LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO

Transkript

1 LOKAL NARKOTIKAPOLITIK STOFSCENEN PÅ VESTERBRO

2 NARKOTIKAPOLITIKKENS POLITISKE ØKONOMI Narkotikapolitik påvirker den samfundsmæssige fordeling af risici og omkostninger ved stofbrug. Forskellige narkotikapolitiske tiltag påvirker fordelingen risici og omkostninger på forskellige måder. Tiltag som mindsker visse risici/omkostninger kan øge andre og/eller skabe nye. Når man diskuterer narkotikapolitiske tiltag, er det derfor vigtigt, at man er opmærksom på, hvordan de påvirker sammensætningen og fordelingen af risici/omkostninger. Forskning kan medvirke til at belyse de narkotikapolitiske dilemmaer, men ikke nødvendigvis løse dem, fordi der i sidste ende er tale om politiske valg.

3 UNIVERSITY EKSEMPEL PÅ MODEL OVER FORSKELLIGE TYPER OMKOSTNINGER/SKADER OG HVEM DE RAMMER Hvad skyldes skader/omkostningerne? Stoffet Eksterne faktorer Brugere Omkostninger/skader som skyldes stoffets egenskaber og rammer brugeren Fx alkohol og leverskader Omkostninger/skader som skyldes eksterne faktorer og rammer brugeren. Fx fixeskader, kriminalisering Hvem bærer omkostningerne? Andre Omkostninger/skader som skyldes stoffet og rammer andre Fx heroin vs kokain på Vesterbro Omkostninger/skader som skyldes eksterne faktorer og rammer andre. Fx organiseret kriminalitet

4 UNIVERSITY MODEL OVER FORDELING AF OMKOSTNINGER FOR NOGLE STOFFER VED FORSKELLIGE NARKOTIKAKONTROL REGIMER Samlede omkostninger Omkostninger forårsaget af eksterne forhold (færre bruger, flere/større indirekte omkostninger) Omkostninger forårsaget af stoffet (flere bruger, flere direkte skader) Totalforbud Legalisering

5 EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO NY FORDELING OG SAMMENSÆTNING AF OMKOSTNINGER Markant forandring af den lokale politik i forhold til stofscenen på Vesterbro i København siden Fra usammenhængende politik med straffende/ekskluderende politistrategi og skadesreducerende tiltag Til politik der skal skabe sameksistens mellem stofscene og omgivelser og minimere omkostninger for begge parter.

6 DEN TIDLIGERE POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN Usammenhængende politik med straffende/ekskluderende politistrategien og spredte skadesreducerende tiltag. Politistrategien fra omkring 1990 og frem til 2008 var at stresse stofbrugere væk fra Vesterbro for at minimere kriminalitet, utryghed og gener for beboere og erhvervsdrivende. Strategien var ressourcedrævende og opfyldte ikke målene: stofscenen forsvandt ikke fra Vesterbro, generne for beboerne forsvandt ikke. Samtidig havde strategien den virkning, at det skete en øget kriminalisering af stofbrugere og den gjorde det mere sundhedsmæssigt risikabelt at bruge stoffer i kvarteret. Altså at stofbrugere blev pålagt øgede risici og omkostninger.

7 EN NY POLITIK TIL FREMME AF SAMEKSISTENS OG FÆRRE OMKOSTNINGER Formål: 1) Nedbringe dødelighed og skader for stofbrugere 2) Minimere generne for omgivelserne Via bl.a. overgang fra forbudszoner til tolerance-område; stofindtagelsesrum; tæt samarbejde mellem politi og kommune; inddragelse af lokalsamfundet Ny fordelinger af omkostninger og en række dilemmaer.

8 VURDERING AF VIRKNING AF STOFINDTAGELSESRUM (2014) Aktive brugere: 3092 Stofindtagelser: Akutte behandlinger for overdosis/svær forgiftning: 84 Sygeplejeinterventioner: 266 Henvisning til eksterne sundhedsfaglige tilbud: 716 Henvisning til misbrugsbehandling: 180 (Kilde: Sundhedsministeriet 2015)

9 LOKALSAMFUNDET 70-80% mindre kanyleaffald (Sundhedsministeriet 2015) Mindre offentligt stofindtag forbedrer betingelserne for sameksistens: Altså det betyder altså også rigtig meget, at det som er det ubehagelige for begge parter, nemlig injektionen, er væk fra det offentlige rum - det kan man trække et andet sted hen. Så er det jo ikke så ubehageligt at se på hinanden, altså. (Beboer, 2015)

