FIOLSTRÆDE KLÆDEBO KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R FIOLSTRÆDE KLÆDEBO KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mikala Kloppenborg Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Fiolstræde 25-27, 1171 København K Betegnelse: Fiolstræde Fredningsår: Nr 25 F og nr. 27 F Omfang: Forhuset nr. 25 ( ) og forhuset nr. 27 ( ) BYGNINGSBESKRIVELSE I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden i udførte bygningsarbejder. Fredningen omfatter to forhuse. Følgende er ikke besigtiget: Butikkerne i kælderen i nr. 27. Forhusene Fiolstræde ligger i Klædebo Kvarter som et led i den vestlige husrække i Fiolstræde, hvor forhusene til hver side er sammenbygget med naboejendommene. Idet ejendommen udgør to forhuse i forlængelse af hinanden men ellers er selvstændige bygninger, beskrives facaderne hver for sig. Fiolstræde 25 har en grundmuret facade i fem fag og fire etager over en høj kælder og har udnyttet tagetage. Kælder og stueetage er indrettet med butikker. Facaden er pudset, malet lys brun og har refendfugning op til en profileret, hvidmalet kordongesims med mønstret glasfrise under. Herover er facaden pudset og malet i en lys gul. En profileret hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag med en skorsten i rygningen og tre heltagskviste med zink på taget. I det søndre fag er fører tre granittrin op til en ældre, tofløjet, høj og smal hoveddør med bosserede fyldinger og malet i en rødbrun farve. Herover et ældre, enrammet vindue. Ved siden af hoveddøren sidder en ældre eller veludført kopi af en traditionel gadelampe. Nedgangen til butikken i kælderen er placeret i mellem to fag og har på begge sider to nyere og store butiksvinduer. Indgangsdøren er en nyere dør med glas i ramme. De store butiksvinduer i stueetagen har øverst en opdeling i tre ruder, hvoraf den ene er meget smal. Alle vinduer under kordongesimsen er malede i samme dybe rødbrune farve som hoveddøren. Det gælder også for kvistvinduerne, der er trerammede med tre ruder i hver ramme mens de øvrige vinduer er traditionelle, hvidmalede og ældre korspostvinduer. Den tofløjede hoveddør med bosserede fyldninger i Fiolstræde nr. 25 Fiolstræde 27 har en grundmuret facade i syv fag og med fire etager over en høj kælder og udnyttet tagetage. Kælder og stueetage er indrettet med butikker. Facaden er pudset, malet lys grå og har refendfugning op til en hvidmalet, flad kordongesims over SLOTS- OG

3 3 stueetagen. Herover er facaden pudset og malet i en lys grøn. En profileret, hvidmalet hovedgesims danner overgang til et rødt teglhængt heltag med to skorstene i rygningen og fire heltagskviste med zink på taget. I det midterste fag fører fire trin, heraf to udvendige, op til en ældre tofløjet og sortmalet fyldningsdør med et nyere håndtag. Nedgangen til butikken i kælderen i det nordligste fag har et nyere jerngelænder monteret og en nyere kælderdør. To gadelamper magen til lampen på Fiolstræde 25 s facade er monteret på hver side af yderfagene i stueetagen. Stueetagens butiksvinduer er torammede, og den øverste smallere ramme har dekorative buede sprosser. Samme vinduesramme går igen over hoveddøren. Vinduer og hoveddør er malet i samme sorte farve. Vinduerne over kordongesimsen er traditionelle, hvidmalede og ældre korspostvinduer. Kvistvinduerne er traditionelt udførte, torammede vinduer med to ruder i hver ramme. På gårdsiden er de to forhuses murflader sammenhængende og fremstår glatpudsede og lysegule over stueetagen. Begge forhuse er i fem fag. En hvidmalet profileret hovedgesims danner overgang til det teglhængte tag med en heltagskvist i nr. 25 og fire heltagskviste i nr. 27. Alle med zink på taget. I det søndre fag er der i Fiolstræde 25 indgang til trapperummet. Her sidder en ældre, gråmalet dør med fyldning og dekoreret glas i den øverste del. Hertil er der et ældre dørhåndtag. Herover et enrammet vindue i dørnichen. Fiolstræde 27 har to kældernedgange i hvert yderfag med nyere jerngelændre og nyere døre med helglas. I det midterste fag er der adgang til trapperummet via en formentlig nyere bræddedør. Vinduerne er overvejende traditionelt udførte korspostvinduer med en sprosse i de nedre rammer mens enkelte er ældre. Nogle vinduer er desuden seksrammede og småtopsprossede. Fiolstræde 25 har i det indre en ældre planløsning med gennemgående forstue i stueetagen med hovedtrappe bagtil og én lejlighed på hver etage. I forstuens forreste del er der adgang til stueetagens butik via en nyere dør med glas i ramme. Her er en åben planløsning med bræddegulve og helpaneler mod gaden samt lysningspaneler både mod gaden og gården. Vægge og lofter er glatte og hvidmalede. Fra forstuen fører en nyere mellemdør til trapperummet med den ældre, formentlig oprindelige, toløbede trappe med udskæringer i forvangen og drejede balustre, der bærer en sortmalet, profileret håndliste. På trinene er der som i forstuen linoleum og stødtrinene er malede. Dørene til lejlighederne er nyere pladedøre to etagerne. På tredjesalen er der kun én og trappereposet er inddraget som en del af lejligheden. På etagerne har lejlighederne stuerne mod gaden og køkken samt nyere badværelse og et kammer mod gården. Tredjesalen har en lidt anden planløsning med køkken i tre fag mod gården. Lejligheden er

