Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling

Transkript

1 Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling Børn og Unge

2 Evaluering af Social Pejling 1. Baggrund og introduktion Social Pejling er en arbejdsmetode mod flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser (Balvig. F, 2014). Børn/unge har et stort behov for at føle sig inkluderet i en gruppe, og føle sig som en del af normaliteten. For at imødekomme dette behov kan børn/unge udvikle en risikoadfærd baseret på overdrevne forstillinger til andre individers adfærd. En risikoadfærd som ikke er nødvendig, da de børn/unge de pejler sig efter ikke har den adfærd. Social pejling bruges i det forebyggende arbejde og har til formål at oplyse eleverne om, hvordan virkeligheden ser ud og dermed korrigere deres pejlinger eller forestillinger, så denne stemmer overens med virkeligheden (Aarhus Kommune, s. 9). Social Pejling, som pilotprojekt i Herning kommune, er udarbejdet på baggrund af Ringstedforsøget, som fandt sted i Ringsted Kommune i årene Forsøget viste, at gruppen af 5. og 6. klasseelever, som modtog fire lektioner i social pejling senere hen udviklede væsentligt mindre risikoadfærd end børnene i kontrolklasserne (Balvig, 2014, s. 115). Derudover klargjorde forsøget, at ud fra et forebyggelsesperspektiv giver det, at arbejde med social pejling, bedre resultater end den traditionelle forebyggelsestænkning i form af oplysnings og skræmmekampagner. Positive resultater var gennemgående, og på baggrund heraf, har adskillige kommuner integreret Social Pejling som en del af deres forbyggende arbejde. Relevansen for Pilotprojektet i Herning Kommune skal findes i projektets evidensbaserede fundament (ringstedforsøget, 2004), samt Social Pejling som medskaber til positive resultater i adskillige kommuner. 2. Projektbeskrivelse 2.1 Formål Arbejdet med social pejling og sociale misforståelser har til formål at styrke trivslen hos eleverne i 6. årgang. Det kan anskues som en forlængelse af SSP Hernings nuværende indsatser i 4. årgang (Digital trivsel) samt 8. årgang (Trivselsdage). 2

3 Derudover kan en forebyggelse af sociale misforståelser/overdrivelser være med til at styrke de beskyttende faktorer, samt forebygge en udvikling af eventuelle risikofaktorer på et generelt niveau. Lektionerne skal resultere i udarbejdelsen af en konkret klassekontrakt. Målsætning for lektionerne som præsenteres for eleverne: At klæde eleverne på til at kunne gennemskue eventuelle misforståelser At eleverne forholder sig kritisk overfor oplysninger fra kilder, de ikke kender At eleverne får viden og kendskab til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser At få kendskab til hvor grænsen går, og hvornår noget kan blive strafbart Eleverne skal blive opmærksomme på at individet ofte følger gruppen Eleverne skal blive opmærksomme på, at den gode gruppe giver de gode individer At lære eleverne, det er vigtigt de opsøger en voksen/deres forældre hvis de kommer i tvivl At lære eleverne, de skal lytte til deres mavefornemmelse og lytte til deres tvivl Klassekontrakt 2.2 Målgruppe Målgruppen for projektet med Social Pejling er følgende: Børn i alderen årgang på 7 udvalgte skoler i Herning Kommune o Snejbjerg Skole* o Engbjerg Skole* o Ørnhøj Skole* o Vinding Skole* o Brændgårdsskolen o Haderup Skole o KildeBakkeskolen Forældre til disse elever I alt har 215 børn deltaget *Snejbjerg/Engbjerg slået sammen, Ørnhøj/Vinding slået sammen 3

4 2.3 Social Pejling lektioner Social Pejling forløber over fire lektioner, hvor hele 6. årgang deltager. Dette afsluttes med forældremøde om aftenen. Lektionerne er bygget op omkring PowerPoint for at fastholde eleverne i noget visuelt. Der bliver gjort brug af følgende formidlingsaktiviteter: Klasseundervisning, filmklip, kahoot (quiz på nettet), samt gruppearbejde. Indledningsvis bliver eleverne introduceret til en række holdningsafklaringsøvelser, hvor omdrejningspunktet er forholdet mellem forestillinger og faktiske forhold. Eleverne får præsenteret en række sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Et eksempel på et holdningsafklaringsøvelse: Hvor mange unge i Klasse i Herning kommune ryger dagligt? Spørgsmålet skal de tage stilling til og svare på. Herefter diskuteres der i plenum, hvorfor elevernes forestillinger eventuel ikke stemmer overens med virkeligheden. Instruktørerne har gennem hele forløbet fokus på at aktivere elevernes holdning til, hvornår noget er rigtigt eller forkert. Denne holdning som bliver italesat som mavefornemmelse indeholder to perspektiver et kritisk syn på kilder og en bevidsthed omkring hvornår fællesskabet ikke længere er positivt. Eleverne får i løbet af lektionerne til opgave i grupper, at danne sætninger der henholdsvis svarer på: Hvordan kan det være, at du tror noget om andre, som ikke passer? Hvad kan du gøre for at undgå at tro noget om andre, som ikke passer? Der skal udarbejdes mellem 5 og 10 sætninger til hvert spørgsmål i hver gruppe og det er disse sætninger, der til sidst skal være fundamentet for klassekontrakten, som eleverne underskriver. Det er centralt for instruktørerne, at klassekontrakterne er elevernes egne ord og at der skabes ejerskab overfor kontrakten. Derudover er det vigtigt for instruktørerne, at der sker en drøftelse af elevernes sætninger i plenum, hvor eleverne sammenligner og tilpasser hinandens sætninger, således at det giver mening for alle at skrive dem i klassekontrakten. 4

