KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Kibæk Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Kibæk Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Tilliden til og trivslen i folkeskolen Sprog 16 5 KVALITETSOPLYSNINGER Organisatorisk kvalitet Faglig kvalitet 19 6 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 22 2

3 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Kibæk Skole er en 2-sporet skole med 434 elever fra klasse. Kibæk Skole er en skole i konstant udvikling, hvor fagligheden prioriteres højt, og hvor der hele tiden arbejdes for gode rammer for undervisning og læring. Skolen har de seneste år været meget optaget af at fremme trivslen for alle. Vi er LP-skole på fjerde år, hvilket indebærer, at vi arbejder med systemisk tilgang til løsning af udfordringer f.eks. i forhold til elever og klasser. Vi arbejder målrettet med innovation og entreprenørskab, og vi samarbejder med virksomheder og andre i lokalområdet. Vi er en del af et kommunalt projekt "Industrien som karrierevej", og vi deltager i andre udviklingsorienterede projekter på såvel kommunalt som på landsplan. Generelt er niveauet højt på Kibæk Skole. I alle tre afdelinger arbejdes der konstant med elevernes fag-faglige, personlige og sociale udvikling. Kibæk Skole er præget af højt engagement blandt både lærere, elever og forældre. Lærerne er nysgerrige og omstiller sig i det omfang situationen kræver det. I hverdagen er ledelse og lærere i dialog om undervisningen, læring, elevernes ve og vel og naturligt heraf samarbejdet med forældrene. Der er konsensus på skolen om at gøre en ekstra indsats for at gøre undervisningen vedkommende, spændende og fagligt udfordrende for alle elever. Skolen arbejder kontinuerligt på styrkelse af IT/medier i undervisningen og har gennem flere år arbejdet med en cloudbaseret løsning i forbindelse med fil-deling, undervisningsmaterialer m.m., som er en klar opkvalificering i forhold til en fremtid med flere digitale undervisningsmidler og fokusering på reducering af papirforbrug. Skolens elever har i dag, fra 4. klasse og op, alle enten en lånt skole-pc eller egen pc til brug i undervisningen. Fra klasse er der også skole pc er til rådighed på skolen, dog ikke en til en. På Kibæk Skole er der endvidere aktive tavler i alle klasselokaler. Kibæk Skole har et resurse- og styrkecenter bestående af flere lærere, der indgår i et team, med særlige kompetencer bl.a. inden for læsning og AKT. Styrkecenteret har en koordinator, der har til opgave i samarbejde med ledelse, lærere og PPR at vurdere og iværksætte tiltag i forhold til den enkelte elev. Styrkecentret arbejder med periodehandleplaner, som udarbejdes i et samarbejde mellem klasselærer/ faglærer og styrkecenterlærer. Undervisningen organiseres på hold, støtte i klassen eller enkeltmandsundervisning. Skolen tilstræber at arbejde særdeles struktureret i vurderingen af den enkelte elevs behov for på den måde at sikre, at de elever, der har størst behov for støtte får et løft eksempelvis i læsning og matematik. Skolens frugt- og frokostordning er fortsat en succes med ca. 75 % af eleverne, som benytter sig af et eller flere af tilbuddene i ordningen. På baggrund af skolereformens længere skoledage er ordningen i august 2014 udvidet til også at indeholde tilbud om en snackordning i eftermiddagspausen. Kibæk Skoles SFO I Kibæk Skoles SFO er der i gennemsnit hen over et år indmeldt ca. 180 børn. Kibæk Skoles SFO's samlede virke er at skabe rammer, der sikrer børnene de bedste muligheder for udvikling, læring og trivsel. Fundamentet for det pædagogiske arbejde er en anerkendende og værdsættende tilgang til børnene. Også i SFO'en skal alle børn opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorlig for herigennem at føle sig værdsat, som dem de er og have mulighed for deltagelse og inddragelse i fællesskabet. Det er målet, at forældre og børn oplever SFO som et attraktivt pædagogisk tilbud af høj kvalitet, der understøtter barnets udvikling og trivsel. Kibæk Skole og SFO s værdigrundlag: Et anerkendende menneskesyn: Det betyder, at vi alle skal behandle hinanden på en positiv og venlig måde. Respekt for forskellighed inden for fællesskabets rammer og helhed: Det betyder, at man skal respektere, at andre ser anderledes ud og tænker anderledes, men ens adfærd skal også holdes inden for de almindelige rammer for god adfærd. Man har krav på at blive respekteret for sin forskellighed, men man skal også have forståelse for helhedens interesser. Engagement omkring høj faglighed og gode sociale relationer: Det betyder, at vi alle skal have fokus på god faglig læring, og man skal vægte gode relationer mellem alle højt. Tryghed, åbenhed og medansvarlighed i skolens hverdag: Det betyder, at alle trygt skal kunne komme i skole og SFO i tillid til, at problemer løses i åbenhed i en atmosfære, hvor man er ansvarlig for egne handlinger og tager medansvar i forhold til fællesskabet. Der skal være en klar nultolerance i forhold til mobning, og der skal straks reageres på ethvert tegn på mobning. Respekt for natur, kultur, miljø og resurser: 3

