Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Psykiatrisk Modtagelse Risskov Aarhus Universitetshospital

2 1. Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted og dine læringsmuligheder samt bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Psykiatrisk Modtagelse hører under Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland og er tilknyttet Aarhus Universitetshospital, Risskov. Hospitalet er inddelt i 4 afdelinger: Afdeling Q: Afdeling for depression og angst. Afdeling P: Afdeling for psykoser og organiske, psykiske lidelser. Afdeling R: Afdeling for Retspsykiatri. Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Center, Risskov. Psykiatrisk Modtagelse hører til under afdeling P. Link til afdeling P: Beskrivelse af Psykiatrisk Modtagelse Psykiatrisk Modtagelse er beliggende på Skovagervej 2, 8240 Risskov. Modtagelsen er placeret til højre ved indkørslen til hospitalsområdet. Selve Psykiatrisk Modtagelse er opdelt i en Modtagedel med venteværelse og 6 samtalerum samt et Modtageafsnit med 10 enestuer, hvor patienterne kan være i max. 2 døgn. Psykiatrisk Modtagelse er en døgnåben, visiteret modtagelse for samtlige afdelinger, der hører under Psykiatrisk Hospital i Århus inklusive Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Psykiatrisk Modtagelse betjener først og fremmest Århus Kommune og de omkringliggende kommuner. I 2016 var der ca henvendelser. Psykiatrisk Modtagelse er hospitalets forpost, idet alle, der har behov for akut psykiatrisk omsorg og behandling, kan henvende sig med henblik på vurdering af pleje- og behandlingsindsats. Psykiatrisk Modtagelse skal i 2018 lægges sammen med de somatiske akutte afdelinger til en Fælles Akutafdeling på DNU (Det Nye Universitetshospital i Skejby) som et led i integration af psykiatri og somatik. 2/11

3 3. Sygeplejefaglige forhold Formålet med Psykiatrisk Modtagelse er: Observation og udredning af psykiske symptombilleder og diagnosticering af psykiatriske sygdomme Korrekt visitation til hensigtsmæssigt behandlingstilbud Nødvendig første lægehjælp og akut psykiatrisk sygepleje og behandling Professionel støtte og rådgivning i akutte krisetilstande (sikkerhedsnet under udskrevne patienter) Samarbejde med og rådgivning af andre behandlingsinstanser (behandlende afdelinger på Psykiatrisk Hospital, de ambulante psykiatriske enheder, praktiserende læger, lægevagten og somatiske afdelinger, socialforvaltninger m.fl.) Akut afrusning, behandling og visitation af medtagne patienter i tæt samarbejde med alkoholbehandlingssystemet Døgnåben telefonrådgivning til patienter, deres pårørende samt samarbejdspartnere Tværgående opgaver Psykiatrisk Modtagelse har tværgående opgaver på Århus Universitetshospital, Risskov: Somatisk Behandlergang, som er tilknyttet Modtagelsen Varetager behandlingen af hjertestop og akut somatisk sygdom, hvor læger og sygeplejersker rykker ud til alle afdelinger på Psykiatrisk Hospital Er kernen i det psykiatriske katastrofeberedskab, som personalet er en del af Psykiatriske tilsyn til somatiske hospitaler i Århus er organiseret fra Psykiatrisk Modtagelse Alarmfunktion til Retspsykiatrisk Afdeling Patienter henvises til Psykiatrisk Modtagelse via egen læge, privatpraktiserende psykiatere, andet hospital, politi eller via de ambulante psykiatriske enheder. Patienter, der i forvejen er tilknyttet hospitalets ambulante behandlingstilbud eller de socialpsykiatriske enheder, kan henvende sig ved akut forværring af deres sindslidelse eller ved akut behov for støtte til allerede iværksatte behandlinger, hvis deres behandler kontakter Psykiatrisk Modtagelse fx gennem GreenCard. Patienterne kan ikke henvende sig uden forudgående aftale. Sker dette alligevel, tilbydes patienten en samtale med plejepersonalet og efterfølgende oftest også med en læge. Patientkategorier på Psykiatrisk Modtagelse De hyppigste patientgrupper man møder i Psykiatrisk Modtagelse er: Patienter med mani eller depression (affektiv lidelse) Patienter med skizofreni og andre psykoser Patienter med misbrug Patienter med andre nervøse lidelser Patienter der har sen dobbeltdiagnose, hvilket vil sige har såvel en psykisk lidelse som et misbrug 3/11

