AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes dispensation til fjernelse og gennembrud af diger på matr. 2a, Løgismose Hgd., Haarby

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2016 J.nr.: NMK KlageID: Ref.: EBRAU-NMKN AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes dispensation til fjernelse og gennembrud af diger på matr. 2a, Løgismose Hgd., Haarby Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter museumslovens 1 29 j, stk. 2, jf. 29 a, stk. 1 (sten- og jorddiger). Natur- og Miljøklagenævnet ændrer afgørelse fra Assens Kommune af 24. september 2015 om lovliggørende dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 2a, Løgismose Hgd., Haarby, til et afslag på dispensation. Samtidig ophæver nævnet kommunens afgørelse af 24. september 2015 vedrørende dispensation til to gennembrud af diger på samme matrikel, og hjemviser denne del af afgørelsen til fornyet behandling for så vidt angår placeringen af og vilkår for gennembruddene. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. museumslovens 29 x. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven 2 Lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016 om Natur- og Miljøklagenævnet

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Kulturstyrelsen. Klager har anført, at driftsmæssige hensyn efter fast praksis ikke kan begrunde en lovliggørende dispensation, at kommunen ikke har foretaget en konkret vurdering af digernes bevaringsværdier, og at placeringen af de gennembrud, der er dispenseret til, ikke er hensigtsmæssig for bevaringen af den sammenhængende digestruktur i området. Sagens oplysninger Assens Kommune har i afgørelse af 24. september 2015 meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af digestykke (de østligste ca. 120 meter af dige D ) samt dispensation til to digegennembrud á maksimalt 12 meter i den vestligste ende af dige D ud mod den offentlige vej og i den nordligste del af dige Der er endvidere meddelt afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af to diger/digestykker (dige nr og den vestlige del af dige D ). Denne del af afgørelsen er upåklaget. Kulturstyrelsen varslede den 18. december 2014 påbud om lovliggørelse af 2 fjernede diger over for ejendommens ejer. Denne søgte herefter 29. april 2015 om lovliggørende dispensation til fjernelsen af digerne. Det fremgår af dispensationsansøgningen, at en del af dige D blev fjernet i Begrundelsen for at fjerne diget var, at den østlige del ikke havde nogen sammenhæng med anden biotop, men stoppede midt i marken. Fyns Amt havde oplyst, at man i visse situationer kunne fjerne markskel, hvis der blev oprettet nye spredningskorridorer. Det er ifølge ejendommens ejer fuldt ud blevet gjort. Det fremgår endvidere, at der subsidiært er søgt om dispensation til at etablere digegenne m- brud i begge ender af marken d.v.s. ved vejen i vest og ved beplantet areal i øst. Assens Kommune har begrundet afgørelsen med, at den østlige del af dige D , som ender blindt midt i en mark, ikke er særligt betydningsfuldt for spredningen af vilde dyr og planter i omr å- det. Diget ligger således med et blindt forløb ud i omdriftsareal, og er til gene for den almindelige landbrugsdrift. Kulturstyrelsen har i klagen anført, at Odense Bys Museer på Kulturstyrelsens vegne har foretaget en besigtigelse af stedet i november Her kunne det konstateres, at digerne var fjernet: oden mellem Den fjernede digestrækning har haft en samlet længde på ca. 270 meter. Diget har været et jorddige med et vinklet forløb. med et lige forløb. en mellem Det fjernede dige har været et jorddige Digerne er vurderet til at have været 1,5 meter brede og 1,2 meter høje. Begge diger er udskiftningsdiger, som er oprettet i forbindelse med udskiftningen af jorden i Løgismose Hgd. i starten af 1800-tallet. Dige D og den øst-vestgående del af dige D fremgår af de historiske original 1 kort fra Den nord-sydgående del af dige D opstår 2

3 som en del af et senere udparcelleringsdige i løbet af anden halvdel af 1800-tallet. Diget er indtegnet på de historiske original 2 kort fra Digerne indgår i en sammenhængende digestruktur med andre nabodiger. Den østlige del af dige D ender blindt i dyrket mark. Begge diger besidder en biologisk værdi i form af deres funktion som levested og spredningskorridorer for områdets planter og dyr. Kulturstyrelsen er ikke enig i Assens Kommunes vurdering af digestrækningen, som ikke værende af særlig biologisk betydning. Digestrækningen har med tilknytning til et naturområde midt i åben mark en biologisk værdi i form af spredningskorridor og levested. Digestrækningen besidder desuden, som delvis udskiftnings- og udparcelleringsdige fra første og anden halvdel af 1800-tallet, en vigtig kulturhistorisk fortælleværdi for lokalområdet. Digestrækningen udgør desuden et hjørne af to forskellige digestrækninger, som fortæller om tidligere tiders arealudnyttelse. For så vidt angår placeringen af gennembruddene, fremgår det af klagen, at det er Kulturstyr elsens opfattelse, at digegennembrud bør placeres, så de ikke ødelægger eller slører strukturer som kryds eller hjørner, hvor diger mødes. Ved etablering af gennembrud helt ude i enderne af digerne, ændres billedet af digernes udstrækning, og de fratages en del af deres autenticitet sammen med en del af den kulturhistoriske, landskabelige og biologiske værdi. Kulturstyrelsen anbefaler derfor, at gennembruddene flyttes mindst 10 meter væk fra enderne, således at overgangene til andre diger samt den overordnede digestruktur bevares. Derudover vurderer Kulturstyrelsen, at der i afgørelsen bør fastsættes vilkår om, at gennembruddene skal holdes dyrknings- og sprøjtningsfrie for herved at sikre, at der i perioder, hvor gennembruddene ikke anvendes, kan ske en naturlig tilvækst, således at digernes landskabelige og biologiske værdi ikke går yderligere tabt. Assens Kommune har i bemærkninger til klagen anført, at kommunen har vurderet, at der er særlige grunde til at dispensere som gjort, og at der er foretaget en konkret vurdering af værdien af digerne. For så vidt angår gennembruddene er det nyt for kommunen, at der findes de i klagen nævnte kriterier ved placering m.v. af digegennembrud. Ejendommens ejer har i bemærkninger til klagen anført, at han fra den tidligere ejer af ejendommen har fået oplyst, at der ikke var et dige, men alene en græsbanke, i de første meter af den vestlige del af diget og i den del af diget i den østlige del, som går nord/syd. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter museumslovens 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens 29 a, stk. 1. Museumslovens 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne. 3

