Læringsmål og formativ feedback i matematik

Transkript

1 Læringsmål og formativ feedback i matematik

2 Præsentation Tina Faarvang: Pædagogisk Koordinator og matematik underviser Brian Semak: Faggruppe formand og matematik underviser

3 Baggrundstæppet for arbejdet i matematikfaggruppen I årene til og med 2013 havde HANSENBERG Tekniske Gymnasium ligget under landsgennemsnittet i skriftlig matematik. Den daværende ledelse satte et arbejde i gang i matematikfaggruppen for at ændre på dette. Valget faldt på feedback og tydelige mål i undervisningen. Der blev i skoleåret 2013/14 iværksat en RADAR (en 360 undersøgelse af faget og undervisningen). Faggruppen var allerede optaget af den høje dumpeprocent i faget, både hos os og på landsplan.

4 Karaktere i skriftlig matematik (landsplan og HANSENBERG) DK Gennemsnit DK-Dumpe% HBGYM Gennemsnit HBGYM-Dumpe% 25,9 18,6 20,3 21,1 17,1 22,6 19,0 16,2 14,2 13,2 14,2 5,02 5,14 5,29 5,24 6,03 5,68 5,08 5,6 5,57 5,36 6,4 6,83 4,

5 Baggrundstæppet for arbejdet i matematikfaggruppen Tidslinje for projektet (RADAR) Skoleåret 13/14: RADAR 13-14: Stor modstand i faggruppen Skoleåret 14/15: Ildsjæl, delvis accept af RADAR og tilretning i forhold til faggruppens fokus områder samt justering af ledelsens forventninger (ny rektor). Skoleåret 15/16: Hele faggruppen er med og en ny RADAR formuleres af faggruppen som arbejdsværktøj, på baggrund af fælles gymnasial RADAR. Sommereksamen 16: HANSENBERG ligger over landsgennemsnittet i skriftlig matematik og har langt lavere dumpe % i faget end på landsplan 16/17: RADAR metoden udvides til andre faggrupper på gymnasiet

6 Gymnasiernes arbejde med formativ feedback EVA rapport under udgivelse HANSENBERG tekniske Gymnasium -Løfte fagligt niveau via formativ feedback Hvad og hvordan? På HANSENBERG tekniske Gymnasium (htx) ønskede man at hæve elevernes faglige niveau og karaktereri matematik og igangsatte en større undersøgelse af, hvor der var brug for at sætte ind for at understøtte denne udvikling. Bl.a. via en elevtrivselsundersøgelse fandt man ud af, at eleverne ønskedemere feedback frem for karakterer. På den baggrund satte man på skolen fokus på at arbejde med læringsmål og formativ feedback, bl.a. med inspiration hentet fra Hattie. Derfor startede man i matematikgruppen med at skrue ned for brugen af karakterer og systematisk arbejde mere med fremadrettet feedback, bl.a. i relation til omlagt elevtid. Derfra har udviklingen af feedbackpraksis spredt sig fra matematikgruppen og over i andre faggrupper, bl.a. hjulpet på vej af, at lærerkollegiet på HANSENBERG tekniske Gymnasium er af så forholdsvis lille en størrelse, ca. 25 lærere, at lærerne naturligt taler sammen og udveksler erfaringer på tværs af faggrupper i kombination med øget fokus på formaliseret videndeling i de enkelte faggrupper. Eksempler på metoder og redskaber Portfolio, selvevaluering, elev til elev-feedback og elevsamtaler.

7 Forudsætninger og rammer RADAR som styringsdokument Et mål for faggruppesamarbejdet og opnåelige delmål Hyppige møder med defineret dagsorden (1 pr. måned de første to år) Ildsjæl eller fyrtårn i gruppen (en til både at tage kampen med fagkolleger og være i god dialog med ledelsen) Modstand mod ledelsen og/eller forandringer, der ikke kommer fra gruppen selv, er der ændret holdning til undervejs

8 Forudsætninger og rammer Ressourcer dette arbejde sker (desværre) ikke automatisk Leder citat fra EVA rapport: Det er vigtigt, at skolen er gearet til sådan et projekt her. Og det vil sige, at skolen prioriterer ressourcer til, at lærerne sætter sig ind i noget nyt og prøver noget nyt af og bruger tid på at have samtaler med eleverne og støtter op om det aktivt. [ ]. Hvis det strukturelle omkring det ikke støtter godt nok op om det, så falder det til jorden, så er det kun et spørgsmål om måneder.