4 Det betyder, at naturen indgår i mange sammenhænge, og det at passe på naturen bliver indlysende. Man viser i praksis i hverdagen, hvordan man skåner miljøet, værner om resurserne og respekterer, at vi kulturelt kan være meget forskellige. Fremmede behandles med respekt for deres kultur, uden at vi pålægger os selv et kulturskifte. Godt samarbejde med alle skolens interessenter: Det betyder, at vi i skole og SFO altid er åbne for evt. samarbejde med de parter, der omgiver os. Vi har endvidere udarbejdet en vision for Kibæk Skole: Liv, Lyst & Læring. Denne kan ses på skolens hjemmeside 4

5 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING På Kibæk Skole har vi de sidste par år været meget optaget af at arbejde med skolens vision. Herunder hvordan vi sikrer og fremmer trivslen for alle på skolen. Vi føler os derfor i god tråd med de opgaver, der i medfør af folkeskolereformen er sat på dagsordenen. Det er en kompliceret sag at forandre skolen på så mange områder, som der nu lægges op til. Vi er imidlertid kommet godt i gang med forandringsprocesserne, og vi har nu brug for arbejdsro til at implementere og forankre de mange nye og gode tiltag. 5

6 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER Vi er ikke på baggrund af den seneste kvalitetsrapport blevet pålagt at lave en handleplan. 6

7 4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Kibæk Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Ja Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Ja Nej Ja Nej Nej Skolen, 2011/12 Nej Nej Nej Ja Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi ligger bedre end kommunen, idet vores andel af gode læsere i 2. og 4. årgang ligger på mindst 80%, men vi kan ikke sige, at vi er gået tilbage for så vidt angår gode læsere i 8. årgang, da det er andre elever, der er tale om i 2013/ Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,4 0,0 1,8 6,9 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 3,3 0,5 8,0 27,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,1-3,7-3,0 3, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever. 7

8 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,5 8,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,5 3,1 0,6 1, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Kibæk Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Ja Ja Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Kibæk Skole 8

9 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-7,3 5,8 6,7 9,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,4-4,9 2,7 9,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,0-0,2 0,4 1, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,0-6,6 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 5,3 7,2 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 1, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Kibæk Skole Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Ja Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Ja Nej Nej Nej Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Ja 9

10 Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 0,0 0,0-2,9-0,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-12,8-1,5 1,0 7,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,9-0,3 2,2 0, klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,4 5,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7-7,0 3,2 3, klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Man kan ikke, når man sammenligner elevresultater fra 2012/2013 med elevresultater fra 2013/2014, sige noget om hvorvidt skolen er blevet bedre. Der er tale om to forskellige grupper af elever. 10

11 11

12 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 89% Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 96% 96% 95% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det lille dyk i procenttallet skyldes særlige forhold for to elever Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved FSA i dansk, matematik og bundne prøvefag, Kibæk Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Skolen, 2013/14 6,5 7,2 6,6 Skolen, 2012/13 7,1 7,5 7,1 Skolen, 2011/12 5,4 6,8 5,8 Kommunen, 2013/14 7,1 6,8 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi skønner, at afvigelsen i forhold til sidste år ligger indenfor den svingning, man må kunne forvente, da det ikke er den samme gruppe elever, der sammenlignes Karaktergennemsnit ved FSA fordelt på fag og køn, Kibæk Skole Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2013/14 5,6 7,8 7,6 6,5 6,3 7,1 Skolen, 2012/13 6,8 7,7 7,7 6,9 7,0 7,4 Skolen, 2011/12 5,1 6,2 7,1 6,3 5,8 6,1 Kommunen, 2013/14 6,3 7,8 7,1 6,6 6,6 7,5 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 12

13 Vi skønner, at udsvingene i forhold til sidste år ligger indenfor den margin, man må kunne forvente, da det ikke er den samme gruppe elever, der sammenlignes Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, Kibæk Skole Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2013/14 6,6 6,5 Skolen, 2012/13 7,1 6,7 Skolen, 2011/12 6,1 6,2 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi ligger en anelse over, hvad man ville kunne forvente i forhold til landsgennemsnittet Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseselever med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Skolen, 2011/12 Kommunen, 2013/14 80% 83% 93% 95% 100% 100% 91% 92% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger i middelområdet sammenlignet med kommunen samlet set. 13

