FORORD. Anette Stevn Jensen Børne- og Familiechef

Transkript

1 Februar 2018

2 FORORD Hjørring Kommunes Børne- og Familieområde har gennem de sidste år arbejdet på at nedbringe antallet af anbringelser og styrke den tidlige og tværfaglige indsats. I dette arbejde har vi ladet os inspirere af den svenske forebyggelses- og anbringelsesmodel udviklet i Borås og videreudviklet i Danmark af bl.a. Herning kommune. Da Hjørring Kommune har stået med de samme udfordringer, et støt stigende antal anbringelser og behov for at udvikle de forebyggende indsatser, har der været meget at hente fra både den Svenske model og Herning Kommune. Da vi gennem tiden har udviklet tiltag og indsatser løbende, er der behov for at gøre status og afdække, hvad der fremadrettet skal være Hjørring Kommunes fagstrategi, og hvordan den svenske model skal se ud i Hjørring Kommune For at lykkes med en tidlig forebyggende indsatsden svenske model er det afgørende, at organisationen er gearet til at arbejde tidligt tværprofessionel understøttet af ledelse på alle niveauer. Dette fokus har Børne- og Undervisningsforvaltningen haft gennem udviklingen og implementering af strategien Fælles Ansvar, som har betydet at der arbejdes på at skabe et tæt samarbejde mellem skoler, daginstitutioner, PPR, sundhedsplejen og socialrådgiverne, ligesom familien skal inddrages forpligtende og systematisk. Fagstrategien skal ses i sammenhæng med Børne- og Undervisningsforvaltningens strategi Fælles Ansvar, og har derfor også fået titlen FÆLLES BØRN FÆLLES INDSATS. Udgangspunktet for fagstrategien er et normaliseringsperspektiv, som betyder at ethvert barn har ret til en opvækst så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Det betyder også, at der skal arbejdes mere med den tidlige tværgående indsats og støtte i hjemmet. Socialrådgiveren får her et ansvar for at sikre, at en indsats for et udsat barn bevæger sig i retning af en normaliseret opvækst, hvilket kræver tæt og hyppig opfølgning og godt kendskab til familien. Anette Stevn Jensen Børne- og Familiechef Fælles Børn Fælles Indsats Et afsæt i børnenes perspektiv Et fælles børnesyn når børn, unge og familier mødes på forskellige arenaer af forskellige fagpersoner En fælles indsats og samarbejde om løsninger Signatur for Fælles Børn Fælles Indsats: Sammenhæng Udstrakte arme Forskellighed Reference til farverne i børnelinealen Bevægelse på trappen der skabes progression i barnets/den unges udvikling 2

3 INDHOLD FÆLLES BØRN FÆLLES INDSATS... 4 FORMÅL... 4 BAGGRUND... 4 MÅLGRUPPE... 6 OMRÅDET I TAL... 7 OM INDSATSTRAPPEN MÅLSÆTNINGSRAMMEN FAGSTRATEGIENS MÅL Overordnet mål Mål Delmål Opfølgning og evaluering OVERBLIK OVER MÅL - ILLUSTRERET...14 FORLØB FRA ALMENOMRÅDE TIL MYNDIGHED...15 INDSATSER OG METODER...16 FÆLLES BØRN FÆLLES INDSATS VERSUS SVERIGESMODELLEN...18 MINDSET OG SAMARBEJDE...19 ORGANISATIONENS MINDSET MINDSET I SAGSBEHANDLINGEN FLEKSIBILITET I TILBUDSVIFTEN RELATIONEL KOORDINERING IMPLEMENTERING...22 Fagstrategiens opbygning Fælles Børn Fælles Indsats Overblik over mål illustreret Forløb fra almenområde til myndighed Indsatser og metoder Fælles Børn Fælles Indsats versus Sverigesmodellen Mindset og samarbejde Implementering I afsnittet rammesættes Fælles Børn Fælles Indsats med beskrivelse af baggrund, målgruppe, indsatstrappe m.v. ligesom fagstrategiens mål introduceres. En oversigt viser sammenhæng mellem det overordnede mål, målene og delmålene - ligesom det er angivet, hvordan der kan evalueres på delmålene. Et forløb viser, hvad der pågår af løsningsfokuseret arbejde, når der opstår bekymring for et barn eller en ung i Hjørring Kommune. I afsnittet er der en oversigt over indsatsernes sammenhæng med indsatstrappen samt eksempler på understøttende metoder i arbejdet med målgruppen. Sverigesmodellen, Herningmodellen og Fælles Børn Fælles Indsats sammenlignes i forhold til overordnet organisering og opfølgning. Fælles Børn Fælles Indsats repræsenterer en ny måde at arbejde på. I afsnittet beskrives mindset og samarbejde samt referencen til relationel koordinering. Fagstrategien udgør den overordnede ramme for arbejdet i perioden I afsnittet beskrives, hvordan gennemførelse og implementering bliver forankret. 3

4 Fælles Børn Fælles Indsats Formål Formålet med Fælles Børn Fælles Indsats er at sætte en ramme for de kommende års fokus i Familieafdelingen, Handicapafdelingen for børn og unge samt Center for Børn, Unge og Familier. Fagstrategien for tager afsæt i de senere års udviklingsarbejde, hvor der har været fokus på at skabe en målrettet og kvalificeret indsats for børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Fagstrategiens mål for arbejdet Overordnet mål Det overordnede mål med Fælles Børn Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Mål Med afsæt i det overordnede mål er der følgende målområder, som samlet har til hensigt at skabe en bevægelse ned af Indsatstrappen: 1. Tidlig opsporing 2. Forebyggende indsats 3. Involvering af familie og netværk 4. Understøtte familiernes mestring 5. Hyppige opfølgninger 6. Fleksibel tilbudsvifte Der er til de enkelte mål eller på tværs af disse tilknyttet delmål, som gør det muligt at foretage opfølgning. Baggrund De senere års udviklingsarbejde i Hjørring Kommune er forankret i Indsatsstrategien (2015), hvor der over perioden er tilført medarbejderressourcer med henblik på dels sikring af faglighed og lovmedholdenhed dels udvikling af forebyggelsesfokus med afsæt i en investeringstænkning: 2015/16: Kvalitet i sagsbehandlingen, sikring af faglighed og overholdelse af Servicelovens bestemmelser tilførsel af i alt 5 socialrådgivere (4 i Familieafdelingen og 1 i Handicapafdelingen for børn og unge) 2017/18: Styrke den tidlige forebyggende indsats samt etablering af løsninger så tæt på børnenes nærmiljø som muligt med sigte på at undgå mere indgribende og omkostningskrævende foranstaltninger tilførsel af i alt 7 socialrådgiverressourcer (5 i Familieafdelingen og 2 i Handicapafdelingen for børn og unge). Som en del af investeringstænkningen er der også tilført en økonomisk controllerfunktion til løbende tilsyn og kvalitetssikring af den økonomiske del af sagsbehandlingen. Controllerfunktionens opfølgning og økonomiske styring muliggør desuden, at investeringen kan følges tæt. De økonomiske mål, som er opsat for investeringstænkningen er indtil nu blevet indfriet, men der kræves et fortsat fokus for at budgetmål i overslagsår kan indfries. 4