4 Patienter med spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og patienter med selvskadende adfærd Når patienten kommer i Psykiatrisk Modtagelse, tages der stilling til, hvilken behandling eller rådgivning patienten kan tilbydes. Overordnet er der følgende muligheder: Indlæggelse på tilhørende afsnit Observation, omsorg og behandling i Psykiatrisk Modtagelse i maksimum 2 døgn Henvisning til fortsat kontakt i ambulant psykiatrisk regi Henvisning til andre behandlingstilbud udenfor psykiatrien fx egen læge Rådgivning med henblik på, at patienten selv skal tage kontakt til andre instanser En af de store arbejdsopgaver i Psykiatrisk Modtagelse er telefonrådgivning og visitation af patienter: Modtagelsen formidler kontakt til psykiatriens udrykningstjeneste og passer i aften- og nattetimerne telefonlinjen knyttet til Enhed for Selvmordsforebyggelse Regional rådgivningstelefon dækkes døgnet rundt af erfarne psykiatriske sygeplejersker, som giver faglig rådgivning ved sygeplejefaglige psykiatriske problemstillinger til borgere, pårørende og samarbejdspartnere i Region Midtjylland. I 2016 har der været ca opkald pr. måned I aften- og nattetimerne, samt døgnet rundt i weekenderne og på helligdage, varetager sygeplejerskerne i Psykiatrisk Modtagelse de akutte somatiske opgaver, der måtte opstå på hele hospitalet herunder hjertestop, injektionsgivning og assistance ved suturering. Link til Psykiatrisk Modtagelse: Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Psykiatrisk Modtagelse har et tæt samarbejde med hospitalets læger, sengeafsnittene, de ambulante enheder (herunder psykiatriens udrykningstjeneste) og Team for Misbrugspsykiatri. Modtagelsen henviser patienter til alkoholrådgivningen og Enhed for Selvmordsforebyggelse. Endvidere samarbejder vi med socialpsykiatrien, politiet og forskellige forsorgshjem. Lægerne fra Børne- og Ungehospitalet visiterer dagligt patienter under 18 år, som er blevet henvist til Psykiatrisk Modtagelse. Interne samarbejdspartnere er ECT, laboratoriet, fysioterapien, de psykiatriske specialklinikker, præst, diætist samt øvrige afsnit på hospitalet. Eksterne samarbejdspartnere er socialpsykiatriske bosteder, de ambulante enheder, primær sundhedstjeneste, somatiske sygehuse, politiet, Århus Kommune, praktiserende læger, psykiatere, Misbrugsklinikken og Alkoholrådgivningen. Vigtige samarbejdsrelationer er patientens pårørende, familie samt øvrige sociale netværk. Personalet i Psykiatrisk Modtagelse består af: 32 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter 4/11

5 4 sekretærer 1 rengøringsmedarbejder 3 overlæger 1 fysioterapeut 1 patientstøttemedarbejder Sygeplejestuderende, medicinstuderende, falckredderelever, visiterende læger fra afsnittene og læger under oplæring I Psykiatrisk Modtagelse er der ansatte med nøglefunktioner: 2 kvalitetssygeplejersker 2 vagtplanlæggere 1 klinisk vejleder Superbrugere i EPJ og Klinisk logistik 1 arbejdsmiljørepræsentant 1 tillidsrepræsentant 6 Safeward nøglepersoner Psykiatrisk Modtagelse er ledet af oversygeplejersken fra Afd. P, og funktionsledelsen består af en afdelingssygeplejerske samt en overlæge og er organiseret ud fra Psykiatri og Social i Region Midtjylland. Forskellige sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer Der arbejdes med psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger, der alle har indflydelse på patientens aktuelle og potentielle sundhedstilstand. Der forekommer stor variation i de kliniske problemstillinger i patientgruppen og hos den enkelte patient, hvilket får betydning for de enkelte behandlingsforløb. Behandlingsforløbene afhænger af patienternes aktuelle symptomer, diagnose, misbrug, sociale problemer, krise, retslige omstændigheder, compliance og somatisk sygdom samt fysiologiske behov som eksempelvis søvn og ernæring. Psykiatrisk Modtagelse skal i forhold til de forskellige problemstillinger og kombinationen af disse: Observere og vurdere patientens psykiske problemstilling og på baggrund heraf henvise til relevant behandlingstilbud også set i relation til somatiske problemstillinger Yde akut psykiatrisk sygepleje til patienten Afhjælpe akut forværring af symptomer hos kronisk sindslidende Abstinensbehandle patienter med alkoholafhængighedssyndrom i op til 2 døgn De sygeplejefaglige opgaver i Psykiatrisk Modtagelse tager sit afsæt i, at sygeplejersken: Etablerer, vedligeholder og afvikler kontaktrelationen til patienten Undersøger og sikrer at patientens grundlæggende behov dækkes Undersøger patienten, indsamler data med betydning for patientens samlede livssituation og dokumenterer i MIDT-EPJ Er observerende og interagerende og på baggrund heraf tilrettelægger den sygeplejefaglige indsats Videregiver information til den tværfaglige behandlergruppe 5/11