9 Forudsætninger og rammer Læringsfællesskab (faggruppen og lærerkollegiet) Lærer citat fra EVA rapport: Det er godt for eleverne at se også. Jeg siger altid til eleverne, at de kigger jo på mig og ikke på jer. Så kan de se, at jeg skal også lære noget. Jeg skal have fokus på nogle ting som lærer, og vi skal kigge på hinanden. De ser, at vi lærer noget alle sammen. I gamle dage skulle man være den perfekte lærer, der ved alt. Det er vi ikke, det ville vi gerne, men det kan man ikke. Nu er det om at facilitere, hvor vi finder den viden, og det tror jeg er godt for eleverne at se. Og vise at feedback foregår i alle led.

10 Feedback: Motivation Matematik Projekter på HTX: Ny genre Fokus på matematikkompetencer.

11 Overbevise eleverne Det er vigtigt at overbevise eleverne: De får ikke karakterer. At opgaveskrivning og feedback er formativ evaluering Det handler om udvikling af deres matematikkompetencer over tid. AT der er en pædagogisk/didaktisk grund. AT det ikke er fordi vi er skøre eller onde. Så de accepterer ideen, og forstår hvorfor. Karakterer gives kun i forbindelse med prøver. Flere små prøver, års og terminsprøver.

12 Feedback på projekter: Hvordan Projekt skabelon: Klar kommunikation hvad indholdet skal være. Feedback på elevernes skriftlige arbejde ift. faglige mål og kompetencer. Knække koden: Stilladsering af eleven. Procesorienteret tilgang til skriftlighed. Feedback anvendes til næste opgave. Progression i matematikkompetencer

13 Projektskabelon: Hvad er et matematik projekt?

14 Projektskabelon: Hvad er en projekt rapport? Feedback/feedforward på en eller flere dele i opgaven

15 Praksis Eleverne introduceres til opgaven, og hvad er i fokus. Omlagt elevtid: Start af opgave, feedback/feedforward i skrivefasen. 50% omlagt elevtid 1g, 25% 2g. 3g efter behov. Skemalægges som matematiktimer. Læreren kan selv planlægge, hvornår tiden bruges. Det gode eksempel. Vi flytter opgaven fra vurderingsrummet til læringsrummet.

16 Udvidelse: Alle afleveringer Metoden er udvidet til omfatte alle skriftlige afleveringer. Motivation: Eleverne sammenarbejder meget! Hvem skal have pointene? Hvad skal karakteren være?

17 Afleveringsopgaver Afleveringsopgaver er opgaver, der forbereder til skriftlig eksamen. Fokus på feedback/feedforward på de dokumentationskrav, der er til den type opgave. Udvikling af matematik kompetencer Indgår i summativ evaluering sammen med prøver.

18 Elev citater

19 Læreren Klare faglige mål Il eleverne Feedback/feedforward Synlig læring for læreren. Hvilke kompetencer skal der fokuseres på, hvilke er på plads? Klar progression over tid.

20 Samtalepapir Beskrivelse: hvert semester (2. til 5.) udfylder eleven 2-3 spørgsmål, som danner ramme for samtale med læreren. Dette munder ud i en aftale mellem lærer og elev, der nedskrives og gemmes. Ved efterfølgende samtaler tager man det forrige papir frem og bruger det. Eleven føler sig set Mundtlig feedback og feedforward i forhold til elevens læring Udfordring = tidsforbrug

21 Elevens selvindsigt Læringsudbytte som fokus for hver lektion målene for hver lektion er differentieret Målene for den enkelt lektion laves, så læringsudbyttet er i fokus. Derved skubbes elevens fokus fra jeg har lavet alle opgaver til jeg ved, hvad en 2. gradsligning er, og jeg kan løse den med formlen, og jeg kan tegne den i Geogebra. En gentagende italesættelse af hvad læringstilvækst er (i matematik) Mål: at eleven har et realistisk syn på egen formåen og standpunkt Vi har nu færre samtaler om karaktere, end vi havde tidligere Eleverne sammenligner mindre

22 Øverummet: Fysiske rammer Fællesarealer: Mange tavler som eleverne kan bruge. Eleverne regner øvelsesopgaver sammen (2-3) på tavlerne. Øver sig i at tale matematiksprog: Brug af fagsprog Læringsfællesskab/gruppelæring. Giver mulighed for at undersøge om eleverne er nået i mål. Synlig læring for læreren. Har de forstået dagens emne? Mulighed for at vejlede direkte. Skaber et læringsrum hvor de ikke er bange for at lave fejl.

23 Det trygge læringsrum

24 Spørgsmål?