5 Forældremødet afholdes samme aften. Mødet skal oplyse forældrene om, hvad instruktørerne har brugt dagen på med deres børn samt give et indblik i sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Instruktørerne bruger den evidensbaserede forskning i form af Ringstedforsøget og tal fra Ungeprofilundersøgelsen 1 som fundament for oplægget. Der er en klar forståelse iblandt instruktørerne om ikke at være belærende og prædikende men derimod oplysende. Forældremødet afsluttes med at forældrene udfylder et spørgeskema, der bruges i evalueringen. 2.4 Afvigelser fra projektbeskrivelsen Undervejs i pilotprojektet er oplægget til forældremødet blevet justeret. Dette er gjort, da det første PowerPoint ikke underbyggede instruktørernes pointer optimalt. Derudover har nogle af forældremøderne været præget af et behov fra forældrene om at tale om alkohol og udarbejde en fælles holdning til dette. Her har instruktørerne opfordret til at afholde et møde herom på et senere tidspunkt. Endvidere har undervisningen på de skoler med to 6. Klasser været slået sammen. Dette afviger fra projektbeskrivelsen, som tager udgangspunkt i, at undervisningen skal finde sted i de enkelte klasser. Dette kan give nogle problematikker i forhold til udarbejdelsen af Klassekontrakten, da denne ikke længere er udarbejdet af den enkelte klasse men derimod af hele årgangen. Det er imødekommet ved, at instruktørerne har splittet op, når klassekontrakten skulle udformes til sidst. Det har dog ikke været muligt på alle skoler. Derudover har pilotprojektet vist, at det kan være svært at isolere emnet social pejling. Dette vil altid hænge sammen med en styrkelse af elevernes sociale kapital samt trivsel i skolen. Social pejling omhandler derfor mere end blot at pejle eleverne og der kan derfor argumenteres for, at det er en relevant indsats i forlængelse af Digital trivsel på 4. Årgang samt Trivselsdage på 8. Årgang. 1 Ungeprofilundersøgelsen: Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, om de unges aktuelle trivsel og det faktuelle niveau af risikoadfærd, i målgruppen 7-10kl, samt årige. 5

6 3. Evaluering Grundlaget for evalueringen af Social Pejling i Herning Kommune, er data fra spørgeskemaer udleveret til forældrene i forlængelse af forældremødet, samt spørgeskemaer sendt ud til lærerne i de enkelte klasser i perioden efter lektionerne. Derudover inddrages der data fra eleverne via deltagende observationer samt data fra interview af en gruppe forældre. 3.1 Projektets målopfyldelse Målene for projektet er indfriet i forhold til at eleverne gennem oplægget og via løbende dialog og inddragelse, klædes på til at kunne gennemskue sociale misforståelser, samt forholde sig kritisk til kilder, de ikke kender. Samtidig får de et kendskab til begrebet sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser ved at blive præsenteret for virkelig og realistiske data fra Ungeprofilundersøgelsen. Eleverne bliver gjort bevidste omkring at mærke efter, hvor grænsen går og samtidig gjort opmærksomme på, at fællesskabet også kan have en negativ effekt på individet. Endvidere ansvarliggøres eleverne ved at udforme klassekontrakten, da denne er med til at samle eleverne omkring en fælles kontrakt, som de har underskrevet. Herved bliver eleverne ligeledes gjort opmærksomme på, at en god gruppe vil skabe det gode individ. Benyttelse af differencerede undervisningselementer medfører at eleverne bliver aktiveret på en række forskellige parametre med henblik på at skabe dialog og refleksion omkring emnet. Eleverne var positive overfor differencering og vekselvirkningen i aktiviteterne, og tilkendegav samtidig, at det var fedt (Red: positivt) med den store mængde af gruppearbejde. Adspurgt om skolen skal forsætte med at afholde dagen om Social Pejling svare lærere og forældre: 6