6 Deltager i udredning og vurdering af patientens samlede problemstilling ud fra behandlergruppens indsamlede data. Sigtet er, at planlægning og evaluering af behandling så vidt muligt sker ud fra et helhedsbillede Udfører lægelige ordinationer Arbejder ud fra aktuel lovgivning og etiske retningslinjer Behandlingen sker i et samarbejde med patienten og målet med sygeplejen er: at styrke patientens ressourcer at sikre patienten størst mulig autonomi at understøtte patientens nuværende og fremtidige mestring af egen livssituation Psykiatrisk sygepleje og behandling På Psykiatrisk Modtagelse er den akutte psykiatrisk sygepleje og behandling i centrum: Modtage den akutte psykiatriske patient og lave triagering i forhold til psykisk tilstand, selvmordsrisikoadfærd, somatiske problemstillinger m.m Behandle og drage omsorg for patienten i den akutte fase herunder vurdering af selvmordsrisiko Observere og udrede patientens symptomer med henblik på vurdering og visitation til et hensigtsmæssigt behandlingstilbud Varetage afrusning af medtagne alkoholmisbrugere Være sikkerhedsnet for psykiatriens brugere ved akut opstået forværring, når deres primære behandlere (eksempelvis de ambulante enheder) har lukket Understøtte iværksatte tiltag fra eksempelvis de ambulante enheder, de kommunale bostøttetilbud og socialpsykiatrien Etablere og/eller koordinere sygepleje og behandling af patienten såvel internt som eksternt. Yde telefonisk rådgivning, støtte og omsorg Varetage det akutte somatiske beredskab i aften-nattetimerne samt i weekender og på helligdage Sygeplejen er struktureret ud fra kontaktpersonfunktionen, således at det enkelte personalemedlem typisk har ansvar for 1 til 4 patienter ad gangen alt afhængig af plejetyngden og antallet af patienter i Psykiatrisk Modtagelse. Kontaktpersonen er ansvarlig for sygeplejen til patienten og er sammen med lægen ansvarlig for at iværksætte og gennemføre det/de behandlingstilbud og andre tiltag patienten tilrådes og får. Vores daglige arbejde er organiseret af en koordinator, hvis funktion er at bevare overblikket, uddelegere arbejdsopgaverne og samle trådene. Koordinatorfunktionen varetager sygeplejepersonalet på skift. Den sygeplejestuderende har mulighed for at få et tæt samarbejde med koordinatoren. Herved kan den studerende få indsigt i og øve arbejdet med koordinering, prioritering og delegering af de sygeplejefaglige opgaver. Ligeledes vil der være mulighed for at træne telefonvisitering/-rådgivning, modtagelse af akutte patienter og pårørende samt rådgivning af samarbejdspartnere. 6/11

7 Metoder i klinisk praksis Det overordnede sygeplejetema i Semester 6 er selvstændig professionsudøvelse. Sygeplejen retter sig mod enkelte patienter eller grupper af patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk i et samarbejde på tværs af professioner og sektorer. Den studerende får vejledning i at arbejde med klinisk beslutningstagen og lederskab. Fokus er på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner herunder dokumentation i MIDT-EPJ, evalueringer og metoder til kvalitetsudvikling og teknologiske muligheder. De forskellige metoder er med til at udvikle sygeplejerskens evne til at arbejde med klinisk beslutningstagen altså tage kliniske beslutninger i forhold til patienternes sundhedsudfordringer og deres hele sygdomssituation, og den studerende vil deltage i en del af disse. På Psykiatrisk Modtagelse kan følgende kliniske metoder forekomme: Brøset og triagering Suicidal risikovurdering herunder sikkerhedsplaner og mestringsskemaer Skærmning og observationsniveau Safeward ISBAR TOKS fokus på somatiske problemstillinger og KRAM-faktorer Relationsbehandling Jeg-styrkende sygepleje Miljøterapi Konflikthåndtering Kognitiv behandling Psykoedukation Screeninger Social færdighedstræning Patientsikkerhed ved hjælp af UTH-registreringer Af refleksionsmetoder, der kan bidrage til udvikling i den kliniske daglige praksis, kan nævnes: Supervision Årlige temadage Sygeplejefaglig vejledning og mentorfunktion Kollegial supervision og sparring Daglig rapport, tavlemøde, timeouts og ISBAR Behandlingskonference Løbende kurser i konflikthåndtering og deeskalering Personalemøde og undervisning hver 3. uge Samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere Sygeplejefaglige vurderinger og beslutninger træffes på baggrund af refleksive metoder som fx sygeplejeprocessen, Brøset, trianguleringskort og mindste middelprincippet samt lovgivning om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. 7/11

