Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
|
|
- Gregers Skov
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker
2 Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur i praksis Trekanten Erfaringer og feedback fra beboerne Spørgsmål?
3 Tab af biodiversitet Biodiversitet artsrigdom målt på et givent areal I Danmark har vi i dag en situation, hvor 27% af de danske arter er forsvundet, truede eller sårbare (Danmarks Miljøundersøgelser, 2013) Naturens tilstand i Danmark er kritisk, og tabet af biodiversitet fortsætter. I en større rapport om Danmarks biodiversitet konkluderes det, at ud af 139 elementer af biodiversitet, fordelt på ni økosystemer, hvori der indgår mere end 600 arter og 43 levesteder, er næsten halvdelen i tilbagegang (Ejrnæs et al, 2010).
4 Hvornår er bynatur svaret? Bynatur er en del af løsningen på den faldende biodiversitet Men byens grønne arealer skal omlægges Bynatur skal designes, så der er plads til både natur og mennesker
5 Bynatur Biodiversitet i teorien Bynatur i Københavns Kommune Kort over Københavns grønne områder
6 Biodiversitet i teorien I det urbane økosystem fungerer de grønne områder som øer Byen er som udgangspunkt gold, livet finder dog vej Areal x 10 = Artsrigdom x 2 (sommerfugle, insekter, biller og fugle) Heat island og nedbørmønstre i større byer Fysiske barrierer (veje og boligblokke) Grønne korridorer (argumenter for og imod) Invasive arter i de internationale byer Bynatur kan aldrig erstatte uberørt hjemlig natur, men med den korrekte plantestrategi kan bynatur mindske tabet af biodiversitet.
7 Bynatur i Københavns Kommune Bynatur Bynatur i København findes i byens parker, hvor grænsen mellem by og natur er skarp, men hvor den rekreative brug, parkens størrelse eller parkernes isolation fra grønne korridorer gør, at den biologiske artsrigdom er lav og svær at forbedre. Bynær natur Den bynære natur er hovedsagelig de store naturområder, som ligger i udkanten af byen, fx Utterslev Mose og Amager Fælled. Til sammenligning med bynatur er områder med bynær natur kendetegnet ved at være større, mere sammenhængende og mindre plejede end bynatur.
8 Større grønne områder/korridorer i København 2012 Kortet illustrer de udfordringer dyr og planter har, når de prøver at overleve i det urbane økosystem. Chancen for at leveområderne har størrelse, hvor de kan understøtte en sund population af en given plante/dyreart er ikke store.
9 Bynatur Byrumsdesign i teorien Om åbne pladser og fysiske barrierer Tommelfingerregler for design af byrum Erfaringer fra ghettoområder
10 Byrumsdesign i teorien Pga. dårligt design af byens rum eksisterer der et potentiale for social kontakt borgerne imellem, derfor er formålet med at byrumsdesigne følgende: Desto mere tid borgerne opholder sig i byens rum, desto større er chancen for borgerne mødes. Det skaber sociale kontakter Hvis kvaliteten af de fysiske miljøer forbedres, stiger andel af valgfrie sociale aktiviteter, hvilket medfører fællesaktiviteter Social kontakt => sociale aktiviteter => samvær og tryghed
11 Byrumsdesign i teorien Jan Gehls Sociale synsfelt om glæden ved synet af andre mennesker og variation i ens omgivelser De tre aktiviteter i byrummet De nødvendige (Eksempelvis: Til/fra arbejde og at handle ind) Valgfrie aktiviteter (Sidde i solen, spise, lege m.m.) Følgeaktiviteter (sociale aktiviteter) De social aktiviteter er de aktiviteter som forudsætter at andre mennesker i fællesrummene er involveret Dvs. at man snakker, spiser, leger med sin nabo
12 Om åbne pladser og fysiske barrierer Hvis der eksisterer mindre rum langs kanterne af en større plads, bliver de som regel taget i brug først. En plads omgivet af skarpe facader uden brud, byder ikke til at pladsen benyttes til ophold. Det handler om skabe støttepunkter langs kanterne. Folk undgår så vidt som muligt at opholde sig i midten af store pladser, hvis pladsen er tom. Man opholder sig helst langs siderne. Ideen er man selv forbliver skjult, mens samtidig selv har overblik. Veje bør opfattes som en fysisk barriere, som i praksis holder folk adskilt. Studier har vist, at desto mere trafik, der er på en vej, desto færre bekendtskaber er der på tværs af vejen.
