Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
|
|
- Johanne Clemmensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret mindfulness-instruktør med afsæt i en 3-årig uddannelse, 12. juni Hvordan skaber du relevante samtaleforløb og hjælper borgeren tættere på job og uddannelse? I denne artikel beskriver jeg først, hvorfor det er vigtigt at arbejde med alliancen for at skabe bedre samtaleforløb og resultater. Efterfølgende viser jeg, hvorfor det er vigtigt at kunne veksle mellem forskellige typer af samtaler igennem et samtale-forløb og hvad forskellen er på at have fokus på enkelte samtaler kontra overblik over et samtale-forløb. Det kræver forskellige kompetencer. Artiklen baserer sig på min bog: Socialrådgiverens samtaler En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler. Hvad er forskellen på relation og alliance? Begrebet alliance skal forstås bredere end relation og er samtidig mere specifikt. Alliance skal forstås som bestående af tre dele: Enighed om mål og delmål (fælles mål) Enighed om den enkelte samtales fokus og metoder samt om forløbets fremgangsmåder/aktiviteter til at nå det fælles mål (Det har betydning for om samtalen og forløbet opleves som meningsfuldt) Et følelsesmæssigt bånd mellem rådgiver og borger, hvor borgeren føler sig forstået, bekræftet, anerkendt, værdsat og oplever tillid og tryghed. Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt. Hvordan skabes og bibeholdes en alliance? Det er ofte nemmere at rammesætte en enkelt samtale eller enkeltstående samtaler i fællesskab med borgeren. Det bliver ofte mere komplekst, når der er tale om længerevarende samtaleforløb. Rammesætningen i samtalerne kan være forskellig fra gang til gang og indholdet i samtalerne kan også være meget forskelligt fra gang til gang. Det er vigtigt, at tydeliggøre de forskellige typer af samtaler. Du kan fx sige i dag skal vi have en samtale, hvor jeg først fortæller om lovgivningen, da det er vigtigt, at du kender den. Eller i dag giver det bedst mening, at vi sammen bliver enige om, hvad vi skal tale om og hvordan vi sammen kan arbejde i 1
2 retning af næste skridt, som er praktik. Det er vigtigt at tydeliggøre de forskellige samtaleforløb, da det eller kan medføre risiko for misforståelse, usikkerhed, utryghed, konflikter og måske klager. Uanset om du er rådgiver, jobkonsulent, virksomhedskonsulent eller mentor er det vigtig at være bevidst om de forskellige typer af roller og samtaletyper, da det ellers kan påvirke alliancen. Derfor er det vigtigt at have fokus på processen i et samtaleforløb og ikke kun fokus på den eller de enkelte samtaler. Hvad kan ødelægge en alliance? Rådgiver har haft 3 samtaler med en aktivitetsparat borger, som har problemer udover ledighed. Rådgiver har valgt at afholde coachende samtaler, som er de samtaler, hvor borgeren har størst råderum. Rådgiver har rammesat alle 3 samtaler ved at spørge, hvad borgeren selv ønsker og gerne vil og har ikke informeret om lovgivningen og de muligheder og konsekvenser, der kan være. Borgeren har frivilligt ønsket at ville deltage i praktik og har selv bestemt praktiksted og timetal. Rådgiver og borgere har indtil nu haft en god relation. Rådgiver finder undervejs i forløbet ud af, at borgeren ikke længere møder i praktikken. Hvad gør du som rådgiver? Fortsætter du med, hvad-vil-du-selv-strategien? Altså den coachende stil? Vælger du den samskabende stil, hvor du sammen med borgeren forsøger at arbejde i retning af delmål og mål? Eller vælger du en rådgivende samtale, hvor du informerer borgeren om lovgivningen og evt. konsekvenser af udeblivelse? Hvordan tænker du, at det påvirker borgeren og din ellers gode relation, hvis du vælger den ene fremfor den anden type af samtale? Hvordan vil det være mest fair overfor borgeren at håndtere denne situation? Når man ikke er tydelig omkring sin rolle eller samtaletype og konsekvenserne, kan det skabe usikkerhed og gå udover alliancen. Borgeren kan opfatte de ting, der sker som tilfældige og uforudsigelige. Et