8 Modtagelsen arbejder med kompetenceudviklingsprogram for nyuddannede sygeplejersker, hvor der blandt andet er undervisning i emner som: Kommunikation og relation Psykiske sygdomme Tvang og psykiatriloven Sygeplejefaglig vejledning Oplæring i funktion ved Regionens rådgivningstelefon og koordinatorfunktionen Udvikling af klinisk sygepleje I semesteret skal der arbejdes med obligatoriske kliniske studieaktiviteter. Se Bilag 1, 2 og 3 i semesterbeskrivelsen på sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på kliniske sygeplejefaglige områder og problemstillinger, der kan arbejdes med i Psykiatriske Modtagelse: Overgange og patientforløb Akut psykiatrisk sygepleje til patienter med depression, mani og skizofreni Patienter med akut opståede psykoser Kronisk sindslidende med akut forværring af symptomerne Patienter med personlighedsforstyrrelser Kriseramte patienter Patienter med alkoholproblemer Patienter med dobbeltdiagnoser Pårørende der har behov for rådgivning og støtte Etablering, vedligeholdelse og afvikling af en patientrelation Abstinensbehandling af patienter med alkoholafhængighed/misbrug Indsigt i antipsykotisk og antidepressiv behandling samt behandling af angstsymptomer Medicinsk behandling og håndtering Samtalen som redskab i psykiatrisk sygepleje Etiske dilemmaer herunder jura og tvang Situationsbestemt kommunikation Pædagogiske interventioner og rådgivning fx via telefon og ved hjælp af videoudstyr Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Udvikling på sundheds- og velfærdsteknologi Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Psykiatrisk Hospital i Risskov hører under universitetshospitalerne i Region Midtjylland, hvorfor der altid forekommer forsknings- og udviklingsaktivitet på og omkring hospitalet. Ved interesse for aktuelle forsknings- og udviklingstiltag kan der henvises til: Forskningsbiblioteket Center for Psykiatrisk Forskning Psykiatrisk Sygeplejeportal Psykinfo Kvalitets- og udviklingsafdelingen 8/11

9 Klinisk logistik MidtEPJ Kvalitetsudviklingssygeplejersken arbejder med at fremme udvikling og implementere evidensbaseret psykiatrisk forskning i den kliniske praksis. Den studerende har mulighed for et tæt samarbejde med og vejledning fra kvalitetssygeplejersken. Det kan eksempelvis være knyttet til implementering af kliniske retningslinjer, procedurebeskrivelser og dokumentation. 4. Uddannelsesmæssige forhold For den studerende på 6. semester retter det faglige indhold sig mod hele sygplejerskens virksomhedsområde. Ud over at udføre og formidle sygepleje skal den studerende have fokus på udvikling, organisation og ledelse. I praksis kan den studerende arbejde med disse elementer fx: Uddeling af funktionsområder før hver vagt. Lede tavlemøde. Planlægning af overflytninger/udskrivelser af patienter mellem Modtagelse og samarbejdspartnere. Tæt samarbejde med kvalitetsnøgleperson og leder i forhold til udviklingsopgaver. Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den første tid i afsnittet betragtes som en introduktionsperiode. Den studerende oparbejder kendskab til afsnittets patienter, personale, samarbejdspartnere, rytmer og rutiner. Dette sker ved introduktion til afsnittet og ved deltagelse i arbejdsopgaver tilpasset den studerendes aktuelle kompetencer og læringsbehov. Den sygeplejestuderende vil blive tilknyttet en fast klinisk vejleder. I det daglige, vil den studerende fungere som medkontaktperson for patient(er) i overensstemmelse med kompetencer og læringsbehov. I takt med øget selvstændighedsniveau forventes den sygeplejestuderende i studieforløbet at varetage stadig flere sygeplejefaglige opgaver omkring patienten. Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: introduktionsperioden, øvelsesperioden og selvstændighedsperioden. Den kliniske undervisning tilrettelægges således, at den studerende er til stede gennemsnitligt 30 timer ugentligt. Tilstedeværelsen planlægges fortrinsvis i dagvagt, men aften-, natte- eller weekendvagter vil forekomme for at opfylde læringsmålene. Det forventes at den studerende deltager i planlægningen af vagtplanen. Den ugentlige studiedag, der ligger ud over de 30 timer, forventes at blive brugt på eventuelle undervisningstilbud, udarbejdelse af skriftligt materiale og faglig læsning. Dagen kan desuden anvendes på faglig fordybelse i afsnittet eller på studiebesøg hos relevante samarbejdspartnere. Ved planlægningssamtalen drøfter den studerende i samarbejde med kliniske vejleder indhold og struktur i den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. 9/11