10 NABOER: FORBEDRINGER Der er stor forskel på, hvordan beboere tæt på stofindtagelsesrummene og beboere længere væk oplever forandringerne. Stofindtagelsesrummet og den politik, det er en del af, har medført en række forbedringer for naboerne: mindre offentligt stofindtag, mindre kanyleaffald, bedre rengøring. Før skyen blev åbnet havde vi et stort problem med, at mellem gange om dagen der sad der narkomaner på vores trappesten og fixede. Der lå hele tiden sprøjter. Vi skulle hele tiden bede folk om at flytte sig når vi kom hjem. De flyttede sig som regel også altid. Det er faldet meget efter skyen er åbnet. Der er der ikke lige så mange narkomaner der sidder på trappestenen. Heldigvis så er de fleste, de har lyst til gå ind og tage deres stoffer under ordentlige forhold. Det er dejligt at se. Der er så også kommet en væsentlig større oprydning i gang. Der er kommet mange flere ressourcer til at gå rundt og samle nåle. Der er kommet noget heftig rengøring også. (Nabo 2014)

11 MEN DER ER FORTSAT OMKOSTNINGER VED AT VÆRE NABO EN MERE KONCENTERET STOFSCENE OG SALG Nogle oplever, at der er en større koncentration af stofbrugere og mere stofsalg: Problemet med Skyen det er, at den har faciliteter til at du kan tage dine stoffer, og så er det ud. Du kan komme ind, fixe, ryge og ud. Så står du på gaden udenfor og hænger ud. Det er det der sker. Når narkomaner er sådan et sted der, så får du en masse pushere. Så [ ] der er kommet mange flere pushere i vores gade og lige her omkring. Mange flere end der var før. (Nabo 2014)

12 EN ANDEN FORM FOR SOCIAL OMGANG MELLEM BRUGERE OG BEBOERE Nogle oplever også en anden form for social omgang mellem stofbrugere og naboer en mindre grad af ydmyghed blandt stofbrugerne: Der er færre narkomaner. Dem der så sidder og fixer på vores trappetrin, de mener også, at de har meget mere ret til det. Den der pointe nu, med at du skal ind af døren som beboer, det kan være meget mere ubehageligt nu, frem for før. Nu er det sådan argh... nogle gange. Knap nok registrere en. (Nabo 2014) Stofindtagelsesrummet virker som en form for magnet for områdets narkomaner. Mange af dem var måske i området alligevel, men spredt mere omkring. Nu er det ligesom meget hernede. Hernede har de, på en eller anden måde, lov til at være. (Nabo 2014)

13 ARBEJDE MED AT FREMME DIALOG OG SAMEKSISTENS Til gengæld er der nogle, der arbejder med at minimere konflikter og øge forståelse mellem stofscene og omgivelser. Jeg bruger rigtig meget tid på, ikke kun at snakke om renhold, men også hvad er det for nogle mennesker, hvordan kan man tale til dem. Hvad virker, hvad absolut ikke virker. Hvordan opnår vi det, vi gerne vil opnå. Vejledning i social omgang med stofbrugere med henblik på at kunne gøre noget der virker [ ] Så jeg bruger også rigtig meget tid på at tale med folk om, hvad er det stoffer gør ved dem. Hvorfor ser du det du ser. Dels så de også selv kan gøre noget. Så de ikke bliver bange, men også for at den dialog, der kommer, den bliver rigtig fin. (Gadeplansarbejder, 2014)

14 REGULERE BEVÆGELSER OG OPHOLD GENNEM FORANDRINGER AF BYRUMMET

15

16 EN LØBENDE AFVEJNING AF DILEMMAER OG OMKOSTNINGER I DET STORE OG SMÅ Med den ny politik i forhold til stofscenen på Vesterbro har man erkendt, at stofscenen ikke forsvinder. Man arbejder bevidst med at minimere de omkostninger, som scenen har for både brugere og beboere, og med at skabe en form for sameksistens mellem stofscene og omgivelser. Politikken involverer en række dilemmaer. Herunder ikke mindst, at nogle (naboer) bærer en forholdsvis større byrde en andre i forsøget på at minimere de samlede omkostninger for brugere og kvarteret. Man forsøger at håndtere disse dilemmaer gennem mange forskellige store og små tiltag. Men dilemmaerne eksisterer fortsat.