eksempel som påvirker (ødelægger) alliancen mellem leder og medarbejder For at koble ovenstående til rollen mellem leder og medarbejder ser du følgende eksempel: Nærmeste leder indkalder en af sine medarbejdere til en samtale uden at informere medarbejderen om, hvad samtalen går ud på. Lederen starter med at spørge medarbejderen, hvad hun ønsker at tale om og nævner ikke, hvad de skal tale om. Medarbejderen opfatter indledningen som en samtale med et stort råderum (coachende samtale) og begynder at tale om, hvad hun ønsker af opgaver. Efterfølgende og et stykke henne i samtalen oplyser lederen, at samtalen går ud på at fortælle, at hun skal flyttes til en anden afdeling. Medarbejderen bliver helt forbavset og chokeret over denne besked, da hun var helt uforberedt på, at det var det samtalen gik ud på og ikke troede, at det var det mødet skulle handle om. Medarbejderen 2
3 går derfra skuffet, vred, trist og frustreret. Hun oplever derefter, at alliancen, som inden var god blev ødelagt. Derfor er rammesætningen, tydelighed og fokus på samtaletypen vigtig, hvad enten du er rådgiver, leder eller ansat i en anden funktion, hvor du har professionelle samtaler. Medarbejderen var højst sandsynlig blevet skuffet og træt af resultatet af samtalen uanset, hvordan lederen havde gjort det, men opfattelsen af processen ville have været en anden, hvis hun var blevet ordentligt informeret og samtalen var blevet rammesat tydeligt fra starten. Derfor er det vigtigt at være bevidst om at rammesætte, være tydelig og italesætte om og hvor stort et råderum, der er. Hvilke faktorer kan påvirke et samtaleforløb? 1) Enighed om mål og delmål (fælles mål). Hvordan arbejder du med fælles mål og delmål? 2) Enighed om den enkelte samtales fokus og metoder samt om forløbets fremgangsmåder/aktiviteter til at nå det fælles mål (Opleves samtalen og forløbet som meningsfuldt) Hvordan er du med til at gøre samtalen og forløbet meningsfuldt? Hvilket faktorer er med til, at fx praktikforløb lykkes? Hvilke overvejelser gør du dig undervejs? 3) Et følelsesmæssigt bånd mellem fagperson og borger, hvor borgeren føler sig forstået, bekræftet, anerkendt, værdsat og oplever tillid og tryghed. Borgerens opfattelse af alliancen med rådgiver er et væsentligt grundlag for fremskridt. - Hvordan skaber du den fornødne tillid og tryghed? Hvad er med til, at borgeren oplever sig set, mødt og forstået? Rådgivers tro på borgeren er vigtig for de resultater, der skabes Det er velkendt forskning fra blandt andet Vækstcenteret, at rådgivers tro på borgeren er vigtig for de resultater der skabes. Den kan udfoldes på den måde, at rådgivers tro på, at lige præcis den indsats er den rigtige for netop denne borger, som lige nu befinder sig i den livssituation. Fx om rådgiver tror på, at der findes de relevante og meningsfulde tilbud og muligheder, der skal til for at hjælpe personen med at nå det overordnede mål. Om det fx er muligt at finde og iværksætte et relevant match mellem borger og virksomhed. Om virksomheden har de kompetencer, der fx skal til for at hjælpe borgeren videre og om borgeren passer til lige præcis den virksomhed. Du kan fx stille dig selv følgende spørgsmål: 3
4 Hvordan kan du i dine samtaler skabe håb og forventninger til, at et forløb og/eller til, at en praktik kommer til at lykkes? Hvad gør du allerede og hvordan virker det? Hvad kan du gøre med af/mindre af i dine samtaler? Hvilke af dine tanker eller antagelser er du bevidst om kan gå udover din tro på borgeren? Hvornår har du fået skabt et rigtig godt match mellem borger og virksomhed/uddannelsessted? Hvad var medvirkende til, at det lykkedes? Forskellen på at tænke i enkelte samtaler kontra fokus på processen i et samtaleforløb Når du afholder en enkelt samtale, har du typisk opmærksomhed på indholdet af lige netop denne samtale. Det kan fx være, at du ved en 1. gangs samtale har fokus på at skabe en god relation og måske stiller spørgsmål, som giver dig mere viden om borgeren. Det er de spørgsmål jeg i min bog: Socialrådgiverens samtaler kalder for sagsafklarende spørgsmål (indenfor systemisk teori kaldes de for lineære spørgsmål). De giver dig som fagperson viden om borgeren, men skaber ofte ikke ny viden hos borgeren, da du spørger til ting borgeren allerede ved altså velkendt information. Eksempler på sagsafklarende spørgsmål er fx Hvornår blev du første gang syg? Hvilke ansættelser har du haft? Hvad gør du typisk ved en 1. gangs samtale i den funktion du er ansat i? Hvilke spørgsmål stiller du eller kommer du mest med rådgivning? Ved et længerevarende samtale-forløb vil du typisk have fokus på samtaleprocessen Det kræver ofte flere kompetencer at lede processen i et samtaleforløb end bare en enkelt samtale. Det er de kompetencer, der også kaldes for gamemaster færdigheder, hvor du har fokus på, hvor I er på vej hen. Lidt ligesom en kaptajn på et skib, som har overblikket over, hvor I gerne skal nå hen og hvad der skal til for at nå derhen. Udviklende spørgsmål kan få borgeren tættere på job og uddannelse For at lede et samtaleforløb, kræver det, at du kan veksle mellem forskellige typer af samtaler og spørgsmål. Hvis samtalen eller samtalerne skal medvirke til at skabe fx motivation, håb og udvikling kræver det andre og flere kompetencer. Ved de samtaler, hvor der fx er brug for at spørge uddybende ind til borgerens situation for at skabe et relevant match i forhold til 4
5 uddannelse eller virksomhed, giver det ofte mening også at stille andre spørgsmål end sagsafklarende (også kaldet lineære spørgsmål). Det kræver et højere abstraktionsniveau at stille udviklende spørgsmål (også kaldet cirkulære spørgsmål indenfor systemisk teori), da de spørgsmål i højere grad kan være med til at skabe en tilpas forstyrrelse, som kan hjælpe borgeren skridtet videre. Det er de spørgsmål, som kan hjælpe borgeren til at få øje på nye vinkler og perspektiver end hvis du ikke havde stillet de spørgsmål eller kun stillet sagsafklarende spørgsmål. De spørgsmål kan være med til at borgeren kommer tættere på det overordnede mål om job eller uddannelse. Hvilke sagsafklarende spørgsmål stiller du? Hvilke udviklende spørgsmål anvender du? Er du bevidst om forskellen på de sagsafklarende og udviklende spørgsmål? Du kan også se mere i kapitel 1, 2 og 6. Hvilke kompetencer kræver det både at være samskabende og skabe udvikling? Arbejdet i fx et jobcenter kan være komplekst på flere måder: 1) Målgruppen du arbejder med. Det kræver ofte specialviden og mange borgere får måske ikke den fornødne hjælp og behandling i fx psykiatrien eller andre områder. Hvis du som rådgiver, jobkonsulent skal hjælpe personer med komplekse udfordringer, kræver det faglige kompetencer og indsigt. Nogle har du måske allerede qua din uddannelse og eller efteruddannelse og andre må du erhverve dig hen af vejen. 2) At kunne mestre både at være myndighed, motivator, ekspert, hjælper og have fokus på samtaleforløbet kræver kompetencer. Hvilken viden har du allerede fra din uddannelse og eller efteruddannelse og kurser om den målgruppe du arbejder med? Hvilke samtale-kompetencer har du allerede? Hvordan kan du være samskabende i forhold til fx en praktik eller uddannelse? Hvad skal der evt. arbejdes med inden borgeren bliver klar og hvilke områder, kan der arbejdes med i praktikken eller på uddannelsen? Hvordan får du lavet det rigtige match mellem borger og virksomhed? Hvad skal du spørge ind til hos borgeren og forsøge at afklare? Hvad skal du kigge efter hos virksomheden for at lave det helt rigtige match? Hvilke spørgsmål stiller du til borgeren og virksomheden, hvis du skal finde en relevant praktik? 5