5 Investeringstænkningen indebærer, at der tilføres ressourcer med henblik på at etablere en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Forskningen på området peger på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse, idet en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen: der er store økonomiske og menneskelige potentialer ved at igangsætte indsatsen tidligt i barnets liv 1 (bl.a. James J. Heckman samt rapporter fra Krevi) den sociale arv er svær at bryde, hvor en række faktorer kan forøge risikoen for, at børnene i socialt udsatte familier bliver stigmatiserede i sammenligning med andre børn både i forhold til livsindkomst, uddannelse, sundhed og trivsel 2 (flere kilder bl.a. Jill Mehlbye og Bente Jensen) der er ikke evidens for, at lange foranstaltninger/anbringelser virker bedre end korte og mere intensive foranstaltninger 3 (bl.a. Tine Egelund, Signe Hald Andersen og Inge Bryderup) Tilførsel af ekstra socialrådgiverressourcer muliggør hyppig opfølgning samt involvering og tæt samarbejde med børn, familier, samarbejdspartnere og udførerområde. Det tætte samarbejde med familierne og netværket indebærer større kendskab og bedre forudsætninger for at sikre involvering. En hyppigere opfølgning medfører, at socialrådgiverne vil være mere tilgængelige for samarbejdspartnere, og vil have bedre mulighed for at vurdere målopfyldelse i forhold til de iværksatte indsatser, således de rette valg herom kan træffes. Endvidere skaber det mulighed for, at være på forkant med udviklingen, således det undgås, at børn og familier kommer i akutte situationer. Fælles Børn Fælles Indsats bygger videre på elementer fra de senere års udvikling med en intention om, at der også fremadrettet vil være mulighed for at investere i en virkningsfuld udvikling på Børne- og Familieområdet. Fagstrategiens fokus i Familieafdelingen vil være baseret på en fastholdelse og videreudvikling af de senere års positive udvikling. I Handicapafdelingen vil der være fokus på at få implementeret en investeringstænkning og et nyt mindset, og på udførerområdet vil fokus være, at skabe fleksibilitet i tilbudsviften med afsæt i børnenes og familiernes behov for støtte. 1 Bl.a. James J. Heckman, Return of Investment (2008), Heckman: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children (2012), Krevi: Den svenske model (2011), Krevi: Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (2012). 2 Jill Mehlbye m.fl. (KORA):Opkvalificering af den tidlige indsats: Ved tidlig opsporing af børn i en social udsat position. Forskningsrapport (2013), Bente Jensen: VIDA - Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (2017). Niels Ploug: Videnopsamling om social arv, SFI (2003). Socialstyrelsen og KL: Der er god grund til at interessere sig for udsatte børn og unges skolegang! - med reference til Bo Vinnerljung (2018). 3 Tine Egelund m.fl.: En forskningsoversigt; Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet (2009). Rikke Fuglsang Olsen og Mette Lausten: Anbragte unges udsathed, SFI (2017). Signe Hald Andersen m.fl.: Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser, Rockwool Fondens Forskningsenhed, (2013). Inge Bryderup m.fl.: Familiepleje i Danmark (2017). 5

6 Målgruppe Fagstrategien Fælles Børn Fælles Indsats omfatter alle børn, unge og familier med særlige behov såvel socialt udsatte (tilknyttet Familieafdelingen) samt børn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse (tilknyttet Handicapafdelingen for børn og unge). Strategien vedrører således opgaveløsningen for myndighed og udfører på Børne- og Familieområdet, og udmøntes i et tæt samspil med områdets øvrige afdelinger samt i et tæt samspil med almen- og specialtilbud på Skole- og Dagtilbudsområdet. Opgaveløsning sker i tæt samspil med områdets øvrige afdelinger. Opgaveløsning sker i tæt samspil med Skole- og Dagtilbudsområdet. Fagstrategien fokuserer på opgaveløsningen på myndighedsområdet i Handicapafdelingen og Familieafdelingen, hvor dette sker i et tæt samspil med udførerområdet - Center for børn, unge og familier. Målgruppen i Fælles Børn Fælles Indsats er således de børn, unge og familier der arbejdes med i henholdsvis Familieafdelingen og Handicapafdelingen. Dertil er det i et forebyggelsesperspektiv de børn, unge og familier, hvor der i et tidligt tværfagligt samarbejde sker en understøttende opgaveløsning som muliggør, at foranstaltninger fra myndighedsafdelingerne så vidt muligt ikke iværksættes. 6

7 Området i tal Antallet af børn, unge og familier, der arbejdes med på Børne- og Familieområdet varierer dagligt, hvor antallet i opgørelsen nedenfor er vedr. januar 2018 opgjort på henholdsvis myndighedsområde og udførerområde (Center for børn og unge). MYNDIGHEDSOMRÅDET Handicapafdelingen: Sager: 408 aktive sager Medarbejdere: 10 socialrådgivere, 1 teamleder og 1 afdelingsleder Familieafdelingen: Sager: 951 sager (669 sagsstamme, 234 modtagefunktion og 48 sager på adm. sagsstamme) Medarbejdere: 35,5 socialrådgivere heraf pt. 6,5 i modtagefunktion 2 psykologer, 1 familiebehandler, 1 netværksrådgiver (Indsatsteamet) 1 myndighedskonsulent 3 teamledere og 1 afdelingsleder UDFØREROMRÅDET Center for børn og unge: I alt 353 foranstaltninger vedr. børn (børn kan være tilknyttet flere foranstaltninger): Kløvergaarden: 22 familiebehandlere, 1 specialpædagogisk vejleder og 5 psykologer 1 leder Støtte- og Kontaktkorpset: 14 medarbejdere 1 leder Familieplejen: 5 medarbejdere og 1 årsvikar Nedenfor fremgår det samlede budget vedrørende Børne- og Familieområdet, hvor det forventede regnskab 2017 er opgjort på baggrund af forbruget fra januar til november måned Forventet regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Serviceområde Handicap ( 41 og 42) Serviceområder vedr. døgntilbud Serviceområde Forebyggende Foranstaltninger Serviceområde PPR Serviceområde Sundhedsplejen Total Børne- og Familieområdet Udgifter forbundet med sagshåndtering i Handicapafdelingen for børn og unge, Familieafdelingen og Center for børn og unge vedrører de øverste 3 serviceområder i tabellen ovenfor, hvor udgiften sammenlagt udgør omkring 88% af Børne- og Familieområdets samlede udgifter. 7

