Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
|
|
- Kurt Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1453 Dato: Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis Kristensen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Danmarks JordbrugsForskning Martin.Weisbjerg@agrsci.dk Ved høje foderniveauer falder fodereffektiviteten. Ved FE er fodereffektiviteten omkring 100%, men ved højere foderniveauer er den under 100%. Hvor meget fodereffektiviteten falder, er afhængig af grovfoderkvaliteten, idet faldet er mindst ved høj grovfoderkvalitet. Faldet i fodereffektiviteten er også afhængig af koens egenskaber, idet fodereffektiviteten ved samme FE optag hos en ko med høj ydelseskapacitet ligger på et højere niveau end hos en ko med lav ydelseskapacitet, når køerne fodres efter ædelyst. Faldet i fodereffektivitet ved øget foderniveau skyldes, at der fordøjes en mindre del af rationens fiberfraktion (cellevægskulhydrater) end der bliver fordøjet, hvis den samme ration bliver opfodret på vedligeholdelsesniveau. Dette skyldes dels en forhøjet passagehastighed ved den større fodermængde og dels at køerne får mere kraftfoder på det højere foderniveau, hvilket hæmmer forgæringen af fiberfraktionen som følge af lavere ph i vommen. Når der gives bedre grovfoder, kan der spares på kraftfoderet, hvilket kan forbedre fodereffektiviteten. Fodereffektiviteten påvirkes desuden af en række andre faktorer relateret til egenskaber ved køerne bl.a. sundhed og faktorer relateret til management. Disse faktorer er bl.a. omtalt af Kristensen (2004). Den højere fodereffektivitet hos køer med højere ydelseskapacitet skyldes, at højtydende køer kan optage mere foder end lavtydende, uden at foderudnyttelsen forringes. De opnår således samme fodereffektivitet på et højere foderniveau end køer med lavere ydelse. Også ældre køer har en højere foderoptagelse end unge køer uden forringelse af fodereffektiviteten. Derfor skal der ved beregning af fodereffektiviteten tages hensyn til køernes foderoptagelseskapacitet. Denne artikel omhandler, hvorledes fodereffektivitet og mælkeydelse påvirkes af foderniveau og grovfoderkvalitet hos køer med forskellig ydelseskapacitet. Artiklen er baseret på den beskrivelse, som Kristensen m.fl. har givet i kapitlet Malkekoens energiforsyning og produktion i DJF rapport nr. 54. De beskrevne sammenhænge er i kapitlet sammenlignet til lignende udenlandske sammenhænge og systemer. I artiklen her omtales de væsentlige funktioner til estimering af fodereffektivitet og mælkeydelse. Da vores fodervurderingssystem i sin tid blev fastlagt, blev det antaget, at der kunne regnes med konstante energiværdier (FE = foderenheder) for foderet. Det vil sige, at hvis man lagde værdierne for de enkelte fodermidler i en ration sammen, så summen svarede til energimængden (FE) i koens produktion og forbruget til vedligeholdelse, så ville koen altid være dækket ind. Det gælder imidlertid kun ved et foderniveau på FE, som var foderniveauet, da foderværdierne oprindelig blev fastlagt. I dag bliver der fodret med meget større energimængder og så falder udnyttelsen af foderet. Det betyder, at vi ikke får udnyttet den mængde energi, som beregningerne af foderværdien angiver, der er i foderet. Vi siger, at den foderværdi, vi angiver for fodermidlerne, er den potentielle værdi. Den kan udnyttes, når der fodres på et lavt niveau. Når vi fodrer med større mængder foder skal vi korrigere foderværdien med et mål for fodereffektiviteten. Fodereffektiviteten er defineret som udnyttet energi (FE) i procent af det beregnede energiindhold i det optagne foder. Udnyttet energi er den energi (FE) der genfindes i koens produktion (mælk, tilvækst, foster, arbejde) plus vedligeholdelse. Ved FE er fodereffektiviteten omkring 100%, men ved højere niveauer er den under 100%. Hvor meget fodereffektiviteten falder er afhængig af grovfoderkvaliteten, idet faldet er mindst ved høj grovfoderkvalitet. Faldet i fodereffektiviteten er også afhængig af koens egenskaber, idet foderudnyttelsen ligger højere ved stigende foderniveau hos en ko med en høj ydelseskapacitet end hos en ko med lav ydelseskapacitet.