6 Hvad kunne evt. være vigtige områder at spørge ind til: - Borgerens egne ønsker, forventninger - Bekymringer - Håb - Helbred - Skånehensyn - Behov - Brug for hjælp til - Tidligere erfaringer, hvor noget er lykkedes/ikke lykkedes - Personer som kan være en støtte - Hvad er der brug for sideløbende med praktikken? - Konkrete aftaler Hvilke spørgsmål har du eller dine medarbejdere god erfaring med at stille? Hvordan øger du sandsynligheden for et godt match mellem borger og virksomhed? Har du relevant viden om borgeren og borgerens situation og behov? Hvilken type af virksomhed er der brug for at øge sandsynligheden for at det lykkes? Her er det ofte ikke nok bare at finde en relevant arbejdsplads med relevante arbejdsopgaver men også, at du er i stand til at spotte, om virksomheden har relevante personer, som skal og kan hjælpe personen videre. Det er vigtigt, at virksomheden er engageret og gearet til at arbejde med borgerens konkrete mål, delmål, kompetencer og arbejdsmarkedsparathed, hvis det er det, der er målet med lige præcis denne praktik. Hvem kan evt. hjælpe virksomheden undervejs? Hvilke sideløbende indsatser giver mening at iværksætte eller fortsætte? Hvad er vigtig viden for virksomheden at få om borgeren og hvad har borgeren brug for at vide om virksomheden inden hun siger ja? Hvilken viden synes borgeren, at virksomheden må og skal have? Hvilke oplysninger synes du, det er vigtigt, at en virksomhed får om fx borgerens situation, helbred og prognose? Hvad skal virksomheden vide for at kunne give den rette hjælp? 6
7 Hvordan skaber du klarhed om det overordnede mål? Uklare overordnede mål kan skabe usikkerhed, om hvor man er på vej hen? Hvad arbejder vi i retning af? Er forventningen ordinær ansættelse eller afklaring til fx flexjob? Nogle gange kan det være uklart inden en praktik, men det er vigtigt at italesætte. Hvorfor kan det være godt at veksle mellem forskellige samtaletyper, når du fx skal iværksætte en praktik? Nedenfor kan du hvorfor det giver mening, at fagpersonen, som iværksætter og følger op på fx en praktik kan veksle mellem forskellige typer af samtaler. Rådgivende samtaler (mindst råderum til borgeren) Under de rådgivende samtaler vil jeg beskriver to undertyper: Myndighed og ekspertsamtalerne. Myndighed. Orientere borgeren om relevant lovgivning om fx praktik. Regler omkring timetal m.m. Evt. orientering om mulighed for mentorstøtte og eller andre muligheder i henhold til lovgivningen ud fra borgerens behov. Hvad er muligt/ikke muligt. Orientere virksomheden om lovgivningen. Ekspert. Rådgiver eller jobkonsulent undersøger og opnår relevant viden om virksomheden. Dybere kendskab til virksomheden for at kunne vurdere, om lige netop den virksomhed er et godt match. Er det muligheder for fx at tilgodese de behov borgeren har? Samskabende samtaler (Sammen med borgeren) Samskabende samtale kan sagtens minde om fx en ekspertsamtale og kan godt kombineres. Den væsentligste forskel mellem ekspertsamtaler og samskabende samtaler er, at du ved de samskabende samtaler stiller flere spørgsmål og kommer med mindre eller ingen ekspertviden. Hvis du fx skal arbejde med at skabe motivation, håb og ønske om at tage næste skridt, kan der være behov for at kunne supplere med udviklende spørgsmål. Du afklarer sammen med borgeren, hvilke relevante mål og delmål I skal arbejde i retning af. I afklarer sammen, hvad borgeren har brug for at vide om virksomheden/eller måske flere virksomheder for at blive mere afklaret på, om det kunne være et godt match inden opstart. Hvad har borgeren brug for hjælp til fra dig eller andre fagpersoner i forbindelse med opstart? Hvad skal du evt. være opmærksom på, at der kan bliver behov for undervejs i praktikken? 7
8 Coachende samtaler (Størst råderum) For at afholde rene coachende samtaler kræver det, at borgeren er informeret om relevant viden om fx lovgivningen og gensidige forventninger. Ellers kan der være risiko for misforståelse og borgeren kan opleve uforudsigelighed, mangel på tryghed og tillid. Hvis du holder en ren coachende samtale, svarer det til, at du spørger borgeren helt åbent: Hvad ønsker du at tale om? Eller hvad vil du gerne arbejde i retning af? Det kan give god mening ved nogle typer af samtaler men kræver, at der er overensstemmelse mellem borgerens ønsker, lovgivningen og organisationens rammer. Ellers kan det komme bag på borgeren, hvis du pludselig ændrer