8 Silkeborg Ikast-Brande Middelfart Viborg Vejle Rebild Greve Odder Thisted Fredensborg Vesthimmerlands Morsø Region Nordjylland Aalborg Hjørring Jammerbugt Frederikshavn Mariagerfjord Brønderslev Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der indregnet en effekt af investeringstænkningen i budgetoverslagsårene vedrørende de serviceområder, som Fælles Børn Fælles Indsats vedrører i alt over årene en budgetreduktion på 8,5 mio. kr. Forventet Regnskab 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Økonomi totalt vedr. serviceområderne Handicap, Forebyggende Foranstaltninger og Døgntilbud I Investeringstænkningen er der lagt op til en re-investeringstilgang, hvor der inden for budgetrammen kan sættes yderligere ressourcer ind for at styrke de særligt virkningsfulde initiativer, som sikrer en bevægelse ned af indsatstrappen. Den fremtidige styring og opfølgning vedr. investeringstænkningen i Hjørring Kommune indebærer, at aktiviteterne bl.a. følges via mål og delmål fastlagt i Fælles Børn Fælles Indsats herunder nøgletalsudvikling for henholdsvis Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge. I figuren nedenfor vises udgiftsniveauet i Hjørring Kommune sammenlignet med de øvrige kommuner i Nordjylland samt de kommuner, der har en lignende andel sårbare børn og unge 4. Af figuren ses, at udgiften pr årig er faldet mellem i Hjørring Kommune, og at udgiften er på niveau med gennemsnittet i Region Nordjylland. Udgiftsniveauet er generelt højere i de nordjyske kommuner i sammenligning med kommunerne fra andre regioner. Der er ikke offentliggjort regnskabstal for Udgifter til forebyggende foranstaltninger, opholdssteder, plejefamilier og institutioner pr årig i 2015 og 2016 (2016-prisniveau) Anm: Fremskrivningsfaktor : 1,4%. Sammenligningskommuner (gruppe 3) iht. lignende andel sårbare børn: Fredensborg, Greve, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Middelbart, Odder, Silkeborg, Thisted, Vejle, Vesthimmerlands, Viborg. Kilde: Statistikbanken.dk, REGK31 vedr. regnskabstal konto , FOLK1E vedr. antal 0-17 årige. 4 Sammensat på baggrund af rapport fra KORA (nu VIVE), Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

9 Fredensborg Odder Middelfart Greve Silkeborg Ikast-Brande Mariagerfjord Viborg Rebild Aalborg Jammerbugt Region Nordjylland Frederikshavn Vejle Brønderslev Vesthimmerlands Hjørring Morsø Thisted Figuren nedenfor viser den kommunernes forebyggelsesandel dvs. andelen af udgifter til forebyggende foranstaltninger i forhold til de samlede udgifter til forebyggelse og anbringelse. Der er en tendens til, at kommuner med en høj udgiftsandel til forebyggelse ligger under gennemsnittet ift. den samlede udgiftsanvendelse jævnfør den foregående illustration. Forebyggelsesandel - udgifter til forebyggende foranstaltninger ift. de samlede udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelse (regnskab 2016) 70% 60% 50% 40% 30% 58% 49% 46% 44% 43% 42% 39% 38% 36% 32% 31% 29% 29% 28% 28% 27% 23% 22% 22% 20% 10% 0% Kilde. Statistikbanken, REGK31 vedr. regnskabstal. Elementerne i Fælles Børn Fælles Indsats har inddraget nedenstående centrale fokuspunkter, som VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har opstillet i januar 2018 vedrørende økonomistyring på det specialiserede børneområde: 1. Fælles faglig og økonomisk strategi indebærer, at strategien både understøtter høj faglighed og god udnyttelse af ressourcer. Strategien skal tilpasses den enkelte kommune, men kan blandt andet indeholde: indsatstrappetænkning herunder færre (institutions)anbringelser tværsektorielt samarbejde med almenområdet om øget tidlig indsats og udvikling af nye tilbud, for eksempel intensive hjemmebaserede indsatser og midlertidige anbringelser. 2. Retningslinjer, der understøtter effektiv sagsbehandling er eksempelvis retningslinjer for håndtering af underretninger, handleplaner og opfølgning. I forhold til opfølgning i sagerne er det hensigtsmæssigt at foretage en faglig prioritering af, hvilke sager der kræver særlig hyppig opfølgning, da tæt opfølgning ikke er lige meningsfyldt i alle sager. Effektiv sagsbehandling indebærer også, at bevillingskompetencen på tværs af rådgivere, ledere og visitationsudvalg er tilpasset de konkrete forhold i kommunen. 3. Håndfast databaseret rammestyring indebærer, at merudgifter inden for ét område finansieres med mindreforbrug på et andet område. Det indebærer desuden, at kommunens udførerenhed som udgangspunkt har en fast økonomisk ramme, som giver et fælles incitament mellem myndighed og udfører til at samarbejde om det enkelte barns progression. Derudover indebærer modellen et datagrundlag om antal bestilte indsatser og deres pris som grundlag for en mulig op- eller nedjustering af udførerenhedens budgetramme. 4. Budgetforudsætninger om antal og gennemsnitsudgifter på anbringelser samt de økonomisk set væsentligste forebyggende og hjemmebaserede foranstaltninger gør det muligt at skabe sammenhæng til den faglige strategi og følge op på målsætningerne i den. Det gør det også muligt at forklare, om budgetafvigelser skyldes, at der bevilges flere indsatser end forventet, eller at indsatserne gennemsnitligt er dyrere end forudsat. 5. Individbaserede disponeringsregnskaber indebærer, at der opstilles forventninger til udgifterne i forhold til hver enkelt borger. Det sker på baggrund af forventet varighed og gennemsnitspriser på de forskellige indsatser ikke kun i forhold til anbringelser, men også de økonomisk set væsentligste forebyggende foranstaltninger. 6. Faglige og økonomiske styringsnøgletal med sammenhæng til den faglige strategi skal anvendes og formidles til de forskellige niveauer i organisationen med det rigtige fokus og detaljeringsniveau. Særligt er der et udviklingspotentiale i forhold til styringsinformation om progression hos borgerne. 9