13 Tommelfingerregler for design af byrum Såfremt ingen benytter et område, bliver det affolket. Mennesker tiltrækker flere mennesker. Mennesker bevæger sig som udgangspunkt altid den korteste vej mellem to punkter. En blanding af aktiviteter skaber en større berøringsflade mellem menneskerne i byrummet. Såfremt man åbner et område op, skaber aktiviteterne inde på området en afsmittende effekt på omliggende omgivelser. At lukke et område af skader både området og omgivelserne. Hvis en bænk placeres med ryggen til begivenhedernes centrum, bliver den fravalgt til fordel for en, der peger ud mod begivenhederne. Folk sætter sig, hvor de har overblik, og hvor de kan følge med i andre gøren og laden. Selv vejtrafik kan være interessant. At kunne sidde i solen er altid populært.
14 Danske erfaringer fra ghettoområder Superkilen (den røde plads) er eksempel på et ekstraordinært byrum, som tiltrækker mange mennesker og har åbnet et område op. Superkilen har ikke løst de problemer som Mjølnerparken har, men designet har øget tryghedsfølelsen i området pga. den øget trafik og de gode opholdsrum I Gyldenrisparken (Amager) har man bl.a. ved at beskære områdets buske og træer fjernet en række døde områder og blinde vinkler, hvilket igen skaber tryghed og lys. I Finlandsparken i Vejle havde man succes med nyttehaver, der gav ejerskab over udeområderne og skabte et nyt socialt fællesskaber.
15 Trekanten Bynatur i praksis
16 Design og overvejelser i processen Placering af bænke Placering af træer Blinde vinkler og døde rum
17 Plantestrategi valg af beplantning Valg af træer Plantestrategi Træstammer Stengærer Kvistbunker Adgang til vand
18 Fremtidigt plan for Trekanten Flere buske og planter Insekthoteller Fuglekasser Grill, ny belægning og trappe Internet
19 Trekanten Erfaringer og feedback fra beboerne Vigtigheden af information
20 Spørgsmål?
Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum
Design af Trekanten skabelsen af et levende byrum Som mange andre bygninger fra 1930 erne og frem efter lider også Klerkegården under funktionalismens positive og negative sider. De fysiske forhold og
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereTårnby Kommunes træpolitik
Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereTræpolitik i København. Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen
Træpolitik i København Jens Ole Juul, enhedschef i Bynatur, Teknik- og Miljøforvaltningen Træpolitikken 2018-2025 Træpolitik 2016-2025 vedtaget 26. maj 2016 Træpolitik 2018-2025 revideret 1. november 2018
Læs mereMændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro
Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder. Realdania By i balance Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Realdania By i balance 8.3.2017 Marie Stender, Antropolog, Forsker Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Fra områdebaseret til bystrategisk fokus Bebyggelsernes
Læs mereBYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1
BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der
Læs mereBYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen
BYNÆR NATUR et afsnit i naturplanen 1. De kommunale arealer i spil 2. Dyrk Svendborg et tværgående eksperiment 3. Projekter i byen eller i det bynære eksempler og diskussion MÅL Hvad vil vi? Forbedre eksisterende
Læs mereDN Københavns høringssvar til: Strategi for bynatur i København.