retning og fx ikke har informeret om relevant lovgivning, som fx i tidligere nævnte eksempel, hvor borgeren ikke mødte i praktik. Ved de coachende samtaletyper har borgeren størst råderum. Myndigheds- og ekspertsamtaler A) Myndigheds-samtaler er samtaler, hvor du fx informerer, om, hvad der er muligt i forhold til lovgivningen. Du fortæller fx om reglerne for praktik. B) Ekspert-samtaler du undersøger og kommer med relevante oplysninger om virksomheden og formidler det til borgeren. Mindre råderum for borgeren end ved samskabende og coachende samtaler. Samskabende Jobkonsulent eller rådgiver bliver enig med borgeren om, hvad de skal tale om og arbejder sammen om fælles mål, delmål og fælles handling indenfor rammer og retning. Fagpersonen stiller flere spørgsmål end ved myndigheds og ekspertsamtaler. Samskabende samtaler har ofte større råderum end myndigheds eller ekspert-samtaler men mindre råderum end de coachende samtaler. Coachende Jobkonsulenten spørger fx borgeren: Hvad ønsker du at tale om/eller opnå ved samtalen? Fagpersonen stiller primært spørgsmål og holder fx ekspertviden tilbage. Kræver at der er overensstemmelse mellem borgerens ønsker og forventninger og organisationens rammer og retning. Hvis ikke det er afstemt kan der fx opstå uklarhed og misforståelse, hvilket kan påvirke alliancen. Coachende samtaler har større råderum end samskabende samtaler. Tre grundlæggende samtaletyper. Ulla Vestergaard, Baseret på Vestergaard (2017): Socialrådgiverens samtaler Samtale er ikke bare samtale og alle samtaletyperne kan have sin berettigelse afhængig af, hvad samtalen kalder på Samtale er ikke bare samtale og spørgsmål er ikke bare spørgsmål men nogle samtaletyper kan være hjælpsomme og udviklende for lige netop den person lige såvel som et godt råd eller relevante spørgsmål kan være det, der skaber udvikling. Det giver derfor god mening ikke kun at have fokus på den enkelte samtale men selve samtaleforløbet over tid. 8
9 Faget har med denne bog fået et lærebogsmateriale, der i høj grad tilgodeser behovet for praksisomsætning. Noget, der altid har været bærende for faget og som vedblivende skal være det. - Frank Nielsen. Underviser og tidligere studienævnsformand, Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet. Artiklen baserer sig på min bog: Socialrådgiverens samtaler En praktisk håndbog i rådgivende, samskabende og coachende samtaler. Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål eller ønsker mere inspiration. Du kan også se mere om min bog eller kurser på: Ulla eller mail til uvestergaard@gmail.com 9
Hvordan være samskabende, når du også har myndighed?
Ulla Vestergaard. www.coachingograadgivning.dk - uvestergaard@gmail.com - december 2017 Af Ulla Vestergaard. Konsulent, socialrådgiver, certificeret coach, mindfulnessinstruktør og underviser. Forfatter
Læs mereIndledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?
Indledning Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig? Denne bog giver dig indsigt i, hvordan du kan skifte mellem alle rollerne og samtidig bevare
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereVirksomhedscenter Generation 2. Gal eller normal?
Virksomhedscenter Generation 2 Gal eller normal? Hvad er et Virksomhedscenter? Virksomhedscenter En fast aftale mellem et jobcenter og en virksomhed, hvor virksomheden stiller et antal pladser til rådighed
Læs mereSådan gennemfører du en god ansættelsessamtale
Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereFokus på job og motivation
Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereVirksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg. Jobcenter Skanderborg
Virksomhedsrettet indsats - inspirationsoplæg Jobcenter Skanderborg Vores udgangspunkt Med udgangspunkt i JobFirst projektet løbende i perioden 01.03.2016-31.12.2017. Har vi arbejdet målrettet med etablering
Læs mereKvalitetssikring. Måling 1: Opstart på Integro. Er du: Gift Samlevende Enlig. Blev der under samtalen taget hensyn til dig og vist dig respekt?