10 Om Indsatstrappen En tidlig, forebyggende og målrettet indsats repræsenterer et mindset, som kan illustreres i indsatstrappen. Indsatstrappen er inspireret af Sverigesmodellen konkret med udgangspunkt i den svenske kommune Borås, hvor arbejdet har inspireret mange danske kommuner herunder Hjørring Kommune. I andre kommuner herunder Herning Kommune blev der i 2013 igangsat et Sverigesprogram, hvor dette løbende er evalueret, og hvor læring herfra også indgår i Fælles Børn Fælles Indsats. Indsatstrappen nedenfor viser de forskellige indsatstrin fra den helt tidlige indsats i almensektoren til de mest indgribende foranstaltninger. I indsatstrappetænkningen vil der være relevante tiltag, der bevæger sig op såvel som ned ad trappens trin. Den overordnede retning i arbejdet med børn, unge og familier med behov for særlig støtte er en bevægelse ned ad indsatstrappen med fokus på at børnenes udvikling ikke bevæger sig højere op af indsatstrappen og længere væk fra et almindeligt hverdagsliv. Det indebærer, at indsatser anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn i videst muligt omfang fastholdes i det almene miljø der sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher problemudviklingen foranstaltningsforløb, uanset hvor på indsatstrappen forløbet begynder, tilrettelægges med fokus på at bringe det enkelte barn ned af trappen kvaliteten af den indsats, der gives, skal understøtte familiens samlede mestring med henblik på at barnet kan få et liv så tæt på hverdagsmiljøet som muligt. Det enkelte barn understøttes til videst muligt at mestre eget liv ved at sikre såvel trivsel som læring familierne og familiernes netværk involveres og aktiveres INDSATSTRAPPEN Indsatstrappetænkningen fordrer, at den kommunale praksis samlet set er gearet til at understøtte det forebyggende sigte. Det vil sige både i sagsbehandlingen, i tilbudsviften og i koblingen til den tidlige indsats på almenområdet. 10

11 Målsætningsrammen Opgaveløsningen i Fælles Børn Fælles Indsats henhører under Lov om Social Service. Herunder har Hjørring Kommune defineret politikker med dertilhørende strategier, hvor arbejdet er politisk forankret i Børne- Unge- og Familiepolitikken (2015), Fælles Ansvar strategien (2016) samt Indsats- og Anbringelsespolitikken (2016). Sidstnævnte er retningsgivende for arbejdet, som baseres på indsatser i barnets nærmiljø efter princippet om mindst mulig indgriben. Fagstrategien Fælles Børn Fælles Indsats spiller ind i de overordnede politikker og baseres på overordnede mål og delmål for perioden Disse omsættes i afdelingerne til konkrete initiativer, som indgår i det årlige aftalegrundlag mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne, hvor der foretages løbende opfølgning og evaluering. Sammenhængen er illustreret i nedenstående hierarki: 1-2 år 0-1 år 2-4 år over 4 år Lovgivning Hjørring Kommunes politikker Fælles Børn Fælles Indsats Fagstrategi Overordnet mål Mål Delmål Konkrete initiativer Opfølgning og evaluering Servicelovens formål: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpens formål er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Hjørring Kommunes politikker: Børne- Unge- og Familiepolitikken Fælles Ansvar strategien Indsats- og Anbringelsespolitikken Det overordnede mål med Fælles Børn Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på det almindelige hverdagsliv som muligt. Mål i Fælles Børn Fælles Indsats: Tidlig opsporing Forebyggende indsats Involvering af familie og netværk Understøtte familiernes mestring Hyppige opfølgninger Fleksibel tilbudsvifte De konkrete understøttende initiativer indgår i Børne- og Familiechefens aftaler med afdelingslederne, hvor der laves Målpile med aktiviteter, milepæle og succeskriterier. Der foretages opfølgning og evaluering ved hjælp af nøgletal og øvrig relevant kvalitativt og kvantitativt materiale. Tidshorisont/ perspektiv Figuren viser, at jo højere placeringen er i hierarkiet desto længere tidsperspektiv er mål og rammer gældende. Således er lovgrundlaget almindeligvis dækkende for en meget lang periode og tilsvarende strækker de konkrete initiativer, der iværksættes for at nå delmålene, sig typisk over en periode på 1 år. 11

12 Fagstrategiens mål Overordnet mål Det overordnede mål med Fælles Børn Fælles Indsats er at give børn, unge og familier de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Mål Med afsæt i det overordnede mål er der i Fælles Børn Fælles Indsats følgende mål, som samlet har til hensigt at skabe en bevægelse ned af Indsatstrappen, så indsatsen sker så tæt på børnenes, de unges og familiens hverdagsmiljø som muligt. Dette indebærer: 1. Tidlig opsporing - at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt indsatsen sker i almenområdet og i et tværfagligt samarbejde understøttet af en fremskudt indsats, hvor socialrådgivere vil være tilgængelige og synlige samarbejdspartnere i skoler og dagtilbud. 2. Forebyggende indsats - at der sker en tidlig forebyggende indsats understøttende indsatser tilknyttes hurtigt, således det kan undgås, at børnenes og familiernes problemer vokser sig større. 3. Involvering af familie og netværk - at indsatsen sker med involvering af familien med fokus på ressourcerne i familien og netværket løsningsfokuseret tilgang samt systematisk involvering og afdækning af ressourcer i familie og netværk. 4. Understøtte familiernes mestring at mestringsevnen hos barnet, den unge og familien understøttes og fremmes, så forudsætningerne for at tænke og agere problemløsende bliver styrket. 5. Hyppige opfølgninger hyppige opfølgninger sikrer løbende mulighed for at følge om børn, unge og familier er i en positiv udvikling hvor der foretages ændringer i indsatsen, såfremt den ikke har den ønskede virkning. 6. Fleksibel tilbudsvifte fleksibilitet i tilbudsviften muliggør, at der iværksættes mere målrettede og individuelt tilpassede indsatser, der bidrager til at skabe en bevægelse ned af indsatstrappen der fordres et udviklingsfokus og en tæt dialog mellem myndighed og udfører. De ovenstående mål relateres til de forskellige trin på Indsatstrappen samt til kommunens fastlagte budget for området. Delmål I Fælles Børn Fælles Indsats opstilles i tilknytning til de fastsatte mål en række delmål (se illustrationen på side 14), som gør det muligt at foretage opfølgning. Nogle af delmålene er tilknyttet ét af de 6 mål, hvor andre går på tværs af målene. Delmålene omsættes i konkrete aktiviteter, som indgår i det årlige aftalegrundlag mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne. Opfølgning og evaluering Hjørring Kommune har været en del af et projekt under Socialstyrelsen, hvor styrel- Nøgletal: 1. Institutionsanbringelser 2. Varighed af institutionsanbringelser 3. Anbringelser i familiepleje 4. Anbringelser i netværksplejefamilier 5. Hjemmebaserede foranstaltninger 6. Forebyggende indsatser ( 11 stk. 3 tilbud) 7. Tidligere institutionsanbragte 8. Bevægelse fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad indsatstrappen 9. Bevægelse fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned af indsatstrappen 10. Udvikling i forebyggende indsatser ( 11 stk. 3) Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser 12. Opfølgninger