14 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, Kibæk Skole 3 måneder, måneder, % 30% 33% 36% 3 måneder, % 15 måneder, måneder, måneder, % 89% 89% 87% 87% 100% Skolen Kommunen Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Efter 3 måneder ligger vi ligesom kommunen samlet lavt, hvilket skyldes den store tradition for at tage på efterskole i 10 klasse.efter 15 måneder ligger vi fint, enten på linje eller over kommunen samlet. 14

15 4.4 Tilliden til og trivslen i folkeskolen Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 2,0 1,2 Skolen, 2012/13 2,4 1,2 Skolen, 2011/12 2,3 1,2 Kommunen, 2013/14 2,4 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger fint sammenlignet med kommunen 15

16 4.5 Sprog Sprogvurdering i 0.klasse Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Kibæk Skole Antal sprogvurderinger 2013/ / /12 Skolen Kilde: Rambøll Sprog Fordeling på indsatsgrupper, Kibæk Skole Indsatsgrupper, 2013/14 6% 11% 83% Indsatsgrupper, 2012/13 10% 12% 78% Kommunen, Indsatsgrupper 2013/14 9% 9% 82% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Billedet for skolen ligner i 13/14 billedet for kommunen samlet Fordeling på indsatsgrupper for drengene, Kibæk Skole Indsatsgrupper, 2013/14 dreng 13% 84% Indsatsgrupper, 2012/13 dreng 9% 18% 73% Indsatsgrupper 2013/14 dreng, Kommunen 10% 10% 80% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 16

17 Kilde: Rambøll Sprog Skolen placerer sig i 13/14 fint i forhold til normfordelingen Fordeling på indsatsgrupper for pigerne, Kibæk Skole Indsatsgrupper, 2013/14 pige 12% 6% 81% Indsatsgrupper, 2012/13 pige 11% 6% 83% Indsatsgrupper 2013/14 pige, Kommunen 8% 9% 83% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling 5% 10% 85% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kilde: Rambøll Sprog Procentvis er der i pigegruppen en større andel, der kræver en særlig indsats, sammenlignet med kommunen. I virkeligheden drejer det sig om 1-2 elever. Der må være tale om et statistisk udsving. 17

18 5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Organisatorisk kvalitet Elevtal Elevtal, antal lærere og undervisning i dansk som andetsprog, Kibæk Skole Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 2013/ Skolen, 2012/ Skolen, 2011/ Kommunen, 2013/ ,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning. Vi holder børnetallet, selv om vi ifølge elevtalsprognosen skulle have svagt faldende elevtal. Det skyldes tilflyttere og at forældre fra Ringkøbing-Skjern Kommune prioriterer Kibæk Skole. 18

19 5.2 Faglig kvalitet Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Kibæk Skole Skolen, 2013/14 72% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 79% 83% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Når man ansætter eksempelvis 7 nye lærere, udvælger man undervisere, der kan dække de fag, man er klemt på. Disse lærere kan ikke få opfyldt alle andre kompetencefag ved fagfordelingen, og de må derfor læse fag, de ikke nødvendigvis har linjefagskompetence i.vi vil gerne mere massivt kunne sende personalet på efter- og videreuddannelse, men det vil kræve en bedre normering, for at vi samtidig kan tilgodese den daglige drift (planlægning af kvalificeret vikararbejde i de berørte klasser af uddannet personale). 19

20 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Kibæk Skole Dansk Engelsk 71% 83% 88% 94% Tysk 90% 100% Historie 39% 61% Kristendomskundskab 26% 59% Matematik 69% 90% Natur/teknik 10% 46% Geografi 29% 56% Biologi 77% 100% Fysik/kemi Idræt 89% 87% 85% 100% Musik 59% 89% Billedkunst 59% 74% Håndarbejde 40% 55% Sløjd Madkundskab 73% 94% 100% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger helt i top i nogle af de fag, det kan være svært at rekruttere lærer til: Tysk, biologi, fysik/kemi og sløjd.vi har omvendt udfordringer i andre fag, og det kigger vi altid på, når vi skal ansætte nye lærere Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Kibæk Skole 20

21 1. Klasse 2. Klasse 3. Klasse 37% 80% 86% 83% 86% 83% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 65% 65% 81% 74% 81% 80% 82% 88% 87% 83% 88% 85% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ligger rigtig fint i det meste af indskolingen samt i udskolingen, når vi sammenligner os med kommunen samlet. 21

22 6 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 22

23 Kibæk Skole Herning Kommune 1