Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Transkript

1 Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder. Det er tanken, at vi først og fremmest skal arbejde forebyggende, og i de tilfælde det ikke slår til, så skal problemerne løses. Forudsætningen for godt samvær på skolen er, at ordensreglerne og lignende tiltag løbende bliver evalueret og diskuteret med alle skolens parter (forældre, elever, lærer og ledelse). Vi tillægger forældrene en meget stor rolle i forhold til specielt det forebyggende mobbearbejde. En skole, hvor forældrene samarbejder godt, har væsentligt færre mobbeproblemer. Det gode forældresamarbejde drejer sig om engagement og rummelighed: at forældrene bakker op om barnets skolegang, ikke kun om deres eget barn. at de aktivt interesserer sig for de andre forældre, ikke kun dem de kender i forvejen. at de deltager aktivt i alle klassens/gruppens arrangementer. at det taler pænt om deres barns lærere, klassekammerater og de andre forældre. Alt dette er forebyggende og er af afgørende betydning. Betydning, som i tilfælde af konflikter kan lette den svære samtale. Hvad skolens personale angår, så vil vi med mobbepolitikken understrege, at teamet omkring skolen har en særlig forpligtigelse til at holde øje med elevernes trivsel i hverdagen og at drøfte det jævnligt på deres møder. Mobbepolitikken, er for personalet, en forpligtende aftale om at arbejde med mobning med et bestemt syn og på nogle aftalte måder. Der er en forventning til den enkelte lærer og pædagog, at de sikrer, at der i hverdagen er mulighed for at tale med eleverne om, hvad godt samvær betyder, og at der bliver lyttet til de elever, der giver udtryk for, at det kunne være bedre. Medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse på Ballum Skole Vedtaget af skolebestyrelsen 27. april

2 Definition på mobning Ved mobning forstår vi systematisk psykisk og/eller fysisk vold, forfølgelse og/eller udelukkelse rettet mod en eller flere personer og udført af enkeltpersoner eller grupper over en længere periode. Det er vigtigt at skelne mellem mobning og almindeligt drilleri. Det kan være svært at vurdere, hvornår almindeligt drilleri går over i en mere systematisk form, der må betegnes som mobning. Nedenfor er der forsøgt angivet en afgrænsning til drilleri: Afgrænsning til drilleri Vi har valgt at dele drilleri og mobning op i 3 grupper Drilleri er få, uplanlagte handlinger. Grovere drilleri er planlagte handlinger, som gentager sig få gange. Mobning er gentagelser, hvor et eller flere børn udsætter andre børn for handlinger, hvor de føler sig krænkede. Gentagne handlinger kan f.eks. være øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse man holdes uden for det sociale fællesskab fysiske handlinger trusler, tvang ødelæggelse af fx tøj, taske, cykel, bøger. Alvorlig mobningen afhænger af flere forskellige faktorer der iblandt: hensigten med mobningen mobningens art hvor ofte sker det sker mobningens konsekvens 2

3 Hvordan opdager man mobning I skolen: Lærerne vil, via deres kendskab til skolens elever og det enkelte barn, sandsynligvis registrere, når der foregår åbenlys mobning. I andre tilfælde kan det være forældre eller kammerater, der synliggør om problemet. Under alle omstændigheder handler det om at være opmærksom på ændringer i et eller flere børns adfærd. Den mobbede vil være tilbøjelig til at blive passiv og trække sig ud af fællesskabet gå for sig selv og være alene i frikvartererne søge megen voksenkontakt, blive klæbende gå tilbage i udviklingstrin, blive pjevset udvise ringe selvtillid komme let ud af balance, blive opfarende, mut, tavs eller agressiv forsømme dage eller timer komme for sent miste eller få ødelagt ting, tøj o.lign. klare sig dårligere i fag undgå kontakt til både andre børn og til voksne I hjemmet: Forældrene skal være opmærksomme på nedenstående liste over mulige advarselssignaler. Ingen af disse signaler peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Pludselige store forandringer i adfærden er vigtige tegn. Barnets forhold til skolen vil ikke i skole, generelt, på bestemte dage eller i bestemte timer er bange for at gå til og fra skole, går måske en omvej eller plager om at blive kørt kommer for sent i eller hjem fra skole kommer sultent hjem kommer hjem med ødelagte bøger, ting eller tøj eller har mistet ditto. Barnets forhold til kammeraterne undgår venner og andre børn bliver indelukket og holder op med fritidsinteresser får flere konflikter. Barnets adfærd beder om ekstra penge eller begynder at stjæle nægter at fortælle, hvad der er galt begynder at mobbe søskende eller forældre bliver let opfarende, irritabel, aggressiv, har vredesudbrud mister sin selvtillid græder sig i søvn eller har mareridt. Barnets helbred 3

4 har uforklarlige sygdomme ændrer sove- og spisevaner har uforklarlige skrammer og blå mærker Handleplan for hjem og skole Hvad gør hjemmet ved mistanke om mobning Tal med barnet - du bør være Lyttende Hør hvad barnet har at sige og undlad at drage forhastede konklusioner. Undersøgende Spørg ind til situationen for at få mere at vide fra flere vinkler brug god tid. Barnet kan selv være en del af mobbeproblematikken. Støttende Berolig barnet og anerkend problemet. Vis at du er glad for, at barnet kommer til dig. Forvis dig om, at barnet ikke tror på de ting, det bliver mobbet med. Vis barnet, at du er der til at hjælpe, og at du forstår. Få overblik over situationen Hvad er der sket, hvordan, hvor ofte, hvem, hvad føler barnet etc. Tal med barnet, lyt til barnet, tal med andre relevante personer for at danne et overblik over situationen. Kontakt skolen Tal f.eks. med klasselærer eller ledelse Inddrag barnet i løsningen Lad barnet komme med løsningsforslag. Barnet er den, der har den største viden om situationen og personerne, der er inddraget. Hjælp dit barn med at komme videre Hjælp dit barn med at udtrykke sine følelser også dets vrede. Hjælp barnet med så vidt muligt selv at løse problemet, det vil være en sejr på sigt og styrke barnet. MEN kun hvis det er en sandsynlig løsning. Ellers skal der gribes ind fra de voksnes side. Du kan også styrke dit barn ved at give dets selvtillid et løft på forskellig vis fx via fritidsinteresser. Tal evt. med mobbernes forældre Afhængig af situationen kan du vurdere at tage en snak med mobberens forældre. Undgå at være anklagende, men præsenter problemstillingen sagligt og roligt og læg op til, at du søger efter en løsning ikke gengæld. Kender du ikke mobbernes forældre, eller er jeres relation ikke så udviklet, kan denne kontakt ske via skolen. Husk at mobning oftest kan løses ved at arbejde 4

5 med relationerne mellem de involverede parter. Hvad gør skolen ved mistanke om mobning Ved mistanke om mobning kontaktes klasselæreren (evt. andre lærere eller skolens leder). Klasselærer og teamet vurderer problemets omfang. Der vurderes, om der er tale om drilleri eller mobning. Hvis der er tale om drilleri, diskuteres det med eleverne. Klasselæreren melder tilbage til de involverede parter. Er der tale om mobning, iværksættes fase 1, 2 og 3 efter at have orienteret: forældrene eleverne ledelsen 1. Orienterings- og undersøgelsesfase Individuelle samtaler med børnene. Sted: et mindre rum, hvor der ikke er andre til stede. Aftenmøde med forældrene. Først den mobbedes forældre, derefter mobberens og sidst medløbernes forældre. Ledelsen deltager. 2. Omvæltningsfase Individuel samtale med den mobbede, mobberen/mobberne, medløbere. Samtalerne foregår i umiddelbar forlængelse af hinanden, så mobber og medløbere ikke har haft mulighed for at tale sammen. Herefter klassemøde fx emnet: Fra mobning til godt kammeratskab Gruppearbejde fx emnet: Hvad er en god kammerat? Derefter plenum. 3. Opfølgningsfase Klassemøde Kort klassemøde hver dag i de små klasser. I de større klasser: Klassemøde to gange om ugen, senere kun fast klassemøde én gang om ugen. Der holdes jævnlig kontakt med de implicerede parter. 5