13 sen i et samarbejde med Danmarks Statistik og de deltagende projektkommuner har udarbejdet 12 nøgletal. Nøgletallene i udviklingsarbejdet vedrører socialt udsatte børn, unge og familier (tilknyttet Familieafdelingen). Der arbejdes tilsvarende på at etablere nøgletal for børn og unge tilknyttet Handicapafdelingen. Nøgletallene er tilknyttet delmålene og muliggør en løbende vurdering af, om den samlede udvikling bevæger sig i den ønskede retning. Disse suppleres med øvrig relevant kvalitativt og kvantitativt materiale, der kan understøtte opfølgning og evaluering. 13

14 OPFØLGNING OG EVALUERING DELMÅL MÅL OVER- ORDNET MÅL Overblik over mål - illustreret Fælles Børn Fælles Indsats Forebyggelse på almenområdet Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser Anbringelse hos slægt/netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Børn, unge og familier gives de bedst mulige betingelser for trivsel, sundhed, læring og udvikling. Det indebærer, at flere børn, unge og familier med behov for støtte opspores tidligt og får en indsats på et tidligere tidspunkt. Indsatsen har fokus på involvering af familien og familiens netværk samt på anvendelse af deres ressourcer med henblik på at skabe en tilværelse så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. 1. Tidlig opsporing 5. Hyppige opfølgninger (hjemmebaserede indsatser og anbringelse) 2. Forebyggende indsats 3. Involvering af familien og netværket 4. Understøtte familiernes mestring 6. Fleksibel tilbudsvifte - Fremskudte funktioner sikrer tilgængelighed og muliggør tidlig kontakt og involvering af socialrådgiver. - Proaktiv deltagelse i det tværfaglige distriktssamarbejde. - Socialrådgiverne understøtter almenområdet ift. løsninger og bedre forældresamarbejde. Forebygge, at der skal iværksættes foranstaltninger. Individuelle løsninger, som matcher familiens behov. Sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse. Øget anbringelse i netværket. Øget anbringelse i familiepleje samt fokus på ændring til bl.a. netværksanbringelser eller hjemmebaserede indsatser. Færrest mulige anbringelser i kortest mulig tid. Fokus på bevægelse ned af indsatstrappen. Færre anbringelser, hyppig opfølgning, kortere varighed. Tæt dialog mellem myndighed og udfører om løbende udvikling af tilbudsviften sikrer bevægelse op/ned af indsatstrappen med sigte på, at der på længere sigt sker indsatser tættere på barnets hverdagsliv. Anvendelse af Signs of Safety Afdækning og involvering af familier og netværk Anvendelse af Børnelinealen som fælles værktøj Udviklingsfokus sikrer, at der kan tilbydes forebyggende forløb. Aktiviteter og succeskriterier opstilles årligt for Familieafdelingen, Handicapafdelingen og Center for børn og unge Nøgletal 6. Forebyggende indsatser. Nøgletal 10. Udviklingen i forebyggende indsatser. Nøgletal 5. Hjemmebaserede foranstaltninger. Nøgletal 4. Anbringelser i netværksplejefamilier. Nøgletal 3. Anbringelser i familiepleje. Nøgletal 1. Institutionsanbringelser. Nøgletal 2: Varighed på institutionsanbringelser. Nøgletal 9. Fra hjemmebaserede foranstaltninger og ned ad trappen. Nøgletal 8. Fra hjemmebaserede foranstaltninger og op ad trappen. Nøgletal 7. Tidligere institutionsanbragte. Nøgletal 11. Udgifter til forebyggende foranstaltninger og anbringelser. Nøgletal 12. Opfølgninger. Øvrigt relevant kvalitativt og kvantitativt materiale, der kan understøtte opfølgning og evaluering. 14

15 Forløb fra almenområde til myndighed Når der er en bekymring for et barn eller en ung, så pågår et løsningsfokuseret arbejde på mange niveauer afhængigt af problemernes omfang og kompleksitet. I figuren er det illustreret, hvorledes en bekymring på almenområdet kan udvikles til en sag på myndighedsområdet. Fra bekymring på almenområdet til sag på myndighedsområdet Fast rådgiver tilknyttes Efter behandling af underretningen kan sagsbehandlingen videregives til en fast socialrådgiver. Underretning tilgår Modtagefunktionen Ved vedvarende bekymring fremsendes en underretning, som tilgår Modtagefunktionen, der sikrer lovmedholdenhed i forhold til en hurtig behandling. Indsatsteamet/specialpædagogisk vejleder kan tilknyttes Indsatsteamet fra Familieafdelingen kan tilknyttes med henblik på at sikre en hurtig, tidlig og forebyggende indsats. Indsatsteamet er tværfagligt sammensat med psykolog og familiebehandler. Fra Handicapafdelingen tilknyttes specialpædagogisk vejleder. Forebyggende tilbud, grupper mv. ( 11) Barnet/den unge kan tilknyttes flere tilbud, hvor visitation ikke er påkrævet f.eks. Sorggrupper, Skilsmissegruppe og Cool Kids (angst). Skoler og dagtilbud har dertil mulighed for at tilknytte udførerområdet direkte i løsninger i forhold til enkelte børn/unge eller grupper (tilkøb). Involvering af tværfaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer kan involveres til understøttelse af løsninger f.eks. ved involvering af PPR. Dertil kan der ske drøftelse og understøttelse i det tværfaglige distriktsteam. Teamet er sammensat med repræsentation fra dagtilbud, skoler, sundhedspleje, PPR og familieafdelingen og afholder møde hver 3. uge. Handicapafdelingen for børn og unge tilknyttes ad hoc. Forebyggelse på almenområdet Når fagprofessionelle, sundhedsplejen og forældre i skoler eller dagtilbud oplever bekymring for et barns udvikling og læring iværksættes som udgangspunkt en række forebyggende, understøttende og udviklende initiativer inden for eget område. 15

