions. A Review. Endosc Ultrasound 2013; (2(1): Rand IA, Barber PV, Goldring J, Lewis RA, Mandal S, Munavvar M, Rintoul RC, Shah PL, Singh S, Slade MG, Woolley A on behalf of the British Thoracic Society Interventional Guideline Group. British Thoracic Society Guideline for Advanced Diagnostic and Therapeutic Flexible Bronchoscopy in adults. Thorax 2011; 66: Sakr L, Dutau H. Massive Hemoptysis: An Update on the Role of Bronchoscopy in Diagnosis and Management. Respiration 2010; 80: 38-58
6
7
Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer
Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer Formålet med procedurerne er primært at opnå materiale til patoanatomisk eller mikrobiologisk undersøgelse oftest for at skelne mellem
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereMinimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik
Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:
Læs mereRetningslinjer for god standard af pato-anatomiske undersøgelser for lungecancer CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER
I CYTOLOGISKE UNDERSØGELSER Bronkial sekret Bronkial skyllevæske (Bronkoalveolær lavage (BAL)) Ved bronkoskopi som led i cancerudredning kan der opsuges : Bronkial sekret med det formål at undersøge for
Læs mereUrologiske Interventioner
DFIR årsmøde 2019 Urologiske Interventioner Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Århus Universitetshospital Dagsorden Suprapubisk kateter Nefrostomi Antegrad JJ-kateter Diskussion Baggrund 180 suprapubisk
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereRelevante vejledninger
Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL
Læs mereRespirationsorganernes sygdomme
Respirationsorganernes sygdomme Lunger og luftveje Maria Jensen 2 Lunger og luftveje Opbygning af respirationsveje Vejrtrækning Lungevolumen og lungekapacitet Styring af vejtrækning Forsvarsmekanismer
Læs mereKursets varighed Kursuslokalisation Den centrale del af kurset : Teilumbygningen (Afsnit 5404), Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø.
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i invasiv diagnostik Senest opdateret December 2018, Godkendt af Sundhedsstyrelsen Jan 2018 Deltagerantal
Læs mereRegistrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet.
Kirurgi: Ad 1: Ad 2: Ad 3: Ad 4: Ad 5: Dato for modtaget henvisning i kirurgisk afdeling. Registrerede indlæggelsesdato i LPR for den kontakt hvor den registrerede operation er tilknyttet. Hvis der i LPR
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereLUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING. Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3. Lungerelaterede symptomer:...
LUNGECANCER VISITATION, DIAGNOSE & STADIEINDDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Lungerelaterede symptomer:...
Læs mere1 Poul Henning Madsen
Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: lungesygdomme
Specialevejledning for intern medicin: lungesygdomme Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.
Læs merePrøvetagning. Instruks. Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm.
Instruks Prøvetagning Medier, mængde, anatomisk lokalisation, forholdsregler mm. Rigshospitalet, Diagnostisk Center, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Udarbejdet af Sarah Buur Bendixen og Camilla Skadhauge
Læs mereVISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING
VISITATION, DIAGNOSTIK & STADIEINDELING Indholdsfortegnelse Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 3 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 3 Hoste... 3 Åndenød... 3 Thoraxsmerter...
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi
HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,
Læs mereForebyggelse af urinvejsinfektioner
Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med
Læs mereNy ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler
25 January 2018 EMA/PRAC/35611/2018 Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) Ny ordlyd af produktinformation uddrag af PRAC's anbefalinger vedrørende signaler Vedtaget på PRAC's møde 8.-11. januar
Læs mereKursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin 1
Kursusmanual for specialespecifikt kursus i intern medicin: lungemedicin Kursets betegnelse Kursus i invasiv diagnostik Senest opdateret 29. august 2015. Godkendt i Sundhedsstyrelsen december 2015. Deltagerantal
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereInterventionel Radiologi Patientinformation
Interventionel Radiologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi I løbet af de sidste tyve år har interventionel radiologi re - volutioneret mange tidligere kirurgiske
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: lungesygdomme Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereBehandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi
Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi Gyldig fra: 01-05-2015 Version: 5.0 Revideret: 10-2015 TORB Revideres senest: 10-10-2018 Udarbejdet af: Lægelig Direktør Matthias Giebner Anvendelsesområde:
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereLogbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert
Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk
Læs mereSkader på luftveje og vejrtrækning
Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene
Læs mereInformation om gastroskopi og koloskopi
Patientinformation Information om gastroskopi og koloskopi - Moviprep Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om gastroskopi og koloskopi Hvad er gastroskopi? Gastroskopi
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs mereOperation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi
Bariatrisk Kirurgi Årskursus for Gastroenterologiske Sygeplejersker d. 12.11.2016 Et stigende problem verden over Et stigende problem verden over Danmark USA 1 Overvægtig 47% 34% Svært overvægtig 14% 36%
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereStruktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8
Struktureret kollegial bedømmelse Kort nr. 8 Normal fødsel, initial behandling Introduktionsuddannelse Korrekt vurdering af det nyfødte barn mhp. farve, respiration og hjerteaktion Gennemføre Apgar-scoring
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs mereMultitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk
Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereNAPS. Nurse Administered Propofol Sedation
Nurse Administered Propofol Sedation Opstart NAPS kom til Danmark i 2007 Første hospital til at indføre Naps i Danmark var Gentofte Hospital. Et hold af læger og sygeplejersker var på studiebesøg i Oregon.