2 Merudbyttet i mælk falder, når foderniveauet øges På lignende måde falder merudbyttet i mælk, når foderniveauet øges. Lars Frederiksen lagde i 1931 fast, at energiindholdet i 1 kg energikorrigeret mælk (EKM) svarer til 0,4 FE. En FE skulle altså kunne give 2,5 kg EKM. Det har man imidlertid aldrig forventet at få for en ekstra FE, for også Lars Frederiksens forsøg viste, at når man gav flere FE, så blev en del af energien brugt til større tilvækst og ikke kun til mælkeproduktion. I dag ved vi desuden, at faldende fodereffektivitet ved stigende foderniveau også bidrager til, at udbyttet i mælk falder krumliniet, når fodermængden øges. Det vil sige, vi har at gøre med et aftagende merudbytte, når vi giver større og større mængde foder. Det aftagende mælkeudbytte er ligesom fodereffektiviteten afhængig af grovfoderkvaliteten, idet afbøjningen er mindst ved høj grovfoderkvalitet. Det er ligeledes også afhængig af koen, idet produktionen ligger på et højere niveau og det marginale mælkeudbytte ved stigende energioptagelse på et givet foderniveau er højere hos en ko med en høj ydelseskapacitet end hos en ko med en lav ydelseskapacitet. Fodereffektiviteten falder, fordi fordøjelsen bliver mindre effektiv En mindre del af fiberfraktionen fordøjes Den væsentligste årsag til den faldende fodereffektivitet ved øget foderniveau, er, at på det høje foderniveau fordøjes en mindre del af rationens fiberfraktion (cellevægskulhydrater), end hvis den samme ration bliver opfodret på vedligeholdsniveau. Der er to vigtige årsager til denne forringelse af udnyttelsen. Den første er, at passagehastigheden af foderets partikler gennem fordøjelseskanalen bliver større, når koen æder mere foder. Dette giver en kortere opholdstid i vommen, som betyder, at en del af de langsomt nedbrydelige cellevægskulhydrater ikke når at blive fordøjet. Den anden årsag er, at for at opnå et højt foderniveau må vi give køerne kraftfoder. Større mængder kraftfoder med hurtigt omsættelige kulhydrater giver et mere surt miljø i vommen, hvilket hæmmer aktiviteten af de mikroorganismer, der skal nedbryde cellevægskulhydraterne. Det er også muligt, at de mikroorganismer, der kan nedbryde cellevægskulhydrater, til en vis grad snyder og snupper de lettere tilgængelige næringsstoffer, hvis disse findes i rigelige mængder. Virkningen af denne hæmning af fordøjelsen af fiberfraktionen er større, når der gives tungt fordøjeligt grovfoder, end når der gives let fordøjeligt grovfoder. Derfor finder vi, at fodereffektiviteten og mælkeproduktionen er afhængige af grovfoderkvaliteten. Mindre tab af energi i metan og urin Der er dog andre tabskilder, der trækker i den modsatte retning. Det drejer sig om tabene af energi i metan og i urin. Når foderoptagelsen øges bliver begge tab mindre målt i procent af den optagne bruttoenergi. Reduktionen i energitabet i metan skyldes, at metan først og fremmest produceres ved forgæring af cellevægskulhydrater, og andelen af fordøjede cellevægskulhydrater bliver kraftigt reduceret med stigende foderniveau i forhold til fordøjede mængder af andre fraktioner. Tabet i urin skyldes udskillelse af urinstof og andre stofskifteprodukter. Formindskelsen af disse tab ved stigende foderniveau skyldes primært en fortynding af det tab af stofskifteprodukter, der er forbundet med vedligeholdelsen. Reduktionen af de relative tab i metan og urin giver dog kun en delvis opvejning af faldet i fordøjelighed. Eksempel på foderniveauets virkning på fodereffektiviteten ved samme rationssammensætning (beregningseksempel baseret på tabel 5.4 i DJF rapport nr. 54) Foderniveau, FE 4,4 20,3 Fodereffektivitet, % Sammensætning af de 11 %-enheders reduktion ( %-enheder): Fald i fordøjelighed -27 Mindsket tab i metan +8 Mindsket tab i urin +8 Energivurderingssystemerne indeholder elementer til at forudsige fodereffektiviteten Et stigende foderniveau medfører således ændringer i fordøjelsen og i tabet af energi i metan og urin, som samlet betyder en voksende reduktion i den andel af den potentielle mængde omsættelige energi, der bliver til rådighed for koen. Der har også gennem længere tid været indbygget korrektioner for den aftagende udnyttelse i energivurderingssystemer i mange lande. I de fleste tilfælde har korrektionerne dog været alt for