16 Indsatser og metoder Indsatstrappetænkningen fordrer et tæt samarbejde mellem myndigheds- og udførerområderne, for hurtigst muligt at få de udsatte børn og unge tilbage til en hverdag så tæt på almenområdet som muligt. Fælles Børn Fælles Indsats vil i perioden etablere et tæt samarbejde som muliggør, at der iværksættes fleksible tilbud, som i videst muligt omfang er målrettet de konkrete børn, unge og familier. Endvidere udvikles tilbudsviften med afsæt i den nyeste viden om, hvilke indsatser, der har en positiv indvirkning for målgruppen. Samlet skal udviklingen sikre, at det enkelte barn eller ung hjælpes så tidligt som muligt og på en måde, som sikrer, at barnet er så tæt på sit hverdagsliv som muligt. Det vil sige, at barnet/den unge er på så lavt et trin på indsatstrappen som muligt. Samtidigt skal der være særligt fokus på identifikation af huller i tilbudsviften. Dette arbejde forankres i Samrådet. Samrådet: Formål Kvalitetssikring samt sikring af ensartethed i forbindelse med at der træffes afgørelse om valg af foranstaltning og anbringelsessted. Sikre en dialogbaseret praksis i forbindelse med afgørelse om valg af tilbud - herunder forebygge eller bruge alternative tilbud til anbringelser samt undgå sammenbrud i disse. Foretage erfaringsopsamling skabe mulighed for kvalificeret at følge udviklingen på indsatsområdet understøttet af en økonomistyringsmodel. At bringe barnets, den unges og familiens udfordringer i spil, således der i tæt samarbejde og samspil udvikles fleksible løsninger, som matcher behovet og som tager hensyn til princippet om mindste-indgriben. Opgaven Samrådet skal sikre de processer, som muliggør en god økonomistyring samt den ændrede tilgang til indsatser for børn, unge og familier (herunder udarbejde instruktioner, serviceniveaubeskrivelser samt implementering af andre understøttende redskaber). Opgaven er også at udvikle kommunens egne tilbud, så løsninger i videst muligt omfang medfører at børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljøet og til et almindeligt hverdagsliv. Sammensætning og struktur Rådet består af både repræsentanter fra myndighed og udfører for netop at sikre en fælles retning for udviklingen. Lederen af udførerområdet er formand og procesleder, hvor Samrådet mødes ugentligt. I forbindelse med nogle af møderne kan der afholdes tematiserede møder med fokus på nogle af de områder, der skal sikre fagstrategiens gennemførelse. Tilrettelæggelsen af de tematiserede møder sker i et samspil mellem formanden og Børne- og Familiechefen. Tilbudsviften er således dynamisk og ændres i takt med, at nye behov og ny viden opstår. I er der eksempelvis gennemført et udviklingsprojekt Projekt Hirtshals med det overordnede formål at sikre en sammenhængende, hurtig, tidlig og målrettet indsats, således at børn og unge i udsatte positioner kan forblive i deres familier med støtte og hjælp samtidigt med, at de fastholdes i deres nære og kendte miljø. Udviklingsprojektet er evalueret i 2017, hvor elementer med størst virkning vil medtænkes i de fremtidige indsatser (evalueringen viser bl.a. at fagligt og personligt kendskab medfører hurtigere inddragelse af socialrådgiveren samt, at indsatsen medfører en bedre koordinering mellem fagpersoner på tværs mellem institution, skole og forvaltning samt et styrket forældresamarbejde med en tydeligere dialog). 16

17 Eksempler på tilbud primo 2018 på Børne- og Familieområdet i Hjørring Kommune er illustreret på indsatstrappen nedenfor. Forebyggelse på almenområdet Tværfagligt samarbejde i distrikterne (dagtilbud, skoler, sundhedspleje, PPR, familieafdelingen). Forebyggende arbejde og indsatser i skoler og dagtilbud, sundhedspleje, PPR m.v. Henvendelse/ underretning 11 Forebyggelse Rådgivning og vejledning i Indsatsteamet. Øvrige rådgivnings- og vejledningstilbud på Kløvergaarden: - Grupper og kurser - Psykologsamtaler - Specialpædagogisk vejledning Børnefaglig undersøgelse 52 Hjemmebaserede indsatser - Familiebehandling - Kontaktpersoner - Sikkerhedsplaner - Støtte under graviditet - Spædbørnsindsats - Praktisk pædagogisk støtte - Individuelle behandlingsforløb - Aflastning Anbringelse hos slægt/netværk Anbragte børn og unge hos slægt eller netværk. Evt. støttet samvær eller overvåget samvær. Anbringelse i familiepleje Anbragte i generelt godkendt familiepleje eller konkret godkendt familiepleje. Evt. støttet samvær eller overvåget samvær. Anbringelse på institution Anbragte børn, unge og familier på institution m.v.: - Døgnfamiliebehandling - Døgninstitutioner - Opholdssteder - Sikrede institutioner Evt. støttet eller overvåget samvær. Indsatserne følges af en række understøttende metoder og redskaber, hvoraf implementering af flere indgår som delmål i Fælles Børn Fælles Indsats. PPR og Sundhedsplejen understøtter og indgår løbende i indsatstrappen Eksempler på understøttende metoder og redskaber: - Aktionslæring - systematisk anvendelse af trivselsmålinger i skoler og dagtilbud - Strukturerede tværfaglige samarbejdsfora har til formål at understøtte samarbejde samt sikre tidlig opsporing og løsningsfokuserede tilgange (f.eks. tværfaglige distriktsteam, Trivselsforum 0-3 årige m.v.) - Relationel koordinering - hvor der på ledelsesniveau arbejdes med at afdække og udbygge organisationens relationelle koordineringskompetencer - Børnelinealen - et dialogværktøj med handlingsanvisninger - se - Empowerment - medarbejdere på Børne- og Familieområdet deltager i et uddannelsesforløb om empowerment - Circle of Security (COS-P) - har til formål at fremme en god og tryg tilknytning mellem barn og omsorgsperson. Metoden kan anvendes til både opsporing samt til forebyggelse og behandling af tilknytningsvanskeligheder - Signs of Safety (SoS) - en metode til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner - Netværksinddragende metoder (herunder SoS) - hvor Familieafdelingen har deltaget i et projekt med Socialstyrelsen og deltaget i undervisningsaktiviteter (anvendelse af netværkskort/genogram) - Integrated Children s System (ICS) - en helhedsorienteret metode for sagsbehandling og udredning 17