7 Derudover tilkendegiver 54 af de 64 adspurgte forældre, at de havde lært noget nyt ved forældremødet omkring Social pejling. I forlængelse af dette angav 12 forældre, at de var positiv overrasket over, de præsenterede tal fra Ungeprofilundersøgelsen, da de havde en antagelse om, at flere unge drak og røg. Der kan argumenteres for, at det understreger aktualiteten og vigtigheden i at afholde forældremøderne, da forældrene ligeledes skal forholde sig til flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Social pejling gav anledning til, at forældrene og lærerne i samarbejde vil tage initiativ til et forældremøde, hvor de diskuterer fælles regler for deres børn/elever for at bidrage til det gode og inkluderende fællesskab. Endvidere ønskede en mor at få tilsendt undervisningsmaterialet, da hendes datter var syg på den pågældende dag og hun ville derfor selv præsentere emnet for datteren. Lærernes oplevelse kan anskues som en forlængelse heraf. Mange nævner blandt andet det positive i, at det er en ekstern aktør, der kommer ud og underviser, og at det dermed ikke er klasselæreren selv. Dette giver en vis form for autoritet og gennemslagskraft overfor eleverne. Samlet set er lærernes vurdering af positiv karakter. Derudover vurderede klasselærerne undervisningen og budskabet vigtigt for alle elever, og der blev derfor lavet en opsamling for i alt fem elever, da disse var forhindrede i at komme på selve dagen. Alle underviserne gav udtryk for, at de emner, der blev sat i spil gennem social pejling er aktuelle i forhold til deres klasse enten på en direkte eller indirekte måde, da det italesætter de udfordringer og glæder livet byder en elev på 6. årgang. Evalueringen viste ligeledes hvem de unge efterfølgende deler indholdet med omkring Social Pejling: Resultaterne af evalueringen giver generelt et positivt billede af elevernes, forældrenes og lærernes syn på projektet. Dette billede er ikke påvirket af geografiske eller demografiske 7

8 forhold. Der er derfor ikke grund til at tro, at projektet vil være mindre relevant i nogle områder frem for andre. 3.2 Forudsætninger for projektets succes De deltagende observationer viser, at projektets succes i høj grad afhænger af klasselærerens påmindelse af Klassekontrakten. Der er en gennemgående holdning hos eleverne om, at hvis klasselæreren husker at minde dem om klassekontrakten vil de også bruge den i deres dagligdag og dermed bliver den ikke blot endnu et stykke papir. 3.3 Fejlkilder Der er ikke indhentet forældrebesvarelser fra tre skoler (Haderup, Kildebakken og Brændgårdsskolen). Spørgeskemaerne til forældrene har været for bred i formuleringen. Dette har resulteret i, at visse besvarelser ikke har kunne bruges i den endelige evaluering. Lærernes besvarelsesprocent er ligeledes meget lav. 4. Forslag til ændringer Invitationen til forældrene skal forbedres, således at forældrene er klar over, hvad det går ud på. Derfor skal der evt. laves en invitation af (SSP) som bliver sendt til skolerne, og derefter kan de sende det ud til forældrene. Dette fremgår ligeledes som et punkt i en forældrebesvarelse 2, hvor to forældre foreslår, at indbydelserne skrives i et mere forståeligt sprog. En forkortelse af forældremødet ville fremme muligheden for at inddrage mødet under klassens øvrige planlagte forældremøder. Holdningsafklaringsøvelserne i lektionsforløbet justeres, så de er relevante til de aktuelle problematikker, der er gældende for klassen. Det vil være at foretrække at formidlerteamet inddrager kl. lærerne til dialog om emnerne inden undervisningen. Endvidere vil det være fordelagtigt at udarbejde et mere effektivt evalueringssystem i forhold til eleverne, således at deres udbytte af dagen ikke kun er baseret på deltagende observationer fra. 2 Spørgeskemaer fra forældremødet. 8

9 5. Konklusion På baggrund af ovenstående kan der konkluderes at projektet omkring Social Pejling er med til at få eleverne til at reflektere og forholde sig til sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser samt være kritiske overfor ukendte kilder. Projektet er evidensbaseret og der er tilsvarende indsatser i andre kommuner. Endvidere har der været en positiv tilbagemelding fra alle involverede i forhold til implementeringen af Social Pejling fremover i 6. Årgang i Herning Kommune. Pilotprojektet har påvist sværhedsgraden af at isolere emnet social pejling. Emnet er og vil altid være tilknyttet en styrkelse af elevernes sociale kapital samt trivsel i skolen. Social pejling omhandler mere end at pejle eleverne, og der kan på det grundlag argumenteres for, det er en relevant indsats i forlængelse af "Digital trivsel" på 4.årgang samt "Trivselsdag" på 8. årgang. 6. Referenceliste Aarhus Kommune, Aarhuseksperimentet, Aarhus: SSP, pædagogik og integration, Børn og Unge. Aarhus Kommune. Balvig, F.&. (2014). Ringstedforsøget. I F. &. Balvig, Flamingoeffekten, sociale overdrivelser og social pejling (s. 7). København: Jurist og økonomiforbundets Forlag. Ungeprofilundersøgelsen: 9