Enø Stormflodssikring

Transkript

1 Enø Stormflodssikring Fællesudvalgsmøde Præsentation af Jan Dietrich og Mette Lundov, NIRAS 27. Januar 2018

2 Proces iflg. kystbeskyttelsesloven Sikringsniveau og dimensionering Stormfloder i Smålandsfarvandet Problemstilling på Enø Linieføring, digehøjde og aftryk Anlægsøkonomi Oplæg til partsfordeling 2

3 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat 3

4 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse 4

5 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Borgermøde i januar med gennemgang af projekt og oplæg til partsfordeling 5

6 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Projekt Proces er igangsat Partsfordeling Høringsfrist 4 uger 6

7 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Ændringer: Mindre -> Videre Større -> Ommer! Ny høring Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet 7

8 Proces inden ansøgning Kystdirektoratets proces-skema Meget vigtigt Stjernehøring! Proces er igangsat Kystdirektoratet har fortaget 2-udtalelse af NKF-skitseprojektet Høringsfrist 4 uger Dige anlægges! 8

9 Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed 9

10 Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed 10

11 Sikringsniveau og dimensionering Middeltidshændelse, Levetid og sandsynlighed Anbefaling: MT på 100 år + Levetid på 50 år (år 2070) 11

12 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Bølger og vindstuvning: Let forhøjet - ca. 0,8 m plus bølger 12

13 Allan Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 1 Vestenvind og Vindstuvning (og bølgepåvirkning af havdiget) 1) Almindelig storm fra vest-sydvestlige retninger Vind Bølger og vindstuvning: Let forhøjet - ca. 0,8 m plus bølger 13

14 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 14

15 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 15

16 Jan ,18 m Allan - < 0,8 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 2 Stormflod fra nord Vind 2) Stormflod fra nord Storm fra nord: Vandlegeme fra nord mod syd ind i Østersøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 16

17 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) 3) Returskyl fra syd Storm ophør/svækkes: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 17

18 Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 3 Returskyl fra syd (uden vind) 3) Returskyl fra syd Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen Opstuvning i Indre Danske Farvande 18

19 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande 19

20 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 20

21 1872 1,7-1,8 m Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 4 Returskyl fra syd + østenstorm 4) Returskyl fra syd + østenstprm Storm ophør: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen +ekstra skub Opstuvning i Indre Danske Farvande Vind 21

22 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 22

23 Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 23

24 1872 1,7-1,8 m m Feb ,56 m? Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov ,65 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 24

25 1872 1,7-1,8 m m Feb ,56 m? Allan - < 0,8 m Dec ,19 m Urd 1,3 m Ingolf 1,3 m Nov ,65 m Jan ,18 m Bodil 1,32 m Dagmar+Egon 0,83 m Stormfloder i Smålandsfarvandet Højvandstype 5 vandlegeme fra to sider + storm fra nord Vind Vind 5) Returskyl fra syd + stormflod fra nord Stormen over Østersøen: Vandlegeme fra Østersøen retur til Nordsøen + Ny stormflod fra nord Højeste opstuvninger i Indre Danske Farvande 25

26 Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand Scenarie 2-5 Højvandsstatistik (Middeltidshændelse) Ca. 1,6 m + + Havspejlsstigning (Levetid) Havspejlsstigning (Levetid) Ca. 0,5 = m Sandsynlighed for overskridelse: Dimensionsgivende = vandstand Dimensionsgivende vandstand Ca. 2,1 m (For lille havspejlsstigning i figuren) 26

27 Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand landhævning og sætninger Dim.givende vandstand ca. 2,1 m DVR90 Landhævning Ca. 0,1 m + Sætninger??? m = Kronekote ved etablering Ca. 2,0 m 27

28 Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Samtidig bølgepåvirkning på fjorddiget Nogle steder 28

29 Problemstilling på Enø Dimensionsgivende vandstand og bølgepåvirkning Samtidig bølgepåvirkning på fjorddiget Nogle steder Kronekoter ved etablering: 2,1 2,3 m DVR90 29

30 Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg 30

31 Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg Ca. 1,3 m 31

32 Problemstilling på Enø Havdiget Anden dimensinsgivende vandstand Vandstand ved vind fra vest/sydvest Ca. 0,8 m + Havspejlsstigning minus landhævning Ca. 0,5-0,1 m = 0,4 m + Bølgetillæg Ca. 1,3 m Kronekote ved etablering: (2,3) - 2,5 m DVR90 32

33 Problemstilling på Enø Bølgepåvirkning, erosion og morfologisk udvikling Sydgående langstransport Fredninger Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning + Bølger Lukning af mindegabet 33

34 Problemstilling på Enø Terræn og morfologi Lavt bagvedliggende terræn og vådområder Geologi og geoteknik Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning Maks 0,8 m DVR90 + Havspejlsstigning + Bølger 34

35 Problemstilling på Enø Oversvømmelse ved stigende vandstand 35

44 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé 2,3 m DVR90 Udnytter terrænet Mindre indgriben 2,5 m DVR90 Mindsker bølgepåvirkning Minimerer miljøpåvirkning Nogle steder for lidt plads, derfor mur/spuns 2,5 m DVR90 44

45 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé - Kanalen 45

46 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé - Kanalen Kanalen 46

47 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord 47

48 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord Vejbump ved stejlepladsen 48

49 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Stejleplads og Fjordhusene nord Vejbump ved stejlepladsen Fjordhusene nord 49

50 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet 50

51 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Fjordhusene syd 51

52 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Fjordhusene syd Dæmningen (Bundkoter ikke retvisende) 52

53 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Enø Kystvej Fjordhusene syd Dæmningen (Bundkoter ikke retvisende) 53

54 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Mindegabet Enø Kystvej Reedtzholmvej Fjordhusene Dæmningen syd (Bundkoter ikke retvisende) 54

55 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget 55

56 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget Havdige nord 56

57 Linieføring, højde og aftryk Tilbagetrukket tracé Havdiget Havdige nord Havdige syd 57

58 Anlægsøkonomi Antal berørte grundejere Omtrent 700 oversvømmelsestruede/beskyttede matrikler Ca. 25 % Kommunale Ca. 75 % Private 58

59 Anlægsøkonomi Anlægsoverslag Digejord Lermembran Muld og græs Spuns eller mur Højvandsskot Sandfodring Rørunderføringer Kontraklapper Mellem mio.kr inkl.moms Pr. berørt matrikel mellem kr. Over 30 år: kr pr. matrikel pr. år Entreprenørudgifter Rådgiverudgifter 59

60 Partsdeling Metoder der er anvendt Risikovurdering Kotekriterium Ejendomsværdien Fordeling på antal ejendomme Det anbefales at fastlægge en simpel fordelingsmodel 60

61 Partsfordeling Risikovurdering Risikovurderingen foretages individuelt af den enkelt ejendom under hensyntagen til: Skadesomfang på den enkelte ejendom Følgende har betydning for vurderingen: Beliggenhed (koter afstand fra diget) Husets udformning (Kældertrapper, lavt sidende vinduer, o.a.) Evt. eget beredskab ( lokalt dige i havelandskabet) 61

62 Partsfordeling Kotekriterium (Gniben) For det samlede område fastlægges et antal kote niveauer. For hvert kote interval (Gruppe) tildeles et antal parter. De enkelte grupper tildeles skønsmæssigt ansatte parter benævnt højdebidrag. Udover højdebidraget tillægges alle interessenter et ens bidrag benævnt grundbidrag. 62

63 Partsfordeling Ejendomsstørrelse Fordelingen foretages alene forholdsmæssigt til arealet af den enkelte ejendom i forhold til det samlede areal af de beskyttede ejendomme. 63

64 Partsfordeling Grundværdi Forholdsmæssig fordeling af udgiften i forhold til den enkeltes grundværdi sammenholdt med den samlede grundværdi af de beskyttede ejendomme. 64

65 Partsfordeling Ejendomsværdi Forholdsmæssig fordeling af udgiften i forhold til den enkeltes ejendomsværdi sammenholdt med den samlede ejendomsværdi af de beskyttede ejendomme. 65

66 Partsfordeling Rekreative forbedringer Hvor kystbeskyttelsen har elementer af rekreative forbedringer, der vurderes til gavn for en større del af kommunens beboere er det kutyme at kommunen bidrager i udgiftsfordelingen. Kommunens bidrag i sådanne sager har andraget fra 1/3 til 2/3 af udgifterne, der relateres til rekreative forbedringer. Restende udgift betales af grundejerne efter en af de øvrige anførte modeller. 66

67 Eksempler på partfordelinger Risikovurdering Ved digebeskyttelse af helårsbebyggelse ved Aggersund: Områdeopdeling i 4 takst-klasser efter risiko. Størst risiko 10 parter Ubetydelig risiko 3 parter Ejendomsstørrelse Fastholdelse af strand foran boligvej i Egå: 50% af udgiften efter arealstørrelse for ejendomme på søsiden 50% af udgiften ligeligt fordelt på 26 ejendomme på landsiden af boligvejen Intet bidrag for private boligvej 67

68 Kystbeskyttelse: Fordeling af udgifter ved rekreativ forbedring - Dybesø Første kystsag efter lov om kystbeskyttelse i 1989 Ny skræntbeskyttelsen betaltes af de direkte beskyttede ejendomme efter kystlinielængde. De øvrige foranstaltninger, som medførte en forbedring af strandkvaliteten og den rekreative udnyttelse betaltes med 1/3 af (daværende) amt, 1/3 af kommunen og 1/3 af 1. række kystgrundejerne (fordeling efter kystlinielængde). 68

69 Erosions- og højvandsbeskyttelse Dragør Bidragsfordeling efter kote og grundværdi Ejendomme beliggende under kote +1,6 m blev pålagt bidragspligt. Ejendomme beliggende under kote +1,35 m (oversvømmelsesrisiko vurderet dobbelt så stor som for øvrige bidragspligtige ejendomme) indgik med fuld grundværdi Øvrige ejendomme indgik med halv grundværdi. Kommunen er som grundejer pålagt et fast bidrag på ca. 10 % af den samlede udgift. 69

70 70 Kystbeskyttelse: Bidragsfordeling efter koter - Gniben

71 71 Højvandsbeskyttelse Halskov område 1, 2 og 3 (højvandsdirektivet)

72 Højvandsbeskyttelse Halskov område 1, 2 og 3 Fordeling: Kommunen bidrager med 14 % - 30 % Forsyningsselskaber bidrager med 1-2 part pr. 30 kunder Grunde der ligger under sikringsniveau pålægges 1 part Grunde hvor også huset ligger under pålægges 2 parter Grundejer maksimal betaling af anlægsudgiften, inkl. moms: Digeområde private parter/maks. betaling: kr ,- Digeområde parter/ maks. betaling: kr ,- Digeområde private parter/maks. betaling: kr ,- 72 Yderligere detaljering er sat i bero til KDI vejledning udkommer

73 Højvandsbeskyttelse Køge Afstand fra kysten Partsfordeling Det oversvømmelsestruede område omfatter ca matrikler Området inddeles i 3 bånd afhængig af afstand fra havet Matrikler i det nærmeste bånd tildeles 3 parter Matrikler i det mellemste bånd tildeles 2 parter, og Matrikler i det fjerneste bånd tildeles 1 part Partfordeling er ikke endelig der arbejdes stadig på den. 73

74 Særlige forhold Rekreative forbedringer Forsyningsselskaber Kommunes bidrag Vejarealer Vedligeholdelse 74

75 Enø eksempel Anlægssum = 20 mio kr 682 matrikler 1 part til hver = kr Vedligeholdelse = 2-400,000 kr/år kr/år 75

76 Partsfordeling Vejledning Kystdirektoratet i samarbejde med kommunernes landsforening forestår udarbejdelse af en vejledning til partsfordeling. Denne vejledning var forventet at udkomme før sommeren 2017 blev udskudt og forventes nu at blive frigivet i april