18 Fælles Børn Fælles Indsats versus Sverigesmodellen Antal sager pr. socialrådgiver Organisering modtagelse Organisering - fremskudt Opfølgningshyppighed Sverigesmodellen sager Anden organisering ift. nedsat funktionsevne medfører ikke fuldstændigt sammenligningsgrundlag Herningmodellen Organisering 25 sager (i dag gennemsnitligt 33 sager pr. socialrådgiver) - Ingen modtagelse: Undgår skift i socialrådgiver/hurtigere behandling men kan gøre det vanskeligt at sikre ensartet hurtig behandling ift. underretninger (24 timer) - Sverigesteam socialrådgiver, sundhedsplejerske og PPR. Plejefamilie: Efter anbringelse 2 uger med pårørende, forældre, barn og plejefamilie Herefter 1 gang om måneden i det første halve år Herefter hver 3. måned Institution: Efter anbringelse hver måned i det første år Efter det første år følges op hver 6. uge. Generelt hyppigere opfølgning ved afslutning på en anbringelse Opfølgning Plejefamilie: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge Efter første år minimum hver 3. måned Institution: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge (i praksis ca. 4 gange årligt) Eget værelse: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge (i praksis ca. 4 gange årligt) Korttidsanbringelser: Hver 4. uge Forebyggende foranstaltninger: Efter 4 uger og herefter hver 3. måned (i praksis ca. 2 gang årligt) Fælles Børn Fælles Indsats Familieafdelingen ca. 25 sager i gennemsnit med differentiering efter tyngde og specialisering. Sagsmængden kan være forskellig mellem de enkelte socialrådgivere. Modtagefunktionen har flere sager end socialrådgivere med faste sagsstammer. Handicapafdelingen ca. 40 sager i gennemsnit, hvor sagsstammerne typisk også indeholder sager om tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser ( 41 og 42) Modtagefunktionen sikrer ensartet hurtig handling ift. underretninger og sikrer prioritering af tidlig indsats. Fra modtagefunktionen tilgår sagen til fast rådgiver eller til Handicapafdelingen for børn og unge. Familieafdelingens rådgivere er organiseret i 6 distriktsteam, som følger skoledistrikterne. Her varetages myndighedsbehandling. Hvert distriktsteam har en fremskudt myndighedsfunktion tilknyttet, hvor der afholdes møder hver 3. uge. Distriktteams har deltagelse af skole, dagtilbud, sundhedsplejerske, PPR og socialrådgiver. Handicapafdelingen kan deltage ad hoc. Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge: Plejefamilie: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge Efter første år minimum hver 3. måned Institution: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge Eget værelse: Efter anbringelse 2 uger og herefter hver 6. uge i det første år. Herefter hver 3. måned Korttidsanbringelser (akut): Hver 2. uge Forebyggende foranstaltninger: Første gang efter 4 uger og herefter hver 3. måned Som udgangspunkt er der en opfølgningshyppighed som angivet ovenfor. Ud fra særligt fastlagte kriterier kan der foretages en afvigelse fra disse i enkelte sager. 18

19 Mindset og samarbejde Fælles Børn Fælles Indsats repræsenterer en ny måde at arbejde på, hvor der vil være nye rammer, roller og krav for både organisationen som helhed og for myndigheds- og udførerområdet, og dermed også for den enkelte medarbejder og leders måde at tænke, arbejde og prioritere på. Organisationens mindset En overordnet politisk og ledelsesmæssig opbakning er en nødvendig forudsætning for, at der kan ske en tidligere, forebyggende og mere målrettet indsats for børn, unge og familier med behov for særlig støtte. Opbakning til en fortsat udvikling og implementering af investeringstænkningen skal sikres ved at der løbende følges op på mål og resultater bl.a. ved brug af nøgletal. Opfølgningerne indgår i det årlige aftalegrundlag, som indgås mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne og anvendes til at sikre styring, udvikling og fremdrift. Arbejdet forankres i Samrådet på Børne- og Familieområdet med deltagelse af Børne- og Familiechefen samt afdelingslederne for Familieafdelingen, Handicapafdelingen, Center for børn, unge og familier samt teamlederne. Der foretages løbende opfølgning, kvalificering og vidensudveksling på kvartalsvise heldagsmøder i Samrådet. Børne- og Familiechefen sikrer endvidere, at der er sammenhæng i ledelseskæden mellem ledere, chefer og direktør i forhold til fagstrategiens mål og initiativer. Mindset i sagsbehandlingen Omstillingen til en styrket forebyggende indsats medfører ændringer i måden at samarbejde på både tværfagligt og med familien, hvor der er et tættere, hyppigere og mere involverende samspil. Forebyggelse er styrende for opgaveløsningen, hvor mange aktører i fællesskab samarbejder om en helhedsorienteret forebyggende indsats. Dette fordrer fælles forståelse for opgaven og medfører, at socialrådgiverne skal være proaktive, procesfaciliterende og tilgængelige i det tværfaglige samarbejde ligesom det fordrer, at almenområdet agerer rettidigt. Kontinuerlighed og systematik sikrer, at alle børnesager følges tæt så der kan tages fat om problemerne før de vokser sig større. Hyppig opfølgning sikrer, at socialrådgiveren følger barnet og familien tæt. Herved skabes mulighed for progression i udviklingen, samt at mestrings- og funktionsevne fastholdes. En hyppig opfølgning sikrer dertil forberedelse ved overgange mellem tilbud - herunder i overgangen til voksenområdet. Involvering af netværk og ressourcer omkring barnet er væsentlig for en positiv udvikling, hvor der sker en systematisk afdækning og involvering af hele netværket og af ressourcepersonerne omkring barnet og familien. Socialrådgiverne varetager fortsat myndighedsrollen og opgaverne i tilknytning hertil. Denne kombineres med rådgivning og vejledning af familie og samarbejdspartnere, hvor dette så vidt muligt sker i umiddelbar tilknytning til deres hverdagslivsmiljø. Socialrådgiverne vil få en ny rolle, hvor de skal sætte sig selv mere i spil og være procesfacilitatorer. Dette indebærer blandt andet - at de socialfaglige kompetencer skal anvendes til at understøtte nye måder at tænke løsningsfokuseret - at socialrådgiverne skal være mere opsøgende og proaktive både i forhold til at sætte familiens og netværkets ressourcer og potentialer i spil samt i forhold til de tværfaglige samarbejdspartnere, når der skal faciliteres helhedsorienterede udviklingsforløb - at socialrådgiverne sammen med tværfaglige samarbejdspartnere er forberedte og afstemte i mødet med børn, unge og familier med henblik på at kunne forstå og møde familierne på deres 19