DN København Dato: 20. august 2015 Til: Teknik og Miljøforvaltningen i København, Byens Udvikling. Att. Berit Ipsen Fra: Danmarks Naturfredningsforening i København. Ved Formand Louise Holst Hemmingsen,
Læs meremodelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE
modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger 07.04.2017 ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE LANDSKAB PLANLÆGNING & BYRUM MAA MDL DANSKE ARK Bexcom, Karin Bendixen Ergoterapeut,
Læs mereKlimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014
Klimatilpasning med naturkvalitet for øje Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014 Klimatilpasning med naturkvalitet for øje På den lange bane er bæredygtig udvikling et spørgsmål om balanceret sameksistens
Læs mereSÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!
for a sustainable EUROPE GREEN CITIES STYRK DEN BIOLOGISKE MANGFOLDIGHED SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE! DET HANDLER OM BIODIVERSITET CAMPAIGN FINANCED WITH AID FROM THE EUROPEAN
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereTorvet i varde. Skitseforslag 31. Januar s c h ø n h e r R 3 1. J A n u a r
Torvet i varde TORV, MØDESTED, BOD OG INFORMATIONER Skitseforslag 31. Januar 2017 IDÈEN Skitseforslaget beskriver muligheden for at etablere en et nyt sted på torvet i Varde. Projektet tager sit udgangspunkt
Læs mereHerlev Bytorv. Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev
Herlev Bytorv Butikker, erhverv & boliger i hjertet af Herlev Skitseforslag 14.01.2016 INTRODUKTION I disse år oplever hele hovedstadsregionen en enorm udvikling. I Herlev kommer dette blandt til udtryk
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs mereBynatur og livskvalitet
AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet FAGUS høstkonferanse Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde 1 Projekt LiNaBy Formål: Undersøge samspillet mellem livsstil og naturkvalitet
Læs mereBYNATUR I KØBENHAVN. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage marts 2019
BYNATUR I KØBENHAVN Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen Planlovsdage 2019 14. marts 2019 BYNATUR I KØBENHAVN Mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by
Læs mere- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -
LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet
Læs mereHELHEDSPLAN VELKOMMEN FÆLLESBO, HERNING AFD. 106
HELHEDSPLAN VELKOMMEN HELHEDSPLAN Dagsorden 1. Introduktion til hvad det vil sige at arbejde med fremtidssikring. 2. Gruppearbejde med fremtidsværkstedet. 3. Præsentation af området med fokus på muligheder
Læs mereFra færgeleje til havneleg
VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereMulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet
Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet
Læs mereUtzon. Gruppe 1: Hvor mange og hvem? Tidspunkt: (Dag/måned/år, tidsrum) Sted: Noter gadenavn/pladsnavn/adresse
BYRUMSANALYSE Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der bruger byen
Læs mereGÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen
Beslutning beslutning FÆLLES FÆLLES GÅRDHAVE Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gadekarréen Otto Mallings Gade 2-12, Lange Müllers Gade 20- Otto 22, Landskronagade Mallings Gade 2-12, 57-67 Lange
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereVild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.
Foto: Jesper Lund Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum. Byens Gulv 30. Januar 2019 Rasmus Vincentz - Habitats ApS Formål: 1. Hvad handler biodiversitet om? 2. Hvilke erfaringer har
Læs mereBELLAHØJ HELHEDSPLAN - LANDSKAB. Samlet prioriteringsliste
Samlet prioriteringsliste BEBOERNES INDSTILLING TIL FÆLLES HAVE - RESULTAT AF BEBOERINDDRAGELSE 2017 Det oprindelige, bevaringsværdige landskab Forud for beboerinddragelsesforløbet har den fælles landskabsrådgiver
Læs mereWorkshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1
Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereIngredienser Hvad skal der at nå målet?
Den Grønne sti kan: Stisammenhæng, god skiltning tilgængelighed: Cykler, barnevogne, gående, kørestole God vilje kan Vilje og økonomi Bløde trafikanter beboere turister Den Grønne sti kan: Gode naturoplevelser
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereTÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.
TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede
Læs mereGårdmiljøer i Albertslund
6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.
Læs mereDokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:
Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereByudvikling i Nørresundby
Byudvikling i Nørresundby Borgermøde tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 16.30-18.30 på Gl. Lindholm Skole Dagsorden 16:30 Velkommen v/rådmand Hans Henrik Henriksen 16:40 Baggrund for mødet og intro til temaworkshops
Læs mereVEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...
VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED... MALENE BERGENSTOFF JENSEN - PROJEKTLEDER - ARKITEKT CAND.POLYT. VEJFORUM 5.12.2018 UDDANNET CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN, AALBORG UNIVERSITET, 2010 ERFARING SOM BYPLANLÆGGER
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereGrøn strategi i Næstved Kommune
Grøn strategi i Næstved Kommune 1 Indhold 1. Formål:... 3 2. Vision:... 4 2.1. Bevarelse:... 4 2.2. Strategisk planlægning.... 5 2.3. Variation, oplevelser og sundhed:... 5 2.4. Samarbejde og information...
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereByliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ
Byliv i Horsens Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ BYLIVSAKTIVITETER I 2014 I 2014 fortsættes arbejdet med bylivsaktiviteter. Hvor temaet sidste år var Bevægelse, vil det i år blive Grønnere
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereTilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017
Tilgang og principper for Grøn Strategi Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017 Byudvikling Pres på arealer/fortætning / stigende grundpriser Udviklingsbehov Klimatilpasning Udviklingsbehov Sundhed fysisk
Læs merePlante- og indkøbsstrategi for Trekanten
Plante- og indkøbsstrategi for Trekanten Mål - At skabe et parkområde, hvor faunaen skaber grundlaget for et bæredygtigt og rigt økosystem. - At skabe et parkområde, som står i fuld flor i hele sæsonen
Læs mereHØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN
Læs mereDen Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006
19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber
Læs mereKøbenhavns Kommunes. Træpolitik udkast
Københavns Kommunes Træpolitik 2016-2025 udkast Mål og visioner Overordnet mål for 2025: 75 % af københavnerne oplever København som en grøn by. Kilde: Fællesskab København Overordnet målsætning for træer
Læs mereVISION FOR VESTERBRO METROSTATION
M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereForandringsprocesser i udsatte boligområder
Forandringsprocesser i udsatte boligområder Forskningsprojekt finansieret af Realdania som indspil til Boligliv i Balance Boligdagen 2017 F o r s k e r M a r i e S t e n d e r, p r o f e s s o r C l a
Læs mereDN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: En havn af muligheder.
Danmarks Naturfredningsforening, København Formand Rune Kjærgaard Lange, tlf. 23 37 40 02, e-mail runeklange@hotmail.com Web: www.dn.dk/koebenhavn official email: koebenhavn@dn.dk Til Teknik og miljøforvaltningen
Læs mereByforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning
HVEM ER GIRAFFEN? BREDEBRO Byforskønnelse - bevægelse - beplantning - belysning Byfornyelsen i Bredebro kan danne grundlag for en ny identitet som: - aktiv by - sund by - sikker og tryg by - smuk by -
Læs mereLANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg
LANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg Landskabsarkitekter BY+LAND Magnoliavej 18 DK-9000 Aalborg Telefon 2511 5771 www.byplusland.dk Fysikken Punkter i byen Løkkensvej er byens hovedfærdselsåre, og en del
Læs mereCASE HOUSING FINLANDS- PARKEN. Fysisk og social forandring af et boligkompleks
CASE HOUSING FINLANDS- PARKEN Fysisk og social forandring af et boligkompleks FORANDRING I FINLANDSPARKENH Finlandsparken i Vejle er bygget i en tid, hvor der blev bygget mange og billige boligblokke.
Læs merePlanlægningen for byggerier overser biodiversitet
Planlægningen for byggerier overser biodiversitet Den nuværende måde at tilgå planlægningsprocesser for byggerier er med til at skade den værdifulde biodiversitet, vi har tilbage. Det mener Danmarks Naturfredningsforening
Læs mere#split# 3. Velkomst v. Karsten Frederiksen På næste temamøde i Byrådet præsenteres planen i sin nuværende udformning.