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mere46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis
NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs merePost polio syndrom og vejrtrækning
Post polio syndrom og vejrtrækning Årsager-udredning-behandling 7.9-18 Michael Felding Overlæge Respirationscenter VEST Aarhus Universitetshospital Skejby Respirationscenter Vest Et af tre centre i Danmark
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mereObjektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU
Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU Læringsmål Den studerende forventes efter endt undervisning, selvstændigt at kunne foretage objektiv undersøgelse af
Læs mereMånedens case Oktober 2012
Månedens case Oktober 2012 B R O N K O A L V E O L Æ R L A V A G E ( B A L ) U D L Å N T A F : D O R T H E E J E R S B O A F D E L I N G F O R K L I N I S K P A T O L O G I, O D E N S E U N I V E R S I
Læs mereVISITATION & DIAGNOSTIK
VISITATION & DIAGNOSTIK Visitering & Diagnostik i Primærsektoren... 1 Hvilke symptomer bør give mistanke om lungekræft?... 1 Hoste... 1 Åndenød... 1 Thoraxsmerter... 1 Almensymptomer... 1 Knoglesmerter...
Læs mereFORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME
OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER
Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereBilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema
Bilag 11: Tabel over de påstande der opnåede konsensus ved 2. udsendelse af spørgeskema Nr. Statement Gennemsnit Median Ved ikke (antal personer) Interval Ekspertpanelets Kommentarer Størrelse og type
Læs mere$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.
! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Interstitielle Lungesygdomme Dato: 15.1.2007 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Martin Iversen, Elisabeth Bendstrup, Helle Dahl Madsen, Jesper Rømhild Davidsen Revision:
Læs mereMorten Kindt. Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus
Morten Kindt Overlæge Røntgenafdelingen Vejle Sygehus Røntgen af thorax Denne lektion Tekniske krav til billedet. Stående billede/ryglejebillede Normal anatomi Denne lektion Pneumonier Atelektaser Stase
Læs mereDirekte laryngoskopi
Indikation Direkte laryngoskopi Direkte laryngoskopi anvendes både i forbindelse med diagnostiske og terapeutiske procedurer Fremgangsmåde Start med palpation af ydre hals, mundbund, tonsillejre og tungebasis.
Læs mereNår i.v.-adgang er opnået, gives Atropin i.v. og ventilationen overtages. Er der problemer med at opnå i.v.-adgang, kan Atropin forinden gives i.m.
Anæstesiologisk afdeling R Nr: BØRNEANÆSTESI AN 28 Udarbejdet af: Michael Crawford Godkendt af: Afdelingsledelsen Ansvar: Michael Crawford Målgruppe: Anæstesilæger og sygeplejersker Sidst ajourført den:
Læs mereCT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft
CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft Program Billeddiagnostik i pakkeforløbet Tidligere standard Hvad indeholder de nye retningslinjer for pakkeforløbet CT vs konventionelt røntgen
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs merePræciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.
Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende
Læs mereVejledning i neonatal genoplivning
1 Vejledning i neonatal genoplivning Det er formålet med vedlagte vejledning at erstatte den tidligere udsendte Behandling af asphyksi ved fødslen på baggrund af den nyligt udsendte Guidelines 2000 for
Læs mereGastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.
Gastroskopi Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Gastroskopi Du bedes møde til undersøgelse af: a. spiserør, b. mavesæk c. tolvfingertarm Du bedes møde den... /... / 20... kl... Informeret
Læs merePATIENTVEJLEDNING OPERATION FOR KRONISK BIHULEBETÆNDELSE
Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os. CPH Privathospital Rådhustorvet 4 3520 Farum Tlf.: 7021 8000 www.cph-privathospital.dk E-mail: info@cph-privathospital.dk
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereForløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding
Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),
Læs mereEvt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110
Akut koronar syndrom 1. Ring 112 2. NG sublingualt 1-2 pust (0,4 mg/dosis) ved BT > 110, kan gentages efter behov (OBS patienter i behandling for erektil dysfunktion*) 3. IV-adgang: Evt. morfin 5-10 mg
Læs mereCT-skanning af thorax og øvre abdomen
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Lungecancer Mediastinal udredning Udarbejdet af: Ida Skovgaard Christiansen, Torben Riis Rasmussen, Paul Frost Clementsen Dato: 20.03.2018 Næste revision: Marts 2020
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereRETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)
PLEJE AF IV ADGANGE RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1) https://pri.rn.dk/sider/16238.aspx Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for brug
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mere