20 ståsted. Afsættet bliver således en løsningsfokuseret tilgang, hvor løsningerne i højere grad initieres af familien og familiens netværk - at socialrådgiverens personlige kompetencer muliggør en tæt involvering af både børn, familier og familiernes netværk samt af tværfaglige samarbejdspartnere med den uforudsigelighed, der implicit ligger i samspillet - at socialrådgiverne har ambitioner og udviklingsfokus, som også kan indebære, at der eksempelvis skal ske ændringer i en anbringelse, hvor der er gode relationer, med henblik på en yderligere understøttelse af barnet/den unge mod en tilværelse så tæt på hverdagslivet som muligt Fleksibilitet i tilbudsviften I en tæt, formaliseret og systematisk dialog mellem myndighedsområdet og udførerområdet i Samrådet sikres en dækkende og virksom tilbudsvifte, som tager højde for belastningsgrad, kerneproblematikker og aldersgrupper. De specialiserede tilbud afstemmes med behovet på de forskellige indsatstrin, hvor der samtidigt vil være mulighed for at trække på kompetencerne på tværs af indsatstrappen. En bred og kompetent vifte af indsatser er nødvendig, når der skal arbejdes ned af indsatstrappen. Indsatserne tilrettelægges så vidt muligt inden for hverdagslivets rammer, hvor de understøtter progression og mulighed for løbende tilpasning i takt med udviklingen. Dette kræver fleksibilitet i tilbuddene og kræver desuden, at det er muligt, at de specialiserede kompetencer kan bruges i hverdagsarenaen så skolegang, fritidsinteresser, venner og netværk kan opretholdes. Udførerområdet vil få en ny rolle idet at myndigheden skærpes, både i forhold til opfølgningshyppighed, krav og forventningsafstemning med en afledt øget dokumentation vedr. målopfyldelse for udførerområdet at der via et øget fokus og tættere samarbejde med familierne og myndighed er en forventning om, at man hurtigere kan lede børn/unge i retning af normalitet og dermed til hurtigere udskrivning af den bevilgede foranstaltning at tilbuddene i højere grad tilknyttes og integreres i børnenes hverdagsarena, hvor hverdagslivsperspektivet indebærer en bevægelse fra specialiserede steder til fremskudte specialiserede indsatser at udførerområdet lokalt bliver en tæt samarbejdspartner, hvor der i takt med behovet kan etableres tilbud, så en bevægelse ned af indsatstrappen muliggøres 20

21 Relationel koordinering Det tætte tværfaglige samarbejde spiller ind i teorien om relationel koordinering (Jody H. Gittells) med fælles forståelse for kerneopgaven og for hinandens funktioner, hvor den enkelte fagpersons egen opgaveløsning integreres i den store helhedsorienterede opgaveløsning. Relationel koordinering indebærer koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og organisationer. I relationel koordinering kommunikerer og handler fagprofessionelle således, at deres egen opgaveløsning integreres ind i den store helhedsorienterede opgaveløsning, som handler om at nå målet om, at indsatsen sker så tæt på børnenes, de unges og familiens hverdagsliv som muligt. Teorien om relationel koordinering har en særlig relevans, idet arbejdsprocesserne involverer flere fagprofessionelle på tværs samtidigt med, at processerne rummer en vis grad af uforudsigelighed og tidspres. Såfremt Fælles Børn Fælles Indsats skal have den ønskede effekt, så kræver det et koordineret samspil mellem både myndighed, udfører, tværfaglige samarbejdspartnere og almenområde. Øvrige fagprofessionelle Praktiserende læge Socialrådgiver Psykiatri Barnet, den unge, familien Sundhedsplejerske Regionale tilbud PPR Udfører Skoler og dagtilbud 21

22 Implementering Fagstrategien Fælles Børn Fælles Indsats udgør den overordnede ramme for arbejdet i perioden Samrådet definerer og implementerer løbende de tiltag, som skal iværksættes for at nå fagstrategiens mål. Disse aktiviteter afstemmes med den budgetmæssige ramme, og indeholder indsatser, som hver for sig og samlet medfører, at strategiens mål kan nås. MYNDIGHED De enkelte afdelinger på Børne- og Familieområdet udarbejder som følge heraf årlige selvstændige strategier for, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes for at sikre arbejdet mod målene i Fælles Børn Fælles Indsats. Disse indgår i det årlige aftalegrundlag mellem Børne- og Familiechefen og afdelingslederne. Aktiviteterne kan have fokus på udvikling og implementering af eksempelvis ALMENOMRÅDET OG TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDS- PARTNERE Fælles Børn Fælles Indsats UDFØRER organisatorisk udvikling og tilpasning understøttende aktiviteter og metoder understøttende redskaber til styring og evaluering kompetenceudvikling og erhvervelse af ny viden arbejde med mindset og kulturforandring samarbejdet med almenområdet og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere udvikling af tilbudsviften samarbejde mellem myndighedsområdet og udførerområdet såvel eksternt som internt m.v. Aftalerne mellem afdelingslederne og Børne- og Familiechefen udmøntes i en Målpil for hvert fokusområde. I Målpilen indgår mål, aktiviteter og succeskriterier. Samrådet følger løbende op på udviklingen bl.a. ved hjælp af de nøgletal, som kan være med til at illustrere, om der opnås den ønskede bevægelse på indsatstrappen. Formanden for Samrådet og Børneog Familiechefen har ansvaret for, at der tilgår ledelsesmæssig information til de kvartalsvise heldagsmøder i Samrådet. Elementer herfra tilgår endvidere det ledelsesmæssige og politiske niveau med henblik på at sikre opbakning til, at området fremrettet kan udvikles med afsæt i en investeringstilgang. 22