Kvalitetssikring Måling : Opstart på Integro Baggrund: Cpr. nummer: _ Køn: Kvinde Mand Er du: Gift Samlevende Enlig Hvor mange børn har du: Hvor længe har du været ledig inden for de sidste år? Har du
Læs mereDen sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator
Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Møde d. 19. marts 2018 RAR Sydjylland Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 22. marts 2018 Kilde: jobindsats.dk Andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i Sydjylland, jan 2018 Antal aktivitetsparate
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereNår en medarbejder får kræft
Når en medarbejder får kræft Håndbog viden og gode råd til arbejdspladsen www.cancer.dk En stadig større udfordring for arbejdspladsen Mere end 14.000 danskere i den erhvervsaktive alder rammes af kræft
Læs mereTilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014
Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,
Læs mereIndsats og metode Flere skal med
Flere skal med Praktisk info Antal borgere i Faxe kommune: 35916 Antal Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 239 Antal borgere i Bruttomålgruppen:126 Antal borgere i indsatsgruppen 51 Mål For projekt
Læs mereSERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE
SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt
Læs mereSpecialsektorens frivillighedspolitik
Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereKIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening
KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening Indeholder: Handleplan for mentorforløb, side 2. Fem metaforiske eksempler på mentorrelationer, side 3. Øvelse, jobvalg, side 4. Refleksionsøvelse,
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereUnge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate
Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereNydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder
Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mere08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål
TIL JOBCENTERMEDARBEJDERE Meningsfulde praktikbeskrivelser Vis vejen til job gennem gode praktikbeskrivelser 04 Få mål og retning i praktikbeskrivelserne 08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål 10
Læs mere08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål
TIL JOBCENTERMEDARBEJDERE Meningsfulde praktikbeskrivelser Vis vejen til job gennem gode praktikbeskrivelser 04 Få mål og retning i praktikbeskrivelserne 08 Du får, hvad du beder om lav tydelige mål 10
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereArbejdsrehabilitering til Hjerneskadede d. 18. juni 2015 Hjerneskadecentret - Bomi
Arbejdsrehabilitering til Hjerneskadede d. 18. juni 2015 Hjerneskadecentret - Bomi Lis Damsbo, ergoterapeut Program Hvordan er vores forløb opbygget Hvad er speciel for de unge Den tværfaglige tilgang
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereCoaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE
Coaching forskning og praksis, Oplæg 09. september 2019 SVÆRE SAMTALER - SKAB BEDRE DIALOGER OM VANSKELIGE EMNER PÅ ARBEJDE LENE FLENSBORG Erhvervspsykolog, partner i Organisation Fokus på leder- og talentudvikling
Læs mereBedre vilkår for pårørende
Bedre vilkår for pårørende DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Pårørende er guld værd Pårørende yder et stort bidrag, når de hjælper svækkede eller syge ældre. Ældre der er afhængige af hjælp, for at have et værdigt
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereVær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil
Vær på forkant - spot stress Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard dor@cabiweb.dk Mobil 20805007 Agenda Hvad er stress? Flow fra trivsel til stress generelle symptomer Ledelsesmæssige fokuspunkter
Læs mereKom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed
Kom godt i gang med integration af flygtninge i din virksomhed Bente Nissen, Seniorkonsulent København, 26. oktober 2016 Jeg vil tale om: Hvorfor tage flygtninge ind Hvordan I kan samarbejde med jobcentret
Læs mereProgression i praksis. Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse
Inspiration til jobcenterchefer og teamledere Progression i praksis Inspiration til det daglige arbejde med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression mod job eller uddannelse Juni 2017 Spørg ind til
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereTemadrøftelsens formål og indhold
Temadrøftelsens formål og indhold Formål: At informere udvalget om forvaltningens brug af mentorer i beskæftigelsesindsatsen set i lyset af kontanthjælpsreformen 2 oplæg med efterfølgende drøftelse 1)
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereSÆT MÅL OG STYR EFTER DEM
SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereBliv certificeret i Motivation Factor Job & Education
Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 26.+27.+28. april 2016 Intensivt certificering-kursus Max. 10 deltagere Motivation Factor Job & Education er for dig, der Målgruppe Arbejder med ledige,
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereSAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE
SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER I RUDERSDAL KOMMUNE 2 SAMMEN AD NYE VEJE PLAN FOR VIDEREUDVIKLINGEN AF INDSATSER TIL BORGERE MED
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereBeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion
BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereIndsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori
Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereDe udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010
De udsatte grupper hvad virker? Workshop på Beskæftigelsesregion Syddanmarks forårskonference 3. maj 2010 Hvordan skaber man en forandring med og for den enkelte borger? Tja, sagsbehandlerens indflydelse
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereMIDLER FRA SIRI TIL VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS MED BRANCHERETTET TILGANG
NYTÆNKENDE DANSKUNDERVISNING OG VIRKSOMHEDSFORLØB BRINGER FLYGTNINGEKVINDER TÆTTERE PÅ ARBEJDSMARKEDET I ODDER KOMMUNE ODDER KOMMUNE Odder en kommune på ca. 22.600 antal indbyggere. Beliggende med Aarhus,
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mere+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse
Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til
Læs mereFIND THE TRUTH stecherinsti.com
FIND THE TRUTH 3 FIND THE TRUTH stecherinsti.com Drømmer du om at finde ind til sandheden i dit liv, realisere dit potentiale og gå efter det, der gør dig lykkelig og giver glæde, så deltag i mit 10 ugers
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereGuide til mentorforløb
Guide til mentorforløb Guide til mentorforløb Oktober 2008 ISBN: 978-87-92403-01-8 Oplag: 1.000 stk. Redaktion: Susie Skov Nørregård Layout: Helle Thorbøl Møller Tryk: one2one Yderligere information kan
Læs mereRelationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag
Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag Workshop ved leder af Udvikling og forebyggelsessektionen Rikke Gjellerod, Silkeborg Kommune Formål med workshoppen At fortælle om at skaffe sammenhæng
Læs mereJOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011
JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...
Læs mereForslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø
Trivsel 1. Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Hvad gør os særligt tilfredse? Hvad gør os mindre tilfredse? Giv gerne nogle konkrete eksempler. 2. Føler du dig motiveret og
Læs mereFIND THE TRUTH stecherinsti.com
FIND THE TRUTH 3 FIND THE TRUTH Drømmer du om at finde ind til sandheden i dit liv, realisere dit potentiale og gå efter det, der gør dig lykkelig og giver glæde, så deltag i mit 10 ugers e-kursus FIND
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereIndholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2
Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereIndikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out.
Indikator A. Kontakten bevares til 90 % af de borgere, der er Vista Balboas målgruppe, dvs. uden et endeligt drop out. STANDARD 2: Alle indvisiterede borgere (henviste der har sagt ja til et samarbejde
Læs mereKlar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund
PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereBESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET. Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen
BESKÆFTIGELSES INDIKATOR PROJEKTET Oplæg til RAR maj 2017 Forskningschef Charlotte Hansen BAGGRUND BAGGRUND FOR Meget beskedne jobeffekter ift. udsatte borgere Rigsrevisionens rapport (2010) Negativ effekt
Læs mereSnak om det... med børn i pleje. Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup
Snak om det... med børn i pleje Familieplejen i Lollands Kommune og Karen Glistrup Om min faglige bagrund: FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver og behandler i psykiatrien Projektleder
Læs mereTask Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)
Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde) I samarbejdet mellem Holstebro kommune og jobcenter, PNVJ, virksomheder/organisationer
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereFlere end. medlemmer har fået nyt job med Metal JobService
METAL A-KASSE MÅLRETTER INDSATSEN Se de konkrete indsatser og forløb under a-kasseforsøget i 00-03, der hjælper ledige hurtigere i job og uddannelse. Flere end 11.000 medlemmer har fået nyt job med Metal
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereStrategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune
Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereAnsøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)
Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereDenne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger.
Vi tror på dig Denne bog er tilegnet personalet i alle Sparekassen Faaborgs afdelinger. Om at være stolt af sin arbejdsplads Sparekassen Faaborg er et moderne pengeinstitut med succes. Den succes skal
Læs merePrincipper for. den gode indsats. i ressourceforløb
Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereOrientering om JobFirst
Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. Møde den 20.03.2018
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs merePeer-Støtte i Region Hovedstaden
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Indhold 1. Peer-støttemedarbejderens kvalifikationer s. 1 2. Opslag s. 2 3. Ansættelsesudvalg s. 2 4. Kriterier, hvad er vigtigt at kigge
Læs mereJOBFIRST MIDTVEJSEVALUERING
JOBFIRST MIDTVEJSEVALUERING INDSATSEN INDTIL NU SKABER RESULTATER! Kommunerne arbejder godt med gennemførelsen af indsatsmodellen og implementeringsgraden er stigende Mange borgere får ordinære timer!
Læs mereFremtidens arbejdskraft...
PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler
Læs mereURK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mere