#split# Dagsorden Vedrørende : Referat 02.05.2018 Side: 1/7 Journalnr.: 00.17.00-A30-1-17 Mødedato : 2. maj 2018 kl. 18:00 Kantinen og mødelokale 318 Deltagere : Fraværende : Referent : Lars Bisgaard,
Læs mereIndre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereindfaldet_musicon 6c+d tegnestuen vandkunsten KSE Ejendomme
KSE Ejendomme Rampelyset Veje nabo-have, eksist. nabo? leg 6a P Adgangsvejen Stikvej vest og øst adgang P V vertikal have Strædet Eco Village fælleshus Indfaldet fælleshus 6b P-hus bydelsplads værksted
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereNOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret
NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereFRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal
FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! INDHOLD INDLEDNING 03 STØJSKÆRM 04 FRA FORSIDE OG BAGSIDE TIL TO FORSIDER 06 ET GRØNT BYRUM 07 DET GRØNNE BÆLTE OG DYRELIV 08 DET GRØNNE KIG 09 ORGANISERING
Læs mereRETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:
Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,
Læs mereUderum for alle og til alle
Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.
Læs mereMåløv Aksen. Byens Netværk Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen
Måløv Aksen Byens Netværk 17.09.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Måløv Aksen og dens tilstødende byrum er et visionært projekt og et eksempel på, hvordan man kan løse en problemstilling, som
Læs mereGRØNNE TAGE LECA PRODUKTER HVORFOR TAGHAVE/GRØNT TAG?
18/12/2018 GRØNNE TAGE Kraftige regnskyl, der giver oversvømmelse og bekostelige skader i byerne, er blevet et almindeligt syn de seneste år. Grønne tage med Leca letklinker kan afhjælpe problemet ved
Læs mereSTAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Læs mereNatur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.
Natur Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund Forvandlingen af MarselisborgCentret til en helhedsorienteret bypark med større oplevelses-, attraktions- og naturværdi, sker i høj grad gennem en
Læs mereNotat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort
Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd
Læs mereVOLLSMOSE VOLLSMOSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL
ODENSE VOLLSMOSE VOLLSMOSE ODENSE INFRASTRUKTUR SEGREGERING ISOLATION ADSKILT INTROVERT BARRIERER MASSIV LUKKET EKSKLUSION BEGRÆNSNING STAGNATION MONOFUNKTIONEL Odense Vollsmose MULTIFUNKTIONEL UDVIKLING
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 3 FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv
Læs mereBlik på helheden giver nye muligheder
Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen i høring.
FORSLAG FÆLLES GÅRDhave Masnedøgadekarréen Masnedøgade 1-9, Jagtvej 207-209, Drejøgade 2-10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 5.10.2015 at sende dette forslag om fælles gårdhave i Masnedøgadekarréen
Læs mereFÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.
FÆLLES GÅRDANLÆG I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg. Formålet er at forbedre trivsel og livskvalitet for beboerne i de tæt bebyggede områder
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs meremusicon roskilde 05. MARTS 2018
musicon roskilde 05. MARTS 2018 dato: 05.03.2018 PRINCIPDIAGRAMMER Rampe Relativ kote 0 i port Rampe i port Relativ kote 0 Relativ kote +0,4 Relativ kote 0 Indgange til opgange Rampe Portgennemgange i
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereDN Sorø, Besigtigelse 26. august 2017 Gadekær og branddamme i Sorø kommune 2016 Referat
DN Sorø, Besigtigelse 6. august 07 Gadekær og branddamme i Sorø kommune 06 Referat Sorø Kommune havde udarbejdet en rapport Gennemgang af gadekær og branddamme i Sorø kommune 06. Kommunens Teknik, Miljø
Læs merePlan- og Erhvervsudvalget
Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a
Læs mereMindet Skanderborg Kommune skitseprojekt
Mindet Skanderborg Kommune skitseprojekt 21.08.2018 Mindet som byrum med torveplads Skanderborg Cityforening og Skanderborg Kommune ønsker at flytte torvepladsen fra Kulturtorvet til Mindet. Derfor vil
Læs mere