3 små og ikke gradueret efter foderkvalitet og ydelseskapacitet. Der er efterhånden enkelte systemer med tilstrækkelige korrektioner og med visse gradueringer. I det franske system korrigeres energiudnyttelsen således for foderniveau og kraftfoderandel i rationen, og i USA korrigeres for foderniveauet og foderrationens fordøjelighed. Korrektion for ydelseskapacitet, fodereffektivitet og grovfoderkvalitet I Danmark har vi i en årrække anvendt begrebet fodereffektivitet. I de danske systemer har der i de seneste tyve år været en realistisk generel korrektion for foderniveau, og i 90-erne blev der indført en graduering for ydelseskapacitet. I den nedenfor viste formel er der nu desuden indført en graduering i forhold til grovfoderkvaliteten udtrykt ved fordøjeligheden af organisk stof i grovfoder. FE udnyttet = 2,60 Kk 2,21 Kk 2 /FE optaget + 0, FE optaget FK Fodereffektiviteten beregnes herefter som FE udnyttet 100/FE optaget. Kk udtrykker køernes foderoptagelseskapacitet som også hænger sammen med køernes ydelseskapacitet og FK er fordøjelighedskoefficienten af organisk stof i grovfoderet. Køer med højere ydelse og laktationsnummer har en højere fodereffektivitet. Årsagen til, at køer med højere ydelse har en højere fodereffektivitet er, at de kan optage en større mængde af en given foderration end lavtydende køer, og at de på trods af den større foderoptagelse udnytter foderet med samme effektivitet. De højtydende køer har altså samme fodereffektivitet på et højere foderniveau. Noget tilsvarende synes at gælde ved sammenligning af laktationsnummer, hvor ældre køer har en højere foderoptagelse end unge køer. Derfor er foderoptagelseskapaciteten udtrykt ved Kk indført i ligningen på en sådan måde, at der altid forventes samme fodereffektivitet ved fodring med en given ration efter ædelyst uanset køernes laktationsnummer og ydelsesniveau. Det betyder, at kurven, der beskriver fodereffektiviteten i forhold til foderniveauet er forskubbet opad for køer med større foderoptagelseskapacitet i forhold til køer med lavere kapacitet. Det skal understreges, at forudsætningen for disse sammenhænge er, at der bliver fodret efter ædelyst med grovfoderet eller en blanding af grovfoder og kraftfoder. På samme foderniveau er rationerne til højtydende og lavtydende køer således forskellige, idet der er en mindre kraftfoderandel i de højtydende køers foderration, hvilket er en medvirkende årsag til den bedre fodereffektivitet. Hvis højtydende og lavtydende køer blev fodret på samme foderniveau med samme ration ved hjælp af restriktiv fodring, ville vi forvente en mindre forskel. I figur 1 er det illustreret, hvorledes foderoptagelseskapaciteten og grovfoderets kvalitet påvirker fodereffektiviteten Fodereffektivitet (%) Kk=6.5 Kk=7.1 Kk=7.7 Fodereffektivitet (%) FK=60 FK=70 FK= FE optaget FE optaget Figur 1. Fodereffektiviteten (%) ved øget foderniveau: a) ved forskellig foderoptagelseskapacitet (Kk) og fastholdt fordøjelighed af organisk stof (FK) af grovfoderet på 70% og b) ved forskellig FK og fastholdt Kk på 7,0. Den her beregnede fodereffektivitet er den, der opnås under forsøgsbetingelser og kan betragtes som den højest opnåelige. Normalt vil fodereffektiviteten i praksis blive målt til at være lavere, fordi der altid vil være et vist foderspild ligesom tilstedeværelse af f.eks. syge og ukurante dyr sandsynligvis kan påvirke fodereffektiviteten negativt.
4 Foderstyringssystemer kan også forudsige mælkeproduktion og tilvækst. Som nævnt i indledningen får vi et faldende marginalt mælkeudbytte med stigende foderniveau (loven om det aftagende merudbytte). Det skyldes dels en faldende fodereffektivitet, dels at en større og større andel af de optagne næringsstoffer fordeles til fordel for kropsaflejring i stedet for mælkeproduktion. Brug af vores viden om disse sammenhænge er en forudsætning for at forudsige effekten af en ændring i fodringen på såvel mælkeydelse som tilvækst og dermed kunne tilrettelægge en optimal fodring af køerne. I de indledende afsnit blev det fastslået, at køer med højere ydelseskapacitet ved et givet foderniveau giver en større respons i mælkeydelse på en forøgelse af foderniveauet (f.eks. fra 18 til 19 FE) end køer med en lavere ydelseskapacitet. I forrige afsnit blev det konstateret, at køer med en højere foderoptagelseskapacitet udnytter en given foderration lige så godt som køer med lavere kapacitet, selv om de optager mere foder. Det er derfor rimeligt at antage, at de vil have samme marginale ydelsesrespons på en given ration. Køer med høj ydelseskapacitet og stor foderoptagelse opnår en given marginal ydelsesrespons på et højere foderniveau end køer med lavere ydelseskapacitet. Derfor er ydelsesresponset for stigende foderniveau modelleret således at ydelseskurven bliver forskudt til et højere foderniveau svarende til den større foderoptagelse, og samtidig bliver den forskudt opad svarende til den højere ydelseskapacitet. Model til forudsigelse af ydelsen Modellen til forudsigelse af ydelsen i energikorrigeret mælk (EKM) ser således ud: EKM (kg) = -30,56 + (3,472 0,006 FK)(1,37 0,00005 Y) FE (0,1243 0,0007 FK)((1,37 0,00005 Y) FE) 2 + 0,0034 Y Igen er grovfoderets kvalitet inddraget ved fordøjelighedskoefficienten (FK) sammen med ydelseskapaciteten (Y) i kg EKM pr. årsko, og FE er optagelsen af foderenheder pr. ko pr. dag. Virkningerne af ydelseskapaciteten og af grovfoderkvaliteten er vist i figur 2. Mælkeydelse (kg EKM/dag) Mælkeydelse (kg EKM/dag) Y=7000 Y=10000 Y= Foderoptagelse (FE/dag) 27 FK=60 FK=70 FK=80 25 Foderoptagelse (FE/dag) Figur 2. Forventet mælkeydelse ved øget optagelse af foderenheder og betydning af: a) besætningens ydelseskapacitet (Y) ved fastholdt fordøjelighed af organisk stof (FK) på 74% og b) grovfoderets fordøjelighed ved fastholdt ydelseskapacitet på kg EKM/år. Endelig kan den forventede tilvækst eller vægttabet forudsiges ud fra differencen mellem FE udnyttet og behovet for energi til vedligehold, foster, evt. arbejde (fysisk aktivitet i løsdrift og ved afgræsning) samt den beregnede mælkeydelse. FE udnyttet beregnes ved ligningen for fodereffektivitet. Afslutning Der er i arbejdet af Kristensen m.fl. præsenteret redskaber til forudsigelse af såvel fodereffektivitet som mælkeydelse. De præsenterede sammenhænge bygger på resultater fra såvel tidligere som de senere års produktionsforsøg. Men samtidigt bygger de på basal viden om køers foderudnyttelse og mælkeproduktion i relation til køernes genetiske egenskaber, således at de forekommer biologisk velfunderede. Forudsigelserne synes ligeledes at være i god overensstemmelse med udenlandske resultater, som findes i litteraturen. Derfor forventes de at kunne anvendes ud i fremtiden, også selv om vi får en betydelig ydelsesstigning. Reference:
5 Kristensen, T Malkekøernes foderudnyttelse. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug. Kvaegforskning.dk. Strudsholm, F., Sejrsen, K. Kvægets ernæring og fysiologi - Bind 2 - Fodring og produktion. DJF rapport Husdyrbrug, nr. 54, KvægInfo nr.: 1453 Dansk Kvæg
Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereSådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereNorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor
30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald
Læs mereMetan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereDJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug
Husdyrbrug nr. 58 Maj 2004 DJF rapport Malkekøernes foderudnyttelse Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Troels Kristensen & Anne-Sofie Kjærgaard Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereUdredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereNDF-omsætningen i mave-tarmkanalen
NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mere7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereMetan fra drøvtyggere
KvægInfo nr.: 1438 Dato: 20-01-2005 Forfatter: Martin R. Weisbjerg, Torben Hvelplund, Peter Lund Metan fra drøvtyggere Ændringer i køernes fodring er pt. den eneste realistiske mulighed for at reducere
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereGROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER
Fodringsdag 2015, Herning GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER Adam C. Storm Adam.Storm@anis.au.dk VOMMENS OPBYGNING Figuren til højre illustrerer
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereAfgræsning også en del af fremtidens kvægbrug
Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug Der pågår en markant størrelsesudvikling indenfor den danske mælkeproduktion og andelen af bedrifter, som r dyrene på græs, falder med stigende besætningsstørrelse.
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereFuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen
Fuldfoder oven fra v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen Er dette fuldfoder? Langt halm Græs (Roe)piller Majs Mange køer tror, de skal bruge dagen ved foderbordet!
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereManagement på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem
Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereBedre kvalitet i kornhelsæd
Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs merenyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om
nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs mereStor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)
Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereVariation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad
Fokus på vækst Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad Mogens Vestergaard & Martin Bjerring Aarhus Universitet/SEGES Undersøgelse
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mere- Øgede krav til stabilitet i fodertildeling. - Længere afstand fra stald til mark. - Flere medarbejdere - beslutningstagen
Planlægning og styring af afgræsning Udfordringerne - Større besætninger - Højere ydelse - Mindre afgræsning (ts pr dag) - Mere suppleringsfoder - Øgede krav til stabilitet i fodertildeling - Længere afstand
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereTidsbegrænset afgræsning hvorfor og hvordan.
KvægInfo nr.: 1352 Dato: 11-08-2004 Forfatter: Troels Kristensen Af seniorforsker Troels Kristensen Afd. for JordbrugsProduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning e-mail: Troels.Kristensen@agrsci.dk
Læs mere