4 Bestemmelserne om beskyttelse af sten- og jorddiger er udmøntet i bekendtgørelse nr af 26. september 2013 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende (digebekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, nr. 4, at andre diger (end stendiger m.v.), der er angivet på kortbladet for det pågældende område i Geodatastyrelsens kortværk Danmark (1:25.000) i den seneste reviderede udgave forud for den 1. juli 1992, er omfattet af museumslovens 29 a. De aktuelle jorddiger er angivet på det nævnte kortværk. Digerne er således beskyttet efter museumslovens 29 a. Efter praksis skal et dige for at være beskyttelsesværdigt ikke nødvendigvis være såvel landskabeligt som kulturhistorisk eller biologisk værdifuldt. Det er i princippet tilstrækkeligt, at diget vurderes værdifuldt i én henseende. I nævnets praksis er der navnlig lagt stor vægt på digernes kulturhistor i- ske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster, m.v. Kulturstyrelsen har vurderet, at diget har såvel kulturhistorisk som biologisk værdi. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Spørgsmålet om dispensation til et allerede gennemført indgreb skal som udgangspunkt behandles, som om der var ansøgt på forhånd til at foretage det pågældende indgreb. Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispe n- sation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i at diget fjernes. Med formuleri n- gen, at der kun i særlige tilfælde kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, i hvert fald for så vidt angår så v æ- sentlige indgreb som nedlæggelse. Nævnets praksis for dispensation til nedlæggelse af diger i fo r- bindelse med landbrugets drift er i overensstemmelse hermed yderst restriktiv. Nævnet finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde, at den restriktive praksis på området fraviges. Hertil kommer den præcedensvirkning som en lovliggørende dispensation vil kunne få for fremtidige lignende sager. For så vidt angår gennembrud af diget, fremgår det af Kulturarvsstyrelsens vejledning om beskyttede sten- og jorddiger 3, at der som hovedregel bør gives tilladelse til åbninger til gennemkørsler (digegennembrud) i beskyttede diger, hvis f.eks. dyrkning af et tilkøbt areal indebærer kørsel på landevej eller betydelig omvej. Dog bør antallet af gennembrud og disses placering vurderes i hvert enkelt tilfælde. Placeringen bør ikke ødelægge strukturer som kryds eller hjørner, hvor dig er mødes, eller sløre uregelmæssige forløb hos gamle diger, og bredden af åbningen bør i rimeligt omfang indrettes til de køretøjer og landbrugsmaskiner, der skal benytte den. Det er endvidere nævnets praksis at fastsætte vilkår om, at gennembrud af dige r holdes dyrkningsog sprøjtefrie. Herved sikres, at der i perioder, hvor gennembruddene ikke anvendes, kan ske natu r- lig tilvækst, hvorved diget, uanset gennembruddene, synsmæssigt vil opleves som en ubrudt linje i landskabet, ligesom diget fortsat vil være en gennemgående spredningskorridor og biotop

5 Natur- og Miljøklagenævnet ændrer på den baggrund Assens Kommunes afgørelse af 24. september 2015 om lovliggørende dispensation til fjernelse af dige på matr.nr. 2a, Løgismose Hgd., Haarby, til afslag på dispensation. Samtidig ophæver nævnet afgørelsen fra Assens Kommune af 24. september 2015 vedrørende dispensation til to gennembrud af diger på samme matrikel, og hjemviser denne del af afgørelsen til fornyet behandling for så vidt angår placeringen af og vilkår for gennembruddene. Jeanette Christensen Kst. ankechef / Elsebeth Braüner Specialkonsulent Afgørelsen er sendt pr. til: Slots- og Kulturstyrelsen, sagsnr /OBM post@slks.dk, aka@slks.dk Assens Kommune, sags id: 14/ assens@assens.dk, kiwak@assens.dk Anders Hansen, Nellemosevej 43, 5683 Haarby, kristina-anders@hotmail.com 5