10 Den studerende forventes at være aktiv opsøgende overfor læringsmuligheder og vejledning før, under og efter den daglige kliniske praksis. Der er mulighed for at følges med klinisk vejleder eller daglig vejleder og modtage feedback på udført sygepleje samt at observere erfarne rollemodeller i sygeplejepraksis. Der er mulighed for faglig refleksion og vejledning med kliniske vejleder og daglige vejledere fra sygeplejepersonalet. En stor del af sygeplejegruppen er sygeplejersker, der er uddannet professionsbachelorer og har skrevet bachelorprojekt inden for psykiatrien. Andre har specialuddannelsen indenfor psykiatri, klinisk vejlederuddannelsen og anden bred klinisk baggrund. Den kliniske vejleder samarbejder løbende med den studerende om at evaluere læringsmål beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Dette kan ske i forbindelse med den ugentlige evaluering introducerer til, giver vejledning og evaluerer den obligatoriske studieaktivitet i samarbejde med sygeplejelærer drøfter afvikling af den interne kliniske prøve med den studerende ud fra semesterets læringsudbytte I Modtagelsen findes et stort flow af visiterende læger/psykiatere, læger under oplæring, medicinstuderende, sygeplejestuderende på 4. semester og redderelever. Der er derfor gode muligheder for tværfaglige diskussioner og refleksioner. Såvel de studerende, som klinisk vejleder har mulighed for at inddrage den uddannelsesansvarlige i vejledningsforløbene. Den uddannelsesansvarlige, Lilian Gade Abrahamsen er ansat under Psykiatri og Social, HR og Uddannelse. Hun kan kontaktes på mail: liliabra@rm.dk og tlf.: Forventninger til den studerende Det forventes at den studerende: Til vejledningsmøderne med den kliniske vejleder har ajourført sin Praktikportal Har forholdt sig til den individuelle kliniske studieplan, således at denne sammen med Praktikportalen danner udgangspunkt for dagene Overholder tidsfrister for aflevering af opgave og forbereder sig til opgavegennemgang. Planlægger emner/temaer til vejledning og undervisning Deltager aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet i Semester 6 Bevidst arbejder med at omsætte teoretisk læring til praksis og at tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje Er ansvarlig for i dagligdagen at opsøge læringssituationer og vejledning Anvender læringsmulighederne i forhold til implementeringsinitiativer og/eller udviklings - og forskningsopgaver Krav vedrørende klinisk pensum Den kliniske pensumliste fra Psykiatrisk Modtagelse er på sider og sendes med velkomstbrevet og den studerende opgiver selv sider af den samlede litteratur. 10/11

11 Forudsætningskrav For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende opfylde nedenstående krav til studieaktivitet: Udarbejde individuel klinisk studieplan inden for de 2 første uger af klinikken, som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Studieplanen skal løbende ajourføres i Praktikportalen. Være gennemsnitlig til stede 30 timer pr. uge i det kliniske undervisningsforløb og være studieaktiv svarende til gennemsnitlig 40 timer pr. uge. Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af det kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet. Overholde aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. Deltage aktivt og interagerende i den daglige praksis og udvise engagement, initiativ og ansvarlighed i forhold til indfrielse af læringsudbyttet for 6. semester. Deltage aktivt og få godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og sygeplejelærer. Møde forberedt til planlagte ugesamtaler. Arbejde bevidst med at inddrage teoretisk læring i praksis og tydeliggøre refleksioner og metoder i forhold til den psykiatriske sygepleje. Gennemføre planlagt studieaktivitet med fokus på udvikling af klinisk sygepleje jævnfør retningslinjer herfor. Identificere og arbejde med egne udviklingsbehov. Dokumentere selvvalgt pensum i Praktikportalen senest 14 dage før intern klinisk prøve. Pensumlisten skal godkendes af klinisk vejleder. 11/11