4 4 hertil i to plan med adgang via fortsættelsen af den ældre trappe. Fra trappen er der adgang til tagetagen via et moderne glasparti med en glasdør i. Tagetagen har en åben planløsning med hems. På alle etager er der overvejende bræddegulve, synlige loftsbjælker og bevarede skorstenskerner og hertil hel- og lysningspaneler mod gaden og lysningspaneler til gårdsiden. En del vægge har blotlagt bindingsværk eller murværk endda omkring og i vindueslysninger. Murværket er hvidmalet. Der er enkelte ældre samt flere nyere fyldningsdøre med profilerede gerigter. Flere vinduer har ældre håndsmedede hasper og stormkroge. På førstesalen er en ældre fyldingsdør mellem stuerne, der kan stamme fra et tidligere butiksinteriør, med eældre greb og et overvindue med mønsteropsprosning og farvet glas. Dog er skillevæggen den sidder i formentlig ikke oprindelig, idet den dækker for en del af helpanelet mod gaden. Fiolstræde 27 har i det indre en ældre planløsning med gennemgående forstue i stueetagen. Fra den ældre hoveddør med håndsmedede beslag og stabler fører fire trin op til stueetagens niveau, hvor der på begge sider er indgang til butik via nyere døre med glas i rammen. I forstuen sidder en mellemdør, en nyere gråmalet pladedør, ind til den ældre og formentlig oprindelige hovedtrappe og her er også adgang til gården. I forstuen er der linoleum på gulvet. Trappen er treløbet og har firkantet durchsicht. Den er malet i en lys grå dog er trinene lakerede. Trappen har et trægelænder med slanke balustre der afsluttes af en profileret og sortmalet håndliste. Fra trapperummet er der på hver etage adgang til to lejligheder via ældre, gråmalede tofyldingsdøre. Dørene har ældre eller veludførte kopier af traditionelle messinggreb samt ældre hængsler. Lofter og vægge er i trapperummet glatte og hvidmalede. Lejlighedsplanerne er symmetriske omkring trappen og er i store træk bevarede med to stuer mod gaden og køkken, kammer og nyere badeværelse mod gården. Skorstenskernerne er bevarede og der er bræddegulve på alle etager. Der er ældre såvel som nyere fyldningsdøre og profilerede gerigter samt traditionelle messinggreb. Placering og udformning af køkken og toilet varierer men holder sig i store træk indenfor de ældre skillevægges opdeling. På tredjesalen er der en nyere trappe i begge lejligheder, der forbinder sig til tagetagen. I den ene lejlighed fremstår tagetagen som en åben plan og i den anden er tagetagen inddelt i værelser. Der er en synlig, hvidmalet tagkonstruktion. Lejlighederne på andensalen fremstår med bræddegulve og glatte hvidmalede vægge og lofter. En enkelt ældre stukrosette er bevaret. I køkkenet i lejligheden t.v. er murstensvæggen blotlagt og gulvet er malet sort. På førstesalen er der i lejligheden t.v. en fladbuet bred åbning mellem stuerne og strukturpuds på væggene. I lejligheden t.h. er størstedelen af

5 5 murstens- og bindingsværksvæggene blotlagt. De rå murstensmure er hvidmalede. BYGNINGSHISTORIE Fiolstræde menes opkaldt efter blomsten viol og bebyggelsen i gaden stammer hovedsagelig fra årene efter det engelske bombardement i 1807 hvor store dele af latinerkvarteret blev ødelagt. Ovenpå den store københavnske brand i 1795, der lagde en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Og gjorde omkring familier hjemløse måtte der hjælp til. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert derfor hurtigst muligt komme med en plan den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt i årene efter. Reglerne for det nye byggeri var blandt andet, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Og da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Fiolstræde 25 er opført i for tømrersvend Niels Chr. Nødholm. Kvaderfugning af første etage samt kordongesims med glasfrise omtales først fra Tagkvistene er antageligt fra begyndelsen af 1900-tallet og en oliemalet facade omtales første gang i Fiolstræde 27 er opført for tømrersvend Niels Chr. Nødholm. Bygningen fremstod pudset og oliemalet i KILDER Bramsen, Bo red.: København, før og nu og aldrig, Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse Byens Plan, Danmarks arkitektur, København Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948.

6 6 Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, Lange, Bente: Københavns Farver, Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, Skaarup & Jespersen, red.: Ældre Etageejendomme, Boligstyrelsen, Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid. www. Indenforvoldene.dk MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommenes beliggenhed i Fiolstræde, hvor forhusene indgår som en sammenhængende del af husrækken med bygninger fra samme periode. I kraft af deres proportionering, facadekomposition og materialeholdning indgår forhusene på harmonisk vis som del af det historiske og fortættede gadebillede. Forhusene er tillige med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi for Fiolstræde knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Klassicismens facader er enkle i deres formsprog og har en sikker proportionering, som i forhusene kommer til udtryk i den enkle og nøgterne facade med vinduernes regelmæssige takt og få dekorative elementer som gesimserne. Ligeledes er facadens korspostvinduer ofte med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside,

7 7 der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med brug af tegl, puds og snedker- og smedejernsdetaljer. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiørernes detaljer. I Fiolstræde ses det i de bevarede etage- og planløsninger med de repræsentative rum mod gaden mens køkken, kammer og hovedtrappe ligger mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de ældre hovedtrapper med detaljer samt i lejlighederne de ældre bræddegulve, fyldingsdøre og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, herunder fuldt panelerede ydervægge mod gaden og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ARKITEKTONISK VÆRDI Forhusenes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til deres enkle og afdæmpede facadekomposition med få dekorative virkemidler som den vandrette opdeling af facaden med kordongesims og en profileret hovedgesims, der skaber balance og harmoni i de relativt høje facader. Den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til bygningernes kompositoriske helhed og en overordnet ganske stilfærdig men samtidig værdige fremtræden. Hertil kommer de to forhuses harmoniske samspil og ensartede udtryk i facaderne hvad angår materialer, farver, udsmykning og vinduessætning. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusenes sammenhængende og prunkløse murflade med en blandet vinduessætning og ensartet farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger og de veldisponerede lejligheders rumforløb. Hertil skaber brugen af traditionelle materialer med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur samt snedkerog smedejernsdetaljer en variation og stoflighed, der bidrager til en stemningsfuld atmosfære og en fornemmelse for datidens diskrete og nedtonede men samtidig elegante boligbyggeri. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til forhusene Fiolstræde som repræsentant for byhuse opført umiddelbart efter Købehavns bombardement i 1807.

8 8 I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusene i grundmur i fire etager over en høj kælder med rødt, teglhængt heltag. Hertil kommer kviste, skorstenspiber, den klassicistiske facadekomposition med glatpudset murflade samt kordon- og hovedgesims. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder døre og vinduer med samtlige detaljer særligt de ældre hoveddøre med fyldninger og håndsmedede beslag samt kontrasten imellem facaden og den prunkløse gårdside. Endvidere den overordnede traditionelle materialeholdning i det ydre. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til forhusenes ældre og traditionelle etage- og planløsninger, der kommer til udtryk i placeringen af trapperum med en ældre trappe med alle detaljer. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle disponering med stuer mod gaden og kammer samt køkken mod gården. Endvidere kommer alle ældre bygningsdele og -detaljer, herunder planke- og bræddegulve, vægge af bindingsværk, brystnings- og lysningspaneler, helpanelerede ydervægge mod gaden, skorstenskerner, pudsede vægge og lofter, loftsstukkatur, fyldingsdøre med hængsler og gerichter samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endvidere den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet