ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018
|
|
- Per Andersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKOLOGISK AVLSINDEKS 2018 MEDDELELSE NR De konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige. Derfor er der udformet et nyt økologisk avlsindeks i såvel Duroc som Landrace og Yorkshire, så økologiske svineproducenter kan udnytte den eksisterende DanBred-genetik bedst muligt. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION BIRGITTE ASK OG BJARKE GROVE POULSEN UDGIVET: 30. MAJ 2018 Dyregruppe: Fagområde: Svin Avl Sammendrag Ved anvendelse af sæd fra KS-orner baseret på det nye økologiske indeks vil den økologiske svineproducent derfor kunne forvente at forbedre fodereffektivitet og kødprocent samt at reducere kuldstørrelsen. Samlet set og ved anvendelsen af det økologiske avlsindeks i alle tre racer forventes effekten at være op til 0,8 færre pattegrise per kuld og 20,3 DKK mere pr. slagtesvin i forhold til det konventionelle avlsindeks. Dette notat beskriver opdateringen af vægtningen af egenskaberne i det eksisterende økologiske avlsindeks for Landrace og Yorkshire samt vægtningen af egenskaberne i et nyt økologisk avlsindeks for Duroc. Det økologiske avlsindeks for Landrace og Yorkshire KS-orner er møntet på hjemmeavl af sopolte, hvortil der anvendes renracet Landrace- og Yorkshire-sæd. Det økologiske avlsindeks for Duroc KS-orner er møntet på produktionen af økologiske slagtesvin, hvor der hidtil normalt har været anvendt produktionssæd. 1
2 De økonomiske vægte for egenskaberne tilvækst 0-30 kg, tilvækst kg, fodereffektivitet, kødprocent og slagtesvind beregnes baseret på profitligninger, hvor omkostninger og indtjening er beregnet vha. en bioøkonomisk simuleringsmodel, der simulerer en integreret økologisk svinebesætning. De økonomiske vægte afspejler værdien i DKK per slagtesvin af en marginalændring i det avlsmæssige niveau for hver af egenskaberne for sig. De økonomiske vægte for egenskaberne styrke og soholdbarhed er fastlagt med henblik på at fastholde det gennemsnitlige niveau hos KS-ornerne. De økonomiske vægte for kuldstørrelse er fastlagt med henblik på at opnå en maksimal reduktion i kuldstørrelse ved anvendelsen af sæd fra KS-orner udvalgt efter det økologiske avlsindeks. De økonomiske vægte for fodereffektivitet, kødprocent og kuldstørrelse er steget i forhold til i Baggrund Der er gentagne gange udtrykt ønske om et separat avlsprogram for økologisk svineproduktion, da de konventionelle og økologiske produktionsrammer er forskellige, og der er derfor efterspørgsel på en DanBred-genetik, der er bedre tilpasset den økologiske svineproduktion. Det er dog på nuværende tidspunkt vurderet at være for dyrt, rent økonomisk, at etablere et egentligt avlsprogram rettet mod økologiske svineproducenter. Desuden er den eksisterende økologiske sobestand i Danmark ikke tilstrækkelig stor til at opnå avlsfremgang for de egenskaber, der kunne være relevante at inkludere i et avlsmål for økologisk svineproduktion. For alligevel at imødekomme det reelle behov, er der derfor blevet udviklet et økologisk avlsindeks, som gør det muligt at udvælge KS-orner, som er bedre tilpasset de økologiske produktionsrammer. Anvendelsen af sæd fra disse orner forventes at kunne sænke kuldstørrelsen og forbedre økonomien for de økologiske svineproducenter. Dette notat beskriver opdateringen af vægtningen af egenskaberne i det eksisterende økologiske avlsindeks for Landrace og Yorkshire samt vægtningen af egenskaberne i et nyt økologisk avlsindeks for Duroc. Materiale og metode Der er beregnet nye økonomiske vægte til at vægte egenskaberne i det økologiske avlsindeks, som er optimale for økologisk svineproduktion. Egenskaberne i det økologiske avlsindeks er de samme som i 2
3 det konventionelle avlsindeks, nemlig tilvækst fra 0-30 kg, tilvækst fra kg, fodereffektivitet (slagtesvin), kødprocent, styrke (ben- og rygstyrke), slagtesvind, levende grise på dag 5 (LG5), KSornens effekt på antal fødte grise per kuld (ornefgk) og soholdbarhed. Det kræver nemlig fænotypiske registreringer i avl- og opformeringsbesætninger for at kunne beregne avlsværdier (subindeks) for egenskaberne. De nye økonomiske vægte anvendes til at vægte avlsværdierne for de forskellige egenskaber (subindeks) og udmunder i det samlede økologiske avlsindeks. Det økologiske avlsindeks for Landrace og Yorkshire KS-orner er møntet på hjemmeavl af sopolte, hvortil der anvendes renracet Landrace- og Yorkshire-sæd. Det økologiske avlsindeks for Duroc KS-orner er møntet på produktionen af økologiske slagtesvin, hvor der hidtil normalt har været anvendt produktionssæd. Beregning af økonomiske vægte De økonomiske vægte for egenskaberne tilvækst 0-30 kg, tilvækst kg, fodereffektivitet, kødprocent og slagtesvind beregnes baseret på profitligninger og afspejler værdien i DKK per slagtesvin af en marginalændring i det avlsmæssige niveau for hver af egenskaberne for sig. Den overordnede beregning ser ud, som følger: 1) Profitten, Pµx, for det gennemsnitlige niveau af egenskab x, µx, beregnes per kg slagtevægt. 2) Tilsvarende beregnes profitten, Pµx+Δ, for et marginalt øget (Δ) niveau af egenskab x. 3) Den økonomiske vægt for egenskab x udledes herefter som: v x = P μx+ P μx. 4) Der skaleres ved at gange med slagtevægten på et gennemsnitligt slagtesvin, hvorved den endelige økonomiske vægt udtrykkes per slagtesvin. Bioøkonomisk simuleringsmodel Profitten for et givent niveau af hver egenskab beregnes vha. en bioøkonomisk simuleringsmodel, der ligner BESI, som er den model, der anvendes til at beregne økonomiske vægte til avlsmålet for konventionelle besætninger [3]. Til økologiske besætninger blev modellen i 2015 simplificeret [4], da det ikke er muligt at skaffe tilstrækkeligt sikkert bestemte input parametre fra økologiske besætninger på samme detaljeniveau som fra konventionelle. For eksempel, anvendes der gennemsnitlige sonøgletal i stedet for læg-specifikke tal, eksempelvis for kuldstørrelse. Modellen anvender deterministisk simulering til at fastlægge produktionsniveau, omkostninger og indtjening i en integreret økologisk besætning. Udgangspunktet er det gennemsnitlige produktionsniveau for alle egenskaber, og hver egenskab ændres så marginalt og én ad gangen for at beregne produktionsniveau, omkostninger og indtjening ved denne ændring (se afsnittet om beregning af økonomiske vægte ovenfor). Input til den bioøkonomiske simuleringsmodel Input parametrene til den bioøkonomiske simuleringsmodel er indhentet fra produktionsnøgletal i økologisk svineproduktion og smågrisenoteringen [1, 2]. 3
4 Vægtning af styrke, soholdbarhed, LG5 og ornefgk De økonomiske vægte for egenskaberne styrke og soholdbarhed er fastlagt efter metoden ønsket fremgang, hvor vægten fastsættes med henblik på at opnå en given avlsfremgang målt i egenskabens enheder. Her fastholdes derfor vægtene fra det konventionelle avlsindeks. De økonomiske vægte for egenskaberne LG5 og ornefgk er efter tilsvarende tankegang fastlagt med henblik på at opnå en maksimal reduktion i kuldstørrelse ved anvendelsen af sæd fra KS-orner udvalgt efter det økologiske avlsindeks. Den maksimalt mulige reduktion vil være begrænset af de eksisterende KS-orners genetiske niveau (subindeks) for henholdsvis LG5 og ornefgk. For at fastlægge de økonomiske vægte for LG5 og ornefgk undersøgtes ændringen i de øvrige indeksegenskaber som følge af forskellige økonomiske vægte for LG5 og ornefgk. Dette blev gjort via et totalindeks udregnet uden LG5 for Landrace og Yorkshire og uden ornefgk hos Duroc. De økonomiske vægte i dette totalindeks var de samme som i det økologiske avlsindeks. Forventede effekter på produktionsresultater Et avlsindeks er et samlet udtryk for den produktionsøkonomiske værdi af de gener, som et dyr besidder. Udvælgelse efter det økologiske avlsindeks vil betyde, at de bedste KS-orner i henhold til det økologiske avlsindeks har en anden profil i deres genetiske overlegenhed end de bedste KS-orner i henhold til det konventionelle avlsindeks. Effekten af varierende økonomiske vægte for LG5 og ornefgk på det ovennævnte totalindeks blev undersøgt blandt hhv. Landrace-, Yorkshire- og Durocorner på KS-station med fødselsår 2016 ved at sammenligne det gennemsnitlige totalindeks uden LG5/orneFGK hos de 30 bedste KS-orner udvalgt efter det økologiske avlsindeks. For at optimere reduktionen i kuldstørrelse pr. reduktion i værdi af resten af indeksegenskaberne, udregnedes det marginale fald i kuldstørrelse pr. fald i totalindeks uden LG5/orneFGK: Marginalt reduktion af kuldstørrelse = kuldstørrelse totalindeks For at kvantificere den potentielle effekt af anvendelsen af sæd baseret på det økologiske avlsindeks, blev den forventede forskel i kuldstørrelse og totaløkonomi i forhold til anvendelsen af sæd baseret på det konventionelle avlsindeks eller det eksisterende økologiske avlsindeks fra 2015 beregnet. Forskellen er ligeledes baseret på forskellen i indeksniveau for de 30 bedste KS-orner (født i 2016) udvalgt baseret på henholdsvis det nye økologiske avlsindeks (2018), det konventionelle avlsindeks og det eksisterende økologiske avlsindeks fra Resultater og diskussion Økonomiske vægte De økonomiske vægte for det konventionelle avlsindeks, det økologiske avlsindeks fra 2015 og det nye økologiske avlsindeks (2018) er angivet i Tabel 1 nedenfor. En forbedring i tilvæksten fra kg er langt mere værd i økologi end konventionel svineproduktion, da de ikke-foderrelaterede 4
5 omkostninger, såsom arbejdstid, hytter og hegn, er langt højere per dag, hvorfor den økonomiske vægt for tilvækst er 46 procent højere for økologi end konventionel. Den økonomiske vægt for fodereffektivitet i økologi er 20 procent højere i 2018 end i 2015 og 80 procent højere for økologi end konventionel. Dette skyldes især, at foderet er dyrere i økologisk end konventionel svineproduktion, og foderprisen er desuden steget i forhold til grundlaget i 2015 (3,45 DKK/FEs i 2018 vs. 2,85 DKK/FEs i 2015). Den økonomiske vægt for kødprocent er højere for økologi i 2018 end konventionel (145 procent) og økologi 2015 (106 procent), hvilket primært skyldes et markant højere godkendelsestillæg per kg kød generelt for økologi, men også i 2018 i forhold til 2015 (4 DKK/kg vs. 2 DKK/kg). Den økonomiske vægt for kuldstørrelse er fastsat til -10, da denne værdi sikrer maksimal reducerende effekt på kuldstørrelse med minimal effekt på den økonomiske gevinst ved forbedringer i de øvrige egenskaber i det økologiske avlsindeks. Det vil sige, at det nye økologiske indeks altså tilgodeser KSorner, der får mindre kuld end gennemsnittet; både i Duroc, Landrace og Yorkshire. Samlet set betyder dette, at egenskaberne fodereffektivitet, kødprocent og kuldstørrelse har større betydning end i 2015 for, hvilke orner der ligger højt i det økologiske avlsindeks, mens tilvækst og slagtesvind har mindre betydning. Tabel 1. Økonomiske vægte (DKK/enhed) af egenskaberne i avlsmålet, anvendt i de forskellige avlsindeks Tilvækst (0-30) Tilvækst (30-100) Konventionel 2015 Økologi 2015 Økologi 2018 Forskel ( ) Forskel (%) 0,11 0,09 0,08-0,01 (-11%) 0,13 0,22 0,19-0,03 (-14%) Fodereffektivitet (20%) Kødprocent 9,7 11,5 23,73 12,23 (106%) LG5 19,6 5, ,2 (-292%) Slagtesvind -5,1-13,1-12,83 0,27 (-2%) Styrke 12,5 12,5 12,5 0 (0%) Holdbarhed (0%) Forventede effekter på produktionsresultater Det opdaterede økologiske avlsindeks forventes at resultere i op til 0,8 færre pattegrise per kuld og 20,3 DKK mere pr. slagtesvin i forhold til det konventionelle avlsindeks. I forhold til det tidligere økologiske avlsindeks fra 2015, forventes det opdaterede økologiske avlsindeks at resultere i op til 0,24 færre pattegrise per kuld og 2,9 DKK mere pr. slagtesvin. 5
6 Konklusion Ved anvendelse af sæd fra KS-orner baseret på det nye økologiske indeks vil den økologiske svineproducent kunne forvente at forbedre fodereffektivitet og kødprocent samt at reducere kuldstørrelsen. Samlet set, og ved anvendelsen af det økologiske avlsindeks i alle tre racer, forventes effekten at være op til 0,8 færre pattegrise per kuld og 20,3 DKK mere pr. slagtesvin i forhold til det konventionelle avlsindeks. Referencer [1] Christiansen, M.G.: (2017): Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise Oktober Notat nr. 1730, SEGES Svineproduktion. [2] Smågrisenoteringen, Forudsætninger for smågrisenoteringen, udleveret den 31. oktober 2017 af Chefkonsulent Finn Udesen, SEGES Svineproduktion, Erhvervsøkonomi. [3] Palmø, H.A. (1999): Derivation of economic values for sow litter, oestrus and longevity traits, offspring production and carcass traits under Danish production circumstances using a profit equation model. Ph.D. thesis. The Royal Veterinary and Agricultural University, Department of Animal Science and Health, Denmark. ISBN: [4] Ask, B. (2015): Internt produkt. Bioøkonomisk simuleringsmodel til beregning af økonomiske vægte for en integreret, økologisk svinebesætning. Udviklet i R og valideret ved sammenligning med [3] ved anvendelse af samme input parametre. SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik. Deltagere Afdelingschef Anders Vernersen, SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik Afdelingschef Kirsten Holst, SEGES, Økologi Landskonsulent Tove Serup, SEGES, Økologi //AHV// 6
7 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. LFID / 29. maj
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL
DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereÅrlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Læs mereDANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER
DanAvl Gennem mere end 100 år har danske eksperter og svine producenter arbejdet på at forbedre og udbrede den danske svinegenetik. Det er det arbejde, der fortsætter. DanAvl hjælper svineproducenter over
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereTILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA
TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA NOTAT NR. 1803 1. juni 2018 ændrer Danish Crown OUA-tillægget fra 1,50 kr. til 1,20 pr. kg. Tillægget pr. 30 kg s OUA-smågris
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden
SVINEAVL i Danmark Udvikling af landrace gennem tiden SVINEAVL i Danmark Danmark er det førende lande i verden til svineavl De tre racer i Danmark De tre racer i Danmark Landracen 2200 søer i avl Forædlet
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereAvl for moderegenskaber
Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs meretilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
Læs mereAVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER
AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereAvlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereDanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereDANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR
DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk
Læs merePRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE
01 PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE Fremtidens smågriseproducenter vil basere produktionen på indkøb af LY-sopolte INDHOLD Avlsstrategi og produktionsøkonomi...04
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE DECEMBER 2013 NOTAT NR. 1343 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for henholdsvis
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes
Læs mereSkærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger
Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger Chefkonsulent Erik Dam Jensen Udviklingen i produktiviteten hos danske slagtesvin 2007-2016. Produktivitet 2007/2008 2008/2009 2009 2010 2011
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser
Læs mereGOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER
Støttet af: GOD VIRKNING AF DUROCAVL PÅ D(LY)- KRYDSNINGER MEELELSE NR. 109 Avlsfremgangen for produktionsegenskaber i Duroc overføres til D(LY)- krydsningerne, som anvendes i traditionel svineproduktion.
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereGENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE. Bjarne Nielsen Hotel Legoland
GENETISK POTENTIALE FOR FODERUDNYTTELSE Bjarne Nielsen 29-04-2015 Hotel Legoland BØGILDGÅRD 2... BØGILDGÅRD 3... BØGILDGÅRD 4... FODEREFFEKTIVITET PR. SEKTION MED DUROC PÅ BØGILDGÅRD, 2014 5... NY FODERNORM
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereINSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT
MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereDANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER
DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER MEDDELELSE NR. 1165 Når der benyttes DanBred Duroc-orner, fravænnes der 0,4 grise mere pr. kuld end hvis der benyttes Pietrain.
Læs mereÅrsberetning 2010. Avl & Genetik. Dato: Juni 2011. Videncenter for Svineproduktion
Årsberetning 2010 Avl & Genetik Dato: Juni 2011 Videncenter for Svineproduktion Forord Det forløbne år har markeret fortsat fremdrift på eksportmarkederne for vort avlsmateriale. Duroc er efterspurgt som
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2017
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 207 NOTAT NR. 89 Landsgennemsnittet for produktivitet 207 viste en fremgang på, fravænnet gris pr. årsso. For slagtesvin sås en forbedring i produktiviteten
Læs mereSammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1
Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2015 NOTAT NR. 1611 Landsgennemsnittet for produktivitet 2015 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en forbedring i foderudnyttelse
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN
ØKONOMISK EFFEKT AF BILLIGERE BYGGERI TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1912 Panelstalde og Rundbuestalde koster cirka 640 kr. mindre pr. stiplads end traditionelle stalde. Beregningerne viser, at de billigere
Læs mereFremtidens avlsmål. Informationsmøde 8-10 2014. Jehan Ettema og Morten Kargo
Fremtidens avlsmål Informationsmøde 8-10 2014 Jehan Ettema og Morten Kargo 1 Plan - State of the art -Baggrund for NTM - Den optimale ko -Metode forbedringer -Foreløbige resultater 2 Avlsmål Definition
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017
ANMELDEORDNINGER FOR SVINEBRUG - SEPTEMBER 2017 NOTAT NR. 1726 Regnearket kan beregne muligheder for udvidelser af slagtesvineproduktionen i eksisterende stalde godkendt efter 1. januar 2007 og opnåelig
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Evaluering af LG5. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling (inkl. projektbeskrivelse) dateret
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.
Læs mereÅrsberetning 2003. Avl og Opformering. Dato: Marts 2004. Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier
Årsberetning 2003 Avl og Opformering Dato: Marts 2004 Landsudvalget for Svin, Danske Slagterier Forord Generelt 2003 var et godt år for avlsarbejdet. Der blev skabt fornuftige avlsfremgange, og vi fik
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereGRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2012 NOTAT NR. 1314 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2012 viser, at der er en fremgang på ca. 0,8 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.
Læs mereSALG AF ANTIBIOTIKA I 2016 TIL ALLE HUSDYR I 30 EUROPÆISKE LANDE
Støttet af: SALG AF ANTIBIOTIKA I 216 TIL ALLE HUSDYR I 3 EUROPÆISKE LANDE NOTAT NR. 1829 stod for 3,8 % af husdyrproduktionen i 3 europæiske lande, og hertil brugte vi 1,3 % af den solgte mængde antibiotika
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl
Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl Morten Kargo, AU-MBG og SEGES Management i kvægbesætninger Management i kvægbesætninger Fodring Grovfoder Bygninger& teknik Avl Andre beslutninger
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereDatagrundlaget for landsgennemsnittet er baseret på data fra både DLBR SvineIT og AgroSoft.
NOTAT NR. 1114 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2010 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrise og slagtesvin viser ingen fremgang i produktionsindekset.
Læs mereMAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011
DANAVL MAGASINET Magasinet for danske svineproducenter // oktober 2011 # 42 Tema: bevar forspringet Genomisk selektion turbo på avlsmålet Genomisk selektion er en ny avlsmetode, der betyder, at vi kan
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereFagdyrlægeopgave Januar 2007
Fagdyrlægeopgave Januar 2007 Betydning af avls-strategi i soholdet og fodringsstrategien i slagtesvineproduktionen for slagtesvinenes ensartethed målt som standardafvigelse på kødprocenter ved slagtning
Læs mereØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2013 NOTAT NR. 1328 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereBENCHMARKING AF FODERUDGIFT
BENCHMARKING AF FODERUDGIFT Finn Udesen Billund 29.4.2015 AGENDA Aktuel økonomi Foderomkostningens betydning for produktionsøkonomien Mål for foderudnyttelse Hvorfor benchmarke DB